tag:blogger.com,1999:blog-58296219724554759622024-03-14T09:40:51.591+01:00Hvad enhver dansker bør tænkeVelkommen til tankeeksperimenternes legeplads<br>
Din daglige mentale vitaminpille - kun for de nysgerrigeStefan Kalmarhttp://www.blogger.com/profile/18262378328964127355noreply@blogger.comBlogger58125tag:blogger.com,1999:blog-5829621972455475962.post-43747802493800861322014-04-27T21:32:00.002+02:002014-04-27T21:45:02.551+02:00Fagforeninger og karteller – glædelig 1. maj<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="http://3.bp.blogspot.com/-FAzyEEVW2Ts/U11axh42UqI/AAAAAAAAAqY/pqDZrTPCbl8/s1600/1maj.jpg" imageanchor="1" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"><img border="0" src="http://3.bp.blogspot.com/-FAzyEEVW2Ts/U11axh42UqI/AAAAAAAAAqY/pqDZrTPCbl8/s1600/1maj.jpg" height="160" width="320" /></a></div>
<i>I anledning af 1. maj tænkte jeg at det var oplagt at snuse til et par relevante tankeeksperimenter. </i><br />
<br />
D. 1. maj fejres traditionelt arbejderne, fagforeningerne, "den danske model" og det vi i daglig tale kalder de ordnede og organiserede forhold på arbejdsmarkedet.<br />
Og her er den overenskomstbestemte løn for mange arbejdere kronen på værket.<br />
<br />
Men hvis du tænker over det er overenskomstbestemt løn i princippet karteldannelse på arbejdsmarkedet – en art kartel som de fleste af os synes er okay.<br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="http://3.bp.blogspot.com/-5odGIA7IEG4/U11axTuCCrI/AAAAAAAAAqg/_Q1jF5f6rz8/s1600/kartellet.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="http://3.bp.blogspot.com/-5odGIA7IEG4/U11axTuCCrI/AAAAAAAAAqg/_Q1jF5f6rz8/s1600/kartellet.jpg" /></a></div>
Charlotte Sachs Bostrups film fra 2014, Kartellet, fortæller en bitter og hjerteskærende historie om hvordan byggebranchen (i filmen) er fordærvet af karteller og interne prisaftaler mellem leverandørerne. En forfærdelig historie om hvordan en leverandør, der ønsker at konkurrere efter frie markedsprincipper, bliver trukket igennem et helvede af byggebranchens kartel fordi vedkommende ikke bøjer sig for kartellets prisfastsætning.<br />
<br />
Men pudsigt nok er overenskomster for lønmodtagere fuldstændig identisk med kartelprincippet.<br />
<br />
<b>Tankeeksperiment </b><br />
<br />
Prøv at tænk over det. En fagforening aftaler blandt sine medlemmer hvilken afregning de skal have for deres arbejdskraft – dette aftales formelt også med arbejdsgiveren, men i princippet kan arbejderne strække hvis de (flertallet) ikke er tilfredse med overenskomsten. Et kartel er når leverandører aftaler priser mellem hinanden - hørte jeg dig tænke "overenskomst"?<br />
<br />
I princippet er fagforeninger og karteller meget lig hinanden.
Vi sælger alle vores personlige arbejdskraft til nogle andre på en eller anden måde. Fx kan en murer sælge sin arbejdskraft som fastansat til en murermester – men i det tilfælde må mureren ikke selv bestemme sin løn (læs: sætte den ned hvis han vil konkurrere for at få jobbet).<br />
Omvendt kan mureren vælge at etablere sin egen enmandsvirksomhed og sælge den samme arbejdskraft til samme murermester – men til en pris som i princippet er lavere end den fastansatte murer. Uden at det giver problemer. For nu er det jo pludselig lovlig fri konkurrence.<br />
<br />
I det første tilfælde (lønansat) ville mange arbejdere hive mureren igennem nogenlunde det samme helvede som hovedrollen i filmen "Kartellet" bliver slæbt igennem for at sælge sin arbejdskraft billigere end de andre murere ("en skruebrækker2, "en skurk"), men i det andet tilfælde ville mange se skævt til en murer som solgte sit arbejde for dyrt ("han er nok med i et kartel" eller "de murere har det for godt når de ikke har brug for at slå af i pris").<br />
Det pudsige er at mureren og arbejdet som gøres er det samme, ligegyldig hvordan arbejdskraften bliver solgt, men i det sidste tilfælde er der grobund for at lave en film om alle dem som aftaler for høje priser mellem hinanden og "hvor er det dog forfærdeligt". Og i det første tilfælde skal vi bare slå op i en af de mange socialistiske sangbøger og så støder vi på op til flere heltekvad om "de gæve arbejdere der forsøger at forhøje deres arbejdshonorar!.<br />
<br />
Når en byggeleverandør prøver at konkurrere på frie vilkår i filmen Kartellet, så er han en helt (og kartellet er skurken).<br />
Hvis han derimod havde været en medarbejder der gjorde det samme, så var han en skurk (og fagforenings'kartellet' som forsøgte at stoppe ham, var helte).<br />
<br />
(og hvis en restauratør i Vejle prøver at konkurrere frit ved at tegne en overenskomst med ”den forkerte” arbejdsgiverforening, er han også en skurk).<br />
<br />
Meget pudsigt.<br />
<br />
<b>Eftertanke </b><br />
<br />
Vi kunne trække en parallel til folkeskolen.
Kan du huske i folkeskolen hvordan de arbejdsomme og ambitiøse elever mange gange blev drillet og mobbet – de blev kaldt stræbere, morakker, eller hvis det gik vildt for sig, lærerens kæledække. Her skulle man passe på med ikke at ”rage for højt op”.<br />
Da man så senere kom på universitetet eller anden højere læreanstalt var det hele ændret. Her blev der taget afstand til de studerende som ikke gjorde særlig meget ud af deres studie – de var taberne, dem man bare ventede på ville falde ud af studiet, eller endnu vigtigere, dem man helst ikke ville være i gruppe med.<br />
Pudsigt hvordan noget er på mode ét sted, og dybt usmart et andet sted. <br />
<br />
<b>Konklusion</b><br />
<br />
Jeg har stor respekt for det som fagforeningerne har gjort for det danske samfund igennem tiderne. Men det hele kan også blive for firkantet med overenskomster, regler og repressalier med blokader hvis man ikke følger fagforeningskartellets regler.<br />
<br />
Der er desværre folk som hæmmes og kommer i klemme af karteldannelse - både på lønmodtagersiden og virksomhedssiden. Forestil dig en arbejdsløs person der har passeret de magiske 2 års dagpenge. Vedkommende er desperat for at få et job. Men vedkommende har ikke muligheden for at konkurrere på frie vilkår for at få et job. Den arbejdsløse må ikke tilbyde sin arbejdskraft 20% billigere end sine konkurrent-lønmodtagere. Husk at denne reducerede løn ville være langt højere for den arbejdsløse end kontanthjælp – og selv om vedkommende gjorde dette, var der ingen arbejdsgiver som måtte tage imod hans arbejdskraft.<br />
Jo, kun hvis den arbejdsløse får en enmandsvirksomhed med CVR nummer – så er det OK.<br />
Logik er nogle gange noget underligt noget.<br />
<br />
Den arbejdsløse står her i en lige så hjerteskærende og håbløs situation som hovedrollen i filmen Kartellet, der bare gerne vil konkurrere på frie vilkår med sine konkurrenter, om de måtte være honoreret pr lønseddel eller faktura.<br />
<br />
Men der skal åbenbart ikke så meget til før man går fra at være skurk til helt.<br />
<br />
<br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="http://4.bp.blogspot.com/-Hi-ujhCG0lg/U11axRUk0tI/AAAAAAAAAqU/ua66fQI05zQ/s1600/arbejderlogik.png" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="http://4.bp.blogspot.com/-Hi-ujhCG0lg/U11axRUk0tI/AAAAAAAAAqU/ua66fQI05zQ/s1600/arbejderlogik.png" height="365" width="400" /></a></div>
Stefan Kalmarhttp://www.blogger.com/profile/18262378328964127355noreply@blogger.com1tag:blogger.com,1999:blog-5829621972455475962.post-49871077852258512002014-02-01T22:07:00.004+01:002014-02-01T22:15:39.770+01:00Kan du tænke udenfor ”UDENFOR” boksen?<i>Ja, rigtigt. Der er 2 x ”udenfor” i den sætning. </i><br />
<br />
<i>Du har måske fået opgaven før ”forbind alle de 9 prikker med max 4 lige streger”. </i><br />
<i></i><br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<i><a href="http://1.bp.blogspot.com/-ZKq6kJKJbKE/Uu1g9hiExEI/AAAAAAAAApM/pDpJaLqUbGs/s1600/9prikker.png" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="http://1.bp.blogspot.com/-ZKq6kJKJbKE/Uu1g9hiExEI/AAAAAAAAApM/pDpJaLqUbGs/s1600/9prikker.png" height="182" width="200" /></a></i></div>
<br />
<br />
<br />
Det er en opgave som mange innovations-/kreativitetsfolk bruger i forbindelse med deres undervisning. En opgave som er tiltænkt at give de sagesløse deltagere en masse grå hår i hovedet.<br />
Opgaven illustrerer sådan set en rigtig god pointe. Nemlig at det er utrolig svært at løse opgaven, da man hele tiden er fastlåst af den forudantagelse at stregerne skal holdes ”indenfor” den boks som vi synes at de yderste prikker udgør rammen til – en boks (og dermed en begrænsning) som kun findes i vores egne hoveder.<br />
Denne forudantagelse er den som innovations-/kreativitetscoachen prøver at udfordre dig på.<br />
<br />
<i>(Hvis du læser hele indlægget giver jeg dig til sidst nogle idéer og skyts til hvordan <u><b>du </b></u>kan udfordre coachen) </i><br />
<br />
Dette giver typisk sådan en type ”ikke-løsning” – foruden en masse støn.<br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="http://3.bp.blogspot.com/-vk-VJPrKrcg/Uu1hAnqkuaI/AAAAAAAAAqA/TuQYV0j_98s/s1600/9prikkerStandard.png" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="http://3.bp.blogspot.com/-vk-VJPrKrcg/Uu1hAnqkuaI/AAAAAAAAAqA/TuQYV0j_98s/s1600/9prikkerStandard.png" height="182" width="200" /></a></div>
<br />
Men opgaven er tænkt til at den skal løses sådan her.<br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="http://4.bp.blogspot.com/-K8dLdETTPOg/Uu1g-GuUiFI/AAAAAAAAApQ/_i0K24o9LUA/s1600/9prikkerB.png" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="http://4.bp.blogspot.com/-K8dLdETTPOg/Uu1g-GuUiFI/AAAAAAAAApQ/_i0K24o9LUA/s1600/9prikkerB.png" height="186" width="200" /></a></div>
Her kan vi se at for at løse opgaven skal man tænke sine streger ”uden for boksen”.<br />
De fleste mennesker, når de får serveret løsningen, udbryder ”Hov, du sagde ikke noget om at jeg måtte tegne udenfor boksen”. Og til den kommentar er der mange svar. Ét svar kunne være ”Jeg sagde heller ikke at du ikke måtte”, eller ”hvad mener du med udenfor boksen?”. For det her med at man ser en boks er en af menneskernes mange kategoriske svagheder.<br />
Vi kender det fra astrologi og stjernekikkeri. De gamle babyloniere, grækere, ægyptere m.v. kunne ikke bare kigge op på stjernerne og se nogle individuelle prikker. De så nogle prikker som de satte i bokse, eller rettere i stjernebilleder. Lige pludselig var stjernehimlen ikke fyldt med mange prikker – men den var fyldt med færre stjernebilleder. Og færre stjernebilleder er nemmere at huske og forstå end mange prikker (stjerner).<a href="http://hvadenhverdansker.blogspot.dk/2012/05/et-godt-liv-og-et-stykke-med-mening-tak.html" target="_blank"> (Læs mit blogindlæg ”Et stykke med mening, tak”)</a><br />
<br />
<i>Tilbage til boksen. </i><br />
<br />
Men næste gang du får opgaven med de 9 prikker, kunne du overveje at give nogle grå hår tilbage til innovations-/kreativitetscoachen.<br />
Opgaven kan være tegnet og formuleret med forskellige variationer, men hvis du får opgaven som den er stillet i det ovenstående (og som er den typiske variation), så kan du udfordre coachens egne forudantagelser ved at løse opgaven således.<br />
<br />
<b>3 streger </b><br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="http://1.bp.blogspot.com/-Al1ugRNbqbg/Uu1g-P3f4LI/AAAAAAAAApc/aAY5EUtYci8/s1600/9prikkerC.png" imageanchor="1" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"><img border="0" src="http://1.bp.blogspot.com/-Al1ugRNbqbg/Uu1g-P3f4LI/AAAAAAAAApc/aAY5EUtYci8/s1600/9prikkerC.png" height="89" width="200" /></a></div>
Ved at løse den som du kan se her har du ikke antaget at prikkerne er dimensionsløse. Og det kan du udnytte ved at lade en streg gå fra øverste højre (eller venstre) kant mod venstres (eller højres) nederste kant. Så kan du rent faktisk tage alle 9 prikker med kun 3 streger.<br />
<br />
<b>1 streg</b><br />
<a href="http://1.bp.blogspot.com/-WAbnTyHB3vw/Uu1g-nH2-MI/AAAAAAAAApY/TR98pTEsWBc/s1600/9prikkerD.png" imageanchor="1" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"><img border="0" src="http://1.bp.blogspot.com/-WAbnTyHB3vw/Uu1g-nH2-MI/AAAAAAAAApY/TR98pTEsWBc/s1600/9prikkerD.png" height="79" width="200" /></a>Du kan også udfordre coachens forudindtagethed ved at sige at stregen tænkes som en gigantisk tyk sprittusstreg. Så behøves kun én streg.<br />
<br />
<a href="http://4.bp.blogspot.com/---Gt_hyOjrA/Uu1g_d2QB4I/AAAAAAAAApo/BLA-zWj8Ey4/s1600/9prikkerE.png" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="http://4.bp.blogspot.com/---Gt_hyOjrA/Uu1g_d2QB4I/AAAAAAAAApo/BLA-zWj8Ey4/s1600/9prikkerE.png" height="200" width="20" /></a>Du noterede dig måske coachen’s kommentar med ”Jamen, jeg sagde heller ikke at du ikke måtte tegne uden for boksen”. I denne fantastiske kommentar ligger der uendelig meget usynligt guld. Nemlig at der er et væld af muligheder i løsningen som ikke er begrænset af opgavens ordlyd.<br />
<br />
Fx kunne du lave to klip i papiret (eller riv, hvis du ikke har en saks), og ligge de 9 prikker på en lang linje. Så kan du sige til coachen ”Jamen, du sagde heller ikke at man ikke måtte rive papiret i stykker”.<br />
<br />
<b>Teoretisk </b><br />
<a href="http://2.bp.blogspot.com/-gKw1hqZ_IvM/Uu1g_9mTCbI/AAAAAAAAAp4/CC57l5mpFXc/s1600/9prikkerF.png" imageanchor="1" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"><img border="0" src="http://2.bp.blogspot.com/-gKw1hqZ_IvM/Uu1g_9mTCbI/AAAAAAAAAp4/CC57l5mpFXc/s1600/9prikkerF.png" height="79" width="200" /></a>Opgavens ordlyd kan som sagt godt begrænse dig. Men i mange variationer af opgaveordlyden bliver du ikke begrænset af at løse opgaven teoretisk.
Her kan jeg anbefale ”Jorden rundt” løsningen.<br />
Forestil dig en streg som starter i øverste venstre hjørne og skråner minimalt nedad mens den går mod højre. Hvis stregen, rent teoretisk, fortsatte rundt om jorden, ville den ramme næste linjes prikker fra venstre side og fortsætte videre rundt om jorden, osv.<br />
<a href="http://4.bp.blogspot.com/-XPd-7St24BQ/Uu1g_wsf08I/AAAAAAAAApw/AMOXMlW-6cs/s1600/9prikkerG.png" imageanchor="1" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"><img border="0" src="http://4.bp.blogspot.com/-XPd-7St24BQ/Uu1g_wsf08I/AAAAAAAAApw/AMOXMlW-6cs/s1600/9prikkerG.png" height="126" width="200" /></a><br />
Den dybt teoretiske løsning går på at kombinere praktik med flerdimensional tænkning. Hvis du klippede alle prikkerne ud og lavede én streg som gik igennem prikkerne. Så ville du rent faktisk kunne løse opgaven med at forbinde alle 9 prikker med én prik, hvis vi tænker 2-dimensionalt. Eller ved én streg hvis vi tænker 3-dimensionalt <a href="http://hvadenhverdansker.blogspot.dk/2012/03/det-perfekte-gemmested.html" target="_blank">(læs indlægget ”Det perfekte gemmested”)</a>.<br />
<br />
<b>The end of line </b><br />
Og der er helt sikkert andre finurlige, skæve og vidunderlige måder at løse opgaven på.<br />
Skriv en kommentar hvis du har en skæv idé til hvordan man også kunne løse denne lettere støvede opgave.
Stefan Kalmarhttp://www.blogger.com/profile/18262378328964127355noreply@blogger.com1tag:blogger.com,1999:blog-5829621972455475962.post-71797919995570309062014-01-24T21:08:00.003+01:002014-01-24T21:08:27.937+01:00Hvordan føles det at være død?<a href="http://2.bp.blogspot.com/-4YhqiOAD3uU/UuLDWwsYT9I/AAAAAAAAAo0/SV2PA4cJAAE/s1600/nyt%C3%A5rsaften.jpg" imageanchor="1" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"><img border="0" src="http://2.bp.blogspot.com/-4YhqiOAD3uU/UuLDWwsYT9I/AAAAAAAAAo0/SV2PA4cJAAE/s1600/nyt%C3%A5rsaften.jpg" height="125" width="200" /></a><i>Hvordan mon det føles når man er død?</i><br />
<i>Har du også tænkt over det? </i><br />
<i>Og her mener jeg ikke: ”dagen efter nytårsaften føles som at være død, mand”. </i> <br />
<br />
<i>Som det siges i teaterstykket (og filmen) ’Rosencrantz and Guildenstern are dead’: ”Death is the ultimate not-being”. </i><br />
<a href="http://4.bp.blogspot.com/-6LxpSNQt5aI/UuLDFv2vT4I/AAAAAAAAAow/uB880e9xpz8/s1600/rosenkrantz+and+guildenstern+are+dead.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="http://4.bp.blogspot.com/-6LxpSNQt5aI/UuLDFv2vT4I/AAAAAAAAAow/uB880e9xpz8/s1600/rosenkrantz+and+guildenstern+are+dead.jpg" height="132" width="200" /></a><i> </i><br />
<i>Men hvordan er det lige?
At forstå hvordan det er at være død er formentlig ligeså svært som at få en blind til at forstå hvordan det er at se. </i><br />
<br />
<i>Men kan vi på en eller anden måde genskabe følelsen af at være død – hvis ikke andet, så bare i tankerne. </i><br />
<br />
<i>Lad os prøve med et par tankeeksperimenter som kan agere en ”<b>død</b>-til-<b>levende</b>-ordbog”. </i><br />
<br />
<b>Tankeeksperimenter</b><br />
<br />
<b>The ultimate not-being</b><br />
Tænk på det årstal du er født i. Træk så 2 år fra årstallet.<br />
Prøv at tænk tilbage på dit liv i netop det årstal. Hvor mange ting kan du huske derfra? Hvordan var det at være dig i det årstal?
Det er selvfølgelig retoriske spørgsmål, men hvis du kan fremkalde den ikke-følelse som det var at være dig på det tidspunkt – så har du måske en gryende fornemmelse af hvordan det må føles at være dig når du er død.<br />
<br />
<b>Sanseeksperimentet </b><br />
Vi kan også prøve at opfatte døden som den ultimative ”ikke-sansende” oplevelse. Er det at være død som at være uden sanser?
I så fald kan vi tænke døden som fx når man har sovet uden at drømme, eller ligget i narkose i lang tid, og blot har følt at man lukkede øjnene og åbnede dem hurtigt efter for at finde ud af at operationen var overstået.<br />
<br />
<i>Lad os bare prøve at køre den lidt længere ud… </i><br />
<br />
<b>Er man overhovedet død når man er død? </b><br />
Når fx et menneske dør, så kan det godt være at helheden (det juridiske menneske med cpr#, banklån, skæve tænder, familie osv.) dør men enkeltdelene dør ikke nødvendigvis.<br />
<br />
<a href="http://3.bp.blogspot.com/-ACyuVKM6XMY/UuLC9nstjRI/AAAAAAAAAos/TLENsk5xJCw/s1600/livetskredsl%C3%B8b.jpg" imageanchor="1" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"><img border="0" src="http://3.bp.blogspot.com/-ACyuVKM6XMY/UuLC9nstjRI/AAAAAAAAAos/TLENsk5xJCw/s1600/livetskredsl%C3%B8b.jpg" height="320" width="290" /></a>Mange af de bestanddele som din krop er lavet af går videre i naturens kredsløb i andre levende væsner – fx regnormene, træer, svampe osv. Dvs. selvom du selv dør, så er meget af det som du var lavet af, ikke dødt. En slags halvdød, eller?<br />
Og samtidig er der flere bestanddele af det døde menneske som kommer til at blive genbrugt i elementer som vi ville anse som værende døde ting, som fx luften (Ilt, CO2, Nitrogen), vand og mineraler m.v.<br />
<br />
Det er nok de færreste som tænker over det, men levende væsner dør faktisk lidt hver dag. Proteiner i vores krop er konstant under nedbrydning, blodceller dør hver dag, hud og hårceller falder af os og ”dør” – men alt dette sker uden at vi føler os særlig anderledes eller særlig døde.
Rent praktisk er vores krop konstant i gang med at genopbygge os hele tiden, men selvom de indre håndværkere konstant er i arbejde, så ændrer det ikke ved at vi konstant har dele af vores krop som forlader os, eller forlader den funktion som de tjente, uden at vi bliver bevidste om at noget i os er dødt.<br />
<br />
Det jeg prøver at sige er: Hvis du ikke en gang kan erfare den følelse af den død som du oplever hver dag i din krop, mens det meste af dig stadig lever – hvad er så sandsynligheden for at gøre dig nogle forestillinger om hvordan det er at være ’rigtig’ død?<br />
<br />
<a href="http://4.bp.blogspot.com/-v6B_GzF7isU/UuLC1MhIuzI/AAAAAAAAAog/Gmikw9fIxPI/s1600/krematorium.jpg" imageanchor="1" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"><img border="0" src="http://4.bp.blogspot.com/-v6B_GzF7isU/UuLC1MhIuzI/AAAAAAAAAog/Gmikw9fIxPI/s1600/krematorium.jpg" height="150" width="200" /></a>Det er også tankevækkende at når man står med asken (i urnen) fra et familiemedlem og vil kaste det ud over Kattegat, så er en kæmpe del af den afdødes krop allerede sivet ud i atmosfæren. Det du kaster ud over skovsøen (eller Kattegat) er formentlig kun max 10 % rester fra den døde, og en masse rester fra kisten. Man kunne sige at hovedparten af spredningen af ”de dødelige rester (asken)” allerede var gjort fra krematoriets ovn og op i atmosfæren.<br />
Det sætter udsagnet ”du kommer i himlen når du dør” i perspektiv – for ja, det gør du rent faktisk. I hvert fald hvis du bliver brændt (du tænker måske hvorfor siger han at det er ca. 10% af kroppens rester som er tilbage i urnen – prøv at læs mit blogindlæg ”Byg dit eget menneske” fra februar 2012).<br />
<br />
<i>Men det var lige et sidespring. </i><br />
<i>Tilbage til idéen om at vi dør lidt hver dag… </i><br />
<br />
<b>Min sovebamse er død, men 100% sig selv – Jeg er levende, men aldrig mig selv.</b><br />
<a href="http://1.bp.blogspot.com/-ckz8YL9_RRU/UuLC05-0dvI/AAAAAAAAAoc/d6tIMTm3ihI/s1600/bil+med+nye+dele.jpg" imageanchor="1" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"><img border="0" src="http://1.bp.blogspot.com/-ckz8YL9_RRU/UuLC05-0dvI/AAAAAAAAAoc/d6tIMTm3ihI/s1600/bil+med+nye+dele.jpg" height="138" width="200" /></a>Når jeg kigger på min gamle sovebamse som min 4-årige søn nu sover med, så kigger jeg på en bamse der nogenlunde består af det samme materiale som den gjorde da jeg var 1 år (dog med lidt bonussavl og støv). Men bamsen kigger derimod ikke på den Stefan den sov med for (en smule) over 30 år siden.<br />
Alt hvad jeg var lavet af den gang er skiftet ud. Jeg er som en 33-årig gammel bil der udelukkende består af dele der er maksimalt 7-10 år gamle – der er intet tilbage af mig fra den gang (her er forskere lidt uenige, nogle mener at pacemaker cellerne ved hjertet aldrig ændrer sig).<br />
Er jeg så den samme bil som oprindeligt? Nej, den oprindelige bil, eller rettere ”den oprindelige mig” er væk. Væk… som i død uden at nogen har opdaget det. Mit væsen har sådan set oplevet at dø en myriade af gange i løbet af mit liv. Men hvordan føles det? Jeg har ikke mærket det.
Så ironisk nok er den døde bamse mere ”sig selv” end mig som løbende dør (og genskabes med nye dele) uden at nogen tænker særlig meget over det.<br />
<br />
<b>Bevidsthed og død? </b><br />
Og det er så her hvor det bliver rigtig interessant. For hvad er vi egentlig bevidste om?
Med mindre du er lam i armen og hånden, så er du formentlig bevidst om at du har en pegefinger. Du kan relativt hurtigt, selv med lukkede øjne, føle din ene pegefinger og få en bevidsthed om at den er der. Den er i live.
Men kan du lukke øjnene og få en bevidsthed om alle dine røde blodlegemer, din lever, din bugspytkirtel?<br />
<br />
Eller måske noget mere abstrakt… ’en evne’. Kan du fx spille på et instrument, eller er du god til en bestemt sport? Ville du med lukkede øjne kunne få en følelse eller en bevidsthed om at du var god til en af ovenstående ting?<br />
Jeg er god til klaver, men hvis jeg mistede min hukommelse og glemte hvem jeg var, ville jeg ikke kunne finde en følelse eller bevidsthed af at jeg var god til at spille klaver. Derimod ville jeg sagtens kunne få en bevidsthed om min pegefinger – det er bare at mærke efter. Det er først i det øjeblik at nogen sætter mig ned foran et klaver med nogle noder, at jeg vil opdage at jeg faktisk kunne spille klaver.<br />
Min pointe er, at min evne til at spille klaver, eller din evne til at være god til at lave mad, eller springe stangspring, er en evne der lever sit eget (næsten) døde liv uden at du har en bevidsthed om det. Så den ikke-eksisterende følelse/fornemmelse af at have en evne, kan man måske også bruges som en tilnærmelse til at forstå hvordan det må være at være død.<br />
<br />
<b>The End (The ultimate end)</b><br />
Jeg kunne fortsætte ud i det uendelige med massevis af tankeeksperimenter, som på hver deres måde kunne give én et hint om hvordan døden føles – men nu er det tid for dette indlæg at dø.<br />
Pointen er at for at opleve noget, skal vi være i live. Men selv om vi er i live oplever vi ikke den kontinuerte død i vores krop der hele tiden gennemsyrer os. Når vi er døde, er vi døde, men alligevel ikke, for meget af os lever videre – men det mærker vi heller ikke. Og selvom vi er overbevist om at vi er i live, er der så mange ting der er væsentlige for hvem vi er, som vi heller ikke mærker.<br />
<br />
Så vær ikke så ked af at du ikke kan skabe dig en følelse af hvordan det må være at være død… for du har alligevel kun en meget ringe fornemmelse af hvordan det er at være i live.
Stefan Kalmarhttp://www.blogger.com/profile/18262378328964127355noreply@blogger.com1tag:blogger.com,1999:blog-5829621972455475962.post-74574684646863481682013-12-14T21:45:00.001+01:002013-12-16T13:03:19.919+01:00Øjne så store som... hvad? (Mentale pindemadder #15) <a href="http://2.bp.blogspot.com/-4AQTNlQotFM/UqzBKYtVlII/AAAAAAAAAns/tebVHTa-uqg/s1600/fyrt%C3%B8jet.jpg" imageanchor="1" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"><img border="0" height="146" src="http://2.bp.blogspot.com/-4AQTNlQotFM/UqzBKYtVlII/AAAAAAAAAns/tebVHTa-uqg/s200/fyrt%C3%B8jet.jpg" width="200" /></a><a href="http://2.bp.blogspot.com/-MjwxlWWewf4/UqzBKWJIsoI/AAAAAAAAAnw/dpQWZzwvXEw/s1600/fyrt%C3%B8jhunde.jpg" imageanchor="1" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"></a><i>Du kender helt sikkert eventyret om Fyrtøjet af H.C. Andersen, og du husker sikkert de tre hunde. </i><br />
<i>Øjne så store som tekopper, øjne så store som møllehjul og øjne så store som Rundetårn. </i><br />
<i>Men har du så tænkt over hvor store hundene egentlig skulle være for at kunne have så store øjne? </i><br />
<br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="http://3.bp.blogspot.com/-eFI2cFwxW14/UqzBJJU3CyI/AAAAAAAAAnc/DyYThlOCHqc/s1600/cutelemur.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="150" src="http://3.bp.blogspot.com/-eFI2cFwxW14/UqzBJJU3CyI/AAAAAAAAAnc/DyYThlOCHqc/s200/cutelemur.jpg" width="200" /></a></div>
Der findes selvfølgelig mange typer af hunde, men hvis vi antager at hundene fra fyrtøjet er en mellemstørrelse a la en stueren og vaccineret labrador, i en velproportioneret størrelse hvor øjnene ikke udgør 50% af ansigtet (som fx den nuttede lemur fra Madagaskar).<br />
Ja så får vi 3 hunde som har nogenlunde nedenstående ”vanvittige” dimensioner.<br />
<br />
<br />
<i>Grundantagelser: </i><br />
En labrador er ca. 60 cm i højden (til skulderen)<br />
<a href="http://4.bp.blogspot.com/-iNccvNswM70/UqzBT_tsadI/AAAAAAAAAoM/7ZGESkGgZKY/s1600/m%C3%B8llehjul.jpg" imageanchor="1" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"><img border="0" height="133" src="http://4.bp.blogspot.com/-iNccvNswM70/UqzBT_tsadI/AAAAAAAAAoM/7ZGESkGgZKY/s200/m%C3%B8llehjul.jpg" width="200" /></a>Et hundeøje er ca. 3 cm højt (med øjenlåg og diverse poser under øjnene)<br />
En tekop er ca. 9 cm høj<br />
Møllehjul er ca. 250 cm i diameter<br />
Rundetårn er 41,55 meter højt<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="http://4.bp.blogspot.com/-SxLni9wW8eI/UqzBMUn6kyI/AAAAAAAAAn8/OROB2eHiC1I/s1600/TekopDronning.png" imageanchor="1" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"><img border="0" height="267" src="http://4.bp.blogspot.com/-SxLni9wW8eI/UqzBMUn6kyI/AAAAAAAAAn8/OROB2eHiC1I/s320/TekopDronning.png" width="320" /></a></div>
<b>Tekop-hunden (180 cm over skulderen) </b><br />
Her har vi tekop-hunden set i forhold til dronning Margrethe 2. Det er hermed sandsynliggjort at denne hund har en ryg der er stærk nok til at bære en sovende prinsesse. En slags Grand Danois på steroider, krydset med en jysk bryggerhest.<br />
<br />
<b>Møllehjuls-hunden (ca. 50 m over skulderen) & Rundetårns-hunden (ca. 831 m over skulderen)</b><br />
Nederst har vi møllehjuls-hunden (foran Keops pyramiden) og Rundetårns-hunden. Og det er så her hvor det hele mildest talt kører af sporet.
Sidstnævnte hund er højere end verdens højeste bygning (ca. 830 meter) og vil nemt kunne bruge the Empire State building som erstatning for en brandhane til at tisse op af - den er ikke til meget praktisk gavn for en soldat.<br />
<br />
Det helt store problem kommer når hundene i sidste scene af eventyret alle befinder sig i Kjøbenhavns gader. Rundetårns-hunden ville uden tvivl kunne forårsage et par uheldige nedtrampningsdødsfald på uskyldige mennesker. Men når der i eventyret står at hundene kastede alle menneskene op i luften så de faldt ned og knækkede, ja så tror jeg på det. <br />
<br />
<a href="http://2.bp.blogspot.com/-D7ep49iHSl8/UqzBJbnjfgI/AAAAAAAAAng/QL4AhK4Csb8/s1600/M%C3%B8lleRundeBurj.png" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="197" src="http://2.bp.blogspot.com/-D7ep49iHSl8/UqzBJbnjfgI/AAAAAAAAAng/QL4AhK4Csb8/s400/M%C3%B8lleRundeBurj.png" width="400" /></a><br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Børnelitteratur er ligesom et billede fra en ejendomsmægler... meget taknemmelig<br />
<i><br /></i>
<i>(Skulle det vise sig at hundenes øjne var overproportionerede og fyldte halvdelen af deres ansigter, som den nuttede lemur fra Madagaskar, så ville møllehjuls-hunden stadig være omkring 15 meter høj, og Rundetårns-hunden omkring 250 meter høj - og det er jo også en slags hunde) </i>Stefan Kalmarhttp://www.blogger.com/profile/18262378328964127355noreply@blogger.com2tag:blogger.com,1999:blog-5829621972455475962.post-84916436949237377632013-08-11T22:46:00.001+02:002013-08-11T22:48:39.290+02:005 alternative måder at tjene penge på<i>Hvis du er en af de mange mennesker som konstant er på jagt efter nye, smarte, alternative og geniale måder at tjene penge på, så kommer her 5 meget anderledes og til tider ufrivilligt komiske forretningsidéer og måder at tjene penge på - jeg lover ikke andet end at de er <u>alternative</u>!</i><br />
<br />
<div>
<i>Vi begynder nedtællingen.</i><br />
<div>
<br /></div>
<div>
<b>5. Op på cyklen (* 1 stjerne) - GRØN ENERGI</b><br />
Som barn ønskede jeg mig altid en pengemaskine som jeg kunne trykke uhumske mængder af 1.000 kr sedler på.</div>
<div>
Senere fandt jeg ud af at pengemaskinen rent faktisk fandtes (sådan da).</div>
<div>
<a href="http://2.bp.blogspot.com/-IZf9QGWNdl4/Ugf0uukNZiI/AAAAAAAAAmU/W4_idatF_pk/s1600/cykelstr%C3%B8m.jpg" imageanchor="1" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"><img border="0" src="http://2.bp.blogspot.com/-IZf9QGWNdl4/Ugf0uukNZiI/AAAAAAAAAmU/W4_idatF_pk/s1600/cykelstr%C3%B8m.jpg" /></a>Min cykel, i ombygget form.</div>
<div>
Find en gammel motionscykel og sæt en dynamo på, så kan du lave el på cyklen. Sæt også en transformator på, så elektriciteten kan konverteres til brugbar strøm på elnettet.</div>
<div>
Nu kommer det vilde...</div>
<div>
Hvis du cykler et jævnt tråd på 150 watt (et godt stabilt tempo som giver sved på panden), så skal du bare cykle i ca. 6 timer og 40 minutter og så har du indcyklet, indtjent og indsparket 1 kwh på kontoen.</div>
<div>
Denne absurde dagsbedrift har en monetær værdi af ca. 1,5 kr - jeg tør slet ikke regne timelønnen ud.</div>
<div>
Tænk... kun 6 ugentlige dage med den indsatzzzz, så har du en årsbesparelse/årsindtjening på ca. 468 kr.</div>
<div>
Det er som at trykke sine egne penge.<br />
<br />
<i>(ja ok, idéerne skal nok blive bedre) </i></div>
<div>
<br />
<b>4. Vandreservoir (* 1 stjerne) - BLÅ ENERGI</b> <br />
Lad os blive ved tanken om grøn energi.<br />
Hvis du ejer en stor mark eller et andet græs areal, så kan du lave et stort vandreservoir som opsamler regnvand. Hvis vi siger at reservoiret er 1 meter dyb, så kan det indeholde et helt års nedbør i Danmark (som i snit kun er 71,2 cm).<br />
Lad os gøre reservoiret 500 m2 stort.<br />
<a href="http://3.bp.blogspot.com/-p3xJ6Sjb_00/Ugf0v3JWNnI/AAAAAAAAAmM/D3dlKNiyH6Y/s1600/vandreservoir.jpg" imageanchor="1" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"><img border="0" height="213" src="http://3.bp.blogspot.com/-p3xJ6Sjb_00/Ugf0v3JWNnI/AAAAAAAAAmM/D3dlKNiyH6Y/s1600/vandreservoir.jpg" width="320" /></a>Med denne lille fixe og moderigtige anretning i din baghave/mark, kan du på årsbasis opsamle ca. 356.000 liter vand.<br />
Hvis du kan bruge alt vandet til husholdningen, så er der ca. 356 x ca. 40 kr. (14.200 kr.) at spare - ærgerligt nok bruger en husholdning ikke i nærheden af så meget vand, så vi prøver at finde en anden besparelse på vandet.<br />
Lav en bundprop i bunden af reservoiret som fører hen til et langt rør. Inde i røret skal sidde en dynamo som bevæges af vandtrykket (i princippet en vandmølle). Nu får du vandkraften til at "cykle for dig". Jeg har ingen præcise beregninger på hvad den slags vandkraft vil kunne producere af el. Men mit uvidenskabelige sjus siger mig at den mængde vand ikke er nok til at producere samme mængde strøm som med cyklen, på årsbasis.<br />
<br />
<i>(så skulle hver liter vand generere ca. 3.700 Joule, og det er nok ikke realistisk - videre til næste idé) </i><br />
<br /></div>
<div>
<b>3. Vil du købe mit nummer? (** 2 stjerner) - TÅLMODIGHED </b></div>
<div>
En anden lidt mere spøjs måde at tjene penge er at stille sig op i køen på et apotek, DSB billetkontor eller et andet sted som er kendt for lange køer hvor man trækker et nummer.<br />
<br />
<a href="http://2.bp.blogspot.com/-AYi9PnugL38/Ugf0vowZ9GI/AAAAAAAAAmI/Zjt_813wcMo/s1600/tr%C3%A6ketnummer.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="213" src="http://2.bp.blogspot.com/-AYi9PnugL38/Ugf0vowZ9GI/AAAAAAAAAmI/Zjt_813wcMo/s1600/tr%C3%A6ketnummer.jpg" width="320" /></a>Konceptet er simpelt. Træk et nummer og vent til der kun er ca. 2 numre til det er din tur, og find så en travl forretningsmand eller stresset enlig moder som lige er kommet ind af døren og ser opgivende på den massive kødren af mennesker. Gå hen til vedkommende og tilbyd at sælge dit nummer for 10 kr. (eller hvad du nu synes) - fortæl vedkommende at du skal nå en bus, så du kan ikke gøre brug af nummeret. <br />
<br />
Det kan du gøre flere gange i løbet af en dag.<br />
Alternativt kan du vælge den "fucking flinke" metode... nemlig bare at give den stakkels person dit kønummer. Så tjener du ingen penge, men tilgengæld får du det rigtig godt.</div>
<div>
<br /></div>
<div>
<b>2. Coop kortet (*** 3 stjerner) - FAMILIEFORETAGENDE</b></div>
<div>
<a href="http://3.bp.blogspot.com/-xe0K8wNyefw/Ugf0ulaOLoI/AAAAAAAAAl4/15Vu9Cc8upg/s1600/coopkort.jpg" imageanchor="1" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"><img border="0" src="http://3.bp.blogspot.com/-xe0K8wNyefw/Ugf0ulaOLoI/AAAAAAAAAl4/15Vu9Cc8upg/s1600/coopkort.jpg" /></a>Har du et Coop kort? Det kort man viser når man handler i Brugsen og derved optjener point.<br />
Sagen er bare den, at der er mange kunder som <u>ikke </u>har et sådan kort.<br />
Gå derfor ned i Brugsen og stil dig ved siden af kasserne og hver gang du opdager en kunde som ikke har et Coop kort, ja så går du bare hen og spørger: "undskyld, nu hvor du ikke har et Coop kort, vil du så ikke bruge mit". Man kan få lavet en masse små kort til samme Coop konto. Gør det derfor til en familiebegivenhed, et familiefirma. Instruér dine børn i forretningskonceptet, og stil dem op ved hver kasse med hver deres Coop kort. Det bliver en dejlig søndag.<br />
På den måde kan du optjene dig en hulens masse Coop point, og før du ved af det, har du nok point til at købe en iPad via nettorvet.dk.<br />
<br /></div>
<div>
<b>1. Bubber special (***** 5 stjerner) - KUN FOR KVINDER</b></div>
<div>
En helt speciel forretningsidé kom jeg på i sin tid da jeg så udsendelsen "Danmark ifølge Bubber", hvor han besøgte en swingerklub.<br />
Det viser sig åbenbart at der ikke rigtig er ligestilling i swingerklubber. Single kvinders indgangsbetaling er væsentlig lavere end single mænds (det er ikke altid at uligestilling er negativt for kvinder).<br />
<br />
<a href="http://4.bp.blogspot.com/-BpfBEdmy3y0/Ugf0ukrGAQI/AAAAAAAAAl8/orvYpbcQTZA/s1600/bubber.jpeg" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="240" src="http://4.bp.blogspot.com/-BpfBEdmy3y0/Ugf0ukrGAQI/AAAAAAAAAl8/orvYpbcQTZA/s1600/bubber.jpeg" width="320" /></a>Men den kæmpe forskel kan man (læs: kvinder) lave en helt god forretning på.<br />
<br />
Lad os antage at indgangsbetalingen for en single kvinde er 50 kr. og 250 kr. for en mand og 150 kr. for par.<br />
Så skal en kvinde bare finde en single mand som vil ind i en swingerklub og tilbyde ham at de kan agere par.<br />
I døren bliver de charged 150 kr., som manden betaler, men kvinden opkræver 50 kr. af manden.<br />
Manden har nu betalt 200 kr., sparet 50 kr. og kvinden har tjent 50 kr. - WIN WIN!<br />
<br />
Desværre virker denne forretningsidé kun for kvinder. Men der kunne potentielt være mange penge at tjene her (50 kr. pr aften, orange) - husk kvinden kan sådan set blot vælge at forlade klubben 10 min. efter hun er kommet ind ad døren med manden.<br />
<br />
<b>Konklusion</b><br />
Man forstår godt hvorfor GRØN energi ikke er så udbredt - og så er det endnu engang bekræftet at der er penge i sex.<br />
<br />
Hvis du skulle få lyst til at afprøve nogle af ovenstående aparte forretningsidéer, så skriv til mig og fortæl hvordan det gik. :-)</div>
</div>
Stefan Kalmarhttp://www.blogger.com/profile/18262378328964127355noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-5829621972455475962.post-50109698579055560402013-07-28T21:59:00.000+02:002013-07-28T22:23:03.823+02:00Den ultimative slankekurTænk hvis du kunne tabe dig uden at gøre noget!<br />
<br />
Lyder det for vildt til at være sandt?<br />
<br />
Det er det også næsten. Men så alligevel.<br />
<br />
Vi er alle klar over at jorden har en tyngdekraft som holder os solidt plantet på jorden.
Men hvad vi ikke tænker over er at denne tyngdekraft (tyngdeaccelerationen) er forskellig fra sted til sted. Ikke med meget, men nok til at vi kan måle det.<br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="http://4.bp.blogspot.com/-2NmzshbBZAc/UfV3QRc4YKI/AAAAAAAAAlo/pCntJjTbssM/s1600/gravitationsforskelle.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="http://4.bp.blogspot.com/-2NmzshbBZAc/UfV3QRc4YKI/AAAAAAAAAlo/pCntJjTbssM/s1600/gravitationsforskelle.jpg" height="272" width="400" /> </a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<br /></div>
(ovenover kan du se forskellene i gravitationskonstanten over hele jorden. Tryk på billedet for at gøre det større) <br />
<br />
Ting vejer altså ikke det samme om vi vejer det på fx sydpolen eller ved ækvator.
<br />
Det betyder at hvis du stiller dig på en badevægt i Danmark og vejer 136 kg, så vil du ved ækvator (hvor tyngdekraften generelt er svagest) kun veje ca. 135,5 kg. Du har altså tabt dig 500 gram! Det er flot.<br />
<br />
Forskellene bliver så noget mindre hvis du ikke vejer så meget. En person på ca. 65 kg (i Danmark) vil veje ca. 64,76 kg ved ækvator. Et vægttab på 239 gram.<br />
Hvis du føler dig meget overvægtig skal du nok alligevel ikke satse alle dine sidste sparepenge på at blive super slank ved blot at tage en tur til ækvator.<br />
<br />
Men pudsigt er det nu alligevel.<br />
For husk, der er stadig "lige meget af dig", men det der "er af dig" vejer bare mere eller mindre afhængig af hvor du er.<br />
<br />
<i>Herunder kan du lege med din vægt, og se hvor meget din danske vægt ville ændre sig et eller andet sted på ækvator.</i><br />
<i>BRUG HELTAL - eller et "punktum" hvis du vil angive en vægt med flere decimaler efter kommaet</i><br />
<br />
<script language="JavaScript">
<!--
//Script by Tom Richardson Jr.
//If you have any questions, e-mail me at gooftroop@geocities.com
//or visit mt web site at http://home.rmci.net/gooftroop
//For this script and more, visit http://javascriptkit.com
function perc1() {
a = 0.99633;
b = a*document.form1.b.value;
document.form1.total1.value = b
c = (document.form1.b.value-document.form1.total1.value)*1000;
document.form1.total2.value = c
}
//-->
</script>
<br />
<form name="form1">
<table border="1" cellpadding="1" cellspacing="1">
<tbody>
<tr>
<td align="center" colspan="3"><b><span style="font-size: medium;">Udregn din vægt ved ækvator</span></b>
</td>
<td></td>
</tr>
<tr>
<td>Min vægt i Danmark (kg) <br />
<input name="b" size="5" /></td>
<td>Min vægt ved ækvator (kg) <br />
<input maxlength="6" name="total1" readonly="" disabled="disabled" size="5" /></td>
<td>Dit vægttab er (gram) <br />
<input maxlength="6" name="total2" readonly="" disabled="disabled" size="5" /></td>
<td><input onclick="perc1()" type="button" value="Udregn" /></td>
</tr>
</tbody></table>
</form>
<br />
<br />Stefan Kalmarhttp://www.blogger.com/profile/18262378328964127355noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-5829621972455475962.post-62234994343849221552013-07-17T16:42:00.003+02:002013-07-18T21:46:46.682+02:00Jorden er glat (Du bliver snydt #4)<a href="http://3.bp.blogspot.com/-te04Z0tOIxc/Uearm0mWK4I/AAAAAAAAAks/1OEWTnWfgv8/s1600/reliefGlobus1.jpg" imageanchor="1" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"><img border="0" height="256" src="http://3.bp.blogspot.com/-te04Z0tOIxc/Uearm0mWK4I/AAAAAAAAAks/1OEWTnWfgv8/s320/reliefGlobus1.jpg" width="320" /></a><i>Er jorden rund eller flad? Den er glat!</i>
<br />
<br />
Du har måske oplevet de særlige ”relief globusser” som i bølgende konturer viser jordens høje og lave punkter (de er sjove at røre ved). <br />
Himalaya-bjergene stikker godt op, og fx laver Marianergraven et ordenligt hul i globussen (se nedenstående billede).<br />
Man synes man med disse relief globusser får en god indikation af hvor ”knoldet, bakket, hullet og ujævn” vor kære jordklode er.<br />
<br />
Men men men. Overdrivelse fremmer forståelsen, for i virkeligheden er jorden ganske glat, og uden de store ujævnheder.
Relief globusser snyder nemlig med deres størrelsesforhold.<br />
<br />
<a href="http://4.bp.blogspot.com/-P5NQJZDaQXw/UeasvzaU4qI/AAAAAAAAAlU/SR6p4V7OYJY/s1600/marianergraven.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="320" src="http://4.bp.blogspot.com/-P5NQJZDaQXw/UeasvzaU4qI/AAAAAAAAAlU/SR6p4V7OYJY/s320/marianergraven.jpg" width="245" /></a><b>Først nogle hurtige fakta </b><br />
Jordkloden er gennemsnitlig ca. 12.745,591 km i diameter, og den kuglerunde dames højeste punkt er Mount Everest med sine 8.848 m. Det laveste punkt er Marianergraven med sine 10.911 m dybde. Det giver os en samlet forskel på 19.759 meter fra det dybeste mørke hul til den højeste tinde.<br />
<br />
<b>Relief globus på 1 meter i diameter </b><br />
<a href="http://2.bp.blogspot.com/-KsRL4nlfDDo/UearnGLok_I/AAAAAAAAAkw/sX3NSpCQgec/s1600/lineal.png" imageanchor="1" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"><img border="0" height="46" src="http://2.bp.blogspot.com/-KsRL4nlfDDo/UearnGLok_I/AAAAAAAAAkw/sX3NSpCQgec/s400/lineal.png" width="400" /></a>På Stenomuseet i Århus har de en meget stor relief globus, som ca. er 1 meter i diameter. Med den størrelse globus skulle forskellen mellem det højeste og laveste punkt reelt set kun være 1,55 mm.
Jep, du hørte rigtigt 1,55 mm. Find en lineal og undersøg selv hvor meget 1,55 mm ca. er.
Det betyder at den lak som relief globussen er forseglet med er tykkere end forskellen på det højeste og det laveste punkt på jorden.<br />
<br />
<br />
<b>Relief globus på 63 cm i diameter</b><br />
<a href="http://4.bp.blogspot.com/-zi5nbsmqapY/UearnY4zyII/AAAAAAAAAk8/w1naAV18xYw/s1600/reliefGlobus3.jpg" imageanchor="1" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"><img border="0" height="320" src="http://4.bp.blogspot.com/-zi5nbsmqapY/UearnY4zyII/AAAAAAAAAk8/w1naAV18xYw/s320/reliefGlobus3.jpg" width="212" /></a>På nettet kan man købe sin egen relief globus til den nette sum af 3.600$ (ca. 20.500 kr.)!!!!! Men denne globus er kun 63 cm i diameter. Og sådan bare for sjov skyld, så skulle forskellen mellem Mount Everest og Marianergraven på denne reliefglobus i virkeligheden være 0,98 mm!
Relief globusser er meget sjove, men de snyder, og spørgsmålet er om du vil give 3.600$ for at blive snydt.<br />
<br />
<b>Danmark</b><br />
Sætter vi for sjov skyld flade Dannevang ind i regnestykket, så har vi Møllehøj (højeste naturlige punkt i Danmark) med sine ca. 171 m, og Kattegat med sit dybeste hul nord for Anholdt på ca. 130 meter. Dvs. en forskel på 301 meter.
Det bliver en reel forskel på 0,0236 mm på en 1 meters globus, og 0,0149 mm på en 63 cm globus. En så uendelig tynd forskel at bare det at farvelægge globussen ville ødelægge størrelsesforholdet.<br />
<br />
<b>Forskellige højder (på en 1 meter i diameter relief globus) </b><br />
<a href="http://4.bp.blogspot.com/-eqxcOE8IYik/UearnMyk60I/AAAAAAAAAlA/xL_s-TwaswA/s1600/reliefGlobus2.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="320" src="http://4.bp.blogspot.com/-eqxcOE8IYik/UearnMyk60I/AAAAAAAAAlA/xL_s-TwaswA/s320/reliefGlobus2.jpg" width="274" /></a>Lad os lege videre. Hvad med Felix Baumgartner, der sprang ud fra ca. 39 km højde (over havoverfladen). Hvis vi skulle forsøge at sætte hans ballon ind over relief globussen, ville den ikke være mere end 3,06 mm over havet (på en 1 meters globus).
Rutefly flyver i ikke mere end 0,08 mm over havets overflade, men til gengæld skal månen placeres 30,16 meter væk fra globussen (sådan ca. inde hos naboen).<br />
<br />
<i>- Det er ikke kun Danmark som er flad. Resten af jordkloden er faktisk også ganske flad! I hvert fald for ekstremt store rumvæsner.</i>Stefan Kalmarhttp://www.blogger.com/profile/18262378328964127355noreply@blogger.com1tag:blogger.com,1999:blog-5829621972455475962.post-8469326788396063652013-07-06T23:05:00.003+02:002013-07-07T16:47:07.248+02:00Tankevækkende våben (mentale pindemadder #14)Kig på nedenstående 5 våben.<br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="http://4.bp.blogspot.com/-MfmTJ3AZQ4k/UdiEo1pUxlI/AAAAAAAAAj8/OgGQKTNyCxw/s1600/foldekniv.jpg" imageanchor="1" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"><img border="0" src="http://4.bp.blogspot.com/-MfmTJ3AZQ4k/UdiEo1pUxlI/AAAAAAAAAj8/OgGQKTNyCxw/s1600/foldekniv.jpg" height="148" width="200" /></a><a href="http://3.bp.blogspot.com/-zu82gqF22YA/UdiEokgWI5I/AAAAAAAAAjs/sbxsblj3vWM/s1600/bue.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="http://3.bp.blogspot.com/-zu82gqF22YA/UdiEokgWI5I/AAAAAAAAAjs/sbxsblj3vWM/s1600/bue.jpg" height="200" width="117" /></a></div>
<br />
<br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="http://4.bp.blogspot.com/-zp78A8tJUo8/UdiEpNxG_QI/AAAAAAAAAj4/nQsVEOimw3c/s1600/kniv.jpg" imageanchor="1" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"><img border="0" src="http://4.bp.blogspot.com/-zp78A8tJUo8/UdiEpNxG_QI/AAAAAAAAAj4/nQsVEOimw3c/s1600/kniv.jpg" height="130" width="200" /></a><a href="http://2.bp.blogspot.com/-ZMYKoAPIiwk/UdiEovZSz9I/AAAAAAAAAkU/mI0yj8OjGrI/s1600/Katapult.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="http://2.bp.blogspot.com/-ZMYKoAPIiwk/UdiEovZSz9I/AAAAAAAAAkU/mI0yj8OjGrI/s1600/Katapult.jpg" height="200" width="200" /></a><a href="http://3.bp.blogspot.com/-KprfXBiaW3U/UdiEplfrc1I/AAAAAAAAAkI/kRBnNDfdJUI/s1600/slangeb%C3%B8sse.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="http://3.bp.blogspot.com/-KprfXBiaW3U/UdiEplfrc1I/AAAAAAAAAkI/kRBnNDfdJUI/s1600/slangeb%C3%B8sse.jpg" height="123" width="200" /></a></div>
<br />
<br />
<br />
<br />
<i>(en kompound bue, en foldekniv, en katapult, en kniv, en slangebøsse) </i><br />
<br />
En lille hurtig gættekonkurrence.<br />
Spørgsmål 1: Kun 2 af disse våben kræver en våbentilladelse i Danmark for at eje, hvilke?<br />
Spørgsmål 2: Kun 1 af disse våben er ulovlig at gå rundt med i byen, selvom du har våbentilladelse til det, hvilket?<br />
<br />
(svarene er indflettet i blog-indlægget)<br />
<br />
Den danske våbenlov er, sagt meget positivt, ”ganske underfundig” (og tankevækkende).<br />
<br />
Fx kan man i Danmark købe sig en jagtbue, med de mest drabelige pile som næsten kan skyde igennem bildøren til en mindre personbil, uden at du skal have en våbentilladelse. Du skal blot være over 18 år.<br />
Omvendt kræver en simpel slangebøsse våbentilladelse for bare at eje.<br />
<br />
<a href="http://3.bp.blogspot.com/-c4QD5wJZpVY/UdiEou9hJII/AAAAAAAAAjo/5iQS3vj2F3E/s1600/armbr%C3%B8st.jpg" imageanchor="1" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"><img border="0" src="http://3.bp.blogspot.com/-c4QD5wJZpVY/UdiEou9hJII/AAAAAAAAAjo/5iQS3vj2F3E/s1600/armbr%C3%B8st.jpg" height="148" width="200" /></a>Og det bliver vildere. En 18 årig person kan som sagt købe en vanvittig jagtbue uden våbentilladelse, og endda gå rundt med den i byen uden problemer, men går du på Lauritz.com eller andre online auktioner og finder et antikt armbrøst (våbenloven siger at armbrøst staves med ”ø”), så skal du have en våbentilladelse til det, selvom der i princippet kan være tale om et antikt armbrøst, som dårligt nok kunne skyde igennem en pakke Kærgården.<br />
<br />
<b>Knive </b><br />
Der er max. 4 cm fra ydersiden af brystkassen og ind til hjertet eller andre vitale arterier og blodbaner i menneskekroppen, men en foldekniv med et blad på max 7 cm er lovligt at gå rundt med i byen, mens en kniv med et blad på over 7 cm er ulovlig. Pointen her er, at hvis du vil dræbe en person, kan du gøre det lige så effektivt med en 6,5 cm foldekniv, som med en 7,5 cm kniv. Bare husk at foldekniven ikke må kunne låses i sin udslåede position.<br />
<br />
<b>Katapulter og luftgevær </b><br />
Katapulten er også interessant. Der er intet i den danske våbenlov der forhindrer dig i at bygge en katapult eller en trebuchet/blide (se billede/video) som i princippet kan jævne din nabos udestue i et skud.<br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<iframe allowfullscreen='allowfullscreen' webkitallowfullscreen='webkitallowfullscreen' mozallowfullscreen='mozallowfullscreen' width='320' height='266' src='https://www.youtube.com/embed/-wVADKznOhY?feature=player_embedded' frameborder='0'></iframe></div>
<br />
<br />
Men en slangebøsse kræver våbentilladelse og et luftgevær med en kaliber på over 4,5 mm (som med nød og næppe kan skyde poterne af en markmus) kræver våbentilladelse og et sikret våbenskab, til opbevaring.<br />
<br />
<a href="http://3.bp.blogspot.com/-v0m69gcHolQ/UdiEp7jnZII/AAAAAAAAAkM/LchzzeOnMiY/s1600/trebuchet_blide.jpg" imageanchor="1" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"><img border="0" src="http://3.bp.blogspot.com/-v0m69gcHolQ/UdiEp7jnZII/AAAAAAAAAkM/LchzzeOnMiY/s1600/trebuchet_blide.jpg" height="240" width="320" /></a>På en afstand af 100 meter kan en trebuchet og en katapult lemlæste og massakrere store menneskemængder. Et luftgevær med 4,5 mm kan knap nok sende sit projektil 100 meter.<br />
<br />
En af årsagerne til at luftgeværer over 4,5 mm kaliber er blevet gjort ulovlige skyldes at Rigspolitiet vurderede at luftgeværer med fx 5,5 mm kaliber kunne gennemtrænge huden (men så heller ikke rigtig mere).<br />
Det skal dog ses i lyset af en lovlig jagtbue på 100 meters afstand kan gennemtrænge både hud, brystkasse, din iPad og din café latte i ét skud - og så kan vi hænge vores overfrakke på dig bagefter.<br />
Hvis årsagen til at luftgeværer med en kaliber på 5,5 mm kræver våbentilladelse, er at de kan ”gennemtrænge hud”, så kan man yderligere undre sig over hvorfor en foldekniv med et blad på 6,5 cm så ikke kræver våbentilladelse.<br />
<br />
<br />
Tankevækkende.<br />
<br />
<br />
Hvis du vil læse våbenloven, så kan den findes her:<br />
<a href="https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=142859">https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=142859</a><br />
<br />
Du kan også læse mere om Justitsministeriets vurdering om luft- og fjedervåben her:
<a href="http://www.justitsministeriet.dk/arbejdsomr%C3%A5der/v%C3%A5ben/erhvervelse-besiddelse-og-anvendelse-af-v%C3%A5ben/luft-og-fjederv%C3%A5ben/fakta-om-luft" target="_blank">http://www.justitsministeriet.dk/arbejdsomr%C3%A5der/v%C3%A5ben/erhvervelse-besiddelse-og-anvendelse-af-v%C3%A5ben/luft-og-fjederv%C3%A5ben/fakta-om-luft</a>Stefan Kalmarhttp://www.blogger.com/profile/18262378328964127355noreply@blogger.com3tag:blogger.com,1999:blog-5829621972455475962.post-11043522522577923612013-06-23T17:39:00.001+02:002013-06-23T17:48:47.329+02:00Super size me… på den vilde måde<a href="http://2.bp.blogspot.com/-vtD0x5EI20Q/UccVpewtA8I/AAAAAAAAAiw/3HFcuHva2Vw/s1600/morganspurlock.jpg" imageanchor="1" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"><img border="0" src="http://2.bp.blogspot.com/-vtD0x5EI20Q/UccVpewtA8I/AAAAAAAAAiw/3HFcuHva2Vw/s1600/morganspurlock.jpg" height="320" width="224" /></a><i>(mit indlæg #50 skal fejres med at fejre nogle modige mennesker, som frivilligt led, så vi andre kunne leve sundt)</i><br />
<br />
<i>Morgan Spurlock blev kendt som manden der åd McDonald’s mad i en hel måned. <br />Men selv Morgan har sine overmænd, og disse overmænd har bidraget med noget af det mest tankevækkende og banebrydende viden indenfor mad og ernæring. </i><br />
<br />
<b>Brød og vand (William Stark, 1740 - 1770) </b><br />
Hvis du troede at en diæt bestående udelukkende af brød, vand og en smule sukker lød meget tilforladelig, så tager du fejl. Den er potentielt dødbringende.
Det vidste William Stark (muligvis tip-tipoldefar til Ironman, Tony Stark – vi venter stadig på en gen-test) blot ikke. I 1769 forsøgte han at leve kun af brød og vand – morgen, middag og aften. <br />
Han var igennem forløbet flittig til at notere data om sit helbred, hvordan hans afføring så ud og præcist hvor meget han spiste. Efter en periode på kun brød, vand og lidt sukker (hvor helbredet var kraftigt begyndt at skrante), begyndte han at tilføje andre elementer til hans diæt.<br />
<br />
<a href="http://2.bp.blogspot.com/-J19VkqCLcxU/UccVpia9gkI/AAAAAAAAAi8/IK5bMyPBRu4/s1600/sk%C3%B8rbug.gif" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="http://2.bp.blogspot.com/-J19VkqCLcxU/UccVpia9gkI/AAAAAAAAAi8/IK5bMyPBRu4/s1600/sk%C3%B8rbug.gif" height="173" width="200" /></a>William Stark led dog den kranke skæbne at han fik skørbug. I stedet for at stoppe sin meget særprægede diæt, fortsatte han. Desværre for William døde han af sit madeksperiment efter ca. 8 måneder.
<br />
Skørbug er en sygdom som kommer når kroppen mangler C-vitamin. Søfolk fra gamle dage kendte i særlig grad til sygdommen. Bare ikke hvad der forårsagede den (ens gummer begynder bl.a. at bløde).<br />
<br />
William Stark’s selv-eksperiment gav eftertiden en lille flig af viden om årsagerne til skørbug.<br />
<br />
<b>Junkfood kongen (Victor Herbert, 1927 – 2002) </b><br />
<a href="http://2.bp.blogspot.com/-UDMBaVCfg8I/UccVo6l1z6I/AAAAAAAAAio/v8xVQovfitQ/s1600/Victor+Herbert.gif" imageanchor="1" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"><img border="0" src="http://2.bp.blogspot.com/-UDMBaVCfg8I/UccVo6l1z6I/AAAAAAAAAio/v8xVQovfitQ/s1600/Victor+Herbert.gif" height="320" width="243" /></a>Morgan Spurlock må I junkfoodsammenhænge desværre se sig overgået af en mand som levede endnu mere ekstremt, nemlig Victor Herbert. Victor Herbert var en mand (læge/forsker) som var overbevist om at folinsyre (B-vitaminet som gravide kvinder tager igennem deres graviditet) var et vigtigt vitamin for at undgå sygdommen megaloblastisk anæmi, som er en art blodmangel.
<br />
Victor var en modig, eller dum, mand, afhængig af ens observans, så han ville prøve hypotesen af på sig selv. I ca. 4½ måned spiste han kun fødevarer som han vidste ikke indeholdt folinsyre. <br />
Kosten bestod af skumfiduser, kogt kylling (gennemkogt i over 2 timer!), frankfurtere og amerikansk jello (en art budding). Han var standhaftig, så selv julen over kørte han ovenstående herligheder i sig, mens familien guflede julens mere traditionelle lækkerier i sig.
<br />
Efter en periode begyndte Victor dog at få problemer med hjertet, og han blev meget svag og afkræftet. Men da han var læge kunne han hurtigt genkende symptomerne. Det var mangel på kalium. En lille bivirkning på hans forsøg. Vel at mærke en bivirkning som kunne have slået ham ihjel. Men Victor tog noget kalium tilskud, fik det bedre og fortsatte forsøget. <br />
Efter 4½ måned havde Victor opnået det han ville bevise. Han fik nemlig blodmangel.<br />
<br />
Victors dødsensfarlige selv-eksperiment beviste for omverdenen at folinsyre er et vigtigt vitamin for kroppen, i sær i forbindelse med produktionen af røde blodlegemer. Takket være Victor Herbert tager gravide kvinder i dag også folinsyre, til gavn for deres ufødte børn.<br />
<br />
<b>Super Inuit me (Hugh Sinclair, 1910 – 1990) </b><br />
<a href="http://3.bp.blogspot.com/-GdkOBNCTehM/UccVoi2cTKI/AAAAAAAAAik/_wSelAae7XI/s1600/hughsinclair.jpg" imageanchor="1" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"><img border="0" src="http://3.bp.blogspot.com/-GdkOBNCTehM/UccVoi2cTKI/AAAAAAAAAik/_wSelAae7XI/s1600/hughsinclair.jpg" height="200" width="161" /></a>McDonald’s mad en hel måned kan lyde ulækkert. Men hvad med en inuit diæt bestående af sæl kød, fisk, og flæsk fra hvaler – i 3 måneder?<br />
Hugh Sinclair, hvis mellemnavn pudsigt nok var "MacDonald", var en forsker som ville modbevise hypotesen om at en fedtholdig kost giver et højt kolesteroltal. Hugh var overbevist om at der var forskel på fedt. Noget fedt var så at sige ”godt”, og andet var ”dårligt”<br />
<br />
<a href="http://4.bp.blogspot.com/-FQa0bZMFzGk/UccVpG-Y64I/AAAAAAAAAis/SQFaua6Ar_Q/s1600/inuitmad.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="http://4.bp.blogspot.com/-FQa0bZMFzGk/UccVpG-Y64I/AAAAAAAAAis/SQFaua6Ar_Q/s1600/inuitmad.jpg" height="127" width="200" /></a>Men hvorfor nu det? Jo, Hugh havde studeret inuitter i Grønland og set at de på deres ekstremt fedtholdige diæt ikke fik et højt kolesteroltal. Inuitterne spiste så godt som ingen grøntsager/frugter og sæl kødet og de mange fisk var ekstremt fedtholdige.
Inuitternes levestil burde have overbevist en del mennesker om forskellen på fedt, men det gjorde den ikke. <br />
Derfor ville Hugh bevise det ved at spise som inuitter.
Han fik sendt en kæmpe sending af inuitføde hjem til sin fryser, og så gik han i gang. <br />Morgen, middag og aften. Ingen slinger i valsen. Sæl kød, hval flæsk, og masser af fisk.<br />
Efter 100 dages inuitdiæt havde Hugh gjort minimum 2 store opdagelser.<br />
Den ene var at hans kolesteroltal ikke var steget.<br />
Den anden var at han hver uge igennem sit forsøg havde prikket sig i armen med en nål for at se hvor godt hans blod var til at størkne. Det bemærkelsesværdige var at jo længere ind i hans forsøg han kom, jo dårligere blev hans blod til at størkne. Populært sagt (og ikke helt korrekt) kan man sige at hans blod var blevet ”tyndere” – hvilket også formindskede hans risiko for at få en blodprop.<br />
Så den meget fedtholdige inuitdiæt var ikke en skidt ting for hans kolesteroltal, men omvendt mistede hans blod så meget koagulationsevne (evne til at størkne) at han faktisk var i større risiko for indre blødninger. Hvilket ikke er ufarligt! Inuitter var også kendt for tit at have næseblod.<br />
<br />
Hugh’s forsøg satte lægevidenskaben i gang med forskning i ”sunde fedtsyre” (fx omega 3), og gav den en idé om visse typer af mads evner til at hæmme blodets koagulationsevne.<br />
<br />
<b>Konklusion </b><br />
Listen over forskere som har lavet eksperimenter på dem selv er alen lang. Ikke kun inden for mad og ernæring, men indenfor hele lægevidenskaben.<br />
Vi skylder en uendelig stor mængde tak til de modige mænd og kvinder som er gået før os, og som har forsøgt til tider dødelige eksperimenter på dem selv, for at vi i dag kan nyde godt af deres viden.<br />
Jeg vil i et senere blogindlæg skrive mere om de mange forsøg som forskere før i tiden har udført på dem selv.<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="http://2.bp.blogspot.com/-zpVDL9uSK1k/UccWdwcEHXI/AAAAAAAAAjQ/dXuEdOcg2y8/s1600/helt.jpg" imageanchor="1" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"><img border="0" src="http://2.bp.blogspot.com/-zpVDL9uSK1k/UccWdwcEHXI/AAAAAAAAAjQ/dXuEdOcg2y8/s1600/helt.jpg" height="235" width="320" /></a></div>
<br />
Men jeg synes der er en god morale her.<br />
Vi bør alle være solidariske og bidrage med viden om verden omkring os ved at lave små eksperimenter.
Fx på os selv.<br />
<br />
Man skal turde tørre… I det mindste for at vise respekt til de mennesker som har turdet være modige før os, således at vi kan leve godt.<br />
Stefan Kalmarhttp://www.blogger.com/profile/18262378328964127355noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-5829621972455475962.post-35140406677406077662013-05-31T20:13:00.000+02:002013-05-31T20:16:35.198+02:00Say no to gays in the military! (mentale pindemadder #13)<a href="http://2.bp.blogspot.com/-EqxfA_RYxKk/UajmeEzZKmI/AAAAAAAAAhs/8sy9LpAGs5g/s1600/gud+hader+homo.jpg" imageanchor="1" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"><img border="0" src="http://2.bp.blogspot.com/-EqxfA_RYxKk/UajmeEzZKmI/AAAAAAAAAhs/8sy9LpAGs5g/s1600/gud+hader+homo.jpg" height="165" width="200" /></a><i>- And lose to the red coats </i><br />
<br />
<i>USA har siden 1942 bandlyst homoseksuelle i militæret, og i 1944 og 1947 blev militærets foragt for homoseksuelle cementeret med flere regulativer om hvordan homoseksuelle kunne nægtes at tjene i militæret, og kasseres på session pga. af deres seksualitet. </i><br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="http://4.bp.blogspot.com/-SWWTKn5bwRg/UajmeGwICHI/AAAAAAAAAho/XJbxvT4tm5k/s1600/homosoldat.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="http://4.bp.blogspot.com/-SWWTKn5bwRg/UajmeGwICHI/AAAAAAAAAho/XJbxvT4tm5k/s1600/homosoldat.jpg" height="133" width="200" /></a></div>
Flere højreorienterede amerikanere har siden dengang haft mantraet ”Say no to gays in the military”.
Det er først i 2010 at en amerikansk præsident har forsøgt at fjerne bandlysningen af homoseksuelle i hæren. Barack Obamas lovforslag om at fjerne bandlysningen trådte officielt i kraft juli 2011.<br />
<br />
Tilbage til anekdoten.<br />
Heldigvis (for amerikanerne) var der ikke den samme foragt for homoseksuelle i tiden omkring USA’s fødsel.
Havde det ikke været for en helt særlig homoseksuel mand, på et helt særligt tidspunkt i USA’s historie, havde der måske slet ikke været et USA, som vi kender det, i dag.<br />
<br />
Tilbage i 1777, da George Washington og hans primitive soldater i ”the continental army” kæmpede mod verdens mest sofistikerede hær ”The red coats” (alias englænderne), var amerikanerne op imod overmagten.<br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="http://3.bp.blogspot.com/-L_g7cx65NkM/UajmeLdfhtI/AAAAAAAAAhk/64cTdCdGPxE/s1600/friedrichvonsteuben.jpg" imageanchor="1" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"><img border="0" src="http://3.bp.blogspot.com/-L_g7cx65NkM/UajmeLdfhtI/AAAAAAAAAhk/64cTdCdGPxE/s1600/friedrichvonsteuben.jpg" /></a></div>
Men heldigvis havde amerikanerne et hemmeligt våben, nemlig Friedrich von Steuben. Han var en preussisk (homoseksuel) militærmand som var taget til de vestlige kolonier i Amerika for at melde sig under George Washingtons faner i Valley Forge, gratis. Friedrich var manden som fik sat skik på den kontinentale hær. Han fik indført taktik, militære øvelser og disciplin overfor den primitive og haltende hær af frivillige.
Friedrich von Steuben er ofte blevet tilskrevet en stor del af æren for at den kontinentale hær tilbage i slutningen af 1700-tallet havde en chance mod den engelske overmagt.<br />
<br />
<a href="http://1.bp.blogspot.com/-OMazZs62CAE/UajmfclKqYI/AAAAAAAAAh0/42Z6bsIR1Nc/s1600/homosoldat2.jpeg" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="http://1.bp.blogspot.com/-OMazZs62CAE/UajmfclKqYI/AAAAAAAAAh0/42Z6bsIR1Nc/s1600/homosoldat2.jpeg" /></a>Dette er et lille faktum som de homoseksuel-afskyende grupperinger i USA ofte glemmer.<br />
<br />
USA er ofte rigtig gode til at hædre deres historiske helte. Men her er én amerikansk helt af den helt store kaliber som de åbenbart (bevidst/ubevidst?) har glemt.<br />
<br />
Tankevækkende...Stefan Kalmarhttp://www.blogger.com/profile/18262378328964127355noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-5829621972455475962.post-43606850165138095862013-05-26T21:48:00.002+02:002013-05-26T21:48:48.246+02:00En lang arbejdsdag på Merkur (mentale pindemadder #12)<a href="http://2.bp.blogspot.com/-NrRjxT_hTZ8/UaJlu2OyKpI/AAAAAAAAAhU/7emHWHhwcuM/s1600/merkur.png" imageanchor="1" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"><img border="0" src="http://2.bp.blogspot.com/-NrRjxT_hTZ8/UaJlu2OyKpI/AAAAAAAAAhU/7emHWHhwcuM/s1600/merkur.png" height="320" width="320" /></a>Har du nogensinde følt at der var arbejdsdage så lange at du troede de aldrig ville ende? Måske.<br />
<br />
Men nok ikke på samme måde som på planeten Merkur.<br />
Merkur er den planet der ligger aller tættest på solen, af alle planeterne i solsystemet, og bruger derfor kortest tid til at komme rundt om solen.
Dvs. at et år på Merkur er relativt kort, faktisk ca. 88 jorddage. Men til gengæld er deres dage dræbende lange. Faktisk varer 1 dag på Merkur 176 jorddage.<br />
<br />
Et år er altså små 3 jordmåneder, og en dag er ca. ½ jordår. Tænk over perspektiverne hvis dette var tilfældet på jorden? En forbryder ville foretrække 3 års fængsel fremfor 3 dages fængsel. Og en 5 dages forkølelse ville tangere at være en kronisk lidelse (da den ville vare ca. 2½ år)<br />
Til gengæld ville børn kun skulle vente max 88 jorddage på jul og fødselsdage. Men omvendt kunne man i princippet nå at holde 2 fødselsdage eller 2 juleaftner på den samme dag.
En romantisk solnedgang, som under normale jordomstændigheder vel varer omkring ½ time, ville vare 3 jorddage og 16 jordtimer – men så er der til gengæld også romantik for alle pengene.<br />
<br />
<a href="http://4.bp.blogspot.com/-4fNi6N50r0g/UaJltHYteeI/AAAAAAAAAhM/NIFBYe733zs/s1600/arbejdsdag.gif" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="http://4.bp.blogspot.com/-4fNi6N50r0g/UaJltHYteeI/AAAAAAAAAhM/NIFBYe733zs/s1600/arbejdsdag.gif" height="252" width="320" /></a>Jeg forudser også en sag for 3F. En kommende blokade af alt restaurationsbusiness på Merkur. Hvis Merkurs restaurationsbranche fik indført i deres overenskomster at serveringspersonale og kokke "kun" skulle arbejde 1 dag om året, så ville det på jorden svare til at arbejde 730 dage om året. Arme stakkel den knap så kvikke tjener, som er på vej til sit livs eventyr på Merkur, der netop har underskrevet den ansættelseskontrakt.<br />
<br />
Hvis Merkur (apropos mit sidste blogindlæg) skulle inddeles i 24 tidszoner, som vi (ca.) har på jorden, så ville hver tidszone være forskudt fra den forrige med 7 jorddage og 8 jordtimer. Hvis det var gældende på jorden, ville der ikke være 1 times forskel mellem Danmark og England, men derimod 7 jorddage og 8 jordtimer.<br />
<br />
Og så til dræberen. Hvis Merkur skulle inddeles i tidszoner der hver varede 1 jordtime, så skulle der laves 4.224 tidszoner på Merkur. For at sætte det i perspektiv, ville det på jorden svare til at man inddelte jorden i tidszoner for hver 20,5 sekund – i stedet for hver 1 time. Tankevækkende.
Stefan Kalmarhttp://www.blogger.com/profile/18262378328964127355noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-5829621972455475962.post-40592186779122640092013-04-28T21:43:00.002+02:002013-04-28T21:45:26.669+02:00Bestil din tidsrejse – allerede i dag!<a href="http://4.bp.blogspot.com/-qjbEh1ZRtpc/UX13Wptz_7I/AAAAAAAAAgU/0DDk4EEuPbM/s1600/BackToTheFuture.jpg" imageanchor="1" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"><img border="0" height="112" src="http://4.bp.blogspot.com/-qjbEh1ZRtpc/UX13Wptz_7I/AAAAAAAAAgU/0DDk4EEuPbM/s200/BackToTheFuture.jpg" width="200" /></a><i>Nogle mennesker tager på skiferie, andre badeferie – nogle elsker golfferier, og andre prøver vandreferier i de norske fjelde osv. </i><br />
<br />
Men jeg vil gerne slå på tromme for en helt ny type af ferie/rejse, nemlig: Tidsrejser. Et helt nyt (nørdet) koncept som Startour og andre rejsebureauer burde se meget seriøst på at få ind i deres standardkatalog.<br />
Du er formentlig godt klar over at der er forskellige tidszoner på denne glade jordklode. Englang er fx 1 time bagud i forhold til Danmark, Ægypten er 2 timer foran i forhold til Danmark osv. Men hvad med om man udnyttede det? Rejser mellem bestemte tidszoner kan helt sikkert udløse et let smil, eftertænksomhed eller blot nogle sjove billeder af ”mig og mit nyindstillede-ur”.<br />
<br />
<b>Tankeeksperiment</b><br />
Inddelingen af jordkloden i disse tidszoner er ikke lige så intuitiv som man lige skulle tro. Fx hvis du troede at tidszoner altid blev serveret i lige store kageskiver af 1 time pr styk, så tog du fejl – men det er også lige netop det som åbner op for vores helt fantastiske nørdede TIDSREJSER! (og de første tidsrejsende ”get a free set of steak knives”)<br />
<br />
1. Turen for nybegyndertidsrejsende kunne være en tur til Rusland.<br />
<a href="http://3.bp.blogspot.com/-0WY7OczImU0/UX13HaMpxlI/AAAAAAAAAgE/Z2b7FB-wLKs/s1600/TidsZoneRusland.JPG" imageanchor="1" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"><img border="0" height="160" src="http://3.bp.blogspot.com/-0WY7OczImU0/UX13HaMpxlI/AAAAAAAAAgE/Z2b7FB-wLKs/s320/TidsZoneRusland.JPG" width="320" /></a>Rusland har været effektive med tidszonerne, og sparet en del væk. Det medfører at flere tidszoner i Rusland er adskilt af 2 timer i stedet for 1. Her kan du ved at flytte dig få metre, komme 2 timer ind i fremtiden eller 2 timer tilbage i tiden – (og uden nødvendigvis at få din ”Delorean op på 88 miles/hour”) - tryk på billederne for at se dem i stor størrelse.<br />
<br />
<a href="http://1.bp.blogspot.com/-8I0_wItoWJM/UX13EehA7nI/AAAAAAAAAf0/vxPai-B9dwY/s1600/TidsZoneNepal.JPG" imageanchor="1" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"><img border="0" height="237" src="http://1.bp.blogspot.com/-8I0_wItoWJM/UX13EehA7nI/AAAAAAAAAf0/vxPai-B9dwY/s320/TidsZoneNepal.JPG" width="320" /></a>2. Skal det være rigtig skævt? Så skal din tidsrejse længere ind i Centralasien. De fleste mennesker har haft følelsen af at komme lidt skævt ind på dagen. Behøver jeg at sige mandag morgen? Men hvis du tager på en tidsrejsetogtur fra Iran, ind i Pakistan, videre til Indien, og så Nepal, så vil du komme til at opleve denne skævhed meget lavpraktisk. (jeg ved slet ikke om der går en togbane mellem de 4 lande?).<br />
Til at starte med er Iran med sine skæve 3½ timer foran Greenwich mean time. Når du rammer Pakistan skal dit ur stilles 1½ time frem. Når du krydser grænsen til Indien nøjes du med at ryge ½ time frem i tiden, og når du når til Nepal skal uret stilles 15 minutter frem i tiden.<br />
Selvom 1 times tidszoner er det mest almindelige, og nemmeste at tilrette på sit ur, så er det ikke sådan det forholder sig alle steder i Asien hvor ½ times zoner forekommer tit. Og endnu mere skævt blev det også med Nepal. Nepal er så vidt jeg kan se den eneste tidszone som er 15 minutter forskellig fra sine naboer.<br />
<br />
<a href="http://4.bp.blogspot.com/-8Pwrv-o9cyo/UX13DUDz3XI/AAAAAAAAAfs/mu9OUXLKRxk/s1600/TidsZoneDatolinjen.JPG" imageanchor="1" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"><img border="0" height="320" src="http://4.bp.blogspot.com/-8Pwrv-o9cyo/UX13DUDz3XI/AAAAAAAAAfs/mu9OUXLKRxk/s320/TidsZoneDatolinjen.JPG" width="89" /></a>3. Den mest vanvittige form for tidsrejse skal du dog ud i Stillehavet for at lave.
Datolinjen skiller vores runde klode i to dele i Stillehavet. Dvs. på den ene side af datolinjen har du fx mandag (højre side) og på den anden side har du tirsdag (venstre side). Der er 24 timers forskel.
Men datolinjen er bare ikke helt lige. Hvis du ser på billedet bevæger den sig som en spritbilist på en lukket villavej. Men det er nede omkring ækvator at det virkelig begynder at gå galt. Her har man nemlig lavet et indhak i datolinjen. Kiribatiøerne ligger her med til siden som er længst fremme i tiden, mens en ø som Samoa (som egentlig burde have samme tid som Kiribatiøerne) er på den modsatte side af datolinjen.<br />
<br />
<a href="http://1.bp.blogspot.com/-KR5f-hd8PGE/UX13Fra5sHI/AAAAAAAAAf8/v7VYHIzeDMM/s1600/TidsZonePacificSamlet.JPG" imageanchor="1" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"><img border="0" height="173" src="http://1.bp.blogspot.com/-KR5f-hd8PGE/UX13Fra5sHI/AAAAAAAAAf8/v7VYHIzeDMM/s320/TidsZonePacificSamlet.JPG" width="320" /></a>Tidsrejsen her består i at tage sin lille fiskekutter og sejle fra Marshal øerne og til Fransk Polynesien, i en lige linje (sammenlagt ca. 5.000 km).<br />
Her vil du starte med at krydse datolinjen. Dvs. Tirsdag formiddag er hermed blevet til mandag formiddag, 24 timers skift præcist. Men kun for en kort stund. For når du sejler ind over Kiribati øerne bliver det tirsdag igen, men nu tirsdag 1 time foran i forhold til den tidszone du havde sidste gang det var tirsdag. Når du så krydser datolinjen igen og nærmer dig Samoa, ja så bliver det mandag igen, men ikke den samme mandags tid som da det for lidt siden var mandag. Nu er det mandag 2 timer foran sidste gang det var mandag – og så skal du ikke indstille dig ur mere inden du rammer Fransk Polynesien. Ja altså medmindre du lige tager en smuttur til Iles Marquises, hvor du skal stille uret ½ time frem.<br />
Forslaget om denne nørdede tidsrejse er hermed givet videre til Troels Kløvedal.
På denne luksus tidsrejse har du krydset datolinjen 3 gange og befundet dig i 4 tidszoner, alt i mens at solen stille har grint ad din febrilske og konstant uromstilling – for solen er i sidste ende den sande klokkeslætgiver. Ikke menneskeskabte kunstige tidszoner.
<b> </b><br />
<br />
<b>Konklusion</b>
Hvis tidszoner skulle være mere rigtige (og intuitive) i forhold til solen – altså at solens placering på himlen angav klokkeslættet, så ville det være mere rigtigt med en tidszone for hvert 1 minut. Dette ville med 1.440 tidszoner selvfølgelig være meget upraktisk, men mere tro mod moder jord, sol og den faktiske tid. Hvis vi legede med tanken om tidszoner for hvert minut, så ville indbyggerne på Bornholm fx være ca. 27 minutter foran de kære mennesker som bor i Esbjerg. Og forskellen på tiden mellem London og København burde faktisk være ca. 49 minutter (i stedet for 1 time) – og tidsforskellen mellem Irland og Danmark burde ligge på omkring 1½ timer, alt afhængig af hvor i Irland og hvor i Danmark du måler.<br />
<br />
<a href="http://4.bp.blogspot.com/-6IFLf_p_4Go/UX13AMhTDYI/AAAAAAAAAfk/_SPiVP10X30/s1600/TidsZoneDanmark.JPG" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="188" src="http://4.bp.blogspot.com/-6IFLf_p_4Go/UX13AMhTDYI/AAAAAAAAAfk/_SPiVP10X30/s320/TidsZoneDanmark.JPG" width="320" /></a>Det er også tankevækkende at vide at Kina kun har én tidszone for hele sit store rige, men burde faktisk (i forhold til solen) være opdelt af 4 timer.<br />
<br />
Hér på Djursland hvor jeg bor, burde vi kun være 42 minutter foran i forhold til Greenwich mean time. Hvor den kære danske hovedstad burde være 50 minutter foran.<br />
<br />
Tankevækkende.<br />
<br />
Studér selv nedenstående tidszoneskema over hele verden.<br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="http://1.bp.blogspot.com/-sunYKKO4y1g/UX13QRLDvfI/AAAAAAAAAgM/RfvL03iGz4Y/s1600/TidszonerVerden.png" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="213" src="http://1.bp.blogspot.com/-sunYKKO4y1g/UX13QRLDvfI/AAAAAAAAAgM/RfvL03iGz4Y/s400/TidszonerVerden.png" width="400" /></a></div>
Stefan Kalmarhttp://www.blogger.com/profile/18262378328964127355noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-5829621972455475962.post-15413840471147705012013-03-28T22:39:00.002+01:002013-03-28T22:39:34.614+01:00Snyd med SKALK (Mentale pindemadder # 11)<a href="http://2.bp.blogspot.com/-O-2uvw3XPAQ/UVS1pilbx1I/AAAAAAAAAe8/1WyhHMvN6uk/s1600/SKALK1.png" imageanchor="1" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"><img border="0" height="400" src="http://2.bp.blogspot.com/-O-2uvw3XPAQ/UVS1pilbx1I/AAAAAAAAAe8/1WyhHMvN6uk/s400/SKALK1.png" width="222" /></a>Du kender sikkert billedet med den kendte SKALK tidstavle.<br />
Men havde du også tænkt over at du bliver snydt af perspektivet i billedet?<br />
<br />
Hvad? Det lyder som en stor konspirationsteori som venter på at blive udfoldet.<br />
Nej. Konspirationsteorien må desværre vente. I stedet har jeg en besynderlig observation omkring hvordan vores fornemmelse for perspektiv snyder os.<br />
<br />
Jeg kiggede på SKALK billedet i dag (den hænger i vores køkken), og bemærkede for første gang noget underligt. Størrelsen på personerne på billedet er forkert. Perspektivet snyder.<br />
<br />
Se på manden med hatten, jakkesættet og tasken i forgrunden (tæt på Bamse og Kylling). Han er lige knap ”200 år (2 linjer = 200 år på tavlen) høj”. Men kig på højden af personerne bagud i tiden. De følger ikke manden i forgrundens højde, relativt. De bliver nemlig højere og højere.<br />
<br />
”Den sejrende JC fra jellingestenen”, med glorien (med fødderne på år 950) er på den anden side knap 400 år høj, og han er alligevel på højde med sine ”jævnaldrende”. Han ser bestemt ud til at være mindre end manden i forgrunden. Men slet ikke nok, relativt. Vi tænker ikke over at JC faktisk er dobbelt så høj som manden i forgrunden, relativt.
Hvis vi tager JC og flytter ham ind i nutiden, og lader hans relative højde følge med ham, så vil han rent faktisk være så stor <i>(se billedet til højre).</i><br />
<a href="http://1.bp.blogspot.com/-58aeqZ__j4w/UVS1qPrFlVI/AAAAAAAAAfE/L94-OUaiIpU/s1600/SKALK3.png" imageanchor="1" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"><img border="0" height="400" src="http://1.bp.blogspot.com/-58aeqZ__j4w/UVS1qPrFlVI/AAAAAAAAAfE/L94-OUaiIpU/s400/SKALK3.png" width="222" /></a><br />
Nu forstår du hvor jeg vil hen. SKALK billedet giver os en fornemmelse af perspektiv. Men vores hjerne bemærker ikke at perspektivet er forkert, og derved også de relative størrelsesforhold. <br />
<br />
Find så Solvognen (mellem 2000 f.v.t. til 1000 f.v.t.). Hvis vi lader den køre op igennem tiden (hvilket på tegningen må blive til ”ned gennem tiden”), vil I på nedenstående billede se hvor stor den egentlig ville være (relativt) i forhold til alle andre.<br />
<br />
<a href="http://3.bp.blogspot.com/-UzpMTIzuwuQ/UVS1r_kfB8I/AAAAAAAAAfQ/RZKpuMbUiSY/s1600/SKALK4.png" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="400" src="http://3.bp.blogspot.com/-UzpMTIzuwuQ/UVS1r_kfB8I/AAAAAAAAAfQ/RZKpuMbUiSY/s400/SKALK4.png" width="222" /></a>Går vi den modsatte vej bliver det også meget pudsigt. Tager vi fx Bamse og Kylling og placerer dem i deres relative størrelser i det gamle Grækenland (ca. år 400 f.v.t.) – en tid hvor de uden tvivl ville populære ud over al menneskelig forståelse, ja så er de nærmest nisser i deres relative størrelse til andre. De er næsten ikke til at se. <i>(se udsnit af billedet nedenunder)</i><br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="http://3.bp.blogspot.com/-5LSNY9Vt-sA/UVS1r9f3huI/AAAAAAAAAfM/N5DzgjgPkHY/s1600/SKALK5bamse.png" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="186" src="http://3.bp.blogspot.com/-5LSNY9Vt-sA/UVS1r9f3huI/AAAAAAAAAfM/N5DzgjgPkHY/s400/SKALK5bamse.png" width="400" /></a></div>
<br />
<br />
Der er mange andre sjove tankevækkende ting man kan få øje på, med det fejlagtige perspektiv. Fx er Keopspyramiden, relativt, (ca. 146 meter høj) højere end Eiffeltårnet (ca. 324 meter høj) – og der er masse af andre sjove eksempler.<br />
<br />
Selvfølgelig er SKALK tegningen ikke nødvendigvis lavet med den tanke at dets billedperspektiv skulle være 100% korrekt. Men jeg synes alligevel at det er sjovt, at jeg selv havde kigget på tegningen igennem så lang, uden at opdage at jeg blev snydt af perspektivet i tegningen. Tankevækkende.
Stefan Kalmarhttp://www.blogger.com/profile/18262378328964127355noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-5829621972455475962.post-9783369797411770772013-02-24T12:37:00.003+01:002013-02-24T13:16:49.615+01:00Mikrobølgeovnen spøger igen<a href="http://3.bp.blogspot.com/-6vhsHA59SDs/USn8rldZR4I/AAAAAAAAAdk/SiPiPboWTfY/s1600/micro1.jpg" imageanchor="1" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"><img border="0" height="147" src="http://3.bp.blogspot.com/-6vhsHA59SDs/USn8rldZR4I/AAAAAAAAAdk/SiPiPboWTfY/s200/micro1.jpg" width="200" /></a><i>Jeg har tidligere prøvet at undersøge om mikrobølgeovnsopvarmet vand var dårligere at bruge til at vande karse med end vand opvarmet på en elkedel (<a href="http://hvadenhverdansker.blogspot.dk/2012/04/hvor-godt-kender-du-din-mikroblgeovn.html" target="_blank">se indlæg</a>) – og om mikrobølgeovnsopvarmet vand derved var mere ”usundt”. </i><br />
<i>Her testede jeg bl.a. 3 slags vand (alm. postevand, mikrobølgeovns opvarmet vand og elkedel opvarmet vand) på karse for at se om der var noget vand som karse ikke kunne gro med (eller groede dårligere med)</i><br />
<br />
I mit tidligere pseudovidenskabelige eksperiment var der kæmpe forskel på om vandet var opvarmet af mikrobølgeovnen eller af elkedlen. Karsen ville simpelthen ikke gro hvis den fik vand som lige var blevet kogt i mikrobølgeovnen (og så kølet ned til 20 grader bagefter).<br />
Interessant. Gjorde mikrobølgerne noget ved vandet? Noget ved de elektrisk ladede ioner/mineraler i vandet? Eller hvad skete der egentlig, og blev vandet mere ”usundt”?<br />
En masse ubesvarede spørgsmål dukkede op. Spørgsmål som jeg ville prøve at dykke lidt længere ned i.<br />
<br />
Så jeg prøvede igen med et lille forsøg.
<br />
Et forsøg med karse og forskellige typer vand.<br />
<br />
Denne gang var jeg interesseret i to ting. <br />
1. Er det de elektrisk ladede ioner (mineraler) i vandet som bliver påvirket af mikrobølgerne, og <br />
2. Kan det mikrobølgeovnsopvarmede vand ”blive godt igen”? (eller gør mikrobølgerne uoprettelig skade på vandet eller ionerne/mineralerne?).<br />
<br />
<b>Eksperimentet</b><br />
Lad os komme i gang.
<br />
Jeg prøvede derfor at gro karse med 6 forskellige typer af vand.
<br />
1. Alm. postevand (direkte fra hanen, ca. 5-10 grader celsius)
<br />
2. Alm. postevand som er blevet mikrobølgeovnsopvarmet (kogt), og derefter kølet ned til køleskabstemperatur (ca. 5 grader celsius)
<br />
3. Alm. postevand som er blevet mikrobølgeovnsopvarmet (kogt), og derefter kølet ned til frysertemperatur (ca.-18 grader celsius), og så derefter i køleskabet.
<br />
4. Demineraliseret vand (køleskabstemperatur) – demineraliseret vand indeholder ingen elektrisk ladede ioner/mineraler, kun ren H<span style="font-size: x-small;">2</span>0.
<br />
5. Demineraliseret vand, som er blevet mikrobølgeovnsopvarmet (kogt), og derefter kølet ned til køleskabstemperatur.
<br />
6. Demineraliseret vand, som er blevet mikrobølgeovnsopvarmet (kogt), og derefter kølet ned til frysertemperatur (ca.-18 grader celsius), og så derefter i køleskabet.<br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="http://1.bp.blogspot.com/-XkvjGUu8ekg/USoArdDGmlI/AAAAAAAAAd8/RlPvotmMblg/s1600/Dag0Karse.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="120" src="http://1.bp.blogspot.com/-XkvjGUu8ekg/USoArdDGmlI/AAAAAAAAAd8/RlPvotmMblg/s400/Dag0Karse.jpg" width="400" /></a></div>
<br />
<a href="http://3.bp.blogspot.com/-iV4IqNb-MaY/USoAvZZcewI/AAAAAAAAAeE/pjgxvc1T2ZA/s1600/HvidtIndhold.jpg" imageanchor="1" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"><img border="0" height="320" src="http://3.bp.blogspot.com/-iV4IqNb-MaY/USoAvZZcewI/AAAAAAAAAeE/pjgxvc1T2ZA/s320/HvidtIndhold.jpg" width="161" /></a>Lige en hurtig kommentar til de 6 vandtyper. Type 1 og 4 er kontroltyperne. Dvs. vores standard postevand, og vores standard demineraliseret vand. Type 2 og 5 er begge mikrobølgeovns vand, men nedkølet i køleskabet efterfølgende – for at se om temperaturen i køleskabet er nok til at ”gøre vandet godt igen”. Og type 3 og 6 er også mikrobølgeovns vand, men efterfølgende nedfrosset til -18 grader, for at se om vi skal helt ud i kolde frostgrader før at vandet kan ”blive godt igen”.<br />
<br />
<b>Hvad tror du?</b><br />
Hvilken type vand tror du karsen bedst kan lide?
Vil karsen komme til at mangle vigtige mineraler/næringsstoffer ved det demineraliserede vand? Har fryseren gjort mikrobølgevandet ”godt igen”? Har køleskabet? Påvirker mikrobølgerne kun ionerne/mineralerne i vandet, og ikke selve vandet?<br />
<br />
Inden jeg afslører mine resultater vil jeg lige dele to sjove observationer.<br />
<br />
<b>Ulækkert postevand fra fryseren</b><br />
Postevandet, som blev mikrobølgeovnsopvarmet (type 3) og lagt i fryseren efterfølgende, fik et ganske ulækker hvidt grumset indhold. Hvad indholdet var, ved jeg ikke. Men det var kun type 3 vandet som fik dette grumsede indhold. (se billede ovenover til højre)<br />
<br />
<b>Lysegrønne fr </b><br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="http://3.bp.blogspot.com/-5KSDe0Mr9mc/USoA09KgavI/AAAAAAAAAeU/7Avoytm4W5s/s1600/Dag3PostevandKarse.jpg" imageanchor="1" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"><img border="0" height="168" src="http://3.bp.blogspot.com/-5KSDe0Mr9mc/USoA09KgavI/AAAAAAAAAeU/7Avoytm4W5s/s400/Dag3PostevandKarse.jpg" width="400" /></a></div>
Der var en klar forskel på karse som fik postevand (type 1-3) og karse som fik demineraliseret vand (type 3-6). Nemlig at frøene på karse som fik demineraliseret vand, var meget mere lysegrønne og ”fine” i det. Næsten som om de var mere rene end dem som fik alm. postevand. (se billederne fra dag 3)<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="http://4.bp.blogspot.com/-S2a3Dg9ASKw/USoA0N5KG4I/AAAAAAAAAeM/ihrUwf8Zi8Q/s1600/Dag3DeminKarse.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="158" src="http://4.bp.blogspot.com/-S2a3Dg9ASKw/USoA0N5KG4I/AAAAAAAAAeM/ihrUwf8Zi8Q/s400/Dag3DeminKarse.jpg" width="400" /></a></div>
<br />
<b>Resultaterne</b><br />
Nåh, nu kan vi ikke vente længere. Hvilken type vand var så bedst?<br />
Tja. Der var ikke noget der tydede på at nogle bestemte typer af vand var bedre end andre.<br />
Karsen voksede ca. lige godt ved alle typer af vand, og karsen spirede ca. lige hurtigt ved alle typer af vand.<br />
(jeg smagte ikke på karsen – så jeg kender ikke til smagsforskellene)<br />
<br />
<b>Konklusion
</b><br />
To ting er (næsten) sikre. Den påvirkning som mikrobølgerne har på postevandet, forsvinder ved at nedkøle vandet til blot køleskabstemperatur (i hvert fald hvis du spørger karsen!) og demineraliseret vand er formentlig lige så godt som postevand til at gro karse med.<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="http://2.bp.blogspot.com/-o3UGL8PFJaE/USoA5AEiKTI/AAAAAAAAAeg/zi0sPxBMD5U/s1600/Dag7PostevandKarse.jpg" imageanchor="1" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"><img border="0" height="167" src="http://2.bp.blogspot.com/-o3UGL8PFJaE/USoA5AEiKTI/AAAAAAAAAeg/zi0sPxBMD5U/s400/Dag7PostevandKarse.jpg" width="400" /></a></div>
<a href="http://3.bp.blogspot.com/-r9yPrVXZEvk/USoA5B3R3DI/AAAAAAAAAec/wMfW7FKAXOY/s1600/Dag7DeminKarse.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="175" src="http://3.bp.blogspot.com/-r9yPrVXZEvk/USoA5B3R3DI/AAAAAAAAAec/wMfW7FKAXOY/s400/Dag7DeminKarse.jpg" width="400" /></a><br />
Et spørgsmål som jeg ikke fik besvaret, men som jeg må have til gode er: ”Hvad er forskellen på postevand som bliver opvarmet af mikrobølger (og nedkølet til 20 grader) og efterfølgende brugt på karsen – og demineraliseret vand som bliver opvarmet af mikrobølger (og nedkølet til 20 grader) og efterfølgende brugt på karsen?” – Altså hvor begge typer af vand ikke får lov til at blive nedkølet over en længere periode (til fx køleskabstemperatur).<br />
<br />
Fortsættelse følger.<br />
<br />
Men lige for at slå én ting fast. Selvom karsen ikke gror særlig godt med bestemte typer af vand, og bedre med andre typer af vand, så fortæller det os stadig intet om i hvilket omfang mennesker har godt af mikrobølgeovnsopvarmet vand eller ej, eller om den type vand er ”sund eller usund” for os mennesker.
Stefan Kalmarhttp://www.blogger.com/profile/18262378328964127355noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-5829621972455475962.post-87175092468885904212013-02-11T11:03:00.001+01:002013-03-28T22:39:49.308+01:00Hvor mange er der her? (mentale pindemadder #10) <a href="http://3.bp.blogspot.com/-TEBeIjxmtNA/URi_92-hC0I/AAAAAAAAAdE/W8duIVdyiwg/s1600/h%C3%A6nder.gif" imageanchor="1" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"><img border="0" height="180" src="http://3.bp.blogspot.com/-TEBeIjxmtNA/URi_92-hC0I/AAAAAAAAAdE/W8duIVdyiwg/s320/h%C3%A6nder.gif" width="320" /></a> <i>Men jeg spurgte ikke om hvor mange fingre.</i><br />
<br />
Vi kan nok roligt antage at et overvældende flertal af mennesker vil svare ”10”, hvis de fik det spørgsmål.<br />
<br />
Men lad os lige gå lidt tilbage i tiden. Den første helt store eksistentielle krise i ens liv kommer nemlig den dag man ikke kan tælle sin alder på sine to hænder mere. Min 11 års fødselsdag står i den forbindelse som et meget sort kapitel i mit liv.<br />
<br />
Men vi kan sagtens tælle til meget mere end blot 10 på vores to hænder. Årsagen til at vi synes at ”10” er det rigtige svar på ovenstående spørgsmål er fordi vi er forudindtagede om at den eneste måde vi kan få en talværdi ud af vores fingre, er ved at tælle antallet af fingre.<br />
<br />
FAIL!<br />
<br />
Prøv at tænke dine fingre som ”bits”. Dvs. når fingeren er ”oppe” er den aktiv, og når fingeren er nede er den inaktiv.<br />
Et hurtigt crash course i ”binære fingre”.<br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="http://1.bp.blogspot.com/-ucaBtpb8SRo/URi-_wFU37I/AAAAAAAAAc4/oTTn9ozE_mg/s1600/bin%C3%A6reFingre2.png" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="210" src="http://1.bp.blogspot.com/-ucaBtpb8SRo/URi-_wFU37I/AAAAAAAAAc4/oTTn9ozE_mg/s400/bin%C3%A6reFingre2.png" width="400" /></a></div>
Her har du 2 hænder, 10 fingre. Hver finger har den værdi som du kan se ovenover fingeren. Dvs. hvis alle fingre er nede (2 x knyttede hænder), så har du tallet 0. Men hvis ringefingeren på højre hånd er oppe, og alle andre fingre er nede, så har du tallet 2. Er ringefingeren på højrehånd samt pegefingeren på venstre hånd begge oppe, og alle andre er nede, så er tallet (64 + 2) 66.<br />
<br />
Du kan se pointen. De aktive fingres værdier lægges sammen.<br />
<br />
<a href="http://1.bp.blogspot.com/-BCfssygTgMg/URi_--Cy3cI/AAAAAAAAAdM/hzSYNH3FIMs/s1600/bin%C3%A6reFingre1.png" imageanchor="1" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"><img border="0" height="301" src="http://1.bp.blogspot.com/-BCfssygTgMg/URi_--Cy3cI/AAAAAAAAAdM/hzSYNH3FIMs/s320/bin%C3%A6reFingre1.png" width="320" /></a>Hvis to hænder er for meget for dig, kan du også bare nøjes med at bruge én hånd (fx den højre). Så får du lidt mindre tal. Se billedet til højre.<br />
<br />
Med tabellen til højre får håndtegn nu en helt ny mening. "Thumbs up" er fx 1, og har nogen givet dig fuck-fingeren, og du ganske uretfærdigt har mistænkt dem for noget dårligt, så var det jo blot et uskyldigt 4-tal, som de prøvede at signalere dig. "Jeg elsker dig" på tegnsprog er 19. De kristnes tegn for satan er 18, og "high five" er blevet til 31 (high 31?).<br />
Tankevækkende.<br />
<br />
Men tænk over de binære fingre næste gang du skal tælle eleverne i klassen, eller antal hundelorte på fortovet – nu løber du nemlig ikke tør for fingre mere! Du kan med dine fingre tælle til meget mere end bare 10. Er det ikke fantastisk?<br />
<br />
Så tilbage til det oprindelige spørgsmål: ”Hvor mange er der?”.
Der er 10 fingre. Men på den ene hånd kan du tælle til 31, og med begge hænder kan du tælle til 1023.<br />
<br />
(hvis du har fundet andre snedige måder at bruge fingrene til at tælle på, så du med 2 hænder kan tælle til mere end 1023, så skriv det på bloggen)<br />
<br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="http://2.bp.blogspot.com/-V5AqW43rSl8/URi-_8uVstI/AAAAAAAAAc0/hVzdfmD0yew/s1600/bin%C3%A6rTshirt.png" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="http://2.bp.blogspot.com/-V5AqW43rSl8/URi-_8uVstI/AAAAAAAAAc0/hVzdfmD0yew/s1600/bin%C3%A6rTshirt.png" /></a></div>
<br />
<br />
<i>”Der findes 10 slags mennesker her i denne verden. Dem som forstår det binære talsystem, og dem som ikke gør.” – </i>Citat
Stefan Kalmarhttp://www.blogger.com/profile/18262378328964127355noreply@blogger.com2tag:blogger.com,1999:blog-5829621972455475962.post-11953175277394288462013-02-06T14:25:00.007+01:002013-02-06T20:16:36.515+01:00Det kunne et 3-årigt barn have lavet… (eller hvad?)<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="http://1.bp.blogspot.com/-s9VNwkSdh_Q/URJZWDy7ZWI/AAAAAAAAAcM/Xk6WvMA3oMM/s1600/MaleriAfEtBarn.jpg" imageanchor="1" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"><img border="0" height="150" src="http://1.bp.blogspot.com/-s9VNwkSdh_Q/URJZWDy7ZWI/AAAAAAAAAcM/Xk6WvMA3oMM/s200/MaleriAfEtBarn.jpg" width="200" /></a></div>
<div class="MsoNormal">
<i style="mso-bidi-font-style: normal;">Rigtig gættet. Det er
kunst vi taler om.<br />
Har du nogensinde kigget på et abstrakt maleri og tænkt ”det kunne et 3-årigt
barn have lavet”? <br />
Et par streger, nogle kruseduller og nogle hurtige slask med penslen. ”Skulle
det være kunst? Det er da nemt”, tænker du.</i></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<br />
<br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="http://1.bp.blogspot.com/-feggbKNVp9U/URJZXPA4VTI/AAAAAAAAAcU/eA4MjrWSoxU/s1600/ModerneKunst.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="200" src="http://1.bp.blogspot.com/-feggbKNVp9U/URJZXPA4VTI/AAAAAAAAAcU/eA4MjrWSoxU/s200/ModerneKunst.jpg" width="200" /></a></div>
<div class="MsoNormal">
Sammenligningen med det 3-årige barn er typisk ikke en
sammenligning der antyder at du elsker det givne maleri, eller at du synes at
der står store kunstneriske evner bag maleriet. Snare tværtimod. Hvis du mener
at et 3-årigt barn kunne have lavet maleriet må det betyde at det ikke er pænt.
Eller i hvert fald at det ikke er godt lavet. Eller ikke har nogen skønhed.</div>
<div class="MsoNormal">
<br />
Dette indlæg er ikke et angreb på kunst, men derimod en hurtig
”skraben i overfladen” på emnet ”hvad er skønhed?”.</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="http://4.bp.blogspot.com/-Gp97p1a_IR8/URJZXC57vtI/AAAAAAAAAcQ/sE5Th7yx_io/s1600/ThisIsArt.jpg" imageanchor="1" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"><img border="0" height="133" src="http://4.bp.blogspot.com/-Gp97p1a_IR8/URJZXC57vtI/AAAAAAAAAcQ/sE5Th7yx_io/s200/ThisIsArt.jpg" width="200" /></a></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Hvis noget er skønt eller flot lavet, er det typisk noget der
har krævet særlige evner at lave. Fx med kunst. En dygtig kunstner kan lave kunst
som er skønnere end hvad andre mennesker kan lave. En dygtig fodboldspiller kan
frembringe flottere fodboldspil end jævne fodboldspillere og en dygtig musiker
kan spille flottere/skønnere på sit instrument end en middelmådig musiker.</div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="http://2.bp.blogspot.com/-sEt2SSwnVyM/URJZWPzn3rI/AAAAAAAAAcI/RdxyqSCxo-Q/s1600/ChimpCongoMaleri.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="152" src="http://2.bp.blogspot.com/-sEt2SSwnVyM/URJZWPzn3rI/AAAAAAAAAcI/RdxyqSCxo-Q/s200/ChimpCongoMaleri.jpg" width="200" /></a></div>
<div class="MsoNormal">
Her er et maleri lavet af en chimpanse (til venstre). Chimpansen Congo
lavede dette maleri omkring år 1960, og det blev i 2005 solgt sammen med to
andre originale ”Chimp Congo” malerier til 14.400£. Er maleriet flot? Er det
godt lavet? Er det lige så godt som ovenstående rød/sorte/hvide maleri der lavet af
en dygtig ”menneskekunstner”? Og kunne du spotte hvilket et af de to malerier som
var lavet af en chimpanse, hvis du ikke vidste det?</div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Dit bud er så godt som mit.</div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<b style="mso-bidi-font-weight: normal;">Musik<br />
</b>Jeg er selv musiker og hører tit musik som jeg mildest talt foragter og
tænker ”det kunne et 3-årigt barn have lavet”. Men den slags musik er typisk
musik som der findes større grupper af mennesker der rent faktisk godt kan
lide.</div>
<div class="MsoNormal">
<br />
Tag nedenstående eksempel. DJ Aligator. Han fik et hit med
nummeret ”The Whistle song” tilbage i starten af nullerne. Det faktum at
nummeret blev et internationalt hit afslører at der findes homo sapiens i denne del at solsystemet som rent faktisk ikke har fået brækfornemmelser af at høre det. Eller
på jævnt jysk. De må åbenbart have syntes at ”nummeret var godt”.</div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<object class="BLOGGER-youtube-video" classid="clsid:D27CDB6E-AE6D-11cf-96B8-444553540000" codebase="http://download.macromedia.com/pub/shockwave/cabs/flash/swflash.cab#version=6,0,40,0" data-thumbnail-src="http://3.gvt0.com/vi/1D1YO8l_9Oc/0.jpg" height="266" width="320"><param name="movie" value="http://www.youtube.com/v/1D1YO8l_9Oc&fs=1&source=uds" /><param name="bgcolor" value="#FFFFFF" /><param name="allowFullScreen" value="true" /><embed width="320" height="266" src="http://www.youtube.com/v/1D1YO8l_9Oc&fs=1&source=uds" type="application/x-shockwave-flash" allowfullscreen="true"></embed></object></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Men for mig er den slags musik ”ikke skøn”. Det er alt for
nemt at lave. <span style="mso-spacerun: yes;"> </span>Jeg sidder med den følelse
som mange sidder med når de kigger på et abstrakt maleri som består af 2
prikker og en streg. ”Det her kunne mit 3-årige barn have lavet”. Eller måske
en chimpanse<br />
<br />
Nu er det blevet tid til at introducere DJ Chimp. Nu holder jeg ikke chimpanser
som husdyr, så jeg måtte finde et andet abelignende væsen som billedligt talt kunne spille
rollen som chimpansen. Nemlig mig selv. </div>
<div class="MsoNormal">
Med gratis (og lovlig) software hentet ned fra nettet (Acid
Express 7.0) forsøgte jeg at lave et musiknummer i samme stil som ovenstående.
Det tog mig ca. 25 min. og havde sådan set ikke krævet at jeg var musiker for
at jeg kunne lave det – ja et 3-årigt barn kunne (næsten) rent faktisk også have lavet
det (måske også en chimpanse?).</div>
<div class="MsoNormal">
Her er det.</div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<iframe allowfullscreen='allowfullscreen' webkitallowfullscreen='webkitallowfullscreen' mozallowfullscreen='mozallowfullscreen' width='320' height='266' src='https://www.youtube.com/embed/u9vQBjLrijA?feature=player_embedded' frameborder='0'></iframe></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Jeg ved godt at ovenstående musiske genistreg ikke er en
kopi af DJ Aligators ”the whistle song”. Men det var heller ikke meningen at lave
en kopi. Ej heller at lave musik som ramte lige præcis samme særlig musikgren
som DJ Aligator laver. Pointen var at vise hvor nemt det er at lave den
slags ”musik”. Og med ”den slags” mener jeg musik i Techno-familien som er
lavet ved hjælp af drag and drop på en computer. Små forlavede stykker
lyd/musik som placeres, trækkes og loopes, kommer i sidste ende, til at udgøre et
stykke musik (prøv det selv!) </div>
<div class="MsoNormal">
Og hvis jeg nu havde brugt 50 min. på at lave et
musiknummer, i stedet for 25 min., kunne du så have spottet om nummeret var
lavet af en såkaldt ”kompetent” DJ-person, eller om det var lavet af en som aldrig
havde prøvet det før? Jeg tvivler.<br />
Tænk over det... behøver man overhovedet være musiker for at være DJ?</div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Når vi lytter til musik eller ser på et maleri, har vi en
helt intuitiv opfattelse af hvad vi synes er smukt. Og hvad er så smukt?
Afhænger skønhed af øjnene som ser det, eller ørerne der lytter? Eller hvad?</div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Måske er skønhed subjektivt, måske er det universelt.</div>
<div class="MsoNormal">
</div>
<div class="MsoNormal">
Hvis du har ca. 15 min som du vil bruge på at få lidt
perspektiv på ”hvad skønhed er”, så bør du se denne inspirerende og flotte video. </div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<iframe allowfullscreen='allowfullscreen' webkitallowfullscreen='webkitallowfullscreen' mozallowfullscreen='mozallowfullscreen' width='400' height='266' src='https://www.youtube.com/embed/PktUzdnBqWI?feature=player_embedded' frameborder='0'></iframe></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
Stefan Kalmarhttp://www.blogger.com/profile/18262378328964127355noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-5829621972455475962.post-16777709101891624132013-01-28T12:12:00.004+01:002013-01-28T12:36:12.002+01:00Du ved du bliver snydt… men lærer du af det? (Du bliver snydt #3)<div class="MsoNormal">
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="http://3.bp.blogspot.com/-4mco486gTGc/UQZhmBimefI/AAAAAAAAAb0/pAI79k_-l-o/s1600/foolmeonceshameonyou.jpg" imageanchor="1" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"><img border="0" height="200" src="http://3.bp.blogspot.com/-4mco486gTGc/UQZhmBimefI/AAAAAAAAAb0/pAI79k_-l-o/s200/foolmeonceshameonyou.jpg" width="185" /></a></div>
<i style="mso-bidi-font-style: normal;"><span lang="EN-US" style="mso-ansi-language: EN-US;">"Fool me once shame on you, fool me twice shame
on me."</span></i></div>
<div class="MsoNormal">
<i style="mso-bidi-font-style: normal;">Hvis jeg forærede dig en
snydekuglepen som gav stød, så ville du helt sikkert kun lave fejlen, at trykke på
kuglepensknappen, én gang. For du vil næppe være så dum at lade dig snyde til at trykke på den en
gang til, når du nu vidste hvad der ville ske.</i></div>
<div class="MsoNormal">
<i style="mso-bidi-font-style: normal;">Men det her med at lære
af sine fejl, og lære af de gange hvor man bliver snydt, er faktisk noget vi
ikke altid er for gode til.</i> </div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Det kan lyde meget underligt og uintuitivt, men prøv at se her.
</div>
<div class="MsoNormal">
Du har formentlig set visuelle illusioner før, men jeg vil lave en lidt anden pointe med illusionerne end dem du er vandt til. Læg mærke til
de to røde streger på den nedenstående tegning. Er de to røde streger lige
lange?</div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="http://2.bp.blogspot.com/--rB7kyppy6E/UQZcjQZ_e3I/AAAAAAAAAbY/3ssMr14yyY0/s1600/illusion2.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="320" src="http://2.bp.blogspot.com/--rB7kyppy6E/UQZcjQZ_e3I/AAAAAAAAAbY/3ssMr14yyY0/s320/illusion2.jpg" width="313" /></a></div>
<br />
<div class="MsoNormal">
</div>
<div class="MsoNormal">
De fleste mennesker vil give et rungende ”nej” på det
spørgsmål. Men de er faktisk lige lange. Find en lineal og mål, og du bliver
klogere. Men i det øjeblik du fjerner linealen, er det som om din nyerhvervede
viden om stregernes længde forsvinder. For nu ser det igen ud som om at stregerne
ikke er lige lange. Det er som om du ikke har lært noget af linealen.<i> </i></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Her er et andet eksempel med to streger som er lige lange.</div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="http://2.bp.blogspot.com/-YeYfHFCfNnw/UQZcnHh-7bI/AAAAAAAAAbg/CbP8zjs2oTE/s1600/illusion1.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="http://2.bp.blogspot.com/-YeYfHFCfNnw/UQZcnHh-7bI/AAAAAAAAAbg/CbP8zjs2oTE/s1600/illusion1.jpg" /></a></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
... og her får du samme problem.<br />
<br />
<b>McGurk effekten</b></div>
<div class="MsoNormal">
Nedenstående video viser et visuelt eksempel på snyd som du
heller ikke spotter - selvom du (ligesom med ovenstående tegninger) får at vide at der er snyd involveret.<br />
<br />
Det her er noget som kaldes ”McGurk effekten”. (spol hen til ca. 0:30 sekunder)</div>
<div class="MsoNormal">
I videoen kan du høre en mand sige ”ba ba ba”, mens vi ser
en mand lave mundbevægelser som passer til at han enten siger ”va va va” eller ”ba ba ba” (skiftevis). Men ligegyldig hvilken af de to typer mundbevægelser han laver, så
synes vi at lyden ”ba ba ba” passer til. Den lyd vi synes vi hører dikteres af
vores syn.<br />
Og hvad der er endnu mere skræmmende… selvom du får at vide at lyden er ”ba ba
ba”, og at det rationelt ikke passer til ”va va va” mundbevægelserne, så kan du
ikke få det ind i din hjerne at det ser forkert ud. Din hjerne synes det ser
ganske fint ud, og er ganske tilfreds med at blive snydt (åbenbart).</div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<iframe allowfullscreen='allowfullscreen' webkitallowfullscreen='webkitallowfullscreen' mozallowfullscreen='mozallowfullscreen' width='390' height='266' src='https://www.youtube.com/embed/G-lN8vWm3m0?feature=player_embedded' frameborder='0'></iframe></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Altså, du bliver snydt… du er klar over at du bliver snydt…
og du kan ikke ændre din opfattelse af det du ser, så du ikke bliver snydt. En slags mentalt fængsel. Du har nøglen til at komme ud - men du kan alligevel ikke komme ud.</div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Det er tankevækkende.</div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Noget andet der også er interessant er at vores syn er den
sans som vi mennesker bruger mest. Det er den mest udviklede af sanserne og så
at sige vores sansemæssige spidskompetence. Derfor er det ekstra interessant at
vi på netop denne evne kan blive snydt så det driver ned af væggen – også når
vi rationelt ved at vi bliver snydt.</div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Tænk så over hvor meget fejl vi kan tage, eller hvor snydt vi kan blive på områder hvor vi
<b><u>ikke</u></b> har vores spidskompetencer?
</div>
Stefan Kalmarhttp://www.blogger.com/profile/18262378328964127355noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-5829621972455475962.post-22863403564518642972013-01-17T20:22:00.004+01:002013-01-17T20:26:58.204+01:00Foredrag i SilkeborgSå er jeg tilbage.<br />
<br />
Mit fravær på bloggen i den sidste periode skyldtes et afgangsprojekt som skulle færdiggøres (og forsvares d. 24/1), og så et efterår fyldt med en masse foredrag rundt i det jyske. Primært lukkede/interne foredrag for foreninger.<br />
Vinterens foredragskalender står på Århus to gange, Horsens to gange og Silkeborg en enkelt gang.<br />
<br />
Jeg holder offentligt/åbent foredrag: "Hvad enhver dansker bør tænke" d. 4/2 i Silkeborg.<br />
Du er meget velkommen.<br />
<br />
Tilmeld dig her: <br />
<a href="http://www.aofsilkeborg.dk/kurser/Foredrag+og+debat/Debat+og+Dialog/13-12001/">http://www.aofsilkeborg.dk/kurser/Foredrag+og+debat/Debat+og+Dialog/13-12001/</a><br />
<br />
Glæder mig til at komme tilbage i "blog-kampen".<br />
Mvh<br />
StefanStefan Kalmarhttp://www.blogger.com/profile/18262378328964127355noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-5829621972455475962.post-1587574558944958642012-07-03T09:40:00.001+02:002012-07-03T09:46:14.338+02:00Mickey Mouse snyder! (Mentale pindemadder #9)<br />
<div class="MsoNormal">
<b style="mso-bidi-font-weight: normal;"><span lang="EN-US"></span></b></div>
<a href="http://2.bp.blogspot.com/-lIFAwkPUh1M/T_Kgk3s5MlI/AAAAAAAAAag/-nmBLElGQME/s1600/mickeymouse2.jpg" imageanchor="1" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"><img border="0" height="200" src="http://2.bp.blogspot.com/-lIFAwkPUh1M/T_Kgk3s5MlI/AAAAAAAAAag/-nmBLElGQME/s200/mickeymouse2.jpg" width="139" /></a><i>Hvem havde turdet tro det? At et så hæderligt, retskaffent og
jo nærmest filantropisk firma som Disney kunne skabe en tegnefilmsfigur som
direkte snød.</i><br />
<br />
<div class="MsoNormal">
Jeg kan dog berolige den bekymrede læser med at sige, at det
hverken drejer sig om skattesnyd eller snyd i spil.</div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Næh, kernen i snyderiet ligger i noget rent visuelt. Nemlig
hvordan Mickey Mouse er tegnet.</div>
<div class="MsoNormal">
Måske har du ikke tænkt over det, men der bliver snydt gevaldigt
med Mickey Mouse’s ører.</div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Når jeg kigger lige ud, peger åbningen på mine ører også ca.
lige ud, og drejer jeg mit hoved til højre side ville åbningen til mine ører pege
mod højre osv. – og sådan skulle jeg så også tegnes.</div>
<div class="MsoNormal">
<a href="http://4.bp.blogspot.com/-QD_4yiN7dg8/T_KgmlxxrZI/AAAAAAAAAaw/7XYs95UPHhY/s1600/mickeymouse4.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="101" src="http://4.bp.blogspot.com/-QD_4yiN7dg8/T_KgmlxxrZI/AAAAAAAAAaw/7XYs95UPHhY/s200/mickeymouse4.jpg" width="200" /></a><br />
Men denne illustrationens naturlov gælder ikke for Mickey
Mouse. Læg mærke til på billederne af Mickey Mouse, at lige gyldig
hvilken retningen han kigger i, så peger hans ører altid frontalt lige ud. Og
det tankevækkende er, at Mickey og Minnie Mouse er de eneste to Disney figurer (så
vidt jeg ved) hvor dette uintuitive ”tegnesnydetrick” bliver brugt. </div>
<br />
<div class="MsoNormal">
<a href="http://1.bp.blogspot.com/-FwI7BCB9gRg/T_KgkKF38RI/AAAAAAAAAac/GLKxizIdSw8/s1600/mickeymouse1.jpg" imageanchor="1" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"><img border="0" height="180" src="http://1.bp.blogspot.com/-FwI7BCB9gRg/T_KgkKF38RI/AAAAAAAAAac/GLKxizIdSw8/s200/mickeymouse1.jpg" width="200" /></a></div>
<div class="MsoNormal">
<a href="http://3.bp.blogspot.com/-qH7wLA6ag1E/T_KgltAu93I/AAAAAAAAAas/Wn7PT7SaMVM/s1600/mickeymouse3.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="200" src="http://3.bp.blogspot.com/-qH7wLA6ag1E/T_KgltAu93I/AAAAAAAAAas/Wn7PT7SaMVM/s200/mickeymouse3.jpg" width="140" /></a>Det er pudsigt, at siden Mickey Mouse for første gang blev
tegnet i 1928 og til i dag, er hans ører altid blevet tegnet på den måde. Man
kunne vel sige at Mickey Mouse’s ører er ”perspektivløse” (i mere end en
forstand). Alt på hans krop giver en fornemmelse af dybde og 3-dimensioner, lige
på nær hans ører. De er fanget i en 2-dimensionel verden (læs evt. mit indlæg
om <a href="http://hvadenhverdansker.blogspot.dk/2012/03/det-perfekte-gemmested.html" target="_blank">”Det perfekte gemmested”</a>). Evt. noget Mickey Mouse bør overveje at blive medicineret
imod. Jeg frygter at de 2-dimensionelle ører kunne udvikle sig til en meget aparte form for kræft.</div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<b>Hvorfor?</b></div>
<div class="MsoNormal">
Hvorfor er han afbilledet sådan? Jeg ved det ikke. Men måske
fastholder Disney tegnestilen af ørerne fordi de ønsker at skabe noget
genkendeligt. </div>
<div class="MsoNormal">
<a href="http://3.bp.blogspot.com/-y5UE_RR0dZg/T_KgirilusI/AAAAAAAAAaU/lCH-izwwetM/s1600/disneyradio.jpg" imageanchor="1" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"><img border="0" height="136" src="http://3.bp.blogspot.com/-y5UE_RR0dZg/T_KgirilusI/AAAAAAAAAaU/lCH-izwwetM/s200/disneyradio.jpg" width="200" /></a><a href="http://1.bp.blogspot.com/-RINKFrRcd48/T_Kghlv1m8I/AAAAAAAAAaI/P_yPuVMOz-s/s1600/disneyplayhouse.jpg" imageanchor="1" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"><img border="0" height="166" src="http://1.bp.blogspot.com/-RINKFrRcd48/T_Kghlv1m8I/AAAAAAAAAaI/P_yPuVMOz-s/s200/disneyplayhouse.jpg" width="200" /></a><a href="http://1.bp.blogspot.com/-x4FAQhvJE88/T_KgfTR7qxI/AAAAAAAAAZ8/9HW8TxepOpk/s1600/disneychannel.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="166" src="http://1.bp.blogspot.com/-x4FAQhvJE88/T_KgfTR7qxI/AAAAAAAAAZ8/9HW8TxepOpk/s200/disneychannel.jpg" width="200" /></a><a href="http://4.bp.blogspot.com/-2Yhc8-WAiN4/T_Kgg1TNIzI/AAAAAAAAAaE/5ewA965ykKo/s1600/disneyjunior.png" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="150" src="http://4.bp.blogspot.com/-2Yhc8-WAiN4/T_Kgg1TNIzI/AAAAAAAAAaE/5ewA965ykKo/s200/disneyjunior.png" width="200" /></a>Læg mærke til at mange af Disneys logoer, fx til Disney
Channel, Playhouse Disney m.fl., bruger Mickeys hoved + ører som gestalt i
logoet. Måske har Disney tænkt at man ved synet af Mickey Mouse’s statiske ører
ubevidst bliver mindet om Disneys mange andre produkter.</div>Stefan Kalmarhttp://www.blogger.com/profile/18262378328964127355noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-5829621972455475962.post-3536549752944135662012-06-29T22:49:00.000+02:002012-06-29T23:00:24.636+02:00Investoren og den arbejdsløse<br />
<a href="http://4.bp.blogspot.com/-CwWBBONRXwY/T-4TYUjA3dI/AAAAAAAAAZs/9YmzcTDVm_U/s1600/investor1.jpg" imageanchor="1" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"><img border="0" height="213" src="http://4.bp.blogspot.com/-CwWBBONRXwY/T-4TYUjA3dI/AAAAAAAAAZs/9YmzcTDVm_U/s320/investor1.jpg" width="320" /></a><i style="mso-bidi-font-style: normal;">Det er altid
potentielt tankevækkende at forsøge at tage imod råd fra personer som man
normalt ikke tager imod råd fra.</i><br />
<i> </i>
<br />
Jeg hørte på et tidspunkt om møbelbyggere som tog imod råd
fra "satellit-fysikere" i spørgsmålet: ”Hvordan kunne man OGSÅ stabilisere en stol?” Det
skal siges at disse fysikere havde været med til at bygge Ørsted satellitten,
som kræver stor stabilitet i rummet. Måske kunne grænsepolitiet få interessante
råd fra computere-hackere (hvordan ”kommer man ind?”), og måske var der et par
ting som finanseksperter kunne lære af parterapeuter. Hvilken verden er
egentlig mest kompliceret? Parforholdets verden eller finanssektoren? <br />
<br />
<div class="MsoNormal">
Men hvad med arbejdsløse og værdipapirsinvestorer?<br />
Hvilket råd ville en arbejdsløs person få fra en værdipapirsinvestor?</div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<b>Tankeeksperiment</b><br />
Når man tænker over det er det egentlig ret pudsigt at de fleste (danske)
mennesker går efter 37-timers jobbet, som i samme sætning benævnes som ”det
sikre valg”. Hvorfor er det pudsigt? Jo, for hvorfor synes man at en enlig
kilde til penge er det sikreste?</div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<a href="http://1.bp.blogspot.com/-onT70IU3n_A/T-4TWWp7HgI/AAAAAAAAAZo/k1-Z5CnQu-w/s1600/investor.jpg" imageanchor="1" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"><img border="0" height="200" src="http://1.bp.blogspot.com/-onT70IU3n_A/T-4TWWp7HgI/AAAAAAAAAZo/k1-Z5CnQu-w/s320/investor.jpg" width="320" /></a>Hvis du går til en ekspert investor vil denne for det meste
fortælle dig at det mest sikre, rent økonomisk, er at sprede dine risici.
Altså, læg ikke alle æg i samme kurv. Sæt nogle penge i valuta, nogle i aktier,
nogle i futures, nogle i obligationer, og spred dig ud over forskellige
brancher osv. </div>
<div class="MsoNormal">
Men du lægger jo netop alle æg i samme kurv når du som lønmodtager vælger
fuldtidsjobbet på 37 timer. Her vælger du én branche, ét stykke ”værdipapir”
(dit job) – én økonomisk kilde, og hvis du mister den har du intet.</div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Der er dog få investorer som mener det er OK (nogen gange) at lægge alle
æggene i samme kurv, fx Warren Buffett, og han har jo egentlig klaret det
temmelig godt. Men lad os se bort fra ham.</div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="http://3.bp.blogspot.com/-51ia_LNs63k/T-4TVL8zfkI/AAAAAAAAAZY/1xDY3Y0bBhQ/s1600/WarrenBuffett.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="213" src="http://3.bp.blogspot.com/-51ia_LNs63k/T-4TVL8zfkI/AAAAAAAAAZY/1xDY3Y0bBhQ/s320/WarrenBuffett.jpg" width="320" /></a></div>
<div class="MsoNormal">
OK. Lad os prøve, som alm. arbejdsomme mennesker, at tage
imod det klassiske investorråd, nemlig, spred dine risici. Hvordan ville det råd udmønte sig for en ”pseudo-lønmodtager”?</div>
<div class="MsoNormal">
Jo, i stedet for ét fuldtidsjob skal du sørge for flere små
indtægter som spreder sig over forskellige typer af indtægt (fx salg eller
serviceydelser), fra forskellige brancher, og med forskellige sæsonfølsomhed
(limonade og alpehuer sælges typisk ikke samtidigt). Find ud af hvad du er god
til og tænk over hvordan du kan tjene penge på det.</div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Her er en liste over forslag på små ting du kunne tjene
penge på (hvis du har de påkrævede evner).</div>
<div class="MsoNormal">
<i>Vinduespudsning, aerobicinstruktør, køb brugte varer og sælg
dem igen (opkøb dødsbo eller konkursforretninger m.v.), slå græs for naboen,
handy work i nabolaget, zumbainstruktør, frokostordninger for de lokale erhverv
(læs: sælg frokost til deres medarbejdere), rengøring, brug 1 time om dagen på
at deltage i internetkonkurrencer, lav hjemmesider, kirkesanger om søndagen,
udlejning af trailer (eller andre ting), optræd med musik, vask biler, sælg frugt eller anden
naturressource fra haven, arbejd som bogholder for selvstændige ½ time om ugen
pr kunde (kassekladder!), skovl sne for de lokale grundejerforeninger (årlig
stabil indkomst), osv. osv. osv.</i></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Ovenstående er blot få forslag. Listen kunne gøres meget længere – og vil også variere af hensyn
til den enkelte persons evner.</div>
<div class="MsoNormal">
Prøv så at pluk ud i listen og find ud af hvor mange penge
du kan tjene på at gøre de enkelte opgaver. Det er formentlig ikke særlig meget
du vil tjene, hvis man ser på den isolerede opgave. Men når du har fundet en
masse forskellige opgaver, vil du til sidst sammenlagt have fundet dig det som
svarer til en 37 timers arbejdsuge med tilsvarende løn, fordelt på måske 10-40
forskellige opgaver/indtægtskilder.</div>
<div class="MsoNormal">
Fordelen, som investoren vil fortælle dig, er at dine risici
er spredt. Dvs. mister du dit 2 timer/uge zumbainstruktør job, eller dine 3
timer/uge vinduespudser opgaver, så gør det ikke så ondt som hvis det var det
eneste du lavede.</div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<b style="mso-bidi-font-weight: normal;">Eftertanke</b></div>
<div class="MsoNormal">
En spredning af arbejdsopgaver vil også give en adspredende arbejdsdag, og derudover er der også mange skattetekniske fordele.</div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Med ovenstående ”multiarbejde” vil du skulle nedsætte dig
selv som selvstændig og få dig et SE-nummer. Og med det ville du kunne trække
en masse ting fra i din indkomst fra de forskellige arbejdsopgaver, som du ikke
ville kunne gøre hvis du var alm. dødelig fuldtidsansat. Fx ville du som delvis
handyman kunne trække indkøb af værktøj fra, og trailerudlejeren vil også have glæde af
traileren rent privat. Hvis du også gør rent, vil rengøringsartikler kunne
trækkes fra. Men også ting som kaffe, benzin, kontorartikler og masser af andre
ting som du også kan få glæde af i dit private liv, vil du kunne trække fra.</div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
En fordel som lønmodtagere ikke har.</div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<b>Konklusion</b></div>
<div class="MsoNormal">
Det er formentlig ikke alle som ville stille sig tilfreds
med sådan en type arbejde. Særligt hvis vedkommendes personlige interesser ikke
kunne forenes med de småopgaver som kunne udføres. </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="http://2.bp.blogspot.com/-ftGF2vzYiE8/T-4TV5NsK_I/AAAAAAAAAZc/rhXA7HNRShI/s1600/arbejdsl%C3%B8s.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="180" src="http://2.bp.blogspot.com/-ftGF2vzYiE8/T-4TV5NsK_I/AAAAAAAAAZc/rhXA7HNRShI/s320/arbejdsl%C3%B8s.jpg" width="320" /></a></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Men man kunne godt forestille sig at der var mennesker som
hellere ville leve en sådan adspredende hverdag/arbejdsdag end at gå arbejdsløs
på fjerde år.</div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Det lidt alternative råd, fra den finansielle sektor, er hermed givet videre til alle
jobcentre, A-kasser og arbejdsløse i Danmark.</div>Stefan Kalmarhttp://www.blogger.com/profile/18262378328964127355noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-5829621972455475962.post-24413378578608153362012-06-25T09:48:00.003+02:002012-06-25T09:50:38.373+02:00Myte: ”Kun kvinder kan multitaske”<a href="http://4.bp.blogspot.com/-kcUJ-X68jsY/T-gXJ8spuvI/AAAAAAAAAZA/hq6M6TiKcpM/s1600/multitasking.jpg" imageanchor="1" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"><img border="0" height="256" src="http://4.bp.blogspot.com/-kcUJ-X68jsY/T-gXJ8spuvI/AAAAAAAAAZA/hq6M6TiKcpM/s320/multitasking.jpg" width="320" /></a><i>Igennem lang tid har det været kvinder som har sat dagsorden
for hvornår man kunne multitaske, og efter mange kvinders definition er det fx
når man kan stryge skjorter og tale i telefon samtidig, eller se fjernsyn og
snakke med sin kæreste imens (læs: forstyrre sin kæreste)</i><br />
<br />
<div class="MsoNormal">
Men mænd kan også multitaske. For kunne de ikke det, havde
der ikke været mandlige flyveledere, musikere, radio/tv-værter, taxachauffører,
kokke, dansere osv. Alle sammen professioner som kræver at man kan multitaske.</div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Jeg debatterede engang med en kvinde som hårdnakket påstod,
at det kun var kvinder som kunne multitaske. Men da jeg så gav hende to trommestikker
i hænderne og satte hende ved trommesættet, faldt hendes teori hurtigt til
jorden. Hun måtte sande at det alligevel krævede noget multitasking som hun
ikke var herre over for at kunne spille 4 forskellige rytmer med sine 4 lemmer. Da hun så ikke kunne finde ud af at spille trommer, måtte der jo være en naturlig forklaring. Hendes forklaring var: "At spille trommer er ikke at multitaske - for hvis det var... havde hun jo kunne finde ud af det".</div>
<div class="MsoNormal">
Men så nemt går det blot ikke. "Multi" betyder mange, og "task" betyder opgave. Altså, mange opgaver. Og det er netop mange opgaver som du skal overkomme når du spiller 4 forskellige rytmer (opgaver) med 4 forskellige lemmer. </div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Prøv at tage en 18-årig kvindelig billist og lade hende køre
rundt i en storby mens hun skal kigge på vejkort og tale i telefon med sin
moster. Det kommer til at gå galt. Det får mig til at tænke på vitsen: "Ja kvinder kan multitaske... de kan både tale i telefon og køre galt på samme tid". </div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="http://4.bp.blogspot.com/-VfIOnILU_0Q/T-gXrdCuE9I/AAAAAAAAAZM/GGyq9vF-ygc/s1600/flyveleder.jpg" imageanchor="1" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"><img border="0" height="203" src="http://4.bp.blogspot.com/-VfIOnILU_0Q/T-gXrdCuE9I/AAAAAAAAAZM/GGyq9vF-ygc/s320/flyveleder.jpg" width="320" /></a></div>
<div class="MsoNormal">
Jeg prøvede på et tidspunkt kræfter med flyvelederuddannelses
optagelsesprøve, og måtte sande at den multitasking som det kræver at styre flyenes
landing og afgang var ikke noget som jeg, og en masse andre unge (deriblandt mange
kvinder på holdet), besad. P.t. er der, i den multitaskende profession, flyveledere,
i Danmark ca. 65% mænd. Tankevækkende. Hvorfor ikke 0 %? Jeg mener... hvis mænd ikke kan multitaske?</div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Prøv at tænde for to radioer, og lad dem begge spille hver
deres kanal med tale på (fx Radio24syv og P1), og se om du kan få noget
meningsfyldt ud af begge radioprogrammer. Det er svært, og det er nedslidende.
Man kan kun holde koncentrationen i ganske kort tid. Det gælder både for
kvinder og mænd.</div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Kvinder har ikke patent på at kunne multitaske. Men det har
mænd heller ikke. Man bliver god til at multitaske ved øvning, fordi man ved øvelse
kan få en eller flere af de opgaver man udfører til at falde i baggrunden, og
ikke kræve fokus. Når du fx skal lære at spille guitar koncentrerer du dig i
starten meget om at finde den rette fingerstilling til de forskellige greb. Men
med øvelse bliver grebene ikke noget du tænker over, og pludselig har du
overskud til også at synge, mens du spiller.</div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<a href="http://4.bp.blogspot.com/-NMwbgSkQgY0/T-gXJKvFVPI/AAAAAAAAAY8/0oxYco9cufM/s1600/multitask.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="180" src="http://4.bp.blogspot.com/-NMwbgSkQgY0/T-gXJKvFVPI/AAAAAAAAAY8/0oxYco9cufM/s320/multitask.jpg" width="320" /></a>De kvinder som er gode at multitaske på en bestemt type
opgaver er det hovedsageligt pga. øvelse (fx strygning + telefonsamtale). Så når
en kvinde klantre en mand for at han ikke kan multitaske, er det hovedsagelig blot
fordi han ikke er øvet i den givne opgave, som hun er.</div>
<div class="MsoNormal">
Men sådan vil det altid være med alting... nemlig at den øvede er bedre end den uøvede. Det er der intet underligt i. </div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<i>Hvis du kunne tænke dig at teste dig selv i multitasking, så prøv en af nedenstående spil.</i></div>
<div class="MsoNormal">
<i>(Der findes uden tvivl mange flere multitasking spil på nettet, end de to nedenstående)</i></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<a href="http://www.kongregate.com/games/IcyLime/multitask">http://www.kongregate.com/games/IcyLime/multitask</a></div>
<div class="MsoNormal">
<a href="http://www.blogger.com/goog_289553609"><br /></a></div>
<a href="http://www.zappelfillip.de/files/multitaskingtest.htm">http://www.zappelfillip.de/files/multitaskingtest.htm</a>Stefan Kalmarhttp://www.blogger.com/profile/18262378328964127355noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-5829621972455475962.post-48654696453676957702012-06-14T22:46:00.002+02:002012-06-14T22:53:03.581+02:00Hvad siger manden, lille mor? (Mentale pindemadder # 8)<br />
<a href="http://1.bp.blogspot.com/-_qU9dCwtY1M/T9pNfVkw8HI/AAAAAAAAAYs/TlSxGqkZTQo/s1600/thanks.jpg" imageanchor="1" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"><img border="0" height="200" src="http://1.bp.blogspot.com/-_qU9dCwtY1M/T9pNfVkw8HI/AAAAAAAAAYs/TlSxGqkZTQo/s320/thanks.jpg" width="320" /></a>Det kræver ikke en raketfysiker til at gennemskue at de
mangfoldige sprog på jorden ikke er ens!! (håber ikke jeg har overrasket nogen)<br />
<br />
Men én ting er at de ikke er ens, en helt anden historie er
det når man skal til at skelne dem fra hinanden.
<br />
<div class="MsoNormal">
De fleste kan nok høre forskel på sprog som fransk, svensk,
tysk og engelsk. Men kan du skelne tyrkisk fra persisk? Eller hvad med kinesisk
(mandarin) fra japansk? </div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Hvis man ved hvad man skal lytte efter er det lidt nemmere.
Tyrkisk har fx mange [øch] lyde (synes jeg). Kinesisk (mandarin) har en nærmest
Texansk måde at rulle rundt med vokalerne i munden. Japansk er meget hårdt og abrupt.
Arabisk lyder som en der er ved at lave en ordentlig grønhakker (det skal dog
siges at det rent grammatisk og historisk er et spændende sprog at studere) og
portugisisk lyder som en ”cool” version af spansk. Osv. osv.</div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Men ville du fx kunne gennemskue forskellen på serbokroatisk
og russisk? Eller vietnamesisk og thai? Tag det roligt… det kan jeg heller
ikke.</div>
<div class="MsoNormal">
Men heldigvis findes der en smart måde at gennemskue hvilket
sprog man læser.</div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<b style="mso-bidi-font-weight: normal;"><i style="mso-bidi-font-style: normal;">Her kommer opskriften:</i></b></div>
<div class="MsoListParagraphCxSpFirst" style="mso-list: l0 level1 lfo1; text-indent: -18.0pt;">
-<span style="font: 7pt "Times New Roman";"> </span>Find en bog på et tilfældigt sprog. Riv 4-5
tilfældige sider ud og tæl hvor mange gange de forskellige bogstaver i
alfabetet optræder.</div>
<div class="MsoListParagraphCxSpLast">
Når du har gjort det får du et
”bogstavs-fordelings-fingeraftryk” (eller til snobberne, "Letter frequency")</div>
<div class="MsoListParagraphCxSpLast">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Et bogstavs-fordelings-fingeraftryk?! Hvad er det?</div>
<div class="MsoNormal">
Som udgangspunkt er det et hjemmelavet ord… men læs alligevel videre.</div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Et bogstavs-fordelings-fingeraftryk er den unikke fordeling (mængde)
af bogstaver som et hvert sprog har. Det er sådan set ligegyldig om du har talt
bogstaverne i en børnebog, eller i en højlitterær roman, så vil bogstaverne
optræde ca. lige mange gange, så længe sproget er det samme. I en tilfældig dansk bog
vil fx ”a” udgøre ca. 6,1 % af alle bogstaverne og ”e” ca. 16,1 % m.v.</div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Det smarte er at der findes facitlister på de her
bogstavs-fordelings-fingeraftryk som du kan slå op i. En slags sproglig pendant
til et forbryderalbum med kendte fingeraftryk.</div>
<div class="MsoNormal">
</div>
<div class="MsoNormal">
Dvs. læs en tekst. Tæl bogstaverne. Og slå derefter op i en
tabel og se hvilket bogstavs-fordelings-fingeraftryk som det ligner mest, og så
har du (ca.) sproget det er skrevet på. Tankevækkende.</div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Herunder ser du et bogstavs-fordelings-fingeraftryk for
henholdsvis engelsk og portugisisk (i %). Læg mærke til hvordan portugiserne er noget
gladere for fx ”a”, ”q”, ”m” og ”o” end englænderne. Og hvordan englænderne bruger
bogstaver som ”k”, ”t”, ”w” og ”y” mere end portugiserne.</div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="http://2.bp.blogspot.com/-3cqW4ZVCx5c/T9pLoeyV-hI/AAAAAAAAAYc/dLtDJnKGAS0/s1600/bogstavfordelingEngelskLetterFrequencyEnglish.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="253" src="http://2.bp.blogspot.com/-3cqW4ZVCx5c/T9pLoeyV-hI/AAAAAAAAAYc/dLtDJnKGAS0/s400/bogstavfordelingEngelskLetterFrequencyEnglish.JPG" width="400" /></a></div>
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="http://1.bp.blogspot.com/-EtZF7kMFzaY/T9pLpIYKi-I/AAAAAAAAAYg/NtbeP4mK-vc/s1600/bogstavfordelingPortogisiskLetterFrequencyPortuguese.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="252" src="http://1.bp.blogspot.com/-EtZF7kMFzaY/T9pLpIYKi-I/AAAAAAAAAYg/NtbeP4mK-vc/s400/bogstavfordelingPortogisiskLetterFrequencyPortuguese.JPG" width="400" /></a></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>Stefan Kalmarhttp://www.blogger.com/profile/18262378328964127355noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-5829621972455475962.post-13980701614048295022012-06-06T20:51:00.001+02:002012-06-06T20:55:50.923+02:00Når ord ikke betyder det de betyder<i style="mso-bidi-font-style: normal;">Ord bruges ikke altid
helt efter deres betydning – og det er ikke helt uden betydning. Men betydningen
af ordene når disse ord synes at skulle betyde noget andet end deres
oprindelige betydning, kan betyde noget meget pudsigt. Her er to sjove
eksempler.</i>
<br />
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<b style="mso-bidi-font-weight: normal;">Farver og racisme</b></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="http://3.bp.blogspot.com/-yfYxjhci9Go/T8-mRNJSQ7I/AAAAAAAAAX8/2rTmjvxhJ1k/s1600/RosaParks.jpg" imageanchor="1" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"><img border="0" height="151" src="http://3.bp.blogspot.com/-yfYxjhci9Go/T8-mRNJSQ7I/AAAAAAAAAX8/2rTmjvxhJ1k/s200/RosaParks.jpg" width="200" /></a></div>
<div class="MsoNormal">
I USA har man en lang, og til tider noget blodig, historie
bag ordene ”black and white” i samfundet. Sorte amerikanere (eller som Søren
Espersen ville sige: ”Negerne”) kaldes ofte for ”the coloured” (med eller uden
’u’, afhængig af hvor britisk du føler dig) – de farvede. Mens de blege kaldes
for ”the white”.</div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Men det er pudsigt at sort er associeret med farve (colour),
da sort grundlæggende er fraværet af farve – og er så at sige ’ingen farve’.
Hvid er derved tilstedeværelsen af alle farver. De fleste tror nok at
tilstedeværelsen af alle farver ville være en eller anden afart af ækel brun.
Det ville de fleste børn som har prøvet at male med vandfarver erfaret når
deres ”vaske-pensel-glas” efter et stykke tid har fået denne mystiske, og af
uransagelige årsager, næsten drikkeindbydende, farve. Men nej, det er hvid.<br />
<br />
</div>
<div class="MsoNormal">
</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="http://1.bp.blogspot.com/-29mZLOB1ifM/T8-mS7ppYaI/AAAAAAAAAYM/r3QaedXCe_8/s1600/pr%C3%B8vebilledeDR.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="175" src="http://1.bp.blogspot.com/-29mZLOB1ifM/T8-mS7ppYaI/AAAAAAAAAYM/r3QaedXCe_8/s200/pr%C3%B8vebilledeDR.jpg" width="200" /></a></div>
<div class="MsoNormal">
På mange fjernsyn kan du tage en lup og holde den op foran
en hvid farve på skærmen. Så vil du erfare at den hvide farve slet ikke er hvid…
den er rød, grøn og blå sat sammen. Disse 3 farver sat sammen, med lige stor
intensitet, giver hvid. Lup-tricket på fjernsynet kunne man i hvert fald gøre før
i tiden – ved ikke om man stadigvæk kan.</div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<a href="http://3.bp.blogspot.com/-Qqpv1zs7xgo/T8-mQhp_msI/AAAAAAAAAX4/y31Q2otlj2A/s1600/3farver.JPG" imageanchor="1" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"><img border="0" height="177" src="http://3.bp.blogspot.com/-Qqpv1zs7xgo/T8-mQhp_msI/AAAAAAAAAX4/y31Q2otlj2A/s200/3farver.JPG" width="200" /></a><i>(… nu til et lille sidespring)</i><br />
Det er også derfor at den digitale farvekode (html farvekoden) for hvid på en
computer er ”FFFFFF” og sort er ”000000”. Hvorfor? Læs de 6 cifre i
farvekoderne som 3 par, altså 00 og 00 og 00 (og FF, FF, FF). Hvert tal-par
fortæller noget om hvor meget du har skruet op eller ned for henholdsvis rød,
grøn eller blå. <br />
Farvekoden for sort giver næsten sig selv. Alle tal er 00. Dvs. alle farver er
skruet helt ned. Og når alt lys er slukket, bliver farven sort (fraværet af
farve). Farvekoden for hvid er rene FF’er. FF skal du læse som et tal. Tallet
255, bare skrevet med hexadecimal (16-tals systemet, i stedet for vores alm.
dødelige 10-talssystem) – og det er det største tal du kan skrive med 2 cifre i
16-talssystemet. Så altså 16-talssystemets svar på vores 99. Dvs. her er de 3
farver skruet op på max – ergo hvid (tilstedeværelsen af alle farver).</div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Det var lige et sidespring…</div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Måske skulle man i stedet kalde ”de hvide amerikanere” for ”the
coloured”, og de sorte for… de solbrændte?! Bare et forslag. Men jeg tvivler
dog stadig på at ovenstående tankespind vil løse vore dages racekonflikt i USA.</div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<b style="mso-bidi-font-weight: normal;">McDonald’s</b></div>
<div class="MsoNormal">
<a href="http://3.bp.blogspot.com/-ELwRrPFzkpg/T8-mR9klKAI/AAAAAAAAAYA/ndKbTP0ewHA/s1600/mcdonalds.jpg" imageanchor="1" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"><img border="0" height="224" src="http://3.bp.blogspot.com/-ELwRrPFzkpg/T8-mR9klKAI/AAAAAAAAAYA/ndKbTP0ewHA/s320/mcdonalds.jpg" width="320" /></a>Har du været på McDonald’s? Så vil du også vide at de kalder
sig selv en familie-restaurant. Men jeg har altid lært at forskellen på et
cafeteria og en restaurant var at på en restaurant blev maden bestilt og
serveret af en tjener, mens maden på et cafeteria var noget man selv stod i kø
for at hente og betale.</div>
<br />
<div class="MsoNormal">
Er McDonald’s så ikke et ”familie-cafeteria”? Ville det ikke
også passe meget godt til den type ”mad” de serverer?</div>
<div class="MsoNormal">
Indrømmet, det har ikke helt det samme swung over sig som
”familie-restaurant” har. Men på den anden side ville jeg også have svært ved
at sluge konsekvenserne af den lemfældige omgang med ordene, nemlig man så
kunne kalde det lokale motorvejscafeteria for en ”motorvejs-restaurant”.</div>Stefan Kalmarhttp://www.blogger.com/profile/18262378328964127355noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-5829621972455475962.post-9766382181285683862012-05-13T21:20:00.002+02:002012-05-14T15:42:10.735+02:00Et stykke med ”mening”, tak<br />
<a href="http://2.bp.blogspot.com/-5-QbduYqwHU/T7AJHKXPboI/AAAAAAAAAXY/FumGYxZLluU/s1600/meaning42.jpg" imageanchor="1" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"><img border="0" height="256" src="http://2.bp.blogspot.com/-5-QbduYqwHU/T7AJHKXPboI/AAAAAAAAAXY/FumGYxZLluU/s320/meaning42.jpg" width="320" /></a><i>Hvis der er noget vi mennesker hungrer efter, er det
”mening”. </i><br />
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Mening er et ufattelig indgroet koncept i vores hoveder.
Prøv at tænk over det…<br />
Jeg er sikker på, at hvis man spurgte folk hvad de 3 vigtigste spørgsmål her i
livet var, ville spørgsmål som ”hvad er meningen med livet?” eller ”hvad er
meningen med universet/det hele?” komme frem. </div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Hvis du hører om en mor og hendes 3-årige barn, som er
blevet kørt ned af en spritbilist, vil du, som de fleste, sikkert sige ”det’ jo
meningsløst”. Ser man et maleri eller en film man ikke bryder sig om, er det
mange gange fordi man syntes ”det/den ikke gav mening”. Eller også har de
fleste danskere hørt sig selv tænke ”jeg vil helst have et meningsfuldt job”.</div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Men det stopper ikke dér. Den måde vi opfatter verden har
også et omdrejningspunkt omkring mening. Jeg kunne fx vælge at skrive: ”Horvadn
kna dte vræe ta du kna lsæe dnnee hre stænnig?” Langt de fleste mener godt, at
kunne læse noget ud af denne omgang volapyk. Men det er kun fordi folk
grundlæggende tror, at der nok er en mening med sætningen, og derfor ser folk
ikke så meget på de enkelte bogstaver, men kigger efter de mere meningsfyldte
helheder, ordene. Der er kun ét rigtigt ord i sætningen, men vores hjerne er
ligeglad. Den er konstant på jagt efter mening, og med lidt bogstavleg, kan vi
få byttet rundt på bogstaverne så mening kommer frem.</div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Prøv fx at husk på flg. bogstavrække: ”A-B-C-T-D-C-D-S-B-I-B-M-W-O-W-I-S”.
Det er svært at huske en sådan række af mange forvirrende små bogstaver. Men
fik du serveret bogstavrækken lidt anderledes, dog stadig med de samme
bogstaver, ville det være meget nemmere; se her: ”ABC-TDC-DSB-IBM-WOW-IS”.
Samme bogstaver, men sat sammen i nogle kasser som giver mening, og så er det
pludselig noget nemmere at huske.</div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Vores hjerne elsker at tænke i "kasser" (som ovenstående) og der er én ting som vores
hjerne hele tiden er på jagt efter: ”mening”. Og vi spørger hele tiden os selv:
”Hvad giver mening?”. Giver det mening at arbejde 60 timer om ugen? Giver det
mening at min ægtefælle døde? Giver det mening at købe nyt hus? Meningstænkning avler kassetænkning.</div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
”Mening” hjælper os i mange henseender af livet, men det er
også en antagelse der kan få os ud i uføre. For det her med at ting skal give
mening, og at der er en mening med livet, er en idé vi mennesker har skabt i
vores egne hoveder. Der er ingen der siger, at noget som helst i verden har
mening. Men hvis vi pludselig ikke oplever mening, bliver vi forvirret, og i
værste fald kan meningsløshed føre os ud i værre ting som depression, og
manglende livslyst.</div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="http://1.bp.blogspot.com/-IUCh3hdXvvY/T7AJiiogFSI/AAAAAAAAAXg/7Eqm-U1G41I/s1600/meningliv.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="http://1.bp.blogspot.com/-IUCh3hdXvvY/T7AJiiogFSI/AAAAAAAAAXg/7Eqm-U1G41I/s1600/meningliv.jpg" /></a></div>
<div class="MsoNormal">
Nogle gange kan det være en god medicin til mange af ens
problemer i livet, at stoppe op og tænke: ”Behøver det at give mening det jeg
gør nu?” – Nogle gange skal man bare kaste sig ud i livets ”meningsløshed”.</div>Stefan Kalmarhttp://www.blogger.com/profile/18262378328964127355noreply@blogger.com3tag:blogger.com,1999:blog-5829621972455475962.post-9669262252083571322012-04-29T16:05:00.000+02:002012-06-30T21:52:37.465+02:00The hunter has become the hunted?<br />
<a href="http://2.bp.blogspot.com/-hDxywg3Sgq0/T51D9At-qeI/AAAAAAAAAWs/WEiugVld6kY/s1600/hunter1.jpg" imageanchor="1" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"><img border="0" height="113" src="http://2.bp.blogspot.com/-hDxywg3Sgq0/T51D9At-qeI/AAAAAAAAAWs/WEiugVld6kY/s200/hunter1.jpg" width="200" /></a><i style="mso-bidi-font-style: normal;">Hvis man spørger en
jæger hvad vedkommende elsker mest ved det at gå på jagt, er svaret typisk "naturoplevelsen". Denne naturoplevelse opleves så åbenbart bedst når man skyder
noget.</i><br />
<i> </i>
<br />
<div class="MsoNormal">
Jeg kunne godt tænke mig en gang at møde op til en jagt.</div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<b>Tankeeksperiment</b></div>
<div class="MsoNormal">
Det er søndag. Jægerne står klar med deres våben og hunde,
og alle er ivrige for at komme ud i skoven og dræbe noget. Jeg står også klar
med mit gevær og autoriserede kamoflagetøj. Jægerne kigger underligt på mig, da de
ikke har set mig før. For at bryde isen og skabe den første venskabelige
kontakt til jægerne stiller jeg mig ud i midten af forsamlingen, og beder
om ordet: ”Hej jeg hedder Stefan, jeg skal med på jagt i dag. Men jeg tænkte,
at siden der er så mange på jægernes hold, så ville jeg udjævne den unfair
konkurrence ved at være med på dyrenes hold. De er jo ikke så mange som jer, og
de har ikke våben – så jeg tænkte at det ville gøre det til en lidt mere fair
fight. Vi ses ude i skoven. Glæder mig til at skyde efter jer. Hej hej”.</div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Bare for at få deres reaktion.</div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<a href="http://2.bp.blogspot.com/-INSjW8bXeLQ/T51D8u6iMyI/AAAAAAAAAWk/IdS2AC8Cq8I/s1600/hardtarget.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="200" src="http://2.bp.blogspot.com/-INSjW8bXeLQ/T51D8u6iMyI/AAAAAAAAAWk/IdS2AC8Cq8I/s200/hardtarget.jpg" width="142" /></a>Så ville det jo ligefrem være spændende at gå på jagt. Man
kunne sige til konen, om morgen, inden man tog af sted: ”Jeg ved sgu ikke om
jeg kommer hjem i dag, skat”. (jeg tænker: ”Jean-Claude van Damme i filmen Hard
Target)</div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Jægere har mange interessante argumenter for at skyde vilde
dyr. Et argument er: ”Det er jo i menneskets natur at jage”. Bestemt. Vi har
jaget en masse ting igennem tiderne, og interessant nok er vores egne
artsfæller nogle af de levende væsner vi har jagtet allermest. Derfor giver
det, med jægernes eget argument, ekstra god mening at jage jægere.</div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<a href="http://1.bp.blogspot.com/-MxPHxr3vp60/T51D7UveXgI/AAAAAAAAAWY/1ptPaTy8cF4/s1600/World+Population.JPG" imageanchor="1" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"><img border="0" height="223" src="http://1.bp.blogspot.com/-MxPHxr3vp60/T51D7UveXgI/AAAAAAAAAWY/1ptPaTy8cF4/s320/World+Population.JPG" width="320" /></a>Et andet af jægernes argumenter er: ”Det er jo vores job at
holde dyrebestanden nede”. Og det er I også rigtig gode til. I får et stort
5-tal af mig. Nogen mennesker vil påstå, at dyrene selv har kunnet klare denne
opgave igennem mange millioner af år før vi mennesker kom til. Men formentlig
ikke så effektivt og krudtduftende som jægerne. Menneskebestanden er dog også
en bestand som har eksploderet igennem de sidste 200 år. Ergo en bestand vi med
fordel også kunne overveje at holde nede ved at jage jægere – i en fair fight.</div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Naturoplevelsen er det vigtigste ved jagten. I hvert fald
hvis du spørger mange jægere. </div>
<div class="MsoNormal">
Fantastisk. Jeg ved der findes flere jagtområder hvor
riflens ammunition er skiftet ud med et kamerasigte. I stedet for at sende hagl
eller kugler af sted når aftrækkeren trykkes, så tages der i stedet et billede af det du
ellers ville have nedlagt. På den måde får du et billede af ”byttet” med hjem,
du sparer ammunitionen, du har skånet et dyr i skoven, og du er samtidig ikke
blevet snydt for naturoplevelsen. Men den jagtform får man ikke særlig mange
jægere til at forfalde til.</div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<b>Eftertanke:</b></div>
<div class="MsoNormal">
Jagt har været en naturlig del af menneskets tilværelse
igennem mange år. Men det har været jagt efter føde, eller jagt på vores egen
artsfæller. En nutidig jæger jager ikke efter nogle af de to principper. De
jager for sjov.</div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Tilbage til Jägermeisterforsamlingen. ”Du må da ikke skyde på os. Så kan vi jo dø!” – Helt
rigtigt, men er det ikke en del af det at gå på jagt? Nogen skal jo dø.</div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
”Jamen, vi er jo mennesker. Det er ulovligt at dræbe
mennesker”. OK, jeg forstår hvad du mener. Jeg skyder din hund i stedet.</div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<b>Et lille sidespring</b></div>
<div class="MsoNormal">
Lad os lige tage et lille sidespring væk fra ”jægeriet”.</div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Det er tankevækkende at vi mennesker har en tendens til, at
have lettere ved at opføre os uetisk, hvis vi føler os distanceret til
det/den/dem vi er uetiske overfor.</div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Eksempel.</div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="http://4.bp.blogspot.com/-LRNzRolxhIU/T51EvrefV_I/AAAAAAAAAXI/cA4G9LbmiMQ/s1600/sultendeb%C3%B8rn.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="131" src="http://4.bp.blogspot.com/-LRNzRolxhIU/T51EvrefV_I/AAAAAAAAAXI/cA4G9LbmiMQ/s200/sultendeb%C3%B8rn.jpg" width="200" /></a></div>
<div class="MsoNormal">
Det er meget nemt at sige nej tak til at give 100 kr. til
Røde kors, men hvis den sultende pige, som i sidste ende ville have fået glæde
af de 100 kr., stod foran os med hungerstruttende mave, ville de fleste ikke
kunne sige nej.</div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<a href="http://2.bp.blogspot.com/-fYNgfDGj_ts/T51D_Tj4wxI/AAAAAAAAAW8/7RJFHNkjD9Y/s1600/subprime.jpg" imageanchor="1" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"><img border="0" height="244" src="http://2.bp.blogspot.com/-fYNgfDGj_ts/T51D_Tj4wxI/AAAAAAAAAW8/7RJFHNkjD9Y/s320/subprime.jpg" width="320" /></a>Det var nemt nok for profithungrende børsspekulanter, før
finanskrisen, at jonglere rundt med alm. menneskers privatøkonomi, så længe de
var distanceret til den almindelige borger i form af tal, papir og ord som
”subprime lån” osv. Men havde de stået ansigt til ansigt med de mennesker vis
skæbne var påvirket af deres handlinger – ja så havde vi ikke måske ikke gået
igennem den finanskrise som vi gjorde (indrømmet, det er ren spekulation for
min side)</div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Union Carbides ledelse og aktionærer har ligeledes også haft
lettere ved at føle sig godt tilpas ved ikke at udbetale en passende erstatning
til beboerne i Bhopal, fordi de ikke stod ansigt til ansigt med ofrene efter
gasudslip katastrofen i 1984, men derimod var distanceret til dem via rapporter, tal,
opgørelser og advokater.</div>
<div class="MsoNormal">
<a href="http://1.bp.blogspot.com/-8ko-LLdG_Nc/T51D72uJmJI/AAAAAAAAAWc/DteqTznsx4M/s1600/bhopal.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="150" src="http://1.bp.blogspot.com/-8ko-LLdG_Nc/T51D72uJmJI/AAAAAAAAAWc/DteqTznsx4M/s200/bhopal.jpg" width="200" /></a> </div>
<div class="MsoNormal">
Det var sværere at drille den ordblinde pige i skolen for
hendes ordblindhed, hvis man selv var ordblind, eller havde et familiemedlem som var det.</div>
<div class="MsoNormal">
Osv.</div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Ligeledes ser vi også at der i dansk lovgivning er forskel
på hvilke dyr du slår ihjel. En myre kan du tvære ud uden de store juridiske
slagsmål. Men myren er også meget distanceret til mennesket på mange områder. I
størrelse, i sprog, i udformning osv. Går vi op til de større dyr begynder det
at ændre sig. Måske kan du huske fra køretimerne, at der er forskel på at bremse
op for en kat som går over vejen, eller en hund. Ren juridisk skal du forsøge at
bremse for en hund, men ikke nødvendigvis en kat.</div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<a href="http://3.bp.blogspot.com/-2k9GPfCEn2U/T51D90fMAVI/AAAAAAAAAW4/ie6nOdqqVCg/s1600/kokotegnsprog.jpg" imageanchor="1" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"><img border="0" height="200" src="http://3.bp.blogspot.com/-2k9GPfCEn2U/T51D90fMAVI/AAAAAAAAAW4/ie6nOdqqVCg/s200/kokotegnsprog.jpg" width="200" /></a>Finder vi dyr som aber gør vi distancen til mennesker endnu
mindre. Særligt på det følelsesmæssige plan. Pludselig har vi at gøre med dyr som vi kan lære tegnsprog (Koko lærte
det!), kommunikation via tavler med tegn, talrækken og som i udseende minder meget om os.
Der er ligeledes en anden skærpet lovgivning bag brug af aber, hunde og katte
som forsøgsdyr, i forhold til brugen af mus/rotter/kaniner som
forsøgsdyr.</div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Tilbage til jagten. </div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Vi mennesker har derfor en helt naturlig følelse, qua vores
pudsige indbyggede relative etik, til at synes at det er mere underligt at
dræbe mennesker, frem for dyr – fordi vi føler os mindre distancerede til vores
egen slags.</div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<b>Konklusion:</b></div>
<div class="MsoNormal">
Sidder man og tænker at jeg agiterer for at det er i orden
at dræbe jægere eller deres hunde, tager man selvfølgelig fejl. It’s called
humour… you should try it!</div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Men det er svært at retfærdiggøre jagt. Omvendt er det også
svært at argumentere for at jagt burde forbydes. For hvad skulle argumentet
fra en kødæder som mig være? At man ikke må slå dyr ihjel? Eller at man ikke må dræbe fritlevende dyr (hvad så med fiskeri?)?</div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Personligt tænker jeg at de to bedste argumenter mod jagt
er:</div>
<div class="MsoNormal">
1. I jagt er der en forhøjet risiko for, at give dyret en
lidende og ukontrolleret død, da ikke alle jægere er lige heldige altid og
skyder det dræbende skud i første huk.</div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
2. Der er sådan set ikke nogen særlig gode argumenter for
overhovedet at gå på jagt med det formål at dræbe dyr som man ikke har brug for
at spise.</div>Stefan Kalmarhttp://www.blogger.com/profile/18262378328964127355noreply@blogger.com0