mandag den 5. marts 2012

Det perfekte gemmested

Men hvis jeg fortæller dig dét, bliver jeg nødt til at slå dig ihjel bag efter!

Nej ok, vi springer mafiametoderne over. Men er du på jagt efter det perfekte gemmested, så skal vi have åbnet op for nogle flere dimensioner.

Det siges at det perfekte gemmested er der hvor ingen ville overveje at søge – og det kommer til at holde meget godt stik her.

Men inden jeg kan fortælle dig hvor det perfekte gemmested er, skal vi lige dykke ned i et tankeeksperiment

Tankeeksperiment
Forestil dig Preben. Det er tændstikmanden du kan se på tegningen. Preben er en 2-dimensionel tændstikmand som lever på et stykke papir. Han er 2-dimensionel fordi han kun har en længde og en bredde. Havde han også haft en dybde, som vi andre har, havde han været 3-dimensionel. Men det har han ikke. Dvs. Preben er 100 % flad, så det er ikke overvægt og forhøjet bmi der er blandt Prebens største bekymringer her i livet.

Fordi Preben lever i en 2-dimensionel verden (papiret), er Preben en simpel mand. Havde Preben gjort noget ulovligt, og derved skulle i fængsel, kunne vi blot tegne 4 streger rundt om Preben. Så var han fanget. Prøv at tegne 4 streger rundt om dig selv (en slags ramme). Det vil du ikke blive fanget af, da du jo bare kan gå igennem den 4-stregede ramme. Du kan slippe ud af rammen fordi du har 3 dimensioner. Men det kan Preben ikke, fordi han lever i en 2-dimensionel verden. He is screwed!

Lad os tale med Preben. Allerede dér går det galt. For han kan høre os, men ikke se os, da vi befinder os ude i en dimension han ikke kender til. Preben kan jo nemlig ikke kigge ud af papiret! Hans verden ER papiret. Han må opleve en fornemmelse af at usynlige væsner taler til ham.
Men lad os forsøge at forklare Preben hvad en kasse er. Preben ved ikke hvad en kasse er, for den kan ikke eksistere i hans 2-dimensionelle verden. Han kender, i bedste fald, kun til firkanter, og de er kun ”kasse-wanna-bees”. Men som den moderne handyman også ved, kan alt klares med vold. Derfor prøver vi at presse en kasse ind i Prebens verden.

Men ligegyldig hvor godt vi presser, vil kassen hele tiden stikke ud på hver sin side af tegningen, og Preben vil kun se den del af kassen som skærer igennem hans verden. En firkant. Preben ser altså kun en firkant.

Stefan? Gemmested?

Ja ja. Jeg kommer til det.

Lad os prøve et sidste forsøg til at få Preben til at forstå hvad en kasse er. Vi tegner en kasse i hans verden. Denne gang er der ikke noget som stikker ud. Problemet er blot, at selvom den fine tegning vi har lavet i vores øjne ligner en kasse, ligner det, for Preben, bare 3 figurer sat sammen. Nemlig en firkant, og 2 rudeformede firkanter (rhomber). Og hvor vi godt ved, at der skal være 90 graders vinkler i alle kassens hjørner, ja så kan Preben kun tage sin vinkelmåler fra 6. klasse frem og sige: ”Kære venner. De her vinkler er altså ikke alle 90 grader. Jeg har fundet nogle som er 45 og et par stykker som er 135 grader”.
 
Vi giver op. Vi kan ikke rigtig få ham til at forstå hvad en kasse er for noget. Det er som at forklare en blind hvad farven rød er.

Lad os prøve noget andet.

Preben skal nu løbe 20 meter på tid – mens hans kæreste Prebina kigger på (hun er ligeså grim som Preben! Derfor har jeg ikke tegnet hende). Normalt vil han bare løbe langs papiret i en lige linje fra 0 meter mærket til 20 meter mærket, og så var dét det. Men da vi kender til gevinsten af at kunne imponere sin kæreste vil vi hjælpe Preben lidt. Vi bøjer papiret! Preben og Prebina kan ikke se at vi har bøjet papiret, da de ikke kan se den dimension papiret er bøjet i. Men det kan vi.

Vi kan også se, at når vi har bøjet papiret er der faktisk kun få millimeter fra 0 meter mærket til 20 meter mærket, da de jo ligger næsten oven på hinanden (se selv), selvom der stadig er 20 meter for Preben i en lige linje på papiret.
Så vi beslutter os igen for at bruge handymandens gyldne sætning, ”brug vold til at løse problemet”, vi trykker nemlig Preben igennem papiret fra hans oprindelige udgangspunkt til at stå på den anden side af det foldede papir (her ved 20 meter mærket). For os, som kan se den 3. dimension, er der ikke noget underligt i det. Preben har, i vores øjne, kun flyttet sig 1 millimeter. Men for Prebina (og hun er virkelig ikke særlig køn), som har stået og kigget på, er det ganske angstprovokerende. Hun har lige stået og set Preben blive væk en kort stund (fra 0 meter mærket) til pludselig at dukke op ved 20 meter mærket – en tilbagelægning af de 20 meter på ingen tid, uden brug af doping!

Det kan hun ikke fatte. Men som de siger i Danske Spil reklamerne, ”der er så meget kvinder ikke forstår”.

Eftertanke
OK. Nu kommer det perfekte gemmested (snart).

Vi kan alle se princippet i at Preben og Prebina er uvidende om den 3. dimension, som vi andre tager for givet. Men forestil dig så 4. dimensioner. Forestil dig at der er en 4. dimension, som vi væsner med 3 dimensioner ikke kan se. Forestil dig hvordan væsner i den 4. dimension kunne bøje vores verden (som vi bøjede Prebens papirverden), og tage os fra et punkt til et andet på ingen tid. Fx fra jorden til fjerne galakser. Afstande som vi må synes er lysår fra hinanden, men som væsner i den 4. dimension blot vil grine af og tænke "Tumper! Der er jo kun få millimeter mellem jer og de fjerne galakser". Det er sådanne koncepter fysikere i jævn tale mange gange kalder ”ormehuller”.
 
Lyder det underligt? Så prøv at få syn for sagen ved at kigge på figuren til højre. Det er en ”tesseract”. Tænk tilbage på eksemplet med kassen som vi tegnede i Prebens verden. En tesseract er sådan en kasse fra en 4-dimensionel verden ville se ud, hvis den blev tegnet i en 3-dimensionel verden. Igen skal du forestille dig at alle vinklerne i kassen er 90 grader i en 4-dimensionel verden. Men kan du forestille dig det? Føler du dig ligeså dum som Preben?

Jeg gør i hvert fald.
(men dum på en "hold op hvor er verden fantastisk" måde)

Konklusion
For Preben var det perfekte gemmested i den 3. dimension. Vi kunne hive Preben ud og gemme ham, 1 millimeter hen over hovedet på sin kæreste, uden at hun ville lægge mærke til det.
Det perfekte gemmested for os mennesker er så i den 4. dimension. Her kunne vi også gemme os lige ved siden af ”den som skal finde”, uden at vedkommende kunne se os. Samme princip som med Preben.
Indrømmet. Den 4. dimension er nok ikke lige det sted hvor mine børn kommer til at lege gemmeleg i den nærmeste fremtid.

Men er det her med 4 dimensioner bare tankespind eller findes der virkelig en verden med 4 dimensioner?
Tjaa. Dit gæt er så godt som mit. Men der er fysikere som mener at flere spørgsmål omkring vores verden kan besvares hvis hele universet består af 11 (eller flere) dimensioner.

Meget underligt og uforståeligt. Men tankevækkende!

(det bevægende billede viser hvordan det i en 3-dimensionel verden ville se ud, hvis den 4 dimensionelle tesseract blev roteret rundt og sig selv)

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar