Når rød, ikke er rød – farver snyder!

Farver er ikke hvad de har været. Hvis de da nogensinde har været det. Lad mig prøve at kilde din forståelse for hvad farver er – og vise dig hvordan farver snyder.

Vi er nogen (deriblandt moi) som har det lidt svært med farver. De 2 billeder du kan se herunder er taget fra Ishiharas farveblindtest. Mange mennesker vil påstå at de kan se tal i hvert af de runde felter – jeg kan ikke. Jeg tror at folk som kan se tal, skulle overveje at få deres øjne tjekket. Der er åbenlyst noget helt galt med dem. ;-)

 

Men én ting er farveblindhed (i forskellige sværhedsgrader). Noget andet er at farver dybest set er noget mystisk noget. Selv for den ”ikke-farveblinde” person.

Sommerfugl

Der er flere forskellige sommerfugle med mange farvestrålende farver. Her ses sommerfuglen Morpho Rhetenor med sin fantastiske blå farve. Men faktisk er den ikke blå. Eller rettere. Den er blå og ikke blå på samme tid. Forvirret?

Den er blå ved, at du med dine øjne ser en blå farve. Men dens vinger indeholder ikke et gram af nogen form for blåt pigment. Det sjove er, at hvis du sætter en lille dråbe vand på dens vinger, får vingen en grå/grøn (synes jeg det ligner) farve.

Grunden til at sommerfuglen ser blå ud, er pga. et ocean af små lameller som sidder på en bestemt måde på den. Lamellerne er vanvittig små (nanostørrelse) og i sig selv noget nær farveløse, men de sidder med en afstand til hinanden som gør, at det lys som reflekteres fra sommerfuglen ser blåt ud. Hvis vi sætter en dråbe vand på dens vinge ændres afstanden mellem lamellerne og det lys som reflekteres bliver grønt. Havde lamellerne haft en helt tredje afstand til hinanden, havde sommerfuglen haft en helt tredje farve.

Det er tankevækkende at tænke sig, at hvis vi mennesker nu kunne kopiere sommerfuglens egenskab, så kunne vi lave farve, uden at bruge en eneste dråbe farvepigment. Nanoteknologi. Tænk over det Flügger!

Maling

Og når vi taler om Flügger. Hvis du køber en bøtte rød maling. Så vil du også forvente at en halv bøtte rød maling også ville være rød, og en kvart bøtte rød maling ligeså. Men det tankevækkende er, at hvis du begynder at gøre ting mindre og mindre, så ændrer de til sidst farve. Hvad?

Guld

Du hørte rigtigt. Tag noget guld for eksempel (sådan lige hvad du har i lommerne). Hvis du spørger mine børn er guld ”guldfarvet”. Men hvis du begynder at skære guldstykket over i mindre og mindre og mindre og mindre dele, så vil delene på et tidspunkt, når de når nanostørrelse, begynde at skifte farve. Guldet når på sin færd nedad i størrelse at få flere forskellige farver, bl.a. blåt og rødt, og til sidst gennemsigtigt (som glas). Men Stefan… er det ikke bare fordi guldet bliver så småt, at vi ikke kan se det? Nej. For tog vi en masse nanostørrelse guldstykker og satte dem sammen, så ville de ligne glas. Du kunne altså lave et vindue, som man kan kigge igennem, ud af guld! (i princippet)

Når en ting kommer ned på nanostørrelse (1 nanometer = tykkelsen på et hår skåret over i ca. 100.000 lige store dele) bliver det underligt. Dets egenskaber bliver underlige, og dets farve bliver også underlig/anderledes. Det er samme princip som med sommerfuglens lameller – når ting bliver virkelig små reflekteres lyset anderledes på dem. De ændrer altså farve.

Her er et par gode eksempler. Nedenstående glaskolber indeholder det samme stof. Men stoffet har forskellig størrelse i hver glaskolbe (dets molekyle/krystalstruktur). Det gør at det samme stof har forskellige farve.

Men farve er mere underligt end det.

”Den politiske lysskala”

Når vi ser, med vores kønne øjne, kan vi kun se det lys/farver som har en bølgelængde mellem ca. 390 nanometer (som er violet) til ca. 750 nanometer (som er rød). Ligesom med politik hvor kan man befinde sig langt til højre, langt til venstre, og alle mulige steder midt i mellem, gælder samme princip med lys. Vi kan tale om, at der findes en ”politisk lysskala”. Vi mennesker ligger lidt til højre for midten, hvad angår det vi kan se med vores øjne (se billedet – kig efter det meget lille område som hedder ”Visible”). Og når man ser det i forhold til de mange former for lys der findes, er vi, som du kan se, egentlig ret synsmæssigt handicappede. Jeg vil gå så langt som at sige at vi mennesker er 98-99,99% blinde – i bedste fald ”snæversynede”.

Tankeeksperiment

Men lad os lave et tankeeksperiment. Forestil dig en hvidmalet radiator som vi skruer helt op på fuld knald. Nu mødes vi med Superman, som sætter sit røntgen syn på. Superman er med sit røntgensyn tydelig meget mere højreorienteret, på den ”politiske lysskala”, end vi er. Udover Superman finder vi et væsen som ligger lidt til venstre for os på den ”politiske lysskala” (eller ”det elektromagnetiske spektrum” blandt venner), som kun ser infrarødt. Nu spørger vi de 2 testpersoner, og os selv, hvilken farve radiatoren har.

Vi påstår selvfølgelig hårnakket at radiatoren er hvid – for ellers har de satme snydt os nede hos Flügger.

Væsnet er helt uenig, for radiatoren er tydeligvis rød. Dette skyldes at når man kun kan se infrarødt, er det varmen, på det man kigger på, som afgør farven – en varm radiator er derfor meget rød, havde den været iskold, havde væsnet måske set en mere blålig farve – farven på radiatoren afgøres altså efter dens temperatur, ikke Flügger malingen. Det er jo tankevækkende i sig selv.

Og vores højreorienterede Superman ser ingenting.
Situationen med Superman er særligt tankevækkende. Man skal passe på med at ønske sig røntgensyn i en verden, hvor der ikke er særlig meget røntgenstråling (heldigvis, røntgenstråling er jo ikke ligefrem sundt for os). For uden røntgenstråling til at reflektere/gennemtrænge radiatoren, kan Superman ikke se den. Hov hov Stefan… Jeg har set på TV, at Superman, med røntgensyn kan se igennem bygninger og dametøj! Jeg er ked af at sige det. Men TV’et lyver.

Når du kommer på hospitalet og får taget et røntgenfoto skyder hospitalet også røntgenstråler på dig, og ser hvor mange af dem, som får lov til at komme ud på den anden side af dig. Ud fra det, kan de se hvordan du ser ud indvendig – i meget grove træk. Skulle Superman gøre brug af sit røntgensyn, behøvede han derfor have en klump ”et eller andet” som stod bag bygningen eller damen (med for meget tøj på), som udsendte røntgenstråler igennem bygningen/damen og til sidst nåede til hans øjne. Ellers virker hans røntgensyn ikke! Selvom du IKKE er blind, kan du jo heller ikke se noget, hvis det er nat og alt lyset er slukket, vel? (samme princip som med Superman)

Konklusion

Tilbage til radiatoren.
Om farven på radiatoren er det ene eller det andet afhænger af, hvad vi er udstyret med at se. Igen som med politik. Om man syntes topskattelettelser er en god eller en dårlig ting afhænger af hvor langt til højre/venstre man befinder sig. Hvordan man som væsen ser farver afhænger altså også af hvor på den politiske lysskala man befinder sig (det elektromagnetiske spektrum).

Det er interessant at tænke sig, at hvis vi mennesker, rent biologisk, var udstyret med et infrarødt syn som visse andre dyr også har, ville vi have haft et helt anderledes forhold til hudfarve. Racisme ville måske aldrig være blevet opfundet, da vores hudfarve ville være styret af den temperatur vores ansigt havde. Eller også ville en helt anden form for racisme bare været opstået – ”rødnæserne” (varme næser) mod ”blånæserne” (kolde næser).

Så tilbage til mit udgangspunkt med farveblindtesten – hvem føler sig farveblind nu?