Hvis der er noget vi mennesker hungrer efter, er det ”mening”.
Mening er et ufattelig indgroet koncept i vores hoveder.
Prøv at tænk over det…
Jeg er sikker på, at hvis man spurgte folk hvad de 3 vigtigste spørgsmål her i livet var, ville spørgsmål som ”hvad er meningen med livet?” eller ”hvad er meningen med universet/det hele?” komme frem.
Jeg er sikker på, at hvis man spurgte folk hvad de 3 vigtigste spørgsmål her i livet var, ville spørgsmål som ”hvad er meningen med livet?” eller ”hvad er meningen med universet/det hele?” komme frem.
Hvis du hører om en mor og hendes 3-årige barn, som er
blevet kørt ned af en spritbilist, vil du, som de fleste, sikkert sige ”det’ jo
meningsløst”. Ser man et maleri eller en film man ikke bryder sig om, er det
mange gange fordi man syntes ”det/den ikke gav mening”. Eller også har de
fleste danskere hørt sig selv tænke ”jeg vil helst have et meningsfuldt job”.
Men det stopper ikke dér. Den måde vi opfatter verden har
også et omdrejningspunkt omkring mening. Jeg kunne fx vælge at skrive: ”Horvadn
kna dte vræe ta du kna lsæe dnnee hre stænnig?” Langt de fleste mener godt, at
kunne læse noget ud af denne omgang volapyk. Men det er kun fordi folk
grundlæggende tror, at der nok er en mening med sætningen, og derfor ser folk
ikke så meget på de enkelte bogstaver, men kigger efter de mere meningsfyldte
helheder, ordene. Der er kun ét rigtigt ord i sætningen, men vores hjerne er
ligeglad. Den er konstant på jagt efter mening, og med lidt bogstavleg, kan vi
få byttet rundt på bogstaverne så mening kommer frem.
Prøv fx at husk på flg. bogstavrække: ”A-B-C-T-D-C-D-S-B-I-B-M-W-O-W-I-S”.
Det er svært at huske en sådan række af mange forvirrende små bogstaver. Men
fik du serveret bogstavrækken lidt anderledes, dog stadig med de samme
bogstaver, ville det være meget nemmere; se her: ”ABC-TDC-DSB-IBM-WOW-IS”.
Samme bogstaver, men sat sammen i nogle kasser som giver mening, og så er det
pludselig noget nemmere at huske.
Vores hjerne elsker at tænke i "kasser" (som ovenstående) og der er én ting som vores
hjerne hele tiden er på jagt efter: ”mening”. Og vi spørger hele tiden os selv:
”Hvad giver mening?”. Giver det mening at arbejde 60 timer om ugen? Giver det
mening at min ægtefælle døde? Giver det mening at købe nyt hus? Meningstænkning avler kassetænkning.
”Mening” hjælper os i mange henseender af livet, men det er
også en antagelse der kan få os ud i uføre. For det her med at ting skal give
mening, og at der er en mening med livet, er en idé vi mennesker har skabt i
vores egne hoveder. Der er ingen der siger, at noget som helst i verden har
mening. Men hvis vi pludselig ikke oplever mening, bliver vi forvirret, og i
værste fald kan meningsløshed føre os ud i værre ting som depression, og
manglende livslyst.
Nogle gange kan det være en god medicin til mange af ens
problemer i livet, at stoppe op og tænke: ”Behøver det at give mening det jeg
gør nu?” – Nogle gange skal man bare kaste sig ud i livets ”meningsløshed”.