Mickey Mouse snyder! (Mentale pindemadder #9)

Hvem havde turdet tro det? At et så hæderligt, retskaffent og jo nærmest filantropisk firma som Disney kunne skabe en tegnefilmsfigur som direkte snød.

Jeg kan dog berolige den bekymrede læser med at sige, at det hverken drejer sig om skattesnyd eller snyd i spil.

Næh, kernen i snyderiet ligger i noget rent visuelt. Nemlig hvordan Mickey Mouse er tegnet.

Måske har du ikke tænkt over det, men der bliver snydt gevaldigt med Mickey Mouse’s ører.

Når jeg kigger lige ud, peger åbningen på mine ører også ca. lige ud, og drejer jeg mit hoved til højre side ville åbningen til mine ører pege mod højre osv. – og sådan skulle jeg så også tegnes.

Men denne illustrationens naturlov gælder ikke for Mickey Mouse. Læg mærke til på billederne af Mickey Mouse, at lige gyldig hvilken retningen han kigger i, så peger hans ører altid frontalt lige ud. Og det tankevækkende er, at Mickey og Minnie Mouse er de eneste to Disney figurer (så vidt jeg ved) hvor dette uintuitive ”tegnesnydetrick” bliver brugt.

Det er pudsigt, at siden Mickey Mouse for første gang blev tegnet i 1928 og til i dag, er hans ører altid blevet tegnet på den måde. Man kunne vel sige at Mickey Mouse’s ører er ”perspektivløse” (i mere end en forstand). Alt på hans krop giver en fornemmelse af dybde og 3-dimensioner, lige på nær hans ører. De er fanget i en 2-dimensionel verden (læs evt. mit indlæg om ”Det perfekte gemmested”). Evt. noget Mickey Mouse bør overveje at blive medicineret imod. Jeg frygter at de 2-dimensionelle ører kunne udvikle sig til en meget aparte form for kræft.

Hvorfor?

Hvorfor er han afbilledet sådan? Jeg ved det ikke. Men måske fastholder Disney tegnestilen af ørerne fordi de ønsker at skabe noget genkendeligt.

Læg mærke til at mange af Disneys logoer, fx til Disney Channel, Playhouse Disney m.fl., bruger Mickeys hoved + ører som gestalt i logoet. Måske har Disney tænkt at man ved synet af Mickey Mouse’s statiske ører ubevidst bliver mindet om Disneys mange andre produkter.

Investoren og den arbejdsløse

Det er altid potentielt tankevækkende at forsøge at tage imod råd fra personer som man normalt ikke tager imod råd fra.
 
Jeg hørte på et tidspunkt om møbelbyggere som tog imod råd fra "satellit-fysikere" i spørgsmålet: ”Hvordan kunne man OGSÅ stabilisere en stol?” Det skal siges at disse fysikere havde været med til at bygge Ørsted satellitten, som kræver stor stabilitet i rummet. Måske kunne grænsepolitiet få interessante råd fra computere-hackere (hvordan ”kommer man ind?”), og måske var der et par ting som finanseksperter kunne lære af parterapeuter. Hvilken verden er egentlig mest kompliceret? Parforholdets verden eller finanssektoren?

Men hvad med arbejdsløse og værdipapirsinvestorer?
Hvilket råd ville en arbejdsløs person få fra en værdipapirsinvestor?

Tankeeksperiment
Når man tænker over det er det egentlig ret pudsigt at de fleste (danske) mennesker går efter 37-timers jobbet, som i samme sætning benævnes som ”det sikre valg”. Hvorfor er det pudsigt? Jo, for hvorfor synes man at en enlig kilde til penge er det sikreste?

Hvis du går til en ekspert investor vil denne for det meste fortælle dig at det mest sikre, rent økonomisk, er at sprede dine risici. Altså, læg ikke alle æg i samme kurv. Sæt nogle penge i valuta, nogle i aktier, nogle i futures, nogle i obligationer, og spred dig ud over forskellige brancher osv.  

Men du lægger jo netop alle æg i samme kurv når du som lønmodtager vælger fuldtidsjobbet på 37 timer. Her vælger du én branche, ét stykke ”værdipapir” (dit job) – én økonomisk kilde, og hvis du mister den har du intet.

