Hvis man spørger en
jæger hvad vedkommende elsker mest ved det at gå på jagt, er svaret typisk "naturoplevelsen". Denne naturoplevelse opleves så åbenbart bedst når man skyder
noget.
Jeg kunne godt tænke mig en gang at møde op til en jagt.
Tankeeksperiment
Det er søndag. Jægerne står klar med deres våben og hunde,
og alle er ivrige for at komme ud i skoven og dræbe noget. Jeg står også klar
med mit gevær og autoriserede kamoflagetøj. Jægerne kigger underligt på mig, da de
ikke har set mig før. For at bryde isen og skabe den første venskabelige
kontakt til jægerne stiller jeg mig ud i midten af forsamlingen, og beder
om ordet: ”Hej jeg hedder Stefan, jeg skal med på jagt i dag. Men jeg tænkte,
at siden der er så mange på jægernes hold, så ville jeg udjævne den unfair
konkurrence ved at være med på dyrenes hold. De er jo ikke så mange som jer, og
de har ikke våben – så jeg tænkte at det ville gøre det til en lidt mere fair
fight. Vi ses ude i skoven. Glæder mig til at skyde efter jer. Hej hej”.
Bare for at få deres reaktion.
Så ville det jo ligefrem være spændende at gå på jagt. Man
kunne sige til konen, om morgen, inden man tog af sted: ”Jeg ved sgu ikke om
jeg kommer hjem i dag, skat”. (jeg tænker: ”Jean-Claude van Damme i filmen Hard
Target)
Jægere har mange interessante argumenter for at skyde vilde
dyr. Et argument er: ”Det er jo i menneskets natur at jage”. Bestemt. Vi har
jaget en masse ting igennem tiderne, og interessant nok er vores egne
artsfæller nogle af de levende væsner vi har jagtet allermest. Derfor giver
det, med jægernes eget argument, ekstra god mening at jage jægere.
Et andet af jægernes argumenter er: ”Det er jo vores job at
holde dyrebestanden nede”. Og det er I også rigtig gode til. I får et stort
5-tal af mig. Nogen mennesker vil påstå, at dyrene selv har kunnet klare denne
opgave igennem mange millioner af år før vi mennesker kom til. Men formentlig
ikke så effektivt og krudtduftende som jægerne. Menneskebestanden er dog også
en bestand som har eksploderet igennem de sidste 200 år. Ergo en bestand vi med
fordel også kunne overveje at holde nede ved at jage jægere – i en fair fight.
Naturoplevelsen er det vigtigste ved jagten. I hvert fald
hvis du spørger mange jægere.
Fantastisk. Jeg ved der findes flere jagtområder hvor
riflens ammunition er skiftet ud med et kamerasigte. I stedet for at sende hagl
eller kugler af sted når aftrækkeren trykkes, så tages der i stedet et billede af det du
ellers ville have nedlagt. På den måde får du et billede af ”byttet” med hjem,
du sparer ammunitionen, du har skånet et dyr i skoven, og du er samtidig ikke
blevet snydt for naturoplevelsen. Men den jagtform får man ikke særlig mange
jægere til at forfalde til.
Eftertanke:
Jagt har været en naturlig del af menneskets tilværelse
igennem mange år. Men det har været jagt efter føde, eller jagt på vores egen
artsfæller. En nutidig jæger jager ikke efter nogle af de to principper. De
jager for sjov.
Tilbage til Jägermeisterforsamlingen. ”Du må da ikke skyde på os. Så kan vi jo dø!” – Helt
rigtigt, men er det ikke en del af det at gå på jagt? Nogen skal jo dø.
”Jamen, vi er jo mennesker. Det er ulovligt at dræbe
mennesker”. OK, jeg forstår hvad du mener. Jeg skyder din hund i stedet.
Et lille sidespring
Lad os lige tage et lille sidespring væk fra ”jægeriet”.
Det er tankevækkende at vi mennesker har en tendens til, at
have lettere ved at opføre os uetisk, hvis vi føler os distanceret til
det/den/dem vi er uetiske overfor.
Eksempel.
Det er meget nemt at sige nej tak til at give 100 kr. til
Røde kors, men hvis den sultende pige, som i sidste ende ville have fået glæde
af de 100 kr., stod foran os med hungerstruttende mave, ville de fleste ikke
kunne sige nej.
Det var nemt nok for profithungrende børsspekulanter, før
finanskrisen, at jonglere rundt med alm. menneskers privatøkonomi, så længe de
var distanceret til den almindelige borger i form af tal, papir og ord som
”subprime lån” osv. Men havde de stået ansigt til ansigt med de mennesker vis
skæbne var påvirket af deres handlinger – ja så havde vi ikke måske ikke gået
igennem den finanskrise som vi gjorde (indrømmet, det er ren spekulation for
min side)
Union Carbides ledelse og aktionærer har ligeledes også haft
lettere ved at føle sig godt tilpas ved ikke at udbetale en passende erstatning
til beboerne i Bhopal, fordi de ikke stod ansigt til ansigt med ofrene efter
gasudslip katastrofen i 1984, men derimod var distanceret til dem via rapporter, tal,
opgørelser og advokater.
Det var sværere at drille den ordblinde pige i skolen for
hendes ordblindhed, hvis man selv var ordblind, eller havde et familiemedlem som var det.
Osv.
Ligeledes ser vi også at der i dansk lovgivning er forskel
på hvilke dyr du slår ihjel. En myre kan du tvære ud uden de store juridiske
slagsmål. Men myren er også meget distanceret til mennesket på mange områder. I
størrelse, i sprog, i udformning osv. Går vi op til de større dyr begynder det
at ændre sig. Måske kan du huske fra køretimerne, at der er forskel på at bremse
op for en kat som går over vejen, eller en hund. Ren juridisk skal du forsøge at
bremse for en hund, men ikke nødvendigvis en kat.
Finder vi dyr som aber gør vi distancen til mennesker endnu
mindre. Særligt på det følelsesmæssige plan. Pludselig har vi at gøre med dyr som vi kan lære tegnsprog (Koko lærte
det!), kommunikation via tavler med tegn, talrækken og som i udseende minder meget om os.
Der er ligeledes en anden skærpet lovgivning bag brug af aber, hunde og katte
som forsøgsdyr, i forhold til brugen af mus/rotter/kaniner som
forsøgsdyr.
Tilbage til jagten.
Vi mennesker har derfor en helt naturlig følelse, qua vores
pudsige indbyggede relative etik, til at synes at det er mere underligt at
dræbe mennesker, frem for dyr – fordi vi føler os mindre distancerede til vores
egen slags.
Konklusion:
Sidder man og tænker at jeg agiterer for at det er i orden
at dræbe jægere eller deres hunde, tager man selvfølgelig fejl. It’s called
humour… you should try it!
Men det er svært at retfærdiggøre jagt. Omvendt er det også
svært at argumentere for at jagt burde forbydes. For hvad skulle argumentet
fra en kødæder som mig være? At man ikke må slå dyr ihjel? Eller at man ikke må dræbe fritlevende dyr (hvad så med fiskeri?)?
Personligt tænker jeg at de to bedste argumenter mod jagt
er:
1. I jagt er der en forhøjet risiko for, at give dyret en
lidende og ukontrolleret død, da ikke alle jægere er lige heldige altid og
skyder det dræbende skud i første huk.
2. Der er sådan set ikke nogen særlig gode argumenter for
overhovedet at gå på jagt med det formål at dræbe dyr som man ikke har brug for
at spise.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar