Men først… et hurtigt, og potentielt ledende, spørgsmål.
Hvilken slags væske tror du karse gror dårligst i?
A. Alm. postevand fra vandhanen?
B. Danskvand?
C. Vand som er kogt på en elkedel (og bagefter er kølet ned til stuetemperatur)
D. Rødvin
E. Vand som er kogt i en mikrobølgeovn (og bagefter er kølet ned til stuetemperatur)
B. Danskvand?
C. Vand som er kogt på en elkedel (og bagefter er kølet ned til stuetemperatur)
D. Rødvin
E. Vand som er kogt i en mikrobølgeovn (og bagefter er kølet ned til stuetemperatur)
Inden du får svaret skal jeg lige gentage at dette indlæg handler om mikrobølgeovne.
Når vi bruger en mikrobølgeovn til at opvarme vores mad, ja så opvarmer vi maden på en lidt anden måde end når vi fx sætter maden i den alm. ovn. Men er der nogen forskel? En bagt kartoffel opvarmet i en ovn eller i mikrobølgeovn smager vel af den samme, og bliver varm begge steder, eller hvad?
Måske. Men der er faktisk forskel på at opvarme mad det ene og det andet sted.
Man har før prøvet at vande planter med vand som har været opvarmet (og derefter kølet) i mikrobølgeovn.
Det lyder da harmløst, ikke?
Problemet er bare at planterne hader vandet som er opvarmet i mikrobølgeovnen. Mange planter dør simpelthen.
OK… måske skyldes det at vandet har været opvarmet?
Nej. For i selv samme forsøg har man forsøgt at vande blomsterne med vand kogt op på en elkedel (og så kølet ned). Dette vand kan planter lide lige så godt som alm. vand fra hanen.
Eksperiment

Her ser du resultatet. Rødvin var det mest karsedræbende. Her ville karsen slet ikke slå rødder (indrøm det – du regnede med at svaret var ”mikrobølgeovnsvand”, ikke? Snydt). Derefter kom vandet fra mikrobølgeovnen. Noget af karsen kunne godt slå rødder i dette vand, men ville karsen vokse i vandet…?
Nej. Ikke særlig godt i hvert fald.
Danskvand, el-kedelvand og alm. postevand var nogenlunde lige godt. Karse i danskvand, ser dog ud til at gro højere end de to andre. (CO2 i danskvand. Planter bruger CO2 til fotosyntese. Måske en årsag?)
Meget tankevækkende.
Man skal selvfølgelig passe på med at konkludere at mikrobølgekogt vand også er farligt for mennesker. For i princippet kunne det jo være, at mikrobølgeeffekten kun havde en skadelig virkning på vand når vandet skal bruges i fotosyntese (til planter). Men omvendt kan man heller ikke påstå at mikrobølgekogt vand er ufarligt for mennesker.
Hvis vi kunne udlede at det som er farligt for karse og planter også er ligeså farligt for mennesker, ja så var rødvin jo også langt mere farligt end mikrobølgekogt vand – og rødvin er vi mange der drikker i afpassede mængder uden at det direkte slår os ihjel (som med karsen). Danskvandet fik karsen til at gro højere. Det har heller ikke hjulpet min kæreste som har drukket danskvand i mange år, og er stadig ca. 155 cm høj.
Jeg synes det er meget tankevækkende at mikrobølgekogt vand har den effekt. For noget må mikrobølgeovnen jo gøre ved vandet som elkedelen ikke gør.
Men hvis mikrobølgeovnen har disse virkninger på vand (og indirekte på karse), så er det jo tankevækkende at tænke over hvor mange ting vi mennesker bruger mikrobølgeovnen til. Fx varmer mange forældre brystmælk/modermælkserstatning, til børn, op i mikrobølgeovn. Men også ældre svagelige mennesker som får leveret mad for 1 uge ad gangen er overladt til at opvarme den i mikrobølgeovnen.
Konklusion
Jeg vil/kan selvfølgelig ikke, ud fra vores karseforsøg, konkludere at mikrobølgekogt vand eller mikrobølgeovnsopvarmet mad er farligt for mennesker. For der kunne være andre grunde til at karsen ikke brød sig om vandet. Fx at mikrobølgevandet bliver ubrugeligt til fotosyntese (af årsager jeg ikke kan gennemskue) eller at bestemte mineraler i vandet muligvis ødelægges af mikrobølgerne, e.l.
Hvis nogen vil kopiere mit forsøg skal I være velkomne. Det er ret simpelt og giver resultater inden for 8 dage. Perfekt til fysik/kemi undervisningen.
Hvis jeg skulle gentage forsøget ville jeg også teste med demineraliseret vand (som er rent H2O), og sterilt saltvand (som min kæreste fx bruger til sine kontaktlinser). Skyldes karsemordet måske en ændring af mineralindholdet i vandet?
Derudover ville jeg også bruge mikrobølgekogt vand, som bagefter blev frosset til is, og derefter kogt på en elkedel. Indenfor visse alternative retninger tror man, at vand har en form for hukommelse, som bliver ødelagt af fx at nedfryse og genopkoge vand. Så kunne vi også få afprøvet denne pudsige påstand.


Der er mange spændende eksperimenter at lave.
Men én ting er sikkert… Der er mange ting vi ikke ved om mikrobølgeovnens påvirkning på maden.
Og det er tankevækkende!
(hvis der er læsere som har andre eksempler på mad/væsker/andet som bliver ødelagt, eller bliver påvirket på underlig vis af at komme i mikrobølgeovn, så er jeg meget interesseret i at høre det)
(skulle der være læsere som har bud på hvorfor vandet bliver ”underligt” af at blive kogt i mikrobølgeovn, er jeg også meget interesseret i at høre det)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar