3 skæve før weekenden (3 hurtige - #2)

Hvor meget af dig er egentlig dig?
Mindre end du tror.
Der er ikke mange der tænker over hvilken myriade af fremmede livsformer, som vi har på tålt ophold i vores krop. Massevis af fremmede bakterier florerer i vores tarme, hudorme i huden, for blot at nævne nogle få.  Det bliver nok til et særskilt indlæg en dag. Men den mest bemærkelsesværdige ”fremmedarbejder” vi har i kroppen, er en fremmedarbejder som i ordets bogstaveligste forstand arbejder rigtig hårdt for os.

Det er ikke fordi jeg skal have dig til at overveje din holdning til slaveri, men langt det meste af den energi vores krop laver hver dag, laves af en masse slaver inde i vores krop. Slaver/fremmedarbejdere importeret udefra.
Vores mitokondrier er små celler som lever i vores celler. Men de deler ikke vores DNA. De har deres eget. De er en slags tæt familie på gule plader.

Og apropos familie, så skal du håbe på at din mor har nogle gode mitokondrier, for det er hendes, og kun hendes mitokondrier du arver.
Disse mitokondrier udgør en ikke uvæsentlig del af vores vægt. Så tænk over det næsten gang folk spørger ”hvad vejer du?”. Så kan du, med argumenterne godt på plads, trække en del procenter fra (mitokondriernes vægt + alle de andre fremmede organismer). Det vides ikke helt hvordan disse fremmede mitokondrier er kommet ind i andre levende celler. Det er formentlig sket for mange millioner år siden. Så tag det roligt. Det er ikke noget du har spist. Og vær egentlig ganske glad for dine mitokondrier – for havde du dem ikke i dine celler, var du død!

Global opvarmning…
… og apropos et emne som visse mennesker associerer med død. Når vi tænker over global opvarmning, og i særdeleshed, udledning af CO2, tænker vi typisk på biler, fabrikker og andet osende djævelskab.
Men der er ikke mange som tænker over, at vi mennesker jo faktisk udånder CO2. Vi menneskers almindelige udånding af CO2 er en ikke helt uvæsentlig CO2-udleder. Tilsammen udleder vi 7 mia. mennesker på jorden ca. 2,5 mia. tons CO2 om året! (kilde: http://cdiac.ornl.gov/pns/faq.html)

Danmark, som land (altså biler, fabrikker, maskiner osv. – IKKE mennesker) udleder pr år ca. 60 millioner tons CO2. Dvs. alle mennesker på hele jorden udleder ca. 42 gange så meget CO2 pr. år som hele Danmark gør. (kilde: http://www.klimadebat.dk/grafer_co2udledning.php)

OK. Lad os slå alle mennesker på jorden ihjel. Så kan vi eddermane få nedbragt CO2 udledningen. Tjaa, inden du får den idé, skal du jo vide, at som det er med det perfekte mord, skal du sikre dig at du kan få ligene skaffet af vejen. For hvis 7 mia. menneskelig ligger og rådner, vil de frigøre en masse kulstof (som derefter bliver samlet med ilt til CO2), og så frigiver du mere CO2 end du har slået ihjel for. Mord forbliver altså stadig en dårlig idé.
Det skal også siges at menneskers udånding af CO2 ikke er medregnet i de globale CO2 regnskab (for så havde det set ENDNU værre ud), og menneskers udånding af CO2 anses af de fleste som værende CO2 neutralt.
Men stadig en sjov tanke.

Hvad har Pinocchio med tidsrejse at gøre?
En anden sjov tanke er tidsrejse. Bliver det mon muligt en dag? Kan vi forvente at Djurs Sommerland, eller Slaraffenland åbner en ”tidspiraten” eller ”fremtidsvandrutsjebanen”?
Det er ikke helt utænkeligt. At rejse tilbage i tiden bliver nok svært, men det her med at rejse frem i tiden, er da en teoretisk mulighed.

Det er sådan at jo tættere på lysets hastighed du bevæger dig, jo langsommere går tiden (og jo langsommere ældes du). Det er nok derfor at fartbøller holder sig så godt (ahhh, næppe).
Man kunne derfor forestille sig en rumraket der bliver fyldt med mennesker, og sendt af sted med en vanvittig hurtig hastighed ude i rummet. Fx 90 % af lysets hastighed (det er ca. 972 mio. km/t).

Flyver vi så rundt med denne raket i ca. 100 år, kan vi vende tilbage til jorden, som var vi gået 100 år ind i fremtiden, men vi er kun ældet det som svarer til ca. 2 uger (I må ikke hænge mig op på det præcise tal, men det er ca. i den boldgade vi taler). Men har vi så siddet og ventet i 100 år i en raket? Det bliver både til et horribelt indtag af fly-mad på kant til det sundhedsfarlige, og stor fare for blodpropper i benene af at skulle sidde ned i så lang tid.
Det er nu Pinocchio kommer ind i billedet. For rejsen med raketten er ligesom at være i Slaraffenland. I Slaraffenland gik tiden hurtigt når man morede sig. Det samme sker når du flyver tæt på lysets hastighed. Dvs. de 100 år, ville kun føles som 2 uger. Altså, du går ind i raketten, og når du har sovet 14 gange, er der gået 100 år! Mærkelig tanke.

Til de mennesker som ønsker at kunne stille sig på på badevægten og se gode lave tal, er rejser ved nær lysets hastighed ikke noget jeg kan anbefale. Din vægt stiger nemlig markant når du nærmer dig lysets hastighed (men ikke din fylde, så du behøver ikke tage XXXXXXXXXXXXXL bukser med) . Men tag det roligt, så snart rejsen stopper er du tilbage ved ”normal” vægt igen (hvad den så end er).

Tænk over dét!