(mit indlæg #50 skal fejres med at fejre nogle modige mennesker, som frivilligt led, så vi andre kunne leve sundt)
Morgan Spurlock blev kendt som manden der åd McDonald’s mad i en hel måned.
Men selv Morgan har sine overmænd, og disse overmænd har bidraget med noget af det mest tankevækkende og banebrydende viden indenfor mad og ernæring.
Brød og vand (William Stark, 1740 - 1770)
Hvis du troede at en diæt bestående udelukkende af brød, vand og en smule sukker lød meget tilforladelig, så tager du fejl. Den er potentielt dødbringende.
Det vidste William Stark (muligvis tip-tipoldefar til Ironman, Tony Stark – vi venter stadig på en gen-test) blot ikke. I 1769 forsøgte han at leve kun af brød og vand – morgen, middag og aften.
Han var igennem forløbet flittig til at notere data om sit helbred, hvordan hans afføring så ud og præcist hvor meget han spiste. Efter en periode på kun brød, vand og lidt sukker (hvor helbredet var kraftigt begyndt at skrante), begyndte han at tilføje andre elementer til hans diæt.
William Stark led dog den kranke skæbne at han fik skørbug. I stedet for at stoppe sin meget særprægede diæt, fortsatte han. Desværre for William døde han af sit madeksperiment efter ca. 8 måneder.
Skørbug er en sygdom som kommer når kroppen mangler C-vitamin. Søfolk fra gamle dage kendte i særlig grad til sygdommen. Bare ikke hvad der forårsagede den (ens gummer begynder bl.a. at bløde).
William Stark’s selv-eksperiment gav eftertiden en lille flig af viden om årsagerne til skørbug.
Junkfood kongen (Victor Herbert, 1927 – 2002)
Morgan Spurlock må I junkfoodsammenhænge desværre se sig overgået af en mand som levede endnu mere ekstremt, nemlig Victor Herbert. Victor Herbert var en mand (læge/forsker) som var overbevist om at folinsyre (B-vitaminet som gravide kvinder tager igennem deres graviditet) var et vigtigt vitamin for at undgå sygdommen megaloblastisk anæmi, som er en art blodmangel.
Victor var en modig, eller dum, mand, afhængig af ens observans, så han ville prøve hypotesen af på sig selv. I ca. 4½ måned spiste han kun fødevarer som han vidste ikke indeholdt folinsyre.
Kosten bestod af skumfiduser, kogt kylling (gennemkogt i over 2 timer!), frankfurtere og amerikansk jello (en art budding). Han var standhaftig, så selv julen over kørte han ovenstående herligheder i sig, mens familien guflede julens mere traditionelle lækkerier i sig.
Efter en periode begyndte Victor dog at få problemer med hjertet, og han blev meget svag og afkræftet. Men da han var læge kunne han hurtigt genkende symptomerne. Det var mangel på kalium. En lille bivirkning på hans forsøg. Vel at mærke en bivirkning som kunne have slået ham ihjel. Men Victor tog noget kalium tilskud, fik det bedre og fortsatte forsøget.
Efter 4½ måned havde Victor opnået det han ville bevise. Han fik nemlig blodmangel.
Victors dødsensfarlige selv-eksperiment beviste for omverdenen at folinsyre er et vigtigt vitamin for kroppen, i sær i forbindelse med produktionen af røde blodlegemer. Takket være Victor Herbert tager gravide kvinder i dag også folinsyre, til gavn for deres ufødte børn.
Super Inuit me (Hugh Sinclair, 1910 – 1990)
McDonald’s mad en hel måned kan lyde ulækkert. Men hvad med en inuit diæt bestående af sæl kød, fisk, og flæsk fra hvaler – i 3 måneder?
Hugh Sinclair, hvis mellemnavn pudsigt nok var "MacDonald", var en forsker som ville modbevise hypotesen om at en fedtholdig kost giver et højt kolesteroltal. Hugh var overbevist om at der var forskel på fedt. Noget fedt var så at sige ”godt”, og andet var ”dårligt”
Men hvorfor nu det? Jo, Hugh havde studeret inuitter i Grønland og set at de på deres ekstremt fedtholdige diæt ikke fik et højt kolesteroltal. Inuitterne spiste så godt som ingen grøntsager/frugter og sæl kødet og de mange fisk var ekstremt fedtholdige.
Inuitternes levestil burde have overbevist en del mennesker om forskellen på fedt, men det gjorde den ikke.
Derfor ville Hugh bevise det ved at spise som inuitter.
Han fik sendt en kæmpe sending af inuitføde hjem til sin fryser, og så gik han i gang.
Morgen, middag og aften. Ingen slinger i valsen. Sæl kød, hval flæsk, og masser af fisk.
Efter 100 dages inuitdiæt havde Hugh gjort minimum 2 store opdagelser.
Den ene var at hans kolesteroltal ikke var steget.
Den anden var at han hver uge igennem sit forsøg havde prikket sig i armen med en nål for at se hvor godt hans blod var til at størkne. Det bemærkelsesværdige var at jo længere ind i hans forsøg han kom, jo dårligere blev hans blod til at størkne. Populært sagt (og ikke helt korrekt) kan man sige at hans blod var blevet ”tyndere” – hvilket også formindskede hans risiko for at få en blodprop.
Så den meget fedtholdige inuitdiæt var ikke en skidt ting for hans kolesteroltal, men omvendt mistede hans blod så meget koagulationsevne (evne til at størkne) at han faktisk var i større risiko for indre blødninger. Hvilket ikke er ufarligt! Inuitter var også kendt for tit at have næseblod.
Hugh’s forsøg satte lægevidenskaben i gang med forskning i ”sunde fedtsyre” (fx omega 3), og gav den en idé om visse typer af mads evner til at hæmme blodets koagulationsevne.
Konklusion
Listen over forskere som har lavet eksperimenter på dem selv er alen lang. Ikke kun inden for mad og ernæring, men indenfor hele lægevidenskaben.
Vi skylder en uendelig stor mængde tak til de modige mænd og kvinder som er gået før os, og som har forsøgt til tider dødelige eksperimenter på dem selv, for at vi i dag kan nyde godt af deres viden.
Jeg vil i et senere blogindlæg skrive mere om de mange forsøg som forskere før i tiden har udført på dem selv.
Men jeg synes der er en god morale her.
Vi bør alle være solidariske og bidrage med viden om verden omkring os ved at lave små eksperimenter.
Fx på os selv.
Man skal turde tørre… I det mindste for at vise respekt til de mennesker som har turdet være modige før os, således at vi kan leve godt.
Du kender helt sikkert eventyret om Fyrtøjet af H.C. Andersen, og du husker sikkert de tre hunde. 
Et hundeøje er ca. 3 cm højt (med øjenlåg og diverse poser under øjnene)
