Det er nok de færreste almindelig dødelige mennesker som tænker over ovenstående i det daglige.
Men for nogen mennesker, er dette spørgsmål hverdagskost.
Der findes folk der har en tilstand som hedder ”synæstesi” – det er en tilstand, hvor der sker en sammenblanding af nogle af deres sanser.
Fx ser nogle synæstetikere en flot sort farve når de hører eller ser bogstavet ”A”. Andre synæstetikere ser måske lyserød. Det er nemlig ikke ens for alle synæstetikere.
Omvendt kan der være synæstetikere som får en smag af hvidløg i munden, når de hører ordet ”kontorstol”. Andre får måske smagen af jordbær når de hører en C-mol akkord.
… og man kunne blive ved.
Jeg hørte på et tidspunkt om en mand som fik smagen af gammel stærk ost i munden hver gang hans kærestes navn blev sagt – så han blev simpelthen nødt til at slå op med hende. Selvom hun måske var meget sød.
Det siges også at meget kreative mennesker har en lidt større tendens til at have synæstetiske tendenser. Bl.a. har flere komponister/dirigenter klaget over at musikerne, som spillede deres værker, spillede for alt lilla eller for rødt.
Men de fleste mennesker kender dog en smule til synæstesi i deres eget liv (i større eller mindre grad). Vi bliver næsten varme i kroppen af at kigge på en rød farve, og vi kan nærmest fornemme en svag kulde når vi ser farven blå. Når vi rækker ind efter nøglerne, under kommoden, lukker vi ofte øjnene - og nogle gange kan en stærk smerte næsten få en farve. Derudover kender vi også til begrebet ”blue notes” indenfor Blues musik (I got the blues!).
Men mange mennesker kan måske alligevel have svært ved at sætte sig ind i, at synæstetikere, som har tilstanden i svær grad, ser farver eller får underlige smagsoplevelser når de hører lyde m.v. Men i bund og grund er det ikke slet unormalt for vores hjerne at blande sanser sammen.
Lad mig give et eksempel.
Prøv denne lille test…
En flok rumvæsner er landet på jorden, og de har deres helt eget sprog og alfabet. I alfabetet har de bl.a. to bogstaver. Det ene bogstav hedder ”Buba” og det andet hedder ”Kiki”. Herunder er vist de to bogstaver. Men kan du gætte hvilket bogstav er ”Buba” og hvilket som er ”Kiki”? (svaret står under)
(Dette spørgsmål er blevet stillet til en del såkaldt ”ikke-synæstetiske mennesker” igennem tiden, og ca. 95-98 % af de adspurgte siger at det er ”stjernen” som er ”Kiki” og den anden som er ”Buba” – hvad syntes du?) Lidt synæstetiker er man vel altid!
”Kan du se pointen? Ellers trænger du godt nok til… høreapparat”
En god tryllekunstner vil altid smøge sine ærmer op inden det fantastiske tryllenummer udføres - bare sådan så man ikke mistænker ham for snyd. Det samme princip vil jeg prøve her. Jeg vil forsøge at gøre den verden du lever i "lidt mere fantastisk" uden at blande mystik, guder, magi eller ånder ind i det.
Lad os smøge ærmerne op!
Stjernerne
Kig op på funklende stjernehimmel (når det er nat, ellers får du ikke meget ud af det). Det ligner guldglimmer. Og selvom stjerner ikke er lavet af guld, så har de alligevel en sammenhæng med guld. Alt den guld du finder på jorden, er godt nok gravet op fra jorden, men den er skabt i stjerner langt borte, og for lang tid siden.
Tænk over det næste gang du køber en guldring eller et guldur. Det guld du kigger på, stammer fra en stjerne, som højst sandsynlig ikke findes mere (da den er eksploderet, og guldet derved spredt i rummet).
Er diamanten på min diamantring så også fra rummet? Ja og nej. Kulstoffet, som er det eneste råmateriale i diamanter, er lavet i verdensrummet, men selve sammenpresningen af kulstoffet, som blev til diamanten, er gjort under jorden, ved vulkaner. En sammenpresning som skete da lavaen blev presset op. Diamanter er så at sige en slags vulkanopkast (tvivler dog på at guldsmeden vil sælge diamanterne billigere af den årsag) - og en af grundene til at du ikke finder diamanter (naturligt) i Danmark.
Bliv ved med at kigge ud i rummet. Find Karlsvognen, og zoom godt ind på stjernen i den øverste bagende af vognen (se billedet, hvis du er i tvivl). Denne stjerne er 123 lysår væk. Dvs. sprang den i luften lige nu, ville vi først se eksplosionen om 123 år. Finder du Nordstjernen, er denne ca. 431 lysår væk. Hvis vi skulle opretholde et meningsfuldt ”pennevenskab” med væsner på planeter nær Nordstjernen, skulle vi vente minimum 431 år på at få sendt en e-mail af sted, og yderligere 431 år på at modtage svaret.
At kigge på stjernehimlen er som at gå på museum. Alle de stjerner vi ser på nattehimlen ser vi som de ser ud for mange år siden – den nyeste ca. 4 år siden (hvis vi ikke regner vores egen sol med), og andre ser vi som de så ud for flere tusinde år siden.
Det vil også sige at hvis rumvæsner fra en planet om Nordstjernen kiggede ned på jorden, lige nu, ville de se livet i år 1581. Kong Frederik d. 2 var konge i Danmark, Shakespeare ville have været født, men var ikke begyndt på at skrive nogle af sine kendte stykker endnu, og ironisk nok ville rumvæsnerne, igennem deres stjernekikkerter, kigge ned på Jorden som ikke en gang havde opfundet sin første stjernekikkert endnu (den blev opfundet ca. 27 år efter i 1608). Primitive "jordlinger"!
Liv efter døden?
Bestemt! Også liv før livet. Bare ikke helt som de fleste tror.
Det er fantastisk at tænke sig, at alle de legoklodser (atomer), som vi mennesker er lavet af, har været leget med før. Og som det er med legoklodser, kan den samme legoklods bruges til både brandbiler, rumskibe, heste og ”Mount Rushmore” (bare ikke på samme tid).
Kig på din krop… du består at tusindvis af atomer (legoklodser) som har været brugt til mange spændende ting før. Atomer i din hånd har måske været en del af et dinosaurøje. Atomer i dit hår, som frisøren netop har klippet af dig, har måske været del af en kendt historisk personlighed (Shakespeare?).
Det håndklæde du tørrer hænder i, består formentlig af atomer fra tusindvis af forskellige dyr og planter som har levet for mange millioner af år siden.
Det er også tankevækkende at vide at de legoklodser som netop nu er dig, snart bliver udskiftet. Eftersigende er det kun dine pacemaker celler i hjertet (dem som sørger for, at dit hjerte bliver ved med at ”tik-takke”) som forbliver de samme hele livet igennem. Resten af din krops legoklodser bliver løbende udskiftet til nye, og efter ca. hvert 7. år er du en person som består af helt andre legoklodser (næsten) end for 7 år tidligere - så hvem er du i grunden?
Når dine legeklodser bliver udskiftet, bliver de dele af andre mennesker, både nulevende men også kommende mennesker.
Når du en dag dør bliver de legoklodser som var dig, afleveret tilbage til naturen, og så kan de bygges om til andre livsformer.
Er det ikke fantastisk at tænke sig? Er det ikke næsten magisk og fortryllende? Er det ikke tankevækkende, hvor små vi er, og på samme tid, hvor meget vi helt naturligt "er en del af det hele"?
Så, liv efter døden? Ja da.
Konklusion
Det sjove er... man behøver slet ikke magi, guder, ånder og mystik for at gøre verden utrolig og fantastisk. Det er den nemlig i forvejen!
For ikke så lang tid siden spillede jeg Bezzerwizzer og fik spørgsmålet ”hvis du er født d. 26. juni, hvilket stjernetegn er du så født i?”
Hvis jeg skulle svare rigtigt, måtte jeg bevidst gætte forkert. Og ville jeg gætte rigtigt, var jeg nødt til at svare forkert.
Hvorfor? Fordi skaberne af Bezzerwizzer havde deres viden om stjernehimlen fra sladderbladene.
Bezzerwizzer-svaret, og det svar du vil finde i sladderbladene, var ”Krebsen”. Men det rigtige svar havde været ”Tvillingerne”.
Hvorfor? Fordi det som bestemmer hvilket stjernetegn du er født i, er hvilket stjernetegn/stjernebillede solen befinder sig i på dit fødselstidspunkt – og solen bevæger sig så at sige rundt på stjernehimlen og kommer derved igennem alle stjernebillederne i ”dyrekredsen” på et helt år. På billedet til højre kan du se hvor solen befinder sig på stjernehimlen d. 26/6. Hvilket stjernebillede synes du solen befinder sig i? Krebsen eller Tvillingerne?
Tankeeksperiment
Lad os gå lige til makronerne. Det jeg prøver at sige er, at ”folk er blevet snydt”. Igennem lang tid har astrologer snydt os, og fortalt os at vi var født i et stjernetegn som vi, for de flestes vedkommende, slet ikke var født i.
Prøv at tænk over hvor mange gange du, i løbet af dit liv, har fortalt folk hvilket stjernetegn du var født i? Hvor mange gange har du fået lagt et horoskop (enten for sjov eller i ramme alvor)? Hvor mange gange du har læst det du troede var dit ”ugens stjernetegn” i sladderbladene?
… og i alt den tid, har det formentlig være et helt forkert stjernetegn!
Tankevækkende.
Det er et af de største svindelnumre i nyere tid som jeg lige kan komme i tanke om.
Jeg har fx altid fået at vide at jeg var født i løvens stjernetegn (d. 4. August), men i en alder af 19 år fandt jeg ud af at det var løgn. Jeg var faktisk født i Krebsen. (se billedet til venstre hvordan Krebsen omfavner solen)
OK, Stefan. Hvorfor alt den forvirring? Hvorfor er stjernetegnene anderledes?
Meget enkelt. For ca. 2.500 år siden, hvor mennesker i den vestlige verden begyndte at beskue stjernehimlen og samle små uskyldige prikker (stjerner) i tegninger (stjernebilleder), så stjernehimlen ca. ud som den du kan læse om i horoskoperne. Altså, solen bevægede sig igennem de forskellige stjernebilleder ca. efter de tidspunkter som angives i horoskoperne.
Problemet er bare at intet forbliver det samme over tid. Det ved alle som enten har haft bil, børn, været ansat hos Vestas eller er gift. Stjernehimlen rykker sig nemlig en anelse i forhold til solen for hvert år. Dvs. den måde som stjernehimlen så ud på for ca. 2.500 år siden, er ikke den samme som den ser ud i dag. Alle stjernetegnene er rykket ca. en måned – og så er der kommet et nyt stjernetegn med, slangeholderen/slangebæreren.
Man kan så undre sig over hvorfor astrologer ikke har ændret datoerne for vores tids horoskoper, løbende. Men det var måske for oplagt?
Og nu sidder du og tænker. Jamen er det her noget nyt? Nej for Søren. Selv den kære Ludvig Holberg (født 3/12 – 1684) ville have været født i et andet stjernetegn end det astrologer prøvede at bilde ham ind. Se billedet til venstre, hvor du kan se hvor solen stod på hans fødselsdag. Lige midt i ”slangeholderen/slangebæreren”. Jeg kan høre den kære Ludvig vende sig i sin grav!
Eftertanke
Der er mange pudsige ting med astrologi, som folk ikke tænker over. Fx har de forskellige planeter deres betydning for dit personlige horoskop. Hvor er planeterne placeret og hvornår? Det skyldes at hver planet tilegenes nogle særlige egenskaber.
Men er det ikke sjovt, at tænke over, at den gang de vestlige stjernebilleder blev ”opfundet”, og astrologien født, kendte man ikke til alle planeterne i solsystemet.
Uranus var kendt i oldtiden, men man troede ikke det var en planet. Man fandt ud af at den var en planet i 1781. Neptun blev fundet i 1846 og Pluto (som ikke mere regnes for at være en ”fuldgyldig” planet – men blot en dværgplanet) i 1930. Dvs. 3 planeter som pludselig, udover at få et navn, skulle have givet en ”mening” som kunne indpasses i horoskoper – og nu bliver det for alvor rigtig sjovt.
Tag Mars for eksempel. En rød planet som fik sit navn efter den romerske krigsgud. Men pludselig tillægges planeten Mars en masse egenskaber som kommer fra den gud som planeten er opkaldt efter. Hvorfor? Nu symboliserer planeten pludselig aggression, mandlighed, vildskab osv. Men tænk sig hvis nu Mars i stedet var blevet kaldt ”Laura”, efter en lille stille rødhårede pige som altid var så sød og blid. Så havde planeten Mars i dag, i astrologiske sammenhæng, symboliseret blidhed, skønhed og måske passivitet – og mange mennesker havde blot syntes at Mars (planeten ”Laura”) var lig med blidhed, og ikke tænkt synderligt meget over det.
Tænk, vi kunne i dag have haft en ”Mænd er fra Venus, og Kvinder er fra Laura”. Især hvis Venus ikke var blevet kaldt Venus, men var for sin blå farve blevet associeret med royalitet, frihed og mandlighed (blot en tanke)
Det tvivler jeg på at særlig mange astrologer har overvejet.
I 1930, da Pluto blev fundet, skabte det røre i de astrologiske kredse. For nu skulle man finde egenskaber som kunne sættes på Pluto. Og hvad skulle det være for nogen?
Det stod jo ikke ligefrem skrevet i tydelig neon-skrift på planetens egen overflade. Så hvad gør man så? Man finder på egenskaber som man ”synes” den skal have, og bilder resten af verden ind at ”sådan ER DET BARE!”
Dette er en af de kæmpe forskelle på overtro/religion og videnskab. Overtro/religion prøver at diktere hvordan verden er (sådan er det bare!), og videnskab forsøger at finde ud af hvordan verden er (hvordan er det bare?)
Konklusion
Stjerner skal ses på den smukke (natte)himmel. Og deres placering i forhold til solen, skal ses ved at kigge op på himlen, og ikke ned i sladderbladenes horoskoper. Kigger man op, ser man hvordan tingene virkelig hænger sammen.
Astrologer er nogle af de mest underholdende mennesker at debattere med, for man får virkelig brugt sine lattermuskler – og denne humoristiske vinkel er meget vigtig at få med, for uden humor var livet ikke værd at leve.
Tak til alle I astrologer for jeres ekstremt humoristiske bidrag til denne verden.
Hvis der er nogle læsere som meget gerne vil have syn for sagen og se hvordan stjernehimlen (og solen) så ud da de blev født (læs: ”hvad er mit stjernetegn?”), så skriv en mail/kommentar til mig med jeres fødselsdato, år og geografisk placering i verden, så får I et billede af stjernehimlen, og solen, og så kan I selv vurdere hvilket stjernetegn I mener I er født i.
(eller se min film på YouTube hvor jeg går igennem hele året og dets stjernebilleder)
Nedenfor kan du læse hvilke tidpunkter solen befinder sig i et givent stjernebillede (læs: datoerne for dit RIGTIGE stjernetegn! – ikke at det har betydning for dit liv. Men alligevel, her er de)
Da jeg var barn gik min morfar meget op i at tælle ben på hestene på Otte Baches kendte billede af ”En kobbel heste ude for en kro”.
Hvorfor? Fordi der manglede nogle ben på nogle af hestene, og ”det var da lidt underligt”, syntes min morfar. (de 3 heste fra højre, tæl benene)
Sidenhen blev jeg, ligesom op i mod 80 % af den vestlige verden, gjort opmærksom på at der i Leonardo Da Vinci’s billede ”den sidste nadver” (fra filmen ”The Da Vinci code”) også var problemer. Til venstre for Jesus ser man pludselig en arm + hånd komme frem med en kniv i. Hvem var ejermanden (ejerkvinden?) til denne højrehånd. Kun to synlige personer på billedet er kandidater til at være ejermand for hånden. Men den ene skulle i så fald have en ekstrem lang arm, og den anden skulle være særdeles hypermobil for at kunne bøje sin arm og håndled i en sådan stilling.
Eller hvad med billedet af ”The Madonna with Saint Giovannino” hvor nogle mennesker påstår at det runde objekt ved jomfru Marias hoved er en ufo. Nedenfor, i højre side, er vist et andet maleri - eftersigende med en UFO på (hvis du spørger hardcore UFO-entusiaster)
Mange sjove billeder.
Udover billeder findes der også mange sære videoklip, som igennem tiden har fået et ry for at være underlige. Fx dette videoklip fra ”4 mænd og en baby” hvor der (ved ca. 35 sek.) eftersigende skulle stå en spøgelsesdreng bag gardinet. Et spøgelse som filmfolkene eftersigende ikke havde set før filmen kom ud. (eller var det bare en poster af drengen fra filmen E.T?)
Og hvor du troede at det ikke kunne blive mere mystisk end manglende hesteben, mærkelige højrehænder med knive, og gamle billeder af ufoer, drengespøgelser bag gardiner, så gør dig klar til at få dit livs chok.
Her kommer det.
Hvis du har Shrek eller andre af Dream Works’ film, har du sikkert også set deres intro.
En lille dreng kommer flyvende med nogle balloner, og lander på månen og starter med at fiske.
Nu kommer chokket! ”Hvor får han fiskestangen fra?”
Se video klippet her. Prøv at stop videoen løbende for at finde ud af hvor fiskestangen kommer fra.
Meget underligt. Måske havde han gemt fiskestangen i den 4. dimension! (læs mit indlæg ”Det perfekte gemmested”)
Har du svaret på hvor fiskestangen kommer fra? Så hører jeg gerne fra dig.
Men hvis jeg fortæller dig dét, bliver jeg nødt til at slå dig ihjel bag efter!
Nej ok, vi springer mafiametoderne over. Men er du på jagt efter det perfekte gemmested, så skal vi have åbnet op for nogle flere dimensioner.
Det siges at det perfekte gemmested er der hvor ingen ville overveje at søge – og det kommer til at holde meget godt stik her.
Men inden jeg kan fortælle dig hvor det perfekte gemmested er, skal vi lige dykke ned i et tankeeksperiment
Tankeeksperiment
Forestil dig Preben. Det er tændstikmanden du kan se på tegningen. Preben er en 2-dimensionel tændstikmand som lever på et stykke papir. Han er 2-dimensionel fordi han kun har en længde og en bredde. Havde han også haft en dybde, som vi andre har, havde han været 3-dimensionel. Men det har han ikke. Dvs. Preben er 100 % flad, så det er ikke overvægt og forhøjet bmi der er blandt Prebens største bekymringer her i livet.
Fordi Preben lever i en 2-dimensionel verden (papiret), er Preben en simpel mand. Havde Preben gjort noget ulovligt, og derved skulle i fængsel, kunne vi blot tegne 4 streger rundt om Preben. Så var han fanget. Prøv at tegne 4 streger rundt om dig selv (en slags ramme). Det vil du ikke blive fanget af, da du jo bare kan gå igennem den 4-stregede ramme. Du kan slippe ud af rammen fordi du har 3 dimensioner. Men det kan Preben ikke, fordi han lever i en 2-dimensionel verden. He is screwed!
Lad os tale med Preben. Allerede dér går det galt. For han kan høre os, men ikke se os, da vi befinder os ude i en dimension han ikke kender til. Preben kan jo nemlig ikke kigge ud af papiret! Hans verden ER papiret. Han må opleve en fornemmelse af at usynlige væsner taler til ham.
Men lad os forsøge at forklare Preben hvad en kasse er. Preben ved ikke hvad en kasse er, for den kan ikke eksistere i hans 2-dimensionelle verden. Han kender, i bedste fald, kun til firkanter, og de er kun ”kasse-wanna-bees”. Men som den moderne handyman også ved, kan alt klares med vold. Derfor prøver vi at presse en kasse ind i Prebens verden.
Men ligegyldig hvor godt vi presser, vil kassen hele tiden stikke ud på hver sin side af tegningen, og Preben vil kun se den del af kassen som skærer igennem hans verden. En firkant. Preben ser altså kun en firkant.
Stefan? Gemmested?
Ja ja. Jeg kommer til det.
Lad os prøve et sidste forsøg til at få Preben til at forstå hvad en kasse er. Vi tegner en kasse i hans verden. Denne gang er der ikke noget som stikker ud. Problemet er blot, at selvom den fine tegning vi har lavet i vores øjne ligner en kasse, ligner det, for Preben, bare 3 figurer sat sammen. Nemlig en firkant, og 2 rudeformede firkanter (rhomber). Og hvor vi godt ved, at der skal være 90 graders vinkler i alle kassens hjørner, ja så kan Preben kun tage sin vinkelmåler fra 6. klasse frem og sige: ”Kære venner. De her vinkler er altså ikke alle 90 grader. Jeg har fundet nogle som er 45 og et par stykker som er 135 grader”.
Vi giver op. Vi kan ikke rigtig få ham til at forstå hvad en kasse er for noget. Det er som at forklare en blind hvad farven rød er.
Lad os prøve noget andet.
Preben skal nu løbe 20 meter på tid – mens hans kæreste Prebina kigger på (hun er ligeså grim som Preben! Derfor har jeg ikke tegnet hende). Normalt vil han bare løbe langs papiret i en lige linje fra 0 meter mærket til 20 meter mærket, og så var dét det. Men da vi kender til gevinsten af at kunne imponere sin kæreste vil vi hjælpe Preben lidt. Vi bøjer papiret! Preben og Prebina kan ikke se at vi har bøjet papiret, da de ikke kan se den dimension papiret er bøjet i. Men det kan vi.
Vi kan også se, at når vi har bøjet papiret er der faktisk kun få millimeter fra 0 meter mærket til 20 meter mærket, da de jo ligger næsten oven på hinanden (se selv), selvom der stadig er 20 meter for Preben i en lige linje på papiret.
Så vi beslutter os igen for at bruge handymandens gyldne sætning, ”brug vold til at løse problemet”, vi trykker nemlig Preben igennem papiret fra hans oprindelige udgangspunkt til at stå på den anden side af det foldede papir (her ved 20 meter mærket). For os, som kan se den 3. dimension, er der ikke noget underligt i det. Preben har, i vores øjne, kun flyttet sig 1 millimeter. Men for Prebina (og hun er virkelig ikke særlig køn), som har stået og kigget på, er det ganske angstprovokerende. Hun har lige stået og set Preben blive væk en kort stund (fra 0 meter mærket) til pludselig at dukke op ved 20 meter mærket – en tilbagelægning af de 20 meter på ingen tid, uden brug af doping!
Det kan hun ikke fatte. Men som de siger i Danske Spil reklamerne, ”der er så meget kvinder ikke forstår”.
Eftertanke
OK. Nu kommer det perfekte gemmested (snart).
Vi kan alle se princippet i at Preben og Prebina er uvidende om den 3. dimension, som vi andre tager for givet. Men forestil dig så 4. dimensioner. Forestil dig at der er en 4. dimension, som vi væsner med 3 dimensioner ikke kan se. Forestil dig hvordan væsner i den 4. dimension kunne bøje vores verden (som vi bøjede Prebens papirverden), og tage os fra et punkt til et andet på ingen tid. Fx fra jorden til fjerne galakser. Afstande som vi må synes er lysår fra hinanden, men som væsner i den 4. dimension blot vil grine af og tænke "Tumper! Der er jo kun få millimeter mellem jer og de fjerne galakser". Det er sådanne koncepter fysikere i jævn tale mange gange kalder ”ormehuller”.
Lyder det underligt? Så prøv at få syn for sagen ved at kigge på figuren til højre. Det er en ”tesseract”. Tænk tilbage på eksemplet med kassen som vi tegnede i Prebens verden. En tesseract er sådan en kasse fra en 4-dimensionel verden ville se ud, hvis den blev tegnet i en 3-dimensionel verden. Igen skal du forestille dig at alle vinklerne i kassen er 90 grader i en 4-dimensionel verden. Men kan du forestille dig det? Føler du dig ligeså dum som Preben?
Jeg gør i hvert fald.
(men dum på en "hold op hvor er verden fantastisk" måde)
Konklusion
For Preben var det perfekte gemmested i den 3. dimension. Vi kunne hive Preben ud og gemme ham, 1 millimeter hen over hovedet på sin kæreste, uden at hun ville lægge mærke til det.
Det perfekte gemmested for os mennesker er så i den 4. dimension. Her kunne vi også gemme os lige ved siden af ”den som skal finde”, uden at vedkommende kunne se os. Samme princip som med Preben.
Indrømmet. Den 4. dimension er nok ikke lige det sted hvor mine børn kommer til at lege gemmeleg i den nærmeste fremtid.
Men er det her med 4 dimensioner bare tankespind eller findes der virkelig en verden med 4 dimensioner?
Tjaa. Dit gæt er så godt som mit. Men der er fysikere som mener at flere spørgsmål omkring vores verden kan besvares hvis hele universet består af 11 (eller flere) dimensioner.
Meget underligt og uforståeligt. Men tankevækkende!
(det bevægende billede viser hvordan det i en 3-dimensionel verden ville se ud, hvis den 4 dimensionelle tesseract blev roteret rundt og sig selv)
Jeg hørte på et tidspunkt om en mand som fik smagen af gammel stærk ost i munden hver gang hans kærestes navn blev sagt – så han blev simpelthen nødt til at slå op med hende. Selvom hun måske var meget sød.
