fredag den 31. maj 2013

Say no to gays in the military! (mentale pindemadder #13)

- And lose to the red coats 

USA har siden 1942 bandlyst homoseksuelle i militæret, og i 1944 og 1947 blev militærets foragt for homoseksuelle cementeret med flere regulativer om hvordan homoseksuelle kunne nægtes at tjene i militæret, og kasseres på session pga. af deres seksualitet. 

Flere højreorienterede amerikanere har siden dengang haft mantraet ”Say no to gays in the military”. Det er først i 2010 at en amerikansk præsident har forsøgt at fjerne bandlysningen af homoseksuelle i hæren. Barack Obamas lovforslag om at fjerne bandlysningen trådte officielt i kraft juli 2011.

Tilbage til anekdoten.
Heldigvis (for amerikanerne) var der ikke den samme foragt for homoseksuelle i tiden omkring USA’s fødsel. Havde det ikke været for en helt særlig homoseksuel mand, på et helt særligt tidspunkt i USA’s historie, havde der måske slet ikke været et USA, som vi kender det, i dag.

Tilbage i 1777, da George Washington og hans primitive soldater i ”the continental army” kæmpede mod verdens mest sofistikerede hær ”The red coats” (alias englænderne), var amerikanerne op imod overmagten.

Men heldigvis havde amerikanerne et hemmeligt våben, nemlig Friedrich von Steuben. Han var en preussisk (homoseksuel) militærmand som var taget til de vestlige kolonier i Amerika for at melde sig under George Washingtons faner i Valley Forge, gratis. Friedrich var manden som fik sat skik på den kontinentale hær. Han fik indført taktik, militære øvelser og disciplin overfor den primitive og haltende hær af frivillige. Friedrich von Steuben er ofte blevet tilskrevet en stor del af æren for at den kontinentale hær tilbage i slutningen af 1700-tallet havde en chance mod den engelske overmagt.

Dette er et lille faktum som de homoseksuel-afskyende grupperinger i USA ofte glemmer.

USA er ofte rigtig gode til at hædre deres historiske helte. Men her er én amerikansk helt af den helt store kaliber som de åbenbart (bevidst/ubevidst?) har glemt.

Tankevækkende...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar