Mikrobølgeovnen spøger igen

Jeg har tidligere prøvet at undersøge om mikrobølgeovnsopvarmet vand var dårligere at bruge til at vande karse med end vand opvarmet på en elkedel (se indlæg) – og om mikrobølgeovnsopvarmet vand derved var mere ”usundt”. 
Her testede jeg bl.a. 3 slags vand (alm. postevand, mikrobølgeovns opvarmet vand og elkedel opvarmet vand) på karse for at se om der var noget vand som karse ikke kunne gro med (eller groede dårligere med)

I mit tidligere pseudovidenskabelige eksperiment var der kæmpe forskel på om vandet var opvarmet af mikrobølgeovnen eller af elkedlen. Karsen ville simpelthen ikke gro hvis den fik vand som lige var blevet kogt i mikrobølgeovnen (og så kølet ned til 20 grader bagefter).
Interessant. Gjorde mikrobølgerne noget ved vandet? Noget ved de elektrisk ladede ioner/mineraler i vandet? Eller hvad skete der egentlig, og blev vandet mere ”usundt”?
En masse ubesvarede spørgsmål dukkede op. Spørgsmål som jeg ville prøve at dykke lidt længere ned i.

Så jeg prøvede igen med et lille forsøg.
Et forsøg med karse og forskellige typer vand.

Denne gang var jeg interesseret i to ting.
1. Er det de elektrisk ladede ioner (mineraler) i vandet som bliver påvirket af mikrobølgerne, og
2. Kan det mikrobølgeovnsopvarmede vand ”blive godt igen”? (eller gør mikrobølgerne uoprettelig skade på vandet eller ionerne/mineralerne?).

Eksperimentet
Lad os komme i gang.
Jeg prøvede derfor at gro karse med 6 forskellige typer af vand.
1. Alm. postevand (direkte fra hanen, ca. 5-10 grader celsius)
2. Alm. postevand som er blevet mikrobølgeovnsopvarmet (kogt), og derefter kølet ned til køleskabstemperatur (ca. 5 grader celsius)
3. Alm. postevand som er blevet mikrobølgeovnsopvarmet (kogt), og derefter kølet ned til frysertemperatur (ca.-18 grader celsius), og så derefter i køleskabet.
4. Demineraliseret vand (køleskabstemperatur) – demineraliseret vand indeholder ingen elektrisk ladede ioner/mineraler, kun ren H20.
5. Demineraliseret vand, som er blevet mikrobølgeovnsopvarmet (kogt), og derefter kølet ned til køleskabstemperatur.
6. Demineraliseret vand, som er blevet mikrobølgeovnsopvarmet (kogt), og derefter kølet ned til frysertemperatur (ca.-18 grader celsius), og så derefter i køleskabet.

Lige en hurtig kommentar til de 6 vandtyper. Type 1 og 4 er kontroltyperne. Dvs. vores standard postevand, og vores standard demineraliseret vand. Type 2 og 5 er begge mikrobølgeovns vand, men nedkølet i køleskabet efterfølgende – for at se om temperaturen i køleskabet er nok til at ”gøre vandet godt igen”. Og type 3 og 6 er også mikrobølgeovns vand, men efterfølgende nedfrosset til -18 grader, for at se om vi skal helt ud i kolde frostgrader før at vandet kan ”blive godt igen”.

Hvad tror du?
Hvilken type vand tror du karsen bedst kan lide? Vil karsen komme til at mangle vigtige mineraler/næringsstoffer ved det demineraliserede vand? Har fryseren gjort mikrobølgevandet ”godt igen”? Har køleskabet? Påvirker mikrobølgerne kun ionerne/mineralerne i vandet, og ikke selve vandet?

Inden jeg afslører mine resultater vil jeg lige dele to sjove observationer.

Ulækkert postevand fra fryseren
Postevandet, som blev mikrobølgeovnsopvarmet (type 3) og lagt i fryseren efterfølgende, fik et ganske ulækker hvidt grumset indhold. Hvad indholdet var, ved jeg ikke. Men det var kun type 3 vandet som fik dette grumsede indhold. (se billede ovenover til højre)

Lysegrønne fr

Der var en klar forskel på karse som fik postevand (type 1-3) og karse som fik demineraliseret vand (type 3-6). Nemlig at frøene på karse som fik demineraliseret vand, var meget mere lysegrønne og ”fine” i det. Næsten som om de var mere rene end dem som fik alm. postevand. (se billederne fra dag 3)

Resultaterne
Nåh, nu kan vi ikke vente længere. Hvilken type vand var så bedst?
Tja. Der var ikke noget der tydede på at nogle bestemte typer af vand var bedre end andre.
Karsen voksede ca. lige godt ved alle typer af vand, og karsen spirede ca. lige hurtigt ved alle typer af vand.
(jeg smagte ikke på karsen – så jeg kender ikke til smagsforskellene)

Konklusion
To ting er (næsten) sikre. Den påvirkning som mikrobølgerne har på postevandet, forsvinder ved at nedkøle vandet til blot køleskabstemperatur (i hvert fald hvis du spørger karsen!) og demineraliseret vand er formentlig lige så godt som postevand til at gro karse med.

Et spørgsmål som jeg ikke fik besvaret, men som jeg må have til gode er: ”Hvad er forskellen på postevand som bliver opvarmet af mikrobølger (og nedkølet til 20 grader) og efterfølgende brugt på karsen – og demineraliseret vand som bliver opvarmet af mikrobølger (og nedkølet til 20 grader) og efterfølgende brugt på karsen?” – Altså hvor begge typer af vand ikke får lov til at blive nedkølet over en længere periode (til fx køleskabstemperatur).

Fortsættelse følger.

Men lige for at slå én ting fast. Selvom karsen ikke gror særlig godt med bestemte typer af vand, og bedre med andre typer af vand, så fortæller det os stadig intet om i hvilket omfang mennesker har godt af mikrobølgeovnsopvarmet vand eller ej, eller om den type vand er ”sund eller usund” for os mennesker.

Hvor mange er der her? (mentale pindemadder #10)

Men jeg spurgte ikke om hvor mange fingre.

Vi kan nok roligt antage at et overvældende flertal af mennesker vil svare ”10”, hvis de fik det spørgsmål.

Men lad os lige gå lidt tilbage i tiden. Den første helt store eksistentielle krise i ens liv kommer nemlig den dag man ikke kan tælle sin alder på sine to hænder mere. Min 11 års fødselsdag står i den forbindelse som et meget sort kapitel i mit liv.

Men vi kan sagtens tælle til meget mere end blot 10 på vores to hænder. Årsagen til at vi synes at ”10” er det rigtige svar på ovenstående spørgsmål er fordi vi er forudindtagede om at den eneste måde vi kan få en talværdi ud af vores fingre, er ved at tælle antallet af fingre.

FAIL!

Prøv at tænke dine fingre som ”bits”. Dvs. når fingeren er ”oppe” er den aktiv, og når fingeren er nede er den inaktiv.
Et hurtigt crash course i ”binære fingre”.

Her har du 2 hænder, 10 fingre. Hver finger har den værdi som du kan se ovenover fingeren. Dvs. hvis alle fingre er nede (2 x knyttede hænder), så har du tallet 0. Men hvis ringefingeren på højre hånd er oppe, og alle andre fingre er nede, så har du tallet 2. Er ringefingeren på højrehånd samt pegefingeren på venstre hånd begge oppe, og alle andre er nede, så er tallet (64 + 2) 66.

Du kan se pointen. De aktive fingres værdier lægges sammen.

Hvis to hænder er for meget for dig, kan du også bare nøjes med at bruge én hånd (fx den højre). Så får du lidt mindre tal. Se billedet til højre.

Med tabellen til højre får håndtegn nu en helt ny mening. "Thumbs up" er fx 1, og har nogen givet dig fuck-fingeren, og du ganske uretfærdigt har mistænkt dem for noget dårligt, så var det jo blot et uskyldigt 4-tal, som de prøvede at signalere dig. "Jeg elsker dig" på tegnsprog er 19. De kristnes tegn for satan er 18, og "high five" er blevet til 31 (high 31?).
Tankevækkende.

Men tænk over de binære fingre næste gang du skal tælle eleverne i klassen, eller antal hundelorte på fortovet – nu løber du nemlig ikke tør for fingre mere! Du kan med dine fingre tælle til meget mere end bare 10. Er det ikke fantastisk?

Så tilbage til det oprindelige spørgsmål: ”Hvor mange er der?”. Der er 10 fingre. Men på den ene hånd kan du tælle til 31, og med begge hænder kan du tælle til 1023.

(hvis du har fundet andre snedige måder at bruge fingrene til at tælle på, så du med 2 hænder kan tælle til mere end 1023, så skriv det på bloggen)

”Der findes 10 slags mennesker her i denne verden. Dem som forstår det binære talsystem, og dem som ikke gør.” – Citat

Det kunne et 3-årigt barn have lavet… (eller hvad?)

Rigtig gættet. Det er kunst vi taler om.
Har du nogensinde kigget på et abstrakt maleri og tænkt ”det kunne et 3-årigt barn have lavet”?
Et par streger, nogle kruseduller og nogle hurtige slask med penslen. ”Skulle det være kunst? Det er da nemt”, tænker du.

Sammenligningen med det 3-årige barn er typisk ikke en sammenligning der antyder at du elsker det givne maleri, eller at du synes at der står store kunstneriske evner bag maleriet. Snare tværtimod. Hvis du mener at et 3-årigt barn kunne have lavet maleriet må det betyde at det ikke er pænt. Eller i hvert fald at det ikke er godt lavet. Eller ikke har nogen skønhed.

Dette indlæg er ikke et angreb på kunst, men derimod en hurtig ”skraben i overfladen” på emnet ”hvad er skønhed?”.

Hvis noget er skønt eller flot lavet, er det typisk noget der har krævet særlige evner at lave. Fx med kunst. En dygtig kunstner kan lave kunst som er skønnere end hvad andre mennesker kan lave. En dygtig fodboldspiller kan frembringe flottere fodboldspil end jævne fodboldspillere og en dygtig musiker kan spille flottere/skønnere på sit instrument end en middelmådig musiker.

Her er et maleri lavet af en chimpanse (til venstre). Chimpansen Congo lavede dette maleri omkring år 1960, og det blev i 2005 solgt sammen med to andre originale ”Chimp Congo” malerier til 14.400£. Er maleriet flot? Er det godt lavet? Er det lige så godt som ovenstående rød/sorte/hvide maleri der lavet af en dygtig ”menneskekunstner”? Og kunne du spotte hvilket et af de to malerier som var lavet af en chimpanse, hvis du ikke vidste det?

Dit bud er så godt som mit.

Musik
Jeg er selv musiker og hører tit musik som jeg mildest talt foragter og tænker ”det kunne et 3-årigt barn have lavet”. Men den slags musik er typisk musik som der findes større grupper af mennesker der rent faktisk godt kan lide.

Tag nedenstående eksempel. DJ Aligator. Han fik et hit med nummeret ”The Whistle song” tilbage i starten af nullerne. Det faktum at nummeret blev et internationalt hit afslører at der findes homo sapiens i denne del at solsystemet som rent faktisk ikke har fået brækfornemmelser af at høre det. Eller på jævnt jysk. De må åbenbart have syntes at ”nummeret var godt”.

Men for mig er den slags musik ”ikke skøn”. Det er alt for nemt at lave.  Jeg sidder med den følelse som mange sidder med når de kigger på et abstrakt maleri som består af 2 prikker og en streg. ”Det her kunne mit 3-årige barn have lavet”. Eller måske en chimpanse

Nu er det blevet tid til at introducere DJ Chimp. Nu holder jeg ikke chimpanser som husdyr, så jeg måtte finde et andet abelignende væsen som billedligt talt kunne spille rollen som chimpansen. Nemlig mig selv.

Med gratis (og lovlig) software hentet ned fra nettet (Acid Express 7.0) forsøgte jeg at lave et musiknummer i samme stil som ovenstående. Det tog mig ca. 25 min. og havde sådan set ikke krævet at jeg var musiker for at jeg kunne lave det – ja et 3-årigt barn kunne (næsten) rent faktisk også have lavet det (måske også en chimpanse?).

Her er det.

Jeg ved godt at ovenstående musiske genistreg ikke er en kopi af DJ Aligators ”the whistle song”. Men det var heller ikke meningen at lave en kopi. Ej heller at lave musik som ramte lige præcis samme særlig musikgren som DJ Aligator laver. Pointen var at vise hvor nemt det er at lave den slags ”musik”. Og med ”den slags” mener jeg musik i Techno-familien som er lavet ved hjælp af drag and drop på en computer. Små forlavede stykker lyd/musik som placeres, trækkes og loopes, kommer i sidste ende, til at udgøre et stykke musik (prøv det selv!)

Og hvis jeg nu havde brugt 50 min. på at lave et musiknummer, i stedet for 25 min., kunne du så have spottet om nummeret var lavet af en såkaldt ”kompetent” DJ-person, eller om det var lavet af en som aldrig havde prøvet det før? Jeg tvivler.
Tænk over det... behøver man overhovedet være musiker for at være DJ?

Når vi lytter til musik eller ser på et maleri, har vi en helt intuitiv opfattelse af hvad vi synes er smukt. Og hvad er så smukt? Afhænger skønhed af øjnene som ser det, eller ørerne der lytter? Eller hvad?

Måske er skønhed subjektivt, måske er det universelt.

Hvis du har ca. 15 min som du vil bruge på at få lidt perspektiv på ”hvad skønhed er”, så bør du se denne inspirerende og flotte video.