lørdag den 14. december 2013

Øjne så store som... hvad? (Mentale pindemadder #15)

Du kender helt sikkert eventyret om Fyrtøjet af H.C. Andersen, og du husker sikkert de tre hunde. 
Øjne så store som tekopper, øjne så store som møllehjul og øjne så store som Rundetårn. 
Men har du så tænkt over hvor store hundene egentlig skulle være for at kunne have så store øjne? 
  

Der findes selvfølgelig mange typer af hunde, men hvis vi antager at hundene fra fyrtøjet er en mellemstørrelse a la en stueren og vaccineret labrador, i en velproportioneret størrelse hvor øjnene ikke udgør 50% af ansigtet (som fx den nuttede lemur fra Madagaskar).
Ja så får vi 3 hunde som har nogenlunde nedenstående ”vanvittige” dimensioner.


Grundantagelser: 
En labrador er ca. 60 cm i højden (til skulderen)
Et hundeøje er ca. 3 cm højt (med øjenlåg og diverse poser under øjnene)
En tekop er ca. 9 cm høj
Møllehjul er ca. 250 cm i diameter
Rundetårn er 41,55 meter højt
Tekop-hunden (180 cm over skulderen) 
Her har vi tekop-hunden set i forhold til dronning Margrethe 2. Det er hermed sandsynliggjort at denne hund har en ryg der er stærk nok til at bære en sovende prinsesse. En slags Grand Danois på steroider, krydset med en jysk bryggerhest.

Møllehjuls-hunden (ca. 50 m over skulderen) & Rundetårns-hunden (ca. 831 m over skulderen)
Nederst har vi møllehjuls-hunden (foran Keops pyramiden) og Rundetårns-hunden. Og det er så her hvor det hele mildest talt kører af sporet. Sidstnævnte hund er højere end verdens højeste bygning (ca. 830 meter) og vil nemt kunne bruge the Empire State building som erstatning for en brandhane til at tisse op af - den er ikke til meget praktisk gavn for en soldat.

Det helt store problem kommer når hundene i sidste scene af eventyret alle befinder sig i Kjøbenhavns gader. Rundetårns-hunden ville uden tvivl kunne forårsage et par uheldige nedtrampningsdødsfald på uskyldige mennesker. Men når der i eventyret står at hundene kastede alle menneskene op i luften så de faldt ned og knækkede, ja så tror jeg på det.












Børnelitteratur er ligesom et billede fra en ejendomsmægler... meget taknemmelig

(Skulle det vise sig at hundenes øjne var overproportionerede og fyldte halvdelen af deres ansigter, som den nuttede lemur fra Madagaskar, så ville møllehjuls-hunden stadig være omkring 15 meter høj, og Rundetårns-hunden omkring 250 meter høj - og det er jo også en slags hunde)

søndag den 11. august 2013

5 alternative måder at tjene penge på

Hvis du er en af de mange mennesker som konstant er på jagt efter nye, smarte, alternative og geniale måder at tjene penge på, så kommer her 5 meget anderledes og til tider ufrivilligt komiske forretningsidéer og måder at tjene penge på - jeg lover ikke andet end at de er alternative!

Vi begynder nedtællingen.

5. Op på cyklen (* 1 stjerne) - GRØN ENERGI
Som barn ønskede jeg mig altid en pengemaskine som jeg kunne trykke uhumske mængder af 1.000 kr sedler på.
Senere fandt jeg ud af at pengemaskinen rent faktisk fandtes (sådan da).
Min cykel, i ombygget form.
Find en gammel motionscykel og sæt en dynamo på, så kan du lave el på cyklen. Sæt også en transformator på, så elektriciteten kan konverteres til brugbar strøm på elnettet.
Nu kommer det vilde...
Hvis du cykler et jævnt tråd på 150 watt (et godt stabilt tempo som giver sved på panden), så skal du bare cykle i ca. 6 timer og 40 minutter og så har du indcyklet, indtjent og indsparket 1 kwh på kontoen.
Denne absurde dagsbedrift har en monetær værdi af ca. 1,5 kr - jeg tør slet ikke regne timelønnen ud.
Tænk... kun 6 ugentlige dage med den indsatzzzz, så har du en årsbesparelse/årsindtjening på ca. 468 kr.
Det er som at trykke sine egne penge.

(ja ok, idéerne skal nok blive bedre)

4. Vandreservoir (* 1 stjerne) - BLÅ ENERGI
Lad os blive ved tanken om grøn energi.
Hvis du ejer en stor mark eller et andet græs areal, så kan du lave et stort vandreservoir som opsamler regnvand. Hvis vi siger at reservoiret er 1 meter dyb, så kan det indeholde et helt års nedbør i Danmark (som i snit kun er 71,2 cm).
Lad os gøre reservoiret 500 m2 stort.
Med denne lille fixe og moderigtige anretning i din baghave/mark, kan du på årsbasis opsamle ca. 356.000 liter vand.
Hvis du kan bruge alt vandet til husholdningen, så er der ca. 356 x ca. 40 kr. (14.200 kr.) at spare - ærgerligt nok bruger en husholdning ikke i nærheden af så meget vand, så vi prøver at finde en anden besparelse på vandet.
Lav en bundprop i bunden af reservoiret som fører hen til et langt rør. Inde i røret skal sidde en dynamo som bevæges af vandtrykket (i princippet en vandmølle). Nu får du vandkraften til at "cykle for dig". Jeg har ingen præcise beregninger på hvad den slags vandkraft vil kunne producere af el. Men mit uvidenskabelige sjus siger mig at den mængde vand ikke er nok til at producere samme mængde strøm som med cyklen, på årsbasis.

(så skulle hver liter vand generere ca. 3.700 Joule, og det er nok ikke realistisk - videre til næste idé)

3. Vil du købe mit nummer? (** 2 stjerner) - TÅLMODIGHED
En anden lidt mere spøjs måde at tjene penge er at stille sig op i køen på et apotek, DSB billetkontor eller et andet sted som er kendt for lange køer hvor man trækker et nummer.

Konceptet er simpelt. Træk et nummer og vent til der kun er ca. 2 numre til det er din tur, og find så en travl forretningsmand eller stresset enlig moder som lige er kommet ind af døren og ser opgivende på den massive kødren af mennesker. Gå hen til vedkommende og tilbyd at sælge dit nummer for 10 kr. (eller hvad du nu synes) - fortæl vedkommende at du skal nå en bus, så du kan ikke gøre brug af nummeret.

Det kan du gøre flere gange i løbet af en dag.
Alternativt kan du vælge den "fucking flinke" metode... nemlig bare at give den stakkels person dit kønummer. Så tjener du ingen penge, men tilgengæld får du det rigtig godt.

2. Coop kortet (*** 3 stjerner) - FAMILIEFORETAGENDE
Har du et Coop kort? Det kort man viser når man handler i Brugsen og derved optjener point.
Sagen er bare den, at der er mange kunder som ikke har et sådan kort.
Gå derfor ned i Brugsen og stil dig ved siden af kasserne og hver gang du opdager en kunde som ikke har et Coop kort, ja så går du bare hen og spørger: "undskyld, nu hvor du ikke har et Coop kort, vil du så ikke bruge mit". Man kan få lavet en masse små kort til samme Coop konto. Gør det derfor til en familiebegivenhed, et familiefirma. Instruér dine børn i forretningskonceptet, og stil dem op ved hver kasse med hver deres Coop kort. Det bliver en dejlig søndag.
På den måde kan du optjene dig en hulens masse Coop point, og før du ved af det, har du nok point til at købe en iPad via nettorvet.dk.

1. Bubber special (***** 5 stjerner) - KUN FOR KVINDER
En helt speciel forretningsidé kom jeg på i sin tid da jeg så udsendelsen "Danmark ifølge Bubber", hvor han besøgte en swingerklub.
Det viser sig åbenbart at der ikke rigtig er ligestilling i swingerklubber. Single kvinders indgangsbetaling er væsentlig lavere end single mænds (det er ikke altid at uligestilling er negativt for kvinder).

Men den kæmpe forskel kan man (læs: kvinder) lave en helt god forretning på.

Lad os antage at indgangsbetalingen for en single kvinde er 50 kr. og 250 kr. for en mand og 150 kr. for par.
Så skal en kvinde bare finde en single mand som vil ind i en swingerklub og tilbyde ham at de kan agere par.
I døren bliver de charged 150 kr., som manden betaler, men kvinden opkræver 50 kr. af manden.
Manden har nu betalt 200 kr., sparet 50 kr. og kvinden har tjent 50 kr. - WIN WIN!

Desværre virker denne forretningsidé kun for kvinder. Men der kunne potentielt være mange penge at tjene her (50 kr. pr aften, orange) - husk kvinden kan sådan set blot vælge at forlade klubben 10 min. efter hun er kommet ind ad døren med manden.

Konklusion
Man forstår godt hvorfor GRØN energi ikke er så udbredt - og så er det endnu engang bekræftet at der er penge i sex.

Hvis du skulle få lyst til at afprøve nogle af ovenstående aparte forretningsidéer, så skriv til mig og fortæl hvordan det gik. :-)

søndag den 28. juli 2013

Den ultimative slankekur

Tænk hvis du kunne tabe dig uden at gøre noget!

Lyder det for vildt til at være sandt?

Det er det også næsten. Men så alligevel.

Vi er alle klar over at jorden har en tyngdekraft som holder os solidt plantet på jorden. Men hvad vi ikke tænker over er at denne tyngdekraft (tyngdeaccelerationen) er forskellig fra sted til sted. Ikke med meget, men nok til at vi kan måle det.


(ovenover kan du se forskellene i gravitationskonstanten over hele jorden. Tryk på billedet for at gøre det større)

Ting vejer altså ikke det samme om vi vejer det på fx sydpolen eller ved ækvator.
Det betyder at hvis du stiller dig på en badevægt i Danmark og vejer 136 kg, så vil du ved ækvator (hvor tyngdekraften generelt er svagest) kun veje ca. 135,5 kg. Du har altså tabt dig 500 gram! Det er flot.

Forskellene bliver så noget mindre hvis du ikke vejer så meget. En person på ca. 65 kg (i Danmark) vil veje ca. 64,76 kg ved ækvator. Et vægttab på 239 gram.
Hvis du føler dig meget overvægtig skal du nok alligevel ikke satse alle dine sidste sparepenge på at blive super slank ved blot at tage en tur til ækvator.

Men pudsigt er det nu alligevel.
For husk, der er stadig "lige meget af dig", men det der "er af dig" vejer bare mere eller mindre afhængig af hvor du er.

Herunder kan du lege med din vægt, og se hvor meget din danske vægt ville ændre sig et eller andet sted på ækvator.
BRUG HELTAL - eller et "punktum" hvis du vil angive en vægt med flere decimaler efter kommaet


Udregn din vægt ved ækvator
Min vægt i Danmark (kg)
Min vægt ved ækvator (kg)
Dit vægttab er (gram)


onsdag den 17. juli 2013

Jorden er glat (Du bliver snydt #4)

Er jorden rund eller flad? Den er glat!

Du har måske oplevet de særlige ”relief globusser” som i bølgende konturer viser jordens høje og lave punkter (de er sjove at røre ved).
Himalaya-bjergene stikker godt op, og fx laver Marianergraven et ordenligt hul i globussen (se nedenstående billede).
Man synes man med disse relief globusser får en god indikation af hvor ”knoldet, bakket, hullet og ujævn” vor kære jordklode er.

Men men men. Overdrivelse fremmer forståelsen, for i virkeligheden er jorden ganske glat, og uden de store ujævnheder. Relief globusser snyder nemlig med deres størrelsesforhold.

Først nogle hurtige fakta 
Jordkloden er gennemsnitlig ca. 12.745,591 km i diameter, og den kuglerunde dames højeste punkt er Mount Everest med sine 8.848 m. Det laveste punkt er Marianergraven med sine 10.911 m dybde. Det giver os en samlet forskel på 19.759 meter fra det dybeste mørke hul til den højeste tinde.

Relief globus på 1 meter i diameter 
På Stenomuseet i Århus har de en meget stor relief globus, som ca. er 1 meter i diameter. Med den størrelse globus skulle forskellen mellem det højeste og laveste punkt reelt set kun være 1,55 mm. Jep, du hørte rigtigt 1,55 mm. Find en lineal og undersøg selv hvor meget 1,55 mm ca. er. Det betyder at den lak som relief globussen er forseglet med er tykkere end forskellen på det højeste og det laveste punkt på jorden.


Relief globus på 63 cm i diameter
På nettet kan man købe sin egen relief globus til den nette sum af 3.600$ (ca. 20.500 kr.)!!!!! Men denne globus er kun 63 cm i diameter. Og sådan bare for sjov skyld, så skulle forskellen mellem Mount Everest og Marianergraven på denne reliefglobus i virkeligheden være 0,98 mm! Relief globusser er meget sjove, men de snyder, og spørgsmålet er om du vil give 3.600$ for at blive snydt.

Danmark
Sætter vi for sjov skyld flade Dannevang ind i regnestykket, så har vi Møllehøj (højeste naturlige punkt i Danmark) med sine ca. 171 m, og Kattegat med sit dybeste hul nord for Anholdt på ca. 130 meter. Dvs. en forskel på 301 meter. Det bliver en reel forskel på 0,0236 mm på en 1 meters globus, og 0,0149 mm på en 63 cm globus. En så uendelig tynd forskel at bare det at farvelægge globussen ville ødelægge størrelsesforholdet.

Forskellige højder (på en 1 meter i diameter relief globus) 
Lad os lege videre. Hvad med Felix Baumgartner, der sprang ud fra ca. 39 km højde (over havoverfladen). Hvis vi skulle forsøge at sætte hans ballon ind over relief globussen, ville den ikke være mere end 3,06 mm over havet (på en 1 meters globus). Rutefly flyver i ikke mere end 0,08 mm over havets overflade, men til gengæld skal månen placeres 30,16 meter væk fra globussen (sådan ca. inde hos naboen).

- Det er ikke kun Danmark som er flad. Resten af jordkloden er faktisk også ganske flad! I hvert fald for ekstremt store rumvæsner.

lørdag den 6. juli 2013

Tankevækkende våben (mentale pindemadder #14)

Kig på nedenstående 5 våben.








(en kompound bue, en foldekniv, en katapult, en kniv, en slangebøsse)

En lille hurtig gættekonkurrence.
Spørgsmål 1: Kun 2 af disse våben kræver en våbentilladelse i Danmark for at eje, hvilke?
Spørgsmål 2: Kun 1 af disse våben er ulovlig at gå rundt med i byen, selvom du har våbentilladelse til det, hvilket?

(svarene er indflettet i blog-indlægget)

Den danske våbenlov er, sagt meget positivt, ”ganske underfundig” (og tankevækkende).

Fx kan man i Danmark købe sig en jagtbue, med de mest drabelige pile som næsten kan skyde igennem bildøren til en mindre personbil, uden at du skal have en våbentilladelse. Du skal blot være over 18 år.
Omvendt kræver en simpel slangebøsse våbentilladelse for bare at eje.

Og det bliver vildere. En 18 årig person kan som sagt købe en vanvittig jagtbue uden våbentilladelse, og endda gå rundt med den i byen uden problemer, men går du på Lauritz.com eller andre online auktioner og finder et antikt armbrøst (våbenloven siger at armbrøst staves med ”ø”), så skal du have en våbentilladelse til det, selvom der i princippet kan være tale om et antikt armbrøst, som dårligt nok kunne skyde igennem en pakke Kærgården.

Knive 
Der er max. 4 cm fra ydersiden af brystkassen og ind til hjertet eller andre vitale arterier og blodbaner i menneskekroppen, men en foldekniv med et blad på max 7 cm er lovligt at gå rundt med i byen, mens en kniv med et blad på over 7 cm er ulovlig. Pointen her er, at hvis du vil dræbe en person, kan du gøre det lige så effektivt med en 6,5 cm foldekniv, som med en 7,5 cm kniv. Bare husk at foldekniven ikke må kunne låses i sin udslåede position.

Katapulter og luftgevær 
Katapulten er også interessant. Der er intet i den danske våbenlov der forhindrer dig i at bygge en katapult eller en trebuchet/blide (se billede/video) som i princippet kan jævne din nabos udestue i et skud.



Men en slangebøsse kræver våbentilladelse og et luftgevær med en kaliber på over 4,5 mm (som med nød og næppe kan skyde poterne af en markmus) kræver våbentilladelse og et sikret våbenskab, til opbevaring.

På en afstand af 100 meter kan en trebuchet og en katapult lemlæste og massakrere store menneskemængder. Et luftgevær med 4,5 mm kan knap nok sende sit projektil 100 meter.

En af årsagerne til at luftgeværer over 4,5 mm kaliber er blevet gjort ulovlige skyldes at Rigspolitiet vurderede at luftgeværer med fx 5,5 mm kaliber kunne gennemtrænge huden (men så heller ikke rigtig mere).
Det skal dog ses i lyset af en lovlig jagtbue på 100 meters afstand kan gennemtrænge både hud, brystkasse, din iPad og din café latte i ét skud - og så kan vi hænge vores overfrakke på dig bagefter.
Hvis årsagen til at luftgeværer med en kaliber på 5,5 mm kræver våbentilladelse, er at de kan ”gennemtrænge hud”, så kan man yderligere undre sig over hvorfor en foldekniv med et blad på 6,5 cm så ikke kræver våbentilladelse.


Tankevækkende.


Hvis du vil læse våbenloven, så kan den findes her:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=142859

Du kan også læse mere om Justitsministeriets vurdering om luft- og fjedervåben her: http://www.justitsministeriet.dk/arbejdsomr%C3%A5der/v%C3%A5ben/erhvervelse-besiddelse-og-anvendelse-af-v%C3%A5ben/luft-og-fjederv%C3%A5ben/fakta-om-luft

søndag den 23. juni 2013

Super size me… på den vilde måde

(mit indlæg #50 skal fejres med at fejre nogle modige mennesker, som frivilligt led, så vi andre kunne leve sundt)

Morgan Spurlock blev kendt som manden der åd McDonald’s mad i en hel måned.
Men selv Morgan har sine overmænd, og disse overmænd har bidraget med noget af det mest tankevækkende og banebrydende viden indenfor mad og ernæring. 


Brød og vand (William Stark, 1740 - 1770) 
Hvis du troede at en diæt bestående udelukkende af brød, vand og en smule sukker lød meget tilforladelig, så tager du fejl. Den er potentielt dødbringende. Det vidste William Stark (muligvis tip-tipoldefar til Ironman, Tony Stark – vi venter stadig på en gen-test) blot ikke. I 1769 forsøgte han at leve kun af brød og vand – morgen, middag og aften.
Han var igennem forløbet flittig til at notere data om sit helbred, hvordan hans afføring så ud og præcist hvor meget han spiste. Efter en periode på kun brød, vand og lidt sukker (hvor helbredet var kraftigt begyndt at skrante), begyndte han at tilføje andre elementer til hans diæt.

William Stark led dog den kranke skæbne at han fik skørbug. I stedet for at stoppe sin meget særprægede diæt, fortsatte han. Desværre for William døde han af sit madeksperiment efter ca. 8 måneder.
Skørbug er en sygdom som kommer når kroppen mangler C-vitamin. Søfolk fra gamle dage kendte i særlig grad til sygdommen. Bare ikke hvad der forårsagede den (ens gummer begynder bl.a. at bløde).

William Stark’s selv-eksperiment gav eftertiden en lille flig af viden om årsagerne til skørbug.

Junkfood kongen (Victor Herbert, 1927 – 2002) 
Morgan Spurlock må I junkfoodsammenhænge desværre se sig overgået af en mand som levede endnu mere ekstremt, nemlig Victor Herbert. Victor Herbert var en mand (læge/forsker) som var overbevist om at folinsyre (B-vitaminet som gravide kvinder tager igennem deres graviditet) var et vigtigt vitamin for at undgå sygdommen megaloblastisk anæmi, som er en art blodmangel.
Victor var en modig, eller dum, mand, afhængig af ens observans, så han ville prøve hypotesen af på sig selv. I ca. 4½ måned spiste han kun fødevarer som han vidste ikke indeholdt folinsyre.
Kosten bestod af skumfiduser, kogt kylling (gennemkogt i over 2 timer!), frankfurtere og amerikansk jello (en art budding). Han var standhaftig, så selv julen over kørte han ovenstående herligheder i sig, mens familien guflede julens mere traditionelle lækkerier i sig.
Efter en periode begyndte Victor dog at få problemer med hjertet, og han blev meget svag og afkræftet. Men da han var læge kunne han hurtigt genkende symptomerne. Det var mangel på kalium. En lille bivirkning på hans forsøg. Vel at mærke en bivirkning som kunne have slået ham ihjel. Men Victor tog noget kalium tilskud, fik det bedre og fortsatte forsøget.
Efter 4½ måned havde Victor opnået det han ville bevise. Han fik nemlig blodmangel.

Victors dødsensfarlige selv-eksperiment beviste for omverdenen at folinsyre er et vigtigt vitamin for kroppen, i sær i forbindelse med produktionen af røde blodlegemer. Takket være Victor Herbert tager gravide kvinder i dag også folinsyre, til gavn for deres ufødte børn.

Super Inuit me (Hugh Sinclair, 1910 – 1990) 
McDonald’s mad en hel måned kan lyde ulækkert. Men hvad med en inuit diæt bestående af sæl kød, fisk, og flæsk fra hvaler – i 3 måneder?
Hugh Sinclair, hvis mellemnavn pudsigt nok var "MacDonald", var en forsker som ville modbevise hypotesen om at en fedtholdig kost giver et højt kolesteroltal. Hugh var overbevist om at der var forskel på fedt. Noget fedt var så at sige ”godt”, og andet var ”dårligt”

Men hvorfor nu det? Jo, Hugh havde studeret inuitter i Grønland og set at de på deres ekstremt fedtholdige diæt ikke fik et højt kolesteroltal. Inuitterne spiste så godt som ingen grøntsager/frugter og sæl kødet og de mange fisk var ekstremt fedtholdige. Inuitternes levestil burde have overbevist en del mennesker om forskellen på fedt, men det gjorde den ikke.
Derfor ville Hugh bevise det ved at spise som inuitter. Han fik sendt en kæmpe sending af inuitføde hjem til sin fryser, og så gik han i gang.
Morgen, middag og aften. Ingen slinger i valsen. Sæl kød, hval flæsk, og masser af fisk.
Efter 100 dages inuitdiæt havde Hugh gjort minimum 2 store opdagelser.
Den ene var at hans kolesteroltal ikke var steget.
Den anden var at han hver uge igennem sit forsøg havde prikket sig i armen med en nål for at se hvor godt hans blod var til at størkne. Det bemærkelsesværdige var at jo længere ind i hans forsøg han kom, jo dårligere blev hans blod til at størkne. Populært sagt (og ikke helt korrekt) kan man sige at hans blod var blevet ”tyndere” – hvilket også formindskede hans risiko for at få en blodprop.
Så den meget fedtholdige inuitdiæt var ikke en skidt ting for hans kolesteroltal, men omvendt mistede hans blod så meget koagulationsevne (evne til at størkne) at han faktisk var i større risiko for indre blødninger. Hvilket ikke er ufarligt! Inuitter var også kendt for tit at have næseblod.

Hugh’s forsøg satte lægevidenskaben i gang med forskning i ”sunde fedtsyre” (fx omega 3), og gav den en idé om visse typer af mads evner til at hæmme blodets koagulationsevne.

Konklusion 
Listen over forskere som har lavet eksperimenter på dem selv er alen lang. Ikke kun inden for mad og ernæring, men indenfor hele lægevidenskaben.
Vi skylder en uendelig stor mængde tak til de modige mænd og kvinder som er gået før os, og som har forsøgt til tider dødelige eksperimenter på dem selv, for at vi i dag kan nyde godt af deres viden.
Jeg vil i et senere blogindlæg skrive mere om de mange forsøg som forskere før i tiden har udført på dem selv.

Men jeg synes der er en god morale her.
Vi bør alle være solidariske og bidrage med viden om verden omkring os ved at lave små eksperimenter. Fx på os selv.

Man skal turde tørre… I det mindste for at vise respekt til de mennesker som har turdet være modige før os, således at vi kan leve godt.

fredag den 31. maj 2013

Say no to gays in the military! (mentale pindemadder #13)

- And lose to the red coats 

USA har siden 1942 bandlyst homoseksuelle i militæret, og i 1944 og 1947 blev militærets foragt for homoseksuelle cementeret med flere regulativer om hvordan homoseksuelle kunne nægtes at tjene i militæret, og kasseres på session pga. af deres seksualitet. 

Flere højreorienterede amerikanere har siden dengang haft mantraet ”Say no to gays in the military”. Det er først i 2010 at en amerikansk præsident har forsøgt at fjerne bandlysningen af homoseksuelle i hæren. Barack Obamas lovforslag om at fjerne bandlysningen trådte officielt i kraft juli 2011.

Tilbage til anekdoten.
Heldigvis (for amerikanerne) var der ikke den samme foragt for homoseksuelle i tiden omkring USA’s fødsel. Havde det ikke været for en helt særlig homoseksuel mand, på et helt særligt tidspunkt i USA’s historie, havde der måske slet ikke været et USA, som vi kender det, i dag.

Tilbage i 1777, da George Washington og hans primitive soldater i ”the continental army” kæmpede mod verdens mest sofistikerede hær ”The red coats” (alias englænderne), var amerikanerne op imod overmagten.

Men heldigvis havde amerikanerne et hemmeligt våben, nemlig Friedrich von Steuben. Han var en preussisk (homoseksuel) militærmand som var taget til de vestlige kolonier i Amerika for at melde sig under George Washingtons faner i Valley Forge, gratis. Friedrich var manden som fik sat skik på den kontinentale hær. Han fik indført taktik, militære øvelser og disciplin overfor den primitive og haltende hær af frivillige. Friedrich von Steuben er ofte blevet tilskrevet en stor del af æren for at den kontinentale hær tilbage i slutningen af 1700-tallet havde en chance mod den engelske overmagt.

Dette er et lille faktum som de homoseksuel-afskyende grupperinger i USA ofte glemmer.

USA er ofte rigtig gode til at hædre deres historiske helte. Men her er én amerikansk helt af den helt store kaliber som de åbenbart (bevidst/ubevidst?) har glemt.

Tankevækkende...

søndag den 26. maj 2013

En lang arbejdsdag på Merkur (mentale pindemadder #12)

Har du nogensinde følt at der var arbejdsdage så lange at du troede de aldrig ville ende? Måske.

Men nok ikke på samme måde som på planeten Merkur.
Merkur er den planet der ligger aller tættest på solen, af alle planeterne i solsystemet, og bruger derfor kortest tid til at komme rundt om solen. Dvs. at et år på Merkur er relativt kort, faktisk ca. 88 jorddage. Men til gengæld er deres dage dræbende lange. Faktisk varer 1 dag på Merkur 176 jorddage.

Et år er altså små 3 jordmåneder, og en dag er ca. ½ jordår. Tænk over perspektiverne hvis dette var tilfældet på jorden? En forbryder ville foretrække 3 års fængsel fremfor 3 dages fængsel. Og en 5 dages forkølelse ville tangere at være en kronisk lidelse (da den ville vare ca. 2½ år)
Til gengæld ville børn kun skulle vente max 88 jorddage på jul og fødselsdage. Men omvendt kunne man i princippet nå at holde 2 fødselsdage eller 2 juleaftner på den samme dag. En romantisk solnedgang, som under normale jordomstændigheder vel varer omkring ½ time, ville vare 3 jorddage og 16 jordtimer – men så er der til gengæld også romantik for alle pengene.

Jeg forudser også en sag for 3F. En kommende blokade af alt restaurationsbusiness på Merkur. Hvis Merkurs restaurationsbranche fik indført i deres overenskomster at serveringspersonale og kokke "kun" skulle arbejde 1 dag om året, så ville det på jorden svare til at arbejde 730 dage om året. Arme stakkel den knap så kvikke tjener, som er på vej til sit livs eventyr på Merkur, der netop har underskrevet den ansættelseskontrakt.

Hvis Merkur (apropos mit sidste blogindlæg) skulle inddeles i 24 tidszoner, som vi (ca.) har på jorden, så ville hver tidszone være forskudt fra den forrige med 7 jorddage og 8 jordtimer. Hvis det var gældende på jorden, ville der ikke være 1 times forskel mellem Danmark og England, men derimod 7 jorddage og 8 jordtimer.

Og så til dræberen. Hvis Merkur skulle inddeles i tidszoner der hver varede 1 jordtime, så skulle der laves 4.224 tidszoner på Merkur. For at sætte det i perspektiv, ville det på jorden svare til at man inddelte jorden i tidszoner for hver 20,5 sekund – i stedet for hver 1 time. Tankevækkende.

søndag den 28. april 2013

Bestil din tidsrejse – allerede i dag!

Nogle mennesker tager på skiferie, andre badeferie – nogle elsker golfferier, og andre prøver vandreferier i de norske fjelde osv. 

Men jeg vil gerne slå på tromme for en helt ny type af ferie/rejse, nemlig: Tidsrejser. Et helt nyt (nørdet) koncept som Startour og andre rejsebureauer burde se meget seriøst på at få ind i deres standardkatalog.
Du er formentlig godt klar over at der er forskellige tidszoner på denne glade jordklode. Englang er fx 1 time bagud i forhold til Danmark, Ægypten er 2 timer foran i forhold til Danmark osv. Men hvad med om man udnyttede det? Rejser mellem bestemte tidszoner kan helt sikkert udløse et let smil, eftertænksomhed eller blot nogle sjove billeder af ”mig og mit nyindstillede-ur”.

Tankeeksperiment
Inddelingen af jordkloden i disse tidszoner er ikke lige så intuitiv som man lige skulle tro. Fx hvis du troede at tidszoner altid blev serveret i lige store kageskiver af 1 time pr styk, så tog du fejl – men det er også lige netop det som åbner op for vores helt fantastiske nørdede TIDSREJSER! (og de første tidsrejsende ”get a free set of steak knives”)

1. Turen for nybegyndertidsrejsende kunne være en tur til Rusland.
Rusland har været effektive med tidszonerne, og sparet en del væk. Det medfører at flere tidszoner i Rusland er adskilt af 2 timer i stedet for 1. Her kan du ved at flytte dig få metre, komme 2 timer ind i fremtiden eller 2 timer tilbage i tiden – (og uden nødvendigvis at få din ”Delorean op på 88 miles/hour”) - tryk på billederne for at se dem i stor størrelse.
 
2. Skal det være rigtig skævt? Så skal din tidsrejse længere ind i Centralasien. De fleste mennesker har haft følelsen af at komme lidt skævt ind på dagen. Behøver jeg at sige mandag morgen? Men hvis du tager på en tidsrejsetogtur fra Iran, ind i Pakistan, videre til Indien, og så Nepal, så vil du komme til at opleve denne skævhed meget lavpraktisk. (jeg ved slet ikke om der går en togbane mellem de 4 lande?).
Til at starte med er Iran med sine skæve 3½ timer foran Greenwich mean time. Når du rammer Pakistan skal dit ur stilles 1½ time frem. Når du krydser grænsen til Indien nøjes du med at ryge ½ time frem i tiden, og når du når til Nepal skal uret stilles 15 minutter frem i tiden.
Selvom 1 times tidszoner er det mest almindelige, og nemmeste at tilrette på sit ur, så er det ikke sådan det forholder sig alle steder i Asien hvor ½ times zoner forekommer tit. Og endnu mere skævt blev det også med Nepal. Nepal er så vidt jeg kan se den eneste tidszone som er 15 minutter forskellig fra sine naboer.

3. Den mest vanvittige form for tidsrejse skal du dog ud i Stillehavet for at lave. Datolinjen skiller vores runde klode i to dele i Stillehavet. Dvs. på den ene side af datolinjen har du fx mandag (højre side) og på den anden side har du tirsdag (venstre side). Der er 24 timers forskel. Men datolinjen er bare ikke helt lige. Hvis du ser på billedet bevæger den sig som en spritbilist på en lukket villavej. Men det er nede omkring ækvator at det virkelig begynder at gå galt. Her har man nemlig lavet et indhak i datolinjen. Kiribatiøerne ligger her med til siden som er længst fremme i tiden, mens en ø som Samoa (som egentlig burde have samme tid som Kiribatiøerne) er på den modsatte side af datolinjen.

Tidsrejsen her består i at tage sin lille fiskekutter og sejle fra Marshal øerne og til Fransk Polynesien, i en lige linje (sammenlagt ca. 5.000 km).
Her vil du starte med at krydse datolinjen. Dvs. Tirsdag formiddag er hermed blevet til mandag formiddag, 24 timers skift præcist. Men kun for en kort stund. For når du sejler ind over Kiribati øerne bliver det tirsdag igen, men nu tirsdag 1 time foran i forhold til den tidszone du havde sidste gang det var tirsdag. Når du så krydser datolinjen igen og nærmer dig Samoa, ja så bliver det mandag igen, men ikke den samme mandags tid som da det for lidt siden var mandag. Nu er det mandag 2 timer foran sidste gang det var mandag – og så skal du ikke indstille dig ur mere inden du rammer Fransk Polynesien. Ja altså medmindre du lige tager en smuttur til Iles Marquises, hvor du skal stille uret ½ time frem.
Forslaget om denne nørdede tidsrejse er hermed givet videre til Troels Kløvedal. På denne luksus tidsrejse har du krydset datolinjen 3 gange og befundet dig i 4 tidszoner, alt i mens at solen stille har grint ad din febrilske og konstant uromstilling – for solen er i sidste ende den sande klokkeslætgiver. Ikke menneskeskabte kunstige tidszoner.  

Konklusion Hvis tidszoner skulle være mere rigtige (og intuitive) i forhold til solen – altså at solens placering på himlen angav klokkeslættet, så ville det være mere rigtigt med en tidszone for hvert 1 minut. Dette ville med 1.440 tidszoner selvfølgelig være meget upraktisk, men mere tro mod moder jord, sol og den faktiske tid. Hvis vi legede med tanken om tidszoner for hvert minut, så ville indbyggerne på Bornholm fx være ca. 27 minutter foran de kære mennesker som bor i Esbjerg. Og forskellen på tiden mellem London og København burde faktisk være ca. 49 minutter (i stedet for 1 time) – og tidsforskellen mellem Irland og Danmark burde ligge på omkring 1½ timer, alt afhængig af hvor i Irland og hvor i Danmark du måler.

Det er også tankevækkende at vide at Kina kun har én tidszone for hele sit store rige, men burde faktisk (i forhold til solen) være opdelt af 4 timer.

Hér på Djursland hvor jeg bor, burde vi kun være 42 minutter foran i forhold til Greenwich mean time. Hvor den kære danske hovedstad burde være 50 minutter foran.

Tankevækkende.

Studér selv nedenstående tidszoneskema over hele verden.

torsdag den 28. marts 2013

Snyd med SKALK (Mentale pindemadder # 11)

Du kender sikkert billedet med den kendte SKALK tidstavle.
Men havde du også tænkt over at du bliver snydt af perspektivet i billedet?

Hvad? Det lyder som en stor konspirationsteori som venter på at blive udfoldet.
Nej. Konspirationsteorien må desværre vente. I stedet har jeg en besynderlig observation omkring hvordan vores fornemmelse for perspektiv snyder os.

Jeg kiggede på SKALK billedet i dag (den hænger i vores køkken), og bemærkede for første gang noget underligt. Størrelsen på personerne på billedet er forkert. Perspektivet snyder.

Se på manden med hatten, jakkesættet og tasken i forgrunden (tæt på Bamse og Kylling). Han er lige knap ”200 år (2 linjer = 200 år på tavlen) høj”. Men kig på højden af personerne bagud i tiden. De følger ikke manden i forgrundens højde, relativt. De bliver nemlig højere og højere.

”Den sejrende JC fra jellingestenen”, med glorien (med fødderne på år 950) er på den anden side knap 400 år høj, og han er alligevel på højde med sine ”jævnaldrende”. Han ser bestemt ud til at være mindre end manden i forgrunden. Men slet ikke nok, relativt. Vi tænker ikke over at JC faktisk er dobbelt så høj som manden i forgrunden, relativt. Hvis vi tager JC og flytter ham ind i nutiden, og lader hans relative højde følge med ham, så vil han rent faktisk være så stor (se billedet til højre).

Nu forstår du hvor jeg vil hen. SKALK billedet giver os en fornemmelse af perspektiv. Men vores hjerne bemærker ikke at perspektivet er forkert, og derved også de relative størrelsesforhold.

Find så Solvognen (mellem 2000 f.v.t. til 1000 f.v.t.). Hvis vi lader den køre op igennem tiden (hvilket på tegningen må blive til ”ned gennem tiden”), vil I på nedenstående billede se hvor stor den egentlig ville være (relativt) i forhold til alle andre.

Går vi den modsatte vej bliver det også meget pudsigt. Tager vi fx Bamse og Kylling og placerer dem i deres relative størrelser i det gamle Grækenland (ca. år 400 f.v.t.) – en tid hvor de uden tvivl ville populære ud over al menneskelig forståelse, ja så er de nærmest nisser i deres relative størrelse til andre. De er næsten ikke til at se. (se udsnit af billedet nedenunder)


Der er mange andre sjove tankevækkende ting man kan få øje på, med det fejlagtige perspektiv. Fx er Keopspyramiden, relativt, (ca. 146 meter høj) højere end Eiffeltårnet (ca. 324 meter høj) – og der er masse af andre sjove eksempler.

Selvfølgelig er SKALK tegningen ikke nødvendigvis lavet med den tanke at dets billedperspektiv skulle være 100% korrekt. Men jeg synes alligevel at det er sjovt, at jeg selv havde kigget på tegningen igennem så lang, uden at opdage at jeg blev snydt af perspektivet i tegningen. Tankevækkende.

søndag den 24. februar 2013

Mikrobølgeovnen spøger igen

Jeg har tidligere prøvet at undersøge om mikrobølgeovnsopvarmet vand var dårligere at bruge til at vande karse med end vand opvarmet på en elkedel (se indlæg) – og om mikrobølgeovnsopvarmet vand derved var mere ”usundt”. 
Her testede jeg bl.a. 3 slags vand (alm. postevand, mikrobølgeovns opvarmet vand og elkedel opvarmet vand) på karse for at se om der var noget vand som karse ikke kunne gro med (eller groede dårligere med)

I mit tidligere pseudovidenskabelige eksperiment var der kæmpe forskel på om vandet var opvarmet af mikrobølgeovnen eller af elkedlen. Karsen ville simpelthen ikke gro hvis den fik vand som lige var blevet kogt i mikrobølgeovnen (og så kølet ned til 20 grader bagefter).
Interessant. Gjorde mikrobølgerne noget ved vandet? Noget ved de elektrisk ladede ioner/mineraler i vandet? Eller hvad skete der egentlig, og blev vandet mere ”usundt”?
En masse ubesvarede spørgsmål dukkede op. Spørgsmål som jeg ville prøve at dykke lidt længere ned i.

Så jeg prøvede igen med et lille forsøg.
Et forsøg med karse og forskellige typer vand.

Denne gang var jeg interesseret i to ting.
1. Er det de elektrisk ladede ioner (mineraler) i vandet som bliver påvirket af mikrobølgerne, og
2. Kan det mikrobølgeovnsopvarmede vand ”blive godt igen”? (eller gør mikrobølgerne uoprettelig skade på vandet eller ionerne/mineralerne?).

Eksperimentet
Lad os komme i gang.
Jeg prøvede derfor at gro karse med 6 forskellige typer af vand.
1. Alm. postevand (direkte fra hanen, ca. 5-10 grader celsius)
2. Alm. postevand som er blevet mikrobølgeovnsopvarmet (kogt), og derefter kølet ned til køleskabstemperatur (ca. 5 grader celsius)
3. Alm. postevand som er blevet mikrobølgeovnsopvarmet (kogt), og derefter kølet ned til frysertemperatur (ca.-18 grader celsius), og så derefter i køleskabet.
4. Demineraliseret vand (køleskabstemperatur) – demineraliseret vand indeholder ingen elektrisk ladede ioner/mineraler, kun ren H20.
5. Demineraliseret vand, som er blevet mikrobølgeovnsopvarmet (kogt), og derefter kølet ned til køleskabstemperatur.
6. Demineraliseret vand, som er blevet mikrobølgeovnsopvarmet (kogt), og derefter kølet ned til frysertemperatur (ca.-18 grader celsius), og så derefter i køleskabet.


Lige en hurtig kommentar til de 6 vandtyper. Type 1 og 4 er kontroltyperne. Dvs. vores standard postevand, og vores standard demineraliseret vand. Type 2 og 5 er begge mikrobølgeovns vand, men nedkølet i køleskabet efterfølgende – for at se om temperaturen i køleskabet er nok til at ”gøre vandet godt igen”. Og type 3 og 6 er også mikrobølgeovns vand, men efterfølgende nedfrosset til -18 grader, for at se om vi skal helt ud i kolde frostgrader før at vandet kan ”blive godt igen”.

Hvad tror du?
Hvilken type vand tror du karsen bedst kan lide? Vil karsen komme til at mangle vigtige mineraler/næringsstoffer ved det demineraliserede vand? Har fryseren gjort mikrobølgevandet ”godt igen”? Har køleskabet? Påvirker mikrobølgerne kun ionerne/mineralerne i vandet, og ikke selve vandet?

Inden jeg afslører mine resultater vil jeg lige dele to sjove observationer.

Ulækkert postevand fra fryseren
Postevandet, som blev mikrobølgeovnsopvarmet (type 3) og lagt i fryseren efterfølgende, fik et ganske ulækker hvidt grumset indhold. Hvad indholdet var, ved jeg ikke. Men det var kun type 3 vandet som fik dette grumsede indhold. (se billede ovenover til højre)

Lysegrønne fr
Der var en klar forskel på karse som fik postevand (type 1-3) og karse som fik demineraliseret vand (type 3-6). Nemlig at frøene på karse som fik demineraliseret vand, var meget mere lysegrønne og ”fine” i det. Næsten som om de var mere rene end dem som fik alm. postevand. (se billederne fra dag 3)

Resultaterne
Nåh, nu kan vi ikke vente længere. Hvilken type vand var så bedst?
Tja. Der var ikke noget der tydede på at nogle bestemte typer af vand var bedre end andre.
Karsen voksede ca. lige godt ved alle typer af vand, og karsen spirede ca. lige hurtigt ved alle typer af vand.
(jeg smagte ikke på karsen – så jeg kender ikke til smagsforskellene)

Konklusion
To ting er (næsten) sikre. Den påvirkning som mikrobølgerne har på postevandet, forsvinder ved at nedkøle vandet til blot køleskabstemperatur (i hvert fald hvis du spørger karsen!) og demineraliseret vand er formentlig lige så godt som postevand til at gro karse med.

Et spørgsmål som jeg ikke fik besvaret, men som jeg må have til gode er: ”Hvad er forskellen på postevand som bliver opvarmet af mikrobølger (og nedkølet til 20 grader) og efterfølgende brugt på karsen – og demineraliseret vand som bliver opvarmet af mikrobølger (og nedkølet til 20 grader) og efterfølgende brugt på karsen?” – Altså hvor begge typer af vand ikke får lov til at blive nedkølet over en længere periode (til fx køleskabstemperatur).

Fortsættelse følger.

Men lige for at slå én ting fast. Selvom karsen ikke gror særlig godt med bestemte typer af vand, og bedre med andre typer af vand, så fortæller det os stadig intet om i hvilket omfang mennesker har godt af mikrobølgeovnsopvarmet vand eller ej, eller om den type vand er ”sund eller usund” for os mennesker.