onsdag den 25. april 2012

10 alternative råd til at stoppe/irritere tyven som du ikke får andre steder

Det garanterer jeg!

Sikringsbranchen i dagens Danmark er utrolig konservativ og uopfindsom. Derfor tænker jeg at jeg vil præsentere mine 10 alternative råd til at stoppe tyven, som du helt sikkert ikke får hos de store sikringsselskaber. Grunden til at de er så konservative, skal nok findes i at de er så pokkers lovlydige. Hele tyverisikringsområdet er omgærdet af så meget etikette og korrekt opførsel overfor kriminelle, at sådan noget som at skade tyven, i disse kredse, opfattes som direkte uhøfligt og ugæstfrit.

Der er mange spændende tanker man kan gøre sig omkring tyverisikring. Og der er mange interessante, og prisbillige, måder at stoppe/irritere tyven på, som du selv kan lave. Det skal dog siges at mange af nedenstående råd falder uden for vanlig etikette (og loven! Men det er en mindre detalje).

Mine grundtanker om tyverisikring går på 3 principper.
A. Stop tyven ved døren (altså sørg for at tossen ikke kan komme ind)
B. Gør det besværligt for tyven (hvis tyven så alligevel kommer ind, skal tyvegerningen gøres så tidskrævende og besværlig som mulig)
C. Minimér mængden af det tyven kan stjæle (sørg for at tyven kan få så få tyvekoster med sig som muligt)

Lad os skubbe etik og dansk lovgivning til side for en stund, og lege lidt ”røver og soldater”.
Lad nedtællingen starte.

#10: Lås de indre døre i huset. (B)
Du er væk fra huset i længere tid, fx pga. ferie. Hvis tyven har formået at komme ind, kan du ligeså godt gøre det ekstra tidskrævende for tyven at komme fra rum til rum. Inden du tog på ferie havde du låst alle de indre døre. Dvs. tyven skal bruge ekstra tid med kobenet til at brække dørene op. Men tag det roligt. Forsikringen betaler for de skader tyven laver inde i huset, og forsikringen kræver som regel at der er tegn på indbrud, for at den vil dække et indbrud. Disse ”indbrudstegn” vil du få i rigelige mængder, hvis du låser de indre døre i huset. Og det nedsætter tyvens tid i huset, og højner tyvens stressniveau.

#9: Gem de dyrebare ting på steder hvor tyven ikke vil overveje at kigge (C)
I undertøjsskabet? Nej. Det er et af de første steder tyven leder. Til gengæld vil de færreste tyve lede efter arvesmykkerne under vinterdækkene i skuret, eller i en tæt forseglet plasticpose i kompostbunken. En dyrebar ring i en af børnenes tøjbamser er heller ikke et oplagt sted for tyven at lede. Jeg vil væde med at tyven heller ikke ville brække postkassen op for at se om du havde gemt noget værdifuldt dér. (bortset fra nytår) Hvor tit har du så fået brudt din postkasse op af en tyv? Du kan også lave dine egne skjulesteder (hemmelige rum) i fx opvaskebørsten, i sofapuden, bag ovnen, eller i vasen med blomster som står på spisebordet. Steder som tyven ikke ville overveje at kigge.
Interessant tanke. Prøv at vend det hele på hovedet. I stedet for at tænke "gem mine værdifulde ting dér hvor tyven ikke KAN bryde ind" så tænk i stedet "gem mine ting der hvor tyven ikke BRYDER ind".

#8: Parker bilen op af døren (A, B)

Hvis du har en dør til et skur, eller en dør til bryggerset som er placeret på en sådan måde at du kan køre din bil helt hen til døren, så prøv det. Rådet er optimalt hvis du har to biler, og du har taget den ene af dem med dig på ferie eller lignende. Parkér så den anden bil helt op af døren til skuret, til bryggerset osv. Så skal tyven ikke alene bryde døren op, han skal også fjerne din bil for at kunne åbne døren.

#7: Obstruerende rod (B)
Der er intet ulovligt i at have rod i sit hjem eller i sin have. Den bedste slags rod er dog den som hæmmer tyven. Sørg fx for at de oplagte indgange for tyven er obstrueret med rod som tyven både bliver forhindret af, men også kommer til skade af (brug din fantasi til det sidste).

#6: Larm når tyven åbner døren (B)
I bedste ”Home alone” stil kan du placere noget bag den dør i dit hus du tror tyven vil benytte for, at komme ind. Noget som vil larme når det skubbes til af døren og falder til jorden. Fx en spand med søm, eller en nål på døren som støder ind i en ballon. Du kan også kombinere denne idé med en udløsermekanisme i dørhåndtaget (#3). Denne idé kan dog kun bruges til alle døre i huset på nær én. Nemlig den som du skal kunne komme ind af igen.

#5: Lås på bagsiden af havedøren (A, B)
En lås kan brydes op. Men en lås som man ikke kan komme til, kan ikke brydes op. Derfor, lås bagsiden af havedøren (hvis du har en sådan). Det vil tage tid fra tyven og stresse ham. Du kan selvfølgelig ikke gøre det ved alle dine havedøre (med mindre du har en fix måde at komme om i haven på, når alle havedøre er låst fra bagsiden af).

#4: Sømbræt-minefelt (A, B)
Intet siger ”jeg elsker dig” som et rustent søm lige op i foden. Spred denne alternative kærlig til tyven. Lav nogle sømbrædder, hvor du har sømmet (eller skruet) en masse lange søm (eller skruer) igennem. Placer dem med de lange søm (eller skruer) opad. De skal ligges strategisk i haven lige efter en havedør, eller andet sted hvor tyven vil gå, for at komme om bag i haven (mange tyve kommer ind i huset fra haven af, hvor tyven kan arbejde uforstyrret). Dæk dem til med visne blade, presenning, barkflis, småsten, alt afhængig af hvor de bliver placeret. En tyv som starter ud med at få sådan en kærlighedsfætter op i foden vil hurtigt overveje at tage hjem igen – og du vil bagefter meget tydeligt kunne se om tyven har trådt ind i dit sømbræt-milefelt, da sømbrættet har forskubbet sig. Sømbrættet skal selvfølgelig fjernes når du er hjemme, så ikke børnene går i det.
Hvis en tyv har trådt i din sømbræt-minefelt og gået (humpet?) igen, kunne du jo lige varsko de lokale praktiserende læger og fortælle at støder de på en patient som har fået et søm i foden, skal de nok ringe til politiet.

#3: Udløsermekanisme (B)
Du kan selv lave en forholdsvis simpel udløsermekanisme som kan bruges til at tænde for strøm, og derved også tænde for en masse sjove ting som kan skræmme tyven væk. Køb en simpel gennemgangsafbryder. (se billedet) Sæt den fast en sted (grå streger). Find et rør e.l. som kan bruges til at tænde for kontakten (blå streg). Bind røret fast i en udløser snor (tynd sort streg) som i den anden ende skal bindes fast til det som tænder for kontakten. Fx et dørhåndtag, en dørmåtte e.l. Sørg for at røret holdes fast over kontakten (røde streger). 

Nu har du en mekanisme som du kan sætte fast hvor du vil og tænde for alt muligt spændende. Fx lys, et horn, en alarm, radioen osv.
Men det kunne også være mere kreative ting som fx et stereoanlæg, hvor du har sat båndafspilleren (mange har da stadig båndafspiller på deres stereoanlæg, ikke?) på play, uden strøm. Det venter bare på at få strøm fra kontakten, så det kan spille det bånd du har indspillet hvor du råber ”STOP TYVEN! DER ER EN TYV I MIT HUS – POLITIET ER TILKALDT. Du kommer aldrig ud herfra”. Vel at mærke med anlægget skruet helt op på max volumen.
Det kan jeg garantere dig for at tyven ikke har oplevet før. Og så er han smuttet.

#2: Magnetlås i døren (A)

Det har jeg aldrig set før, så det er muligvis en helt ny idé. Indsæt et jernrør i din dør, som kan bevæge sig inde i døren (i et cylinderformet hul) og køres halvt ind i dørkarmen (se billederne). Dette jernrør kan kun ses når døren er åben, og du kigger ind på døren fra siden af.
Idéen er så, at du udover at kunne låse din dør på alm. vis nu også vil kunne låse den på skjult vis. Du skal blot bruge en stærk magnet, formentlig en elektromagnet. Den vil du fra ydersiden af døren kunne bruge til at trække i jernstangen som sidder inde i døren og derved trække jernstangen ind i låseposition, og også trække den ud igen til ulåst.
Smart… og tyven kan slet ikke forstå hvorfor døren ikke kan dirkes op. For nu er der en låsemekanisme som tyven ikke kan se.

#1: Stød (A, B, C)
Hvad byder man uventede gæster?
Klassikeren over dem alle. 230 volts ren kærlighed.

Det er faktisk nemmere at give tyven stød end du tror. Lad os sige du har en motorcykel/scooter/knallert/racercykel som skal beskyttes.

Tag en ledning, til lysnettet, og split den op. Så vil du se at der er to indre ledninger. For det meste en brun og en blå.

På billederne ses to eksempler. Billede A vil give et ”blidt og nænsomt” 230 volt stød på den ene hånd, og billede B giver et stød som vil forplante sig igennem tyvens brystkasse, og med stor risiko slå ham ihjel, da der vil løbe en stor strøm over hans hjerte – eller hvis han er heldig, blot uden på brystkassen. Hvem havde sagt at det at være tyv var uden risici?

A. Du monterer to stykker kobber på den ene side af styret. De to stykker skal ligge tæt op ad hinanden, men må IKKE røre ved hinanden. Sæt noget isolerende gummi imellem. Derudover må kobberstykkerne heller ikke røre styret direkte. Brug også gummi til at isolere ned til styret. Sæt så den blå ledning til det ene stykke kobber, og den brune ledning til den anden. Sæt ledningen i stikkontakten og tænd! Nu sker der intet, lige indtil en tyv kommer og tager fat i håndtaget og rører begge stykker kobber. SMÅKAGE!

B. Gør det samme som i A. Blot med den ændring af kobberstykkerne nu sidder på hver deres side af styret. Sæt ledningen i stikkontakten og tænd. Når tyven tager fat i begge håndtag… så slår det gnister. Og det er potentielt livsfarligt.

Idéen kan også bruges på forskellige dørhåndtag i huset, eller andre ting man vil have tyverisikret.
Men hvad med mig selv? Kan jeg ikke selv komme til skade?
Jo i princippet. Men det kan du også i din bil, uden at det har afholdt dig fra at køre i bil. Hvorfor? Fordi du tager dine forholdsregler og kører pænt. Kan vi overføre det til ovenstående tyverisikring? Næsten.

Du kan fx købe en el-timer, som stikket sidder i. Indstil el-timeren til kun at have ”juice” i sig om natten. Sæt evt. også nogle ”huske post-its” op på indersiden af din yderdør. ”Note to self – sluk strømmen til motorcykelstyret, eller jeg dør!” (her er forresten et link til en spændende idé om tyverisikring på en cykel, med stød)

Ovenstående idéer er bare til inspiration. Men mulighederne vækker nogle tanker.
(har du nogle gode alternative idéer til tyverisikring, så kom med dem. Jeg er nysgerrig på at høre dem)

2 kommentarer:

  1. Fed artikel, men.. Er metode 1B overhovedet lovlig?

    SvarSlet
  2. Hej MJ. Jeg må jo erkende at 1#B nok aldrig bliver hverken CE godkendt eller godkendt til brug i tyverisikringssammenhænge. Tyverisikringer må per definition ikke skade tyven.
    Men men men, i stedet for at spørge om 1#B er lovlig, kunne vi jo også spørge om 1B var "etisk i orden", og så er vi lige pludselig ude i en "på den ene side og på den anden side snak" (og så bliver det for alvor interessant). ;-)
    Man kunne argumentere for at i og med at tyven jo også begår en ulovlig og uetisk handling, sætter tyven sig jo i en situation hvor man på godt jysk ville sige "du kunne jo bare være blevet hjemme".
    Omvendt kunne jeg ikke forestille mig at tyven ville stå frem og anlægge sag i mod dig - så afslører vedkommende jo sig selv.

    Jeg vil lade de etiske skrupler rumstere i husejernes egne hoveder.
    Nu er idéerne i hvert fald givet videre.
    ;-)

    SvarSlet