Fagforeninger og karteller – glædelig 1. maj

I anledning af 1. maj tænkte jeg at det var oplagt at snuse til et par relevante tankeeksperimenter. 

D. 1. maj fejres traditionelt arbejderne, fagforeningerne, "den danske model" og det vi i daglig tale kalder de ordnede og organiserede forhold på arbejdsmarkedet.
Og her er den overenskomstbestemte løn for mange arbejdere kronen på værket.

Men hvis du tænker over det er overenskomstbestemt løn i princippet karteldannelse på arbejdsmarkedet – en art kartel som de fleste af os synes er okay.

Charlotte Sachs Bostrups film fra 2014, Kartellet, fortæller en bitter og hjerteskærende historie om hvordan byggebranchen (i filmen) er fordærvet af karteller og interne prisaftaler mellem leverandørerne. En forfærdelig historie om hvordan en leverandør, der ønsker at konkurrere efter frie markedsprincipper, bliver trukket igennem et helvede af byggebranchens kartel fordi vedkommende ikke bøjer sig for kartellets prisfastsætning.

Men pudsigt nok er overenskomster for lønmodtagere fuldstændig identisk med kartelprincippet.

Tankeeksperiment 

Prøv at tænk over det. En fagforening aftaler blandt sine medlemmer hvilken afregning de skal have for deres arbejdskraft – dette aftales formelt også med arbejdsgiveren, men i princippet kan arbejderne strække hvis de (flertallet) ikke er tilfredse med overenskomsten. Et kartel er når leverandører aftaler priser mellem hinanden - hørte jeg dig tænke "overenskomst"?

I princippet er fagforeninger og karteller meget lig hinanden. Vi sælger alle vores personlige arbejdskraft til nogle andre på en eller anden måde. Fx kan en murer sælge sin arbejdskraft som fastansat til en murermester – men i det tilfælde må mureren ikke selv bestemme sin løn (læs: sætte den ned hvis han vil konkurrere for at få jobbet).
Omvendt kan mureren vælge at etablere sin egen enmandsvirksomhed og sælge den samme arbejdskraft til samme murermester – men til en pris som i princippet er lavere end den fastansatte murer. Uden at det giver problemer. For nu er det jo pludselig lovlig fri konkurrence.

I det første tilfælde (lønansat) ville mange arbejdere hive mureren igennem nogenlunde det samme helvede som hovedrollen i filmen "Kartellet" bliver slæbt igennem for at sælge sin arbejdskraft billigere end de andre murere ("en skruebrækker2, "en skurk"), men i det andet tilfælde ville mange se skævt til en murer som solgte sit arbejde for dyrt ("han er nok med i et kartel" eller "de murere har det for godt når de ikke har brug for at slå af i pris").
Det pudsige er at mureren og arbejdet som gøres er det samme, ligegyldig hvordan arbejdskraften bliver solgt, men i det sidste tilfælde er der grobund for at lave en film om alle dem som aftaler for høje priser mellem hinanden og "hvor er det dog forfærdeligt". Og i det første tilfælde skal vi bare slå op i en af de mange socialistiske sangbøger og så støder vi på op til flere heltekvad om "de gæve arbejdere der forsøger at forhøje deres arbejdshonorar!.

Når en byggeleverandør prøver at konkurrere på frie vilkår i filmen Kartellet, så er han en helt (og kartellet er skurken).
Hvis han derimod havde været en medarbejder der gjorde det samme, så var han en skurk (og fagforenings'kartellet' som forsøgte at stoppe ham, var helte).

(og hvis en restauratør i Vejle prøver at konkurrere frit ved at tegne en overenskomst med ”den forkerte” arbejdsgiverforening, er han også en skurk).

Meget pudsigt.

Eftertanke 

Vi kunne trække en parallel til folkeskolen. Kan du huske i folkeskolen hvordan de arbejdsomme og ambitiøse elever mange gange blev drillet og mobbet – de blev kaldt stræbere, morakker, eller hvis det gik vildt for sig, lærerens kæledække. Her skulle man passe på med ikke at ”rage for højt op”.
Da man så senere kom på universitetet eller anden højere læreanstalt var det hele ændret. Her blev der taget afstand til de studerende som ikke gjorde særlig meget ud af deres studie – de var taberne, dem man bare ventede på ville falde ud af studiet, eller endnu vigtigere, dem man helst ikke ville være i gruppe med.
Pudsigt hvordan noget er på mode ét sted, og dybt usmart et andet sted.

Konklusion

Jeg har stor respekt for det som fagforeningerne har gjort for det danske samfund igennem tiderne. Men det hele kan også blive for firkantet med overenskomster, regler og repressalier med blokader hvis man ikke følger fagforeningskartellets regler.

Der er desværre folk som hæmmes og kommer i klemme af karteldannelse - både på lønmodtagersiden og virksomhedssiden. Forestil dig en arbejdsløs person der har passeret de magiske 2 års dagpenge. Vedkommende er desperat for at få et job. Men vedkommende har ikke muligheden for at konkurrere på frie vilkår for at få et job. Den arbejdsløse må ikke tilbyde sin arbejdskraft 20% billigere end sine konkurrent-lønmodtagere. Husk at denne reducerede løn ville være langt højere for den arbejdsløse end kontanthjælp – og selv om vedkommende gjorde dette, var der ingen arbejdsgiver som måtte tage imod hans arbejdskraft.
Jo, kun hvis den arbejdsløse får en enmandsvirksomhed med CVR nummer – så er det OK.
Logik er nogle gange noget underligt noget.

Den arbejdsløse står her i en lige så hjerteskærende og håbløs situation som hovedrollen i filmen Kartellet, der bare gerne vil konkurrere på frie vilkår med sine konkurrenter, om de måtte være honoreret pr lønseddel eller faktura.

Men der skal åbenbart ikke så meget til før man går fra at være skurk til helt.

Kan du tænke udenfor ”UDENFOR” boksen?

Ja, rigtigt. Der er 2 x ”udenfor” i den sætning. 

Du har måske fået opgaven før ”forbind alle de 9 prikker med max 4 lige streger”. 

Det er en opgave som mange innovations-/kreativitetsfolk bruger i forbindelse med deres undervisning. En opgave som er tiltænkt at give de sagesløse deltagere en masse grå hår i hovedet.
Opgaven illustrerer sådan set en rigtig god pointe. Nemlig at det er utrolig svært at løse opgaven, da man hele tiden er fastlåst af den forudantagelse at stregerne skal holdes ”indenfor” den boks som vi synes at de yderste prikker udgør rammen til – en boks (og dermed en begrænsning) som kun findes i vores egne hoveder.
Denne forudantagelse er den som innovations-/kreativitetscoachen prøver at udfordre dig på.

(Hvis du læser hele indlægget giver jeg dig til sidst nogle idéer og skyts til hvordan du kan udfordre coachen) 

Dette giver typisk sådan en type ”ikke-løsning” – foruden en masse støn.

Men opgaven er tænkt til at den skal løses sådan her.

Her kan vi se at for at løse opgaven skal man tænke sine streger ”uden for boksen”.
De fleste mennesker, når de får serveret løsningen, udbryder ”Hov, du sagde ikke noget om at jeg måtte tegne udenfor boksen”. Og til den kommentar er der mange svar. Ét svar kunne være ”Jeg sagde heller ikke at du ikke måtte”, eller ”hvad mener du med udenfor boksen?”. For det her med at man ser en boks er en af menneskernes mange kategoriske svagheder.
Vi kender det fra astrologi og stjernekikkeri. De gamle babyloniere, grækere, ægyptere m.v. kunne ikke bare kigge op på stjernerne og se nogle individuelle prikker. De så nogle prikker som de satte i bokse, eller rettere i stjernebilleder. Lige pludselig var stjernehimlen ikke fyldt med mange prikker – men den var fyldt med færre stjernebilleder. Og færre stjernebilleder er nemmere at huske og forstå end mange prikker (stjerner). (Læs mit blogindlæg ”Et stykke med mening, tak”)

Tilbage til boksen. 

Men næste gang du får opgaven med de 9 prikker, kunne du overveje at give nogle grå hår tilbage til innovations-/kreativitetscoachen.
Opgaven kan være tegnet og formuleret med forskellige variationer, men hvis du får opgaven som den er stillet i det ovenstående (og som er den typiske variation), så kan du udfordre coachens egne forudantagelser ved at løse opgaven således.

3 streger 

Ved at løse den som du kan se her har du ikke antaget at prikkerne er dimensionsløse. Og det kan du udnytte ved at lade en streg gå fra øverste højre (eller venstre) kant mod venstres (eller højres) nederste kant. Så kan du rent faktisk tage alle 9 prikker med kun 3 streger.

1 streg
Du kan også udfordre coachens forudindtagethed ved at sige at stregen tænkes som en gigantisk tyk sprittusstreg. Så behøves kun én streg.

Du noterede dig måske coachen’s kommentar med ”Jamen, jeg sagde heller ikke at du ikke måtte tegne uden for boksen”. I denne fantastiske kommentar ligger der uendelig meget usynligt guld. Nemlig at der er et væld af muligheder i løsningen som ikke er begrænset af opgavens ordlyd.

Fx kunne du lave to klip i papiret (eller riv, hvis du ikke har en saks), og ligge de 9 prikker på en lang linje. Så kan du sige til coachen ”Jamen, du sagde heller ikke at man ikke måtte rive papiret i stykker”.

Teoretisk 
Opgavens ordlyd kan som sagt godt begrænse dig. Men i mange variationer af opgaveordlyden bliver du ikke begrænset af at løse opgaven teoretisk. Her kan jeg anbefale ”Jorden rundt” løsningen.
Forestil dig en streg som starter i øverste venstre hjørne og skråner minimalt nedad mens den går mod højre. Hvis stregen, rent teoretisk, fortsatte rundt om jorden, ville den ramme næste linjes prikker fra venstre side og fortsætte videre rundt om jorden, osv.

Den dybt teoretiske løsning går på at kombinere praktik med flerdimensional tænkning. Hvis du klippede alle prikkerne ud og lavede én streg som gik igennem prikkerne. Så ville du rent faktisk kunne løse opgaven med at forbinde alle 9 prikker med én prik, hvis vi tænker 2-dimensionalt. Eller ved én streg hvis vi tænker 3-dimensionalt (læs indlægget ”Det perfekte gemmested”).

The end of line 
Og der er helt sikkert andre finurlige, skæve og vidunderlige måder at løse opgaven på.
Skriv en kommentar hvis du har en skæv idé til hvordan man også kunne løse denne lettere støvede opgave.

Hvordan føles det at være død?

Hvordan mon det føles når man er død?
Har du også tænkt over det? 
Og her mener jeg ikke: ”dagen efter nytårsaften føles som at være død, mand”. 

Som det siges i teaterstykket (og filmen) ’Rosencrantz and Guildenstern are dead’: ”Death is the ultimate not-being”. 
 
Men hvordan er det lige? At forstå hvordan det er at være død er formentlig ligeså svært som at få en blind til at forstå hvordan det er at se. 

Men kan vi på en eller anden måde genskabe følelsen af at være død – hvis ikke andet, så bare i tankerne. 

Lad os prøve med et par tankeeksperimenter som kan agere en ”død-til-levende-ordbog”. 

Tankeeksperimenter

The ultimate not-being
Tænk på det årstal du er født i. Træk så 2 år fra årstallet.
Prøv at tænk tilbage på dit liv i netop det årstal. Hvor mange ting kan du huske derfra? Hvordan var det at være dig i det årstal? Det er selvfølgelig retoriske spørgsmål, men hvis du kan fremkalde den ikke-følelse som det var at være dig på det tidspunkt – så har du måske en gryende fornemmelse af hvordan det må føles at være dig når du er død.

Sanseeksperimentet 
Vi kan også prøve at opfatte døden som den ultimative ”ikke-sansende” oplevelse. Er det at være død som at være uden sanser? I så fald kan vi tænke døden som fx når man har sovet uden at drømme, eller ligget i narkose i lang tid, og blot har følt at man lukkede øjnene og åbnede dem hurtigt efter for at finde ud af at operationen var overstået.

Lad os bare prøve at køre den lidt længere ud… 

Er man overhovedet død når man er død? 
Når fx et menneske dør, så kan det godt være at helheden (det juridiske menneske med cpr#, banklån, skæve tænder, familie osv.) dør men enkeltdelene dør ikke nødvendigvis.

Mange af de bestanddele som din krop er lavet af går videre i naturens kredsløb i andre levende væsner – fx regnormene, træer, svampe osv. Dvs. selvom du selv dør, så er meget af det som du var lavet af, ikke dødt. En slags halvdød, eller?
Og samtidig er der flere bestanddele af det døde menneske som kommer til at blive genbrugt i elementer som vi ville anse som værende døde ting, som fx luften (Ilt, CO2, Nitrogen), vand og mineraler m.v.

Det er nok de færreste som tænker over det, men levende væsner dør faktisk lidt hver dag. Proteiner i vores krop er konstant under nedbrydning, blodceller dør hver dag, hud og hårceller falder af os og ”dør” – men alt dette sker uden at vi føler os særlig anderledes eller særlig døde. Rent praktisk er vores krop konstant i gang med at genopbygge os hele tiden, men selvom de indre håndværkere konstant er i arbejde, så ændrer det ikke ved at vi konstant har dele af vores krop som forlader os, eller forlader den funktion som de tjente, uden at vi bliver bevidste om at noget i os er dødt.

Det jeg prøver at sige er: Hvis du ikke en gang kan erfare den følelse af den død som du oplever hver dag i din krop, mens det meste af dig stadig lever – hvad er så sandsynligheden for at gøre dig nogle forestillinger om hvordan det er at være ’rigtig’ død?

Det er også tankevækkende at når man står med asken (i urnen) fra et familiemedlem og vil kaste det ud over Kattegat, så er en kæmpe del af den afdødes krop allerede sivet ud i atmosfæren. Det du kaster ud over skovsøen (eller Kattegat) er formentlig kun max 10 % rester fra den døde, og en masse rester fra kisten. Man kunne sige at hovedparten af spredningen af ”de dødelige rester (asken)” allerede var gjort fra krematoriets ovn og op i atmosfæren.
Det sætter udsagnet ”du kommer i himlen når du dør” i perspektiv – for ja, det gør du rent faktisk. I hvert fald hvis du bliver brændt (du tænker måske hvorfor siger han at det er ca. 10% af kroppens rester som er tilbage i urnen – prøv at læs mit blogindlæg ”Byg dit eget menneske” fra februar 2012).

Men det var lige et sidespring. 
Tilbage til idéen om at vi dør lidt hver dag… 

Min sovebamse er død, men 100% sig selv – Jeg er levende, men aldrig mig selv.
Når jeg kigger på min gamle sovebamse som min 4-årige søn nu sover med, så kigger jeg på en bamse der nogenlunde består af det samme materiale som den gjorde da jeg var 1 år (dog med lidt bonussavl og støv). Men bamsen kigger derimod ikke på den Stefan den sov med for (en smule) over 30 år siden.
Alt hvad jeg var lavet af den gang er skiftet ud. Jeg er som en 33-årig gammel bil der udelukkende består af dele der er maksimalt 7-10 år gamle – der er intet tilbage af mig fra den gang (her er forskere lidt uenige, nogle mener at pacemaker cellerne ved hjertet aldrig ændrer sig).
Er jeg så den samme bil som oprindeligt? Nej, den oprindelige bil, eller rettere ”den oprindelige mig” er væk. Væk… som i død uden at nogen har opdaget det. Mit væsen har sådan set oplevet at dø en myriade af gange i løbet af mit liv. Men hvordan føles det? Jeg har ikke mærket det. Så ironisk nok er den døde bamse mere ”sig selv” end mig som løbende dør (og genskabes med nye dele) uden at nogen tænker særlig meget over det.

Bevidsthed og død? 
Og det er så her hvor det bliver rigtig interessant. For hvad er vi egentlig bevidste om? Med mindre du er lam i armen og hånden, så er du formentlig bevidst om at du har en pegefinger. Du kan relativt hurtigt, selv med lukkede øjne, føle din ene pegefinger og få en bevidsthed om at den er der. Den er i live. Men kan du lukke øjnene og få en bevidsthed om alle dine røde blodlegemer, din lever, din bugspytkirtel?

Eller måske noget mere abstrakt… ’en evne’. Kan du fx spille på et instrument, eller er du god til en bestemt sport? Ville du med lukkede øjne kunne få en følelse eller en bevidsthed om at du var god til en af ovenstående ting?
Jeg er god til klaver, men hvis jeg mistede min hukommelse og glemte hvem jeg var, ville jeg ikke kunne finde en følelse eller bevidsthed af at jeg var god til at spille klaver. Derimod ville jeg sagtens kunne få en bevidsthed om min pegefinger – det er bare at mærke efter. Det er først i det øjeblik at nogen sætter mig ned foran et klaver med nogle noder, at jeg vil opdage at jeg faktisk kunne spille klaver.
Min pointe er, at min evne til at spille klaver, eller din evne til at være god til at lave mad, eller springe stangspring, er en evne der lever sit eget (næsten) døde liv uden at du har en bevidsthed om det. Så den ikke-eksisterende følelse/fornemmelse af at have en evne, kan man måske også bruges som en tilnærmelse til at forstå hvordan det må være at være død.

The End (The ultimate end)
Jeg kunne fortsætte ud i det uendelige med massevis af tankeeksperimenter, som på hver deres måde kunne give én et hint om hvordan døden føles – men nu er det tid for dette indlæg at dø.
Pointen er at for at opleve noget, skal vi være i live. Men selv om vi er i live oplever vi ikke den kontinuerte død i vores krop der hele tiden gennemsyrer os. Når vi er døde, er vi døde, men alligevel ikke, for meget af os lever videre – men det mærker vi heller ikke. Og selvom vi er overbevist om at vi er i live, er der så mange ting der er væsentlige for hvem vi er, som vi heller ikke mærker.

Så vær ikke så ked af at du ikke kan skabe dig en følelse af hvordan det må være at være død… for du har alligevel kun en meget ringe fornemmelse af hvordan det er at være i live.

Øjne så store som... hvad? (Mentale pindemadder #15)

Du kender helt sikkert eventyret om Fyrtøjet af H.C. Andersen, og du husker sikkert de tre hunde. 
Øjne så store som tekopper, øjne så store som møllehjul og øjne så store som Rundetårn. 
Men har du så tænkt over hvor store hundene egentlig skulle være for at kunne have så store øjne? 
  

Der findes selvfølgelig mange typer af hunde, men hvis vi antager at hundene fra fyrtøjet er en mellemstørrelse a la en stueren og vaccineret labrador, i en velproportioneret størrelse hvor øjnene ikke udgør 50% af ansigtet (som fx den nuttede lemur fra Madagaskar).
Ja så får vi 3 hunde som har nogenlunde nedenstående ”vanvittige” dimensioner.


Grundantagelser: 
En labrador er ca. 60 cm i højden (til skulderen)
Et hundeøje er ca. 3 cm højt (med øjenlåg og diverse poser under øjnene)
En tekop er ca. 9 cm høj
Møllehjul er ca. 250 cm i diameter
Rundetårn er 41,55 meter højt

Tekop-hunden (180 cm over skulderen) 
Her har vi tekop-hunden set i forhold til dronning Margrethe 2. Det er hermed sandsynliggjort at denne hund har en ryg der er stærk nok til at bære en sovende prinsesse. En slags Grand Danois på steroider, krydset med en jysk bryggerhest.

Møllehjuls-hunden (ca. 50 m over skulderen) & Rundetårns-hunden (ca. 831 m over skulderen)
Nederst har vi møllehjuls-hunden (foran Keops pyramiden) og Rundetårns-hunden. Og det er så her hvor det hele mildest talt kører af sporet. Sidstnævnte hund er højere end verdens højeste bygning (ca. 830 meter) og vil nemt kunne bruge the Empire State building som erstatning for en brandhane til at tisse op af - den er ikke til meget praktisk gavn for en soldat.

Det helt store problem kommer når hundene i sidste scene af eventyret alle befinder sig i Kjøbenhavns gader. Rundetårns-hunden ville uden tvivl kunne forårsage et par uheldige nedtrampningsdødsfald på uskyldige mennesker. Men når der i eventyret står at hundene kastede alle menneskene op i luften så de faldt ned og knækkede, ja så tror jeg på det.












Børnelitteratur er ligesom et billede fra en ejendomsmægler... meget taknemmelig

(Skulle det vise sig at hundenes øjne var overproportionerede og fyldte halvdelen af deres ansigter, som den nuttede lemur fra Madagaskar, så ville møllehjuls-hunden stadig være omkring 15 meter høj, og Rundetårns-hunden omkring 250 meter høj - og det er jo også en slags hunde)

5 alternative måder at tjene penge på

Hvis du er en af de mange mennesker som konstant er på jagt efter nye, smarte, alternative og geniale måder at tjene penge på, så kommer her 5 meget anderledes og til tider ufrivilligt komiske forretningsidéer og måder at tjene penge på - jeg lover ikke andet end at de er alternative!

Vi begynder nedtællingen.

5. Op på cyklen (* 1 stjerne) - GRØN ENERGI
Som barn ønskede jeg mig altid en pengemaskine som jeg kunne trykke uhumske mængder af 1.000 kr sedler på.

Senere fandt jeg ud af at pengemaskinen rent faktisk fandtes (sådan da).

Min cykel, i ombygget form.

Find en gammel motionscykel og sæt en dynamo på, så kan du lave el på cyklen. Sæt også en transformator på, så elektriciteten kan konverteres til brugbar strøm på elnettet.

Nu kommer det vilde...

Hvis du cykler et jævnt tråd på 150 watt (et godt stabilt tempo som giver sved på panden), så skal du bare cykle i ca. 6 timer og 40 minutter og så har du indcyklet, indtjent og indsparket 1 kwh på kontoen.

Denne absurde dagsbedrift har en monetær værdi af ca. 1,5 kr - jeg tør slet ikke regne timelønnen ud.

Tænk... kun 6 ugentlige dage med den indsatzzzz, så har du en årsbesparelse/årsindtjening på ca. 468 kr.

Det er som at trykke sine egne penge.

(ja ok, idéerne skal nok blive bedre)

4. Vandreservoir (* 1 stjerne) - BLÅ ENERGI
Lad os blive ved tanken om grøn energi.
Hvis du ejer en stor mark eller et andet græs areal, så kan du lave et stort vandreservoir som opsamler regnvand. Hvis vi siger at reservoiret er 1 meter dyb, så kan det indeholde et helt års nedbør i Danmark (som i snit kun er 71,2 cm).
Lad os gøre reservoiret 500 m2 stort.
Med denne lille fixe og moderigtige anretning i din baghave/mark, kan du på årsbasis opsamle ca. 356.000 liter vand.
Hvis du kan bruge alt vandet til husholdningen, så er der ca. 356 x ca. 40 kr. (14.200 kr.) at spare - ærgerligt nok bruger en husholdning ikke i nærheden af så meget vand, så vi prøver at finde en anden besparelse på vandet.
Lav en bundprop i bunden af reservoiret som fører hen til et langt rør. Inde i røret skal sidde en dynamo som bevæges af vandtrykket (i princippet en vandmølle). Nu får du vandkraften til at "cykle for dig". Jeg har ingen præcise beregninger på hvad den slags vandkraft vil kunne producere af el. Men mit uvidenskabelige sjus siger mig at den mængde vand ikke er nok til at producere samme mængde strøm som med cyklen, på årsbasis.

(så skulle hver liter vand generere ca. 3.700 Joule, og det er nok ikke realistisk - videre til næste idé)

3. Vil du købe mit nummer? (** 2 stjerner) - TÅLMODIGHED

En anden lidt mere spøjs måde at tjene penge er at stille sig op i køen på et apotek, DSB billetkontor eller et andet sted som er kendt for lange køer hvor man trækker et nummer.

Konceptet er simpelt. Træk et nummer og vent til der kun er ca. 2 numre til det er din tur, og find så en travl forretningsmand eller stresset enlig moder som lige er kommet ind af døren og ser opgivende på den massive kødren af mennesker. Gå hen til vedkommende og tilbyd at sælge dit nummer for 10 kr. (eller hvad du nu synes) - fortæl vedkommende at du skal nå en bus, så du kan ikke gøre brug af nummeret.

Det kan du gøre flere gange i løbet af en dag.
Alternativt kan du vælge den "fucking flinke" metode... nemlig bare at give den stakkels person dit kønummer. Så tjener du ingen penge, men tilgengæld får du det rigtig godt.

2. Coop kortet (*** 3 stjerner) - FAMILIEFORETAGENDE

Har du et Coop kort? Det kort man viser når man handler i Brugsen og derved optjener point.
Sagen er bare den, at der er mange kunder som ikke har et sådan kort.
Gå derfor ned i Brugsen og stil dig ved siden af kasserne og hver gang du opdager en kunde som ikke har et Coop kort, ja så går du bare hen og spørger: "undskyld, nu hvor du ikke har et Coop kort, vil du så ikke bruge mit". Man kan få lavet en masse små kort til samme Coop konto. Gør det derfor til en familiebegivenhed, et familiefirma. Instruér dine børn i forretningskonceptet, og stil dem op ved hver kasse med hver deres Coop kort. Det bliver en dejlig søndag.
På den måde kan du optjene dig en hulens masse Coop point, og før du ved af det, har du nok point til at købe en iPad via nettorvet.dk.

1. Bubber special (***** 5 stjerner) - KUN FOR KVINDER

En helt speciel forretningsidé kom jeg på i sin tid da jeg så udsendelsen "Danmark ifølge Bubber", hvor han besøgte en swingerklub.
Det viser sig åbenbart at der ikke rigtig er ligestilling i swingerklubber. Single kvinders indgangsbetaling er væsentlig lavere end single mænds (det er ikke altid at uligestilling er negativt for kvinder).

Men den kæmpe forskel kan man (læs: kvinder) lave en helt god forretning på.

Lad os antage at indgangsbetalingen for en single kvinde er 50 kr. og 250 kr. for en mand og 150 kr. for par.
Så skal en kvinde bare finde en single mand som vil ind i en swingerklub og tilbyde ham at de kan agere par.
I døren bliver de charged 150 kr., som manden betaler, men kvinden opkræver 50 kr. af manden.
Manden har nu betalt 200 kr., sparet 50 kr. og kvinden har tjent 50 kr. - WIN WIN!

Desværre virker denne forretningsidé kun for kvinder. Men der kunne potentielt være mange penge at tjene her (50 kr. pr aften, orange) - husk kvinden kan sådan set blot vælge at forlade klubben 10 min. efter hun er kommet ind ad døren med manden.

Konklusion
Man forstår godt hvorfor GRØN energi ikke er så udbredt - og så er det endnu engang bekræftet at der er penge i sex.

Hvis du skulle få lyst til at afprøve nogle af ovenstående aparte forretningsidéer, så skriv til mig og fortæl hvordan det gik. :-)

Den ultimative slankekur

Tænk hvis du kunne tabe dig uden at gøre noget!

Lyder det for vildt til at være sandt?

Det er det også næsten. Men så alligevel.

Vi er alle klar over at jorden har en tyngdekraft som holder os solidt plantet på jorden. Men hvad vi ikke tænker over er at denne tyngdekraft (tyngdeaccelerationen) er forskellig fra sted til sted. Ikke med meget, men nok til at vi kan måle det.

 

(ovenover kan du se forskellene i gravitationskonstanten over hele jorden. Tryk på billedet for at gøre det større)

Ting vejer altså ikke det samme om vi vejer det på fx sydpolen eller ved ækvator.
Det betyder at hvis du stiller dig på en badevægt i Danmark og vejer 136 kg, så vil du ved ækvator (hvor tyngdekraften generelt er svagest) kun veje ca. 135,5 kg. Du har altså tabt dig 500 gram! Det er flot.

Forskellene bliver så noget mindre hvis du ikke vejer så meget. En person på ca. 65 kg (i Danmark) vil veje ca. 64,76 kg ved ækvator. Et vægttab på 239 gram.
Hvis du føler dig meget overvægtig skal du nok alligevel ikke satse alle dine sidste sparepenge på at blive super slank ved blot at tage en tur til ækvator.

Men pudsigt er det nu alligevel.
For husk, der er stadig "lige meget af dig", men det der "er af dig" vejer bare mere eller mindre afhængig af hvor du er.

Herunder kan du lege med din vægt, og se hvor meget din danske vægt ville ændre sig et eller andet sted på ækvator.
BRUG HELTAL - eller et "punktum" hvis du vil angive en vægt med flere decimaler efter kommaet

Udregn din vægt ved ækvator
Min vægt i Danmark (kg)	Min vægt ved ækvator (kg)	Dit vægttab er (gram)

Jorden er glat (Du bliver snydt #4)

Er jorden rund eller flad? Den er glat!

Du har måske oplevet de særlige ”relief globusser” som i bølgende konturer viser jordens høje og lave punkter (de er sjove at røre ved).
Himalaya-bjergene stikker godt op, og fx laver Marianergraven et ordenligt hul i globussen (se nedenstående billede).
Man synes man med disse relief globusser får en god indikation af hvor ”knoldet, bakket, hullet og ujævn” vor kære jordklode er.

Men men men. Overdrivelse fremmer forståelsen, for i virkeligheden er jorden ganske glat, og uden de store ujævnheder. Relief globusser snyder nemlig med deres størrelsesforhold.

Først nogle hurtige fakta 
Jordkloden er gennemsnitlig ca. 12.745,591 km i diameter, og den kuglerunde dames højeste punkt er Mount Everest med sine 8.848 m. Det laveste punkt er Marianergraven med sine 10.911 m dybde. Det giver os en samlet forskel på 19.759 meter fra det dybeste mørke hul til den højeste tinde.

Relief globus på 1 meter i diameter 
På Stenomuseet i Århus har de en meget stor relief globus, som ca. er 1 meter i diameter. Med den størrelse globus skulle forskellen mellem det højeste og laveste punkt reelt set kun være 1,55 mm. Jep, du hørte rigtigt 1,55 mm. Find en lineal og undersøg selv hvor meget 1,55 mm ca. er. Det betyder at den lak som relief globussen er forseglet med er tykkere end forskellen på det højeste og det laveste punkt på jorden.


Relief globus på 63 cm i diameter
På nettet kan man købe sin egen relief globus til den nette sum af 3.600$ (ca. 20.500 kr.)!!!!! Men denne globus er kun 63 cm i diameter. Og sådan bare for sjov skyld, så skulle forskellen mellem Mount Everest og Marianergraven på denne reliefglobus i virkeligheden være 0,98 mm! Relief globusser er meget sjove, men de snyder, og spørgsmålet er om du vil give 3.600$ for at blive snydt.

Danmark
Sætter vi for sjov skyld flade Dannevang ind i regnestykket, så har vi Møllehøj (højeste naturlige punkt i Danmark) med sine ca. 171 m, og Kattegat med sit dybeste hul nord for Anholdt på ca. 130 meter. Dvs. en forskel på 301 meter. Det bliver en reel forskel på 0,0236 mm på en 1 meters globus, og 0,0149 mm på en 63 cm globus. En så uendelig tynd forskel at bare det at farvelægge globussen ville ødelægge størrelsesforholdet.

Forskellige højder (på en 1 meter i diameter relief globus) 
Lad os lege videre. Hvad med Felix Baumgartner, der sprang ud fra ca. 39 km højde (over havoverfladen). Hvis vi skulle forsøge at sætte hans ballon ind over relief globussen, ville den ikke være mere end 3,06 mm over havet (på en 1 meters globus). Rutefly flyver i ikke mere end 0,08 mm over havets overflade, men til gengæld skal månen placeres 30,16 meter væk fra globussen (sådan ca. inde hos naboen).

- Det er ikke kun Danmark som er flad. Resten af jordkloden er faktisk også ganske flad! I hvert fald for ekstremt store rumvæsner.

Tankevækkende våben (mentale pindemadder #14)

Kig på nedenstående 5 våben.

(en kompound bue, en foldekniv, en katapult, en kniv, en slangebøsse)

En lille hurtig gættekonkurrence.
Spørgsmål 1: Kun 2 af disse våben kræver en våbentilladelse i Danmark for at eje, hvilke?
Spørgsmål 2: Kun 1 af disse våben er ulovlig at gå rundt med i byen, selvom du har våbentilladelse til det, hvilket?

(svarene er indflettet i blog-indlægget)

Den danske våbenlov er, sagt meget positivt, ”ganske underfundig” (og tankevækkende).

Fx kan man i Danmark købe sig en jagtbue, med de mest drabelige pile som næsten kan skyde igennem bildøren til en mindre personbil, uden at du skal have en våbentilladelse. Du skal blot være over 18 år.
Omvendt kræver en simpel slangebøsse våbentilladelse for bare at eje.

Og det bliver vildere. En 18 årig person kan som sagt købe en vanvittig jagtbue uden våbentilladelse, og endda gå rundt med den i byen uden problemer, men går du på Lauritz.com eller andre online auktioner og finder et antikt armbrøst (våbenloven siger at armbrøst staves med ”ø”), så skal du have en våbentilladelse til det, selvom der i princippet kan være tale om et antikt armbrøst, som dårligt nok kunne skyde igennem en pakke Kærgården.

Knive 
Der er max. 4 cm fra ydersiden af brystkassen og ind til hjertet eller andre vitale arterier og blodbaner i menneskekroppen, men en foldekniv med et blad på max 7 cm er lovligt at gå rundt med i byen, mens en kniv med et blad på over 7 cm er ulovlig. Pointen her er, at hvis du vil dræbe en person, kan du gøre det lige så effektivt med en 6,5 cm foldekniv, som med en 7,5 cm kniv. Bare husk at foldekniven ikke må kunne låses i sin udslåede position.

Katapulter og luftgevær 
Katapulten er også interessant. Der er intet i den danske våbenlov der forhindrer dig i at bygge en katapult eller en trebuchet/blide (se billede/video) som i princippet kan jævne din nabos udestue i et skud.

Men en slangebøsse kræver våbentilladelse og et luftgevær med en kaliber på over 4,5 mm (som med nød og næppe kan skyde poterne af en markmus) kræver våbentilladelse og et sikret våbenskab, til opbevaring.

På en afstand af 100 meter kan en trebuchet og en katapult lemlæste og massakrere store menneskemængder. Et luftgevær med 4,5 mm kan knap nok sende sit projektil 100 meter.

En af årsagerne til at luftgeværer over 4,5 mm kaliber er blevet gjort ulovlige skyldes at Rigspolitiet vurderede at luftgeværer med fx 5,5 mm kaliber kunne gennemtrænge huden (men så heller ikke rigtig mere).
Det skal dog ses i lyset af en lovlig jagtbue på 100 meters afstand kan gennemtrænge både hud, brystkasse, din iPad og din café latte i ét skud - og så kan vi hænge vores overfrakke på dig bagefter.
Hvis årsagen til at luftgeværer med en kaliber på 5,5 mm kræver våbentilladelse, er at de kan ”gennemtrænge hud”, så kan man yderligere undre sig over hvorfor en foldekniv med et blad på 6,5 cm så ikke kræver våbentilladelse.


Tankevækkende.


Hvis du vil læse våbenloven, så kan den findes her:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=142859

Du kan også læse mere om Justitsministeriets vurdering om luft- og fjedervåben her: http://www.justitsministeriet.dk/arbejdsomr%C3%A5der/v%C3%A5ben/erhvervelse-besiddelse-og-anvendelse-af-v%C3%A5ben/luft-og-fjederv%C3%A5ben/fakta-om-luft

Super size me… på den vilde måde

(mit indlæg #50 skal fejres med at fejre nogle modige mennesker, som frivilligt led, så vi andre kunne leve sundt)

Morgan Spurlock blev kendt som manden der åd McDonald’s mad i en hel måned.
Men selv Morgan har sine overmænd, og disse overmænd har bidraget med noget af det mest tankevækkende og banebrydende viden indenfor mad og ernæring. 

Brød og vand (William Stark, 1740 - 1770) 
Hvis du troede at en diæt bestående udelukkende af brød, vand og en smule sukker lød meget tilforladelig, så tager du fejl. Den er potentielt dødbringende. Det vidste William Stark (muligvis tip-tipoldefar til Ironman, Tony Stark – vi venter stadig på en gen-test) blot ikke. I 1769 forsøgte han at leve kun af brød og vand – morgen, middag og aften.
Han var igennem forløbet flittig til at notere data om sit helbred, hvordan hans afføring så ud og præcist hvor meget han spiste. Efter en periode på kun brød, vand og lidt sukker (hvor helbredet var kraftigt begyndt at skrante), begyndte han at tilføje andre elementer til hans diæt.

William Stark led dog den kranke skæbne at han fik skørbug. I stedet for at stoppe sin meget særprægede diæt, fortsatte han. Desværre for William døde han af sit madeksperiment efter ca. 8 måneder.
Skørbug er en sygdom som kommer når kroppen mangler C-vitamin. Søfolk fra gamle dage kendte i særlig grad til sygdommen. Bare ikke hvad der forårsagede den (ens gummer begynder bl.a. at bløde).

William Stark’s selv-eksperiment gav eftertiden en lille flig af viden om årsagerne til skørbug.

Junkfood kongen (Victor Herbert, 1927 – 2002) 
Morgan Spurlock må I junkfoodsammenhænge desværre se sig overgået af en mand som levede endnu mere ekstremt, nemlig Victor Herbert. Victor Herbert var en mand (læge/forsker) som var overbevist om at folinsyre (B-vitaminet som gravide kvinder tager igennem deres graviditet) var et vigtigt vitamin for at undgå sygdommen megaloblastisk anæmi, som er en art blodmangel.
Victor var en modig, eller dum, mand, afhængig af ens observans, så han ville prøve hypotesen af på sig selv. I ca. 4½ måned spiste han kun fødevarer som han vidste ikke indeholdt folinsyre.
Kosten bestod af skumfiduser, kogt kylling (gennemkogt i over 2 timer!), frankfurtere og amerikansk jello (en art budding). Han var standhaftig, så selv julen over kørte han ovenstående herligheder i sig, mens familien guflede julens mere traditionelle lækkerier i sig.
Efter en periode begyndte Victor dog at få problemer med hjertet, og han blev meget svag og afkræftet. Men da han var læge kunne han hurtigt genkende symptomerne. Det var mangel på kalium. En lille bivirkning på hans forsøg. Vel at mærke en bivirkning som kunne have slået ham ihjel. Men Victor tog noget kalium tilskud, fik det bedre og fortsatte forsøget.
Efter 4½ måned havde Victor opnået det han ville bevise. Han fik nemlig blodmangel.

Victors dødsensfarlige selv-eksperiment beviste for omverdenen at folinsyre er et vigtigt vitamin for kroppen, i sær i forbindelse med produktionen af røde blodlegemer. Takket være Victor Herbert tager gravide kvinder i dag også folinsyre, til gavn for deres ufødte børn.

Super Inuit me (Hugh Sinclair, 1910 – 1990) 
McDonald’s mad en hel måned kan lyde ulækkert. Men hvad med en inuit diæt bestående af sæl kød, fisk, og flæsk fra hvaler – i 3 måneder?
Hugh Sinclair, hvis mellemnavn pudsigt nok var "MacDonald", var en forsker som ville modbevise hypotesen om at en fedtholdig kost giver et højt kolesteroltal. Hugh var overbevist om at der var forskel på fedt. Noget fedt var så at sige ”godt”, og andet var ”dårligt”

Men hvorfor nu det? Jo, Hugh havde studeret inuitter i Grønland og set at de på deres ekstremt fedtholdige diæt ikke fik et højt kolesteroltal. Inuitterne spiste så godt som ingen grøntsager/frugter og sæl kødet og de mange fisk var ekstremt fedtholdige. Inuitternes levestil burde have overbevist en del mennesker om forskellen på fedt, men det gjorde den ikke.
Derfor ville Hugh bevise det ved at spise som inuitter. Han fik sendt en kæmpe sending af inuitføde hjem til sin fryser, og så gik han i gang.
Morgen, middag og aften. Ingen slinger i valsen. Sæl kød, hval flæsk, og masser af fisk.
Efter 100 dages inuitdiæt havde Hugh gjort minimum 2 store opdagelser.
Den ene var at hans kolesteroltal ikke var steget.
Den anden var at han hver uge igennem sit forsøg havde prikket sig i armen med en nål for at se hvor godt hans blod var til at størkne. Det bemærkelsesværdige var at jo længere ind i hans forsøg han kom, jo dårligere blev hans blod til at størkne. Populært sagt (og ikke helt korrekt) kan man sige at hans blod var blevet ”tyndere” – hvilket også formindskede hans risiko for at få en blodprop.
Så den meget fedtholdige inuitdiæt var ikke en skidt ting for hans kolesteroltal, men omvendt mistede hans blod så meget koagulationsevne (evne til at størkne) at han faktisk var i større risiko for indre blødninger. Hvilket ikke er ufarligt! Inuitter var også kendt for tit at have næseblod.

Hugh’s forsøg satte lægevidenskaben i gang med forskning i ”sunde fedtsyre” (fx omega 3), og gav den en idé om visse typer af mads evner til at hæmme blodets koagulationsevne.

Konklusion 
Listen over forskere som har lavet eksperimenter på dem selv er alen lang. Ikke kun inden for mad og ernæring, men indenfor hele lægevidenskaben.
Vi skylder en uendelig stor mængde tak til de modige mænd og kvinder som er gået før os, og som har forsøgt til tider dødelige eksperimenter på dem selv, for at vi i dag kan nyde godt af deres viden.
Jeg vil i et senere blogindlæg skrive mere om de mange forsøg som forskere før i tiden har udført på dem selv.

Men jeg synes der er en god morale her.
Vi bør alle være solidariske og bidrage med viden om verden omkring os ved at lave små eksperimenter. Fx på os selv.

Man skal turde tørre… I det mindste for at vise respekt til de mennesker som har turdet være modige før os, således at vi kan leve godt.

Say no to gays in the military! (mentale pindemadder #13)

- And lose to the red coats 

USA har siden 1942 bandlyst homoseksuelle i militæret, og i 1944 og 1947 blev militærets foragt for homoseksuelle cementeret med flere regulativer om hvordan homoseksuelle kunne nægtes at tjene i militæret, og kasseres på session pga. af deres seksualitet. 

Flere højreorienterede amerikanere har siden dengang haft mantraet ”Say no to gays in the military”. Det er først i 2010 at en amerikansk præsident har forsøgt at fjerne bandlysningen af homoseksuelle i hæren. Barack Obamas lovforslag om at fjerne bandlysningen trådte officielt i kraft juli 2011.

Tilbage til anekdoten.
Heldigvis (for amerikanerne) var der ikke den samme foragt for homoseksuelle i tiden omkring USA’s fødsel. Havde det ikke været for en helt særlig homoseksuel mand, på et helt særligt tidspunkt i USA’s historie, havde der måske slet ikke været et USA, som vi kender det, i dag.

Tilbage i 1777, da George Washington og hans primitive soldater i ”the continental army” kæmpede mod verdens mest sofistikerede hær ”The red coats” (alias englænderne), var amerikanerne op imod overmagten.

Men heldigvis havde amerikanerne et hemmeligt våben, nemlig Friedrich von Steuben. Han var en preussisk (homoseksuel) militærmand som var taget til de vestlige kolonier i Amerika for at melde sig under George Washingtons faner i Valley Forge, gratis. Friedrich var manden som fik sat skik på den kontinentale hær. Han fik indført taktik, militære øvelser og disciplin overfor den primitive og haltende hær af frivillige. Friedrich von Steuben er ofte blevet tilskrevet en stor del af æren for at den kontinentale hær tilbage i slutningen af 1700-tallet havde en chance mod den engelske overmagt.

Dette er et lille faktum som de homoseksuel-afskyende grupperinger i USA ofte glemmer.

USA er ofte rigtig gode til at hædre deres historiske helte. Men her er én amerikansk helt af den helt store kaliber som de åbenbart (bevidst/ubevidst?) har glemt.

Tankevækkende...