Det er altid potentielt tankevækkende at forsøge at tage imod råd fra personer som man normalt ikke tager imod råd fra.
Jeg hørte på et tidspunkt om møbelbyggere som tog imod råd fra "satellit-fysikere" i spørgsmålet: ”Hvordan kunne man OGSÅ stabilisere en stol?” Det skal siges at disse fysikere havde været med til at bygge Ørsted satellitten, som kræver stor stabilitet i rummet. Måske kunne grænsepolitiet få interessante råd fra computere-hackere (hvordan ”kommer man ind?”), og måske var der et par ting som finanseksperter kunne lære af parterapeuter. Hvilken verden er egentlig mest kompliceret? Parforholdets verden eller finanssektoren?
Men hvad med arbejdsløse og værdipapirsinvestorer?
Hvilket råd ville en arbejdsløs person få fra en værdipapirsinvestor?
Hvilket råd ville en arbejdsløs person få fra en værdipapirsinvestor?
Tankeeksperiment
Når man tænker over det er det egentlig ret pudsigt at de fleste (danske) mennesker går efter 37-timers jobbet, som i samme sætning benævnes som ”det sikre valg”. Hvorfor er det pudsigt? Jo, for hvorfor synes man at en enlig kilde til penge er det sikreste?
Når man tænker over det er det egentlig ret pudsigt at de fleste (danske) mennesker går efter 37-timers jobbet, som i samme sætning benævnes som ”det sikre valg”. Hvorfor er det pudsigt? Jo, for hvorfor synes man at en enlig kilde til penge er det sikreste?
Hvis du går til en ekspert investor vil denne for det meste
fortælle dig at det mest sikre, rent økonomisk, er at sprede dine risici.
Altså, læg ikke alle æg i samme kurv. Sæt nogle penge i valuta, nogle i aktier,
nogle i futures, nogle i obligationer, og spred dig ud over forskellige
brancher osv.
Men du lægger jo netop alle æg i samme kurv når du som lønmodtager vælger
fuldtidsjobbet på 37 timer. Her vælger du én branche, ét stykke ”værdipapir”
(dit job) – én økonomisk kilde, og hvis du mister den har du intet.
Der er dog få investorer som mener det er OK (nogen gange) at lægge alle
æggene i samme kurv, fx Warren Buffett, og han har jo egentlig klaret det
temmelig godt. Men lad os se bort fra ham.
OK. Lad os prøve, som alm. arbejdsomme mennesker, at tage
imod det klassiske investorråd, nemlig, spred dine risici. Hvordan ville det råd udmønte sig for en ”pseudo-lønmodtager”?
Jo, i stedet for ét fuldtidsjob skal du sørge for flere små
indtægter som spreder sig over forskellige typer af indtægt (fx salg eller
serviceydelser), fra forskellige brancher, og med forskellige sæsonfølsomhed
(limonade og alpehuer sælges typisk ikke samtidigt). Find ud af hvad du er god
til og tænk over hvordan du kan tjene penge på det.
Her er en liste over forslag på små ting du kunne tjene
penge på (hvis du har de påkrævede evner).
Vinduespudsning, aerobicinstruktør, køb brugte varer og sælg
dem igen (opkøb dødsbo eller konkursforretninger m.v.), slå græs for naboen,
handy work i nabolaget, zumbainstruktør, frokostordninger for de lokale erhverv
(læs: sælg frokost til deres medarbejdere), rengøring, brug 1 time om dagen på
at deltage i internetkonkurrencer, lav hjemmesider, kirkesanger om søndagen,
udlejning af trailer (eller andre ting), optræd med musik, vask biler, sælg frugt eller anden
naturressource fra haven, arbejd som bogholder for selvstændige ½ time om ugen
pr kunde (kassekladder!), skovl sne for de lokale grundejerforeninger (årlig
stabil indkomst), osv. osv. osv.
Ovenstående er blot få forslag. Listen kunne gøres meget længere – og vil også variere af hensyn
til den enkelte persons evner.
Prøv så at pluk ud i listen og find ud af hvor mange penge
du kan tjene på at gøre de enkelte opgaver. Det er formentlig ikke særlig meget
du vil tjene, hvis man ser på den isolerede opgave. Men når du har fundet en
masse forskellige opgaver, vil du til sidst sammenlagt have fundet dig det som
svarer til en 37 timers arbejdsuge med tilsvarende løn, fordelt på måske 10-40
forskellige opgaver/indtægtskilder.
Fordelen, som investoren vil fortælle dig, er at dine risici
er spredt. Dvs. mister du dit 2 timer/uge zumbainstruktør job, eller dine 3
timer/uge vinduespudser opgaver, så gør det ikke så ondt som hvis det var det
eneste du lavede.
Eftertanke
En spredning af arbejdsopgaver vil også give en adspredende arbejdsdag, og derudover er der også mange skattetekniske fordele.
Med ovenstående ”multiarbejde” vil du skulle nedsætte dig
selv som selvstændig og få dig et SE-nummer. Og med det ville du kunne trække
en masse ting fra i din indkomst fra de forskellige arbejdsopgaver, som du ikke
ville kunne gøre hvis du var alm. dødelig fuldtidsansat. Fx ville du som delvis
handyman kunne trække indkøb af værktøj fra, og trailerudlejeren vil også have glæde af
traileren rent privat. Hvis du også gør rent, vil rengøringsartikler kunne
trækkes fra. Men også ting som kaffe, benzin, kontorartikler og masser af andre
ting som du også kan få glæde af i dit private liv, vil du kunne trække fra.
En fordel som lønmodtagere ikke har.
Konklusion
Det er formentlig ikke alle som ville stille sig tilfreds
med sådan en type arbejde. Særligt hvis vedkommendes personlige interesser ikke
kunne forenes med de småopgaver som kunne udføres.
Men man kunne godt forestille sig at der var mennesker som
hellere ville leve en sådan adspredende hverdag/arbejdsdag end at gå arbejdsløs
på fjerde år.
Det lidt alternative råd, fra den finansielle sektor, er hermed givet videre til alle
jobcentre, A-kasser og arbejdsløse i Danmark.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar