D. 1. maj fejres traditionelt arbejderne, fagforeningerne, "den danske model" og det vi i daglig tale kalder de ordnede og organiserede forhold på arbejdsmarkedet.
Og her er den overenskomstbestemte løn for mange arbejdere kronen på værket.
Men hvis du tænker over det er overenskomstbestemt løn i princippet karteldannelse på arbejdsmarkedet – en art kartel som de fleste af os synes er okay.
Men pudsigt nok er overenskomster for lønmodtagere fuldstændig identisk med kartelprincippet.
Tankeeksperiment
Prøv at tænk over det. En fagforening aftaler blandt sine medlemmer hvilken afregning de skal have for deres arbejdskraft – dette aftales formelt også med arbejdsgiveren, men i princippet kan arbejderne strække hvis de (flertallet) ikke er tilfredse med overenskomsten. Et kartel er når leverandører aftaler priser mellem hinanden - hørte jeg dig tænke "overenskomst"?
I princippet er fagforeninger og karteller meget lig hinanden. Vi sælger alle vores personlige arbejdskraft til nogle andre på en eller anden måde. Fx kan en murer sælge sin arbejdskraft som fastansat til en murermester – men i det tilfælde må mureren ikke selv bestemme sin løn (læs: sætte den ned hvis han vil konkurrere for at få jobbet).
Omvendt kan mureren vælge at etablere sin egen enmandsvirksomhed og sælge den samme arbejdskraft til samme murermester – men til en pris som i princippet er lavere end den fastansatte murer. Uden at det giver problemer. For nu er det jo pludselig lovlig fri konkurrence.
I det første tilfælde (lønansat) ville mange arbejdere hive mureren igennem nogenlunde det samme helvede som hovedrollen i filmen "Kartellet" bliver slæbt igennem for at sælge sin arbejdskraft billigere end de andre murere ("en skruebrækker2, "en skurk"), men i det andet tilfælde ville mange se skævt til en murer som solgte sit arbejde for dyrt ("han er nok med i et kartel" eller "de murere har det for godt når de ikke har brug for at slå af i pris").
Det pudsige er at mureren og arbejdet som gøres er det samme, ligegyldig hvordan arbejdskraften bliver solgt, men i det sidste tilfælde er der grobund for at lave en film om alle dem som aftaler for høje priser mellem hinanden og "hvor er det dog forfærdeligt". Og i det første tilfælde skal vi bare slå op i en af de mange socialistiske sangbøger og så støder vi på op til flere heltekvad om "de gæve arbejdere der forsøger at forhøje deres arbejdshonorar!.
Når en byggeleverandør prøver at konkurrere på frie vilkår i filmen Kartellet, så er han en helt (og kartellet er skurken).
Hvis han derimod havde været en medarbejder der gjorde det samme, så var han en skurk (og fagforenings'kartellet' som forsøgte at stoppe ham, var helte).
(og hvis en restauratør i Vejle prøver at konkurrere frit ved at tegne en overenskomst med ”den forkerte” arbejdsgiverforening, er han også en skurk).
Meget pudsigt.
Eftertanke
Vi kunne trække en parallel til folkeskolen. Kan du huske i folkeskolen hvordan de arbejdsomme og ambitiøse elever mange gange blev drillet og mobbet – de blev kaldt stræbere, morakker, eller hvis det gik vildt for sig, lærerens kæledække. Her skulle man passe på med ikke at ”rage for højt op”.
Da man så senere kom på universitetet eller anden højere læreanstalt var det hele ændret. Her blev der taget afstand til de studerende som ikke gjorde særlig meget ud af deres studie – de var taberne, dem man bare ventede på ville falde ud af studiet, eller endnu vigtigere, dem man helst ikke ville være i gruppe med.
Pudsigt hvordan noget er på mode ét sted, og dybt usmart et andet sted.
Konklusion
Jeg har stor respekt for det som fagforeningerne har gjort for det danske samfund igennem tiderne. Men det hele kan også blive for firkantet med overenskomster, regler og repressalier med blokader hvis man ikke følger fagforeningskartellets regler.
Der er desværre folk som hæmmes og kommer i klemme af karteldannelse - både på lønmodtagersiden og virksomhedssiden. Forestil dig en arbejdsløs person der har passeret de magiske 2 års dagpenge. Vedkommende er desperat for at få et job. Men vedkommende har ikke muligheden for at konkurrere på frie vilkår for at få et job. Den arbejdsløse må ikke tilbyde sin arbejdskraft 20% billigere end sine konkurrent-lønmodtagere. Husk at denne reducerede løn ville være langt højere for den arbejdsløse end kontanthjælp – og selv om vedkommende gjorde dette, var der ingen arbejdsgiver som måtte tage imod hans arbejdskraft.
Jo, kun hvis den arbejdsløse får en enmandsvirksomhed med CVR nummer – så er det OK.
Logik er nogle gange noget underligt noget.
Den arbejdsløse står her i en lige så hjerteskærende og håbløs situation som hovedrollen i filmen Kartellet, der bare gerne vil konkurrere på frie vilkår med sine konkurrenter, om de måtte være honoreret pr lønseddel eller faktura.
Men der skal åbenbart ikke så meget til før man går fra at være skurk til helt.