Der er dog få investorer som mener det er OK (nogen gange) at lægge alle æggene i samme kurv, fx Warren Buffett, og han har jo egentlig klaret det temmelig godt. Men lad os se bort fra ham.

OK. Lad os prøve, som alm. arbejdsomme mennesker, at tage imod det klassiske investorråd, nemlig, spred dine risici. Hvordan ville det råd udmønte sig for en ”pseudo-lønmodtager”?

Jo, i stedet for ét fuldtidsjob skal du sørge for flere små indtægter som spreder sig over forskellige typer af indtægt (fx salg eller serviceydelser), fra forskellige brancher, og med forskellige sæsonfølsomhed (limonade og alpehuer sælges typisk ikke samtidigt). Find ud af hvad du er god til og tænk over hvordan du kan tjene penge på det.

Her er en liste over forslag på små ting du kunne tjene penge på (hvis du har de påkrævede evner).

Vinduespudsning, aerobicinstruktør, køb brugte varer og sælg dem igen (opkøb dødsbo eller konkursforretninger m.v.), slå græs for naboen, handy work i nabolaget, zumbainstruktør, frokostordninger for de lokale erhverv (læs: sælg frokost til deres medarbejdere), rengøring, brug 1 time om dagen på at deltage i internetkonkurrencer, lav hjemmesider, kirkesanger om søndagen, udlejning af trailer (eller andre ting), optræd med musik, vask biler, sælg frugt eller anden naturressource fra haven, arbejd som bogholder for selvstændige ½ time om ugen pr kunde (kassekladder!), skovl sne for de lokale grundejerforeninger (årlig stabil indkomst), osv. osv. osv.

Ovenstående er blot få forslag. Listen kunne gøres meget længere – og vil også variere af hensyn til den enkelte persons evner.

Prøv så at pluk ud i listen og find ud af hvor mange penge du kan tjene på at gøre de enkelte opgaver. Det er formentlig ikke særlig meget du vil tjene, hvis man ser på den isolerede opgave. Men når du har fundet en masse forskellige opgaver, vil du til sidst sammenlagt have fundet dig det som svarer til en 37 timers arbejdsuge med tilsvarende løn, fordelt på måske 10-40 forskellige opgaver/indtægtskilder.

Fordelen, som investoren vil fortælle dig, er at dine risici er spredt. Dvs. mister du dit 2 timer/uge zumbainstruktør job, eller dine 3 timer/uge vinduespudser opgaver, så gør det ikke så ondt som hvis det var det eneste du lavede.

Eftertanke

En spredning af arbejdsopgaver vil også give en adspredende arbejdsdag, og derudover er der også mange skattetekniske fordele.

Med ovenstående ”multiarbejde” vil du skulle nedsætte dig selv som selvstændig og få dig et SE-nummer. Og med det ville du kunne trække en masse ting fra i din indkomst fra de forskellige arbejdsopgaver, som du ikke ville kunne gøre hvis du var alm. dødelig fuldtidsansat. Fx ville du som delvis handyman kunne trække indkøb af værktøj fra, og trailerudlejeren vil også have glæde af traileren rent privat. Hvis du også gør rent, vil rengøringsartikler kunne trækkes fra. Men også ting som kaffe, benzin, kontorartikler og masser af andre ting som du også kan få glæde af i dit private liv, vil du kunne trække fra.

En fordel som lønmodtagere ikke har.

Konklusion

Det er formentlig ikke alle som ville stille sig tilfreds med sådan en type arbejde. Særligt hvis vedkommendes personlige interesser ikke kunne forenes med de småopgaver som kunne udføres.

Men man kunne godt forestille sig at der var mennesker som hellere ville leve en sådan adspredende hverdag/arbejdsdag end at gå arbejdsløs på fjerde år.

Det lidt alternative råd, fra den finansielle sektor, er hermed givet videre til alle jobcentre, A-kasser og arbejdsløse i Danmark.

Myte: ”Kun kvinder kan multitaske”

Igennem lang tid har det været kvinder som har sat dagsorden for hvornår man kunne multitaske, og efter mange kvinders definition er det fx når man kan stryge skjorter og tale i telefon samtidig, eller se fjernsyn og snakke med sin kæreste imens (læs: forstyrre sin kæreste)

Men mænd kan også multitaske. For kunne de ikke det, havde der ikke været mandlige flyveledere, musikere, radio/tv-værter, taxachauffører, kokke, dansere osv. Alle sammen professioner som kræver at man kan multitaske.

Jeg debatterede engang med en kvinde som hårdnakket påstod, at det kun var kvinder som kunne multitaske. Men da jeg så gav hende to trommestikker i hænderne og satte hende ved trommesættet, faldt hendes teori hurtigt til jorden. Hun måtte sande at det alligevel krævede noget multitasking som hun ikke var herre over for at kunne spille 4 forskellige rytmer med sine 4 lemmer. Da hun så ikke kunne finde ud af at spille trommer, måtte der jo være en naturlig forklaring. Hendes forklaring var: "At spille trommer er ikke at multitaske - for hvis det var... havde hun jo kunne finde ud af det".

Men så nemt går det blot ikke. "Multi" betyder mange, og "task" betyder opgave. Altså, mange opgaver. Og det er netop mange opgaver som du skal overkomme når du spiller 4 forskellige rytmer (opgaver) med 4 forskellige lemmer.

Prøv at tage en 18-årig kvindelig billist og lade hende køre rundt i en storby mens hun skal kigge på vejkort og tale i telefon med sin moster. Det kommer til at gå galt. Det får mig til at tænke på vitsen: "Ja kvinder kan multitaske... de kan både tale i telefon og køre galt på samme tid".

Jeg prøvede på et tidspunkt kræfter med flyvelederuddannelses optagelsesprøve, og måtte sande at den multitasking som det kræver at styre flyenes landing og afgang var ikke noget som jeg, og en masse andre unge (deriblandt mange kvinder på holdet), besad. P.t. er der, i den multitaskende profession, flyveledere, i Danmark ca. 65% mænd. Tankevækkende. Hvorfor ikke 0 %? Jeg mener... hvis mænd ikke kan multitaske?

Prøv at tænde for to radioer, og lad dem begge spille hver deres kanal med tale på (fx Radio24syv og P1), og se om du kan få noget meningsfyldt ud af begge radioprogrammer. Det er svært, og det er nedslidende. Man kan kun holde koncentrationen i ganske kort tid. Det gælder både for kvinder og mænd.

Kvinder har ikke patent på at kunne multitaske. Men det har mænd heller ikke. Man bliver god til at multitaske ved øvning, fordi man ved øvelse kan få en eller flere af de opgaver man udfører til at falde i baggrunden, og ikke kræve fokus. Når du fx skal lære at spille guitar koncentrerer du dig i starten meget om at finde den rette fingerstilling til de forskellige greb. Men med øvelse bliver grebene ikke noget du tænker over, og pludselig har du overskud til også at synge, mens du spiller.

De kvinder som er gode at multitaske på en bestemt type opgaver er det hovedsageligt pga. øvelse (fx strygning + telefonsamtale). Så når en kvinde klantre en mand for at han ikke kan multitaske, er det hovedsagelig blot fordi han ikke er øvet i den givne opgave, som hun er.

Men sådan vil det altid være med alting... nemlig at den øvede er bedre end den uøvede. Det er der intet underligt i.

Hvis du kunne tænke dig at teste dig selv i multitasking, så prøv en af nedenstående spil.

(Der findes uden tvivl mange flere multitasking spil på nettet, end de to nedenstående)

http://www.kongregate.com/games/IcyLime/multitask

http://www.zappelfillip.de/files/multitaskingtest.htm

Hvad siger manden, lille mor? (Mentale pindemadder # 8)

Det kræver ikke en raketfysiker til at gennemskue at de mangfoldige sprog på jorden ikke er ens!! (håber ikke jeg har overrasket nogen)

Men én ting er at de ikke er ens, en helt anden historie er det når man skal til at skelne dem fra hinanden.

De fleste kan nok høre forskel på sprog som fransk, svensk, tysk og engelsk. Men kan du skelne tyrkisk fra persisk? Eller hvad med kinesisk (mandarin) fra japansk? 

Hvis man ved hvad man skal lytte efter er det lidt nemmere. Tyrkisk har fx mange [øch] lyde (synes jeg). Kinesisk (mandarin) har en nærmest Texansk måde at rulle rundt med vokalerne i munden. Japansk er meget hårdt og abrupt. Arabisk lyder som en der er ved at lave en ordentlig grønhakker (det skal dog siges at det rent grammatisk og historisk er et spændende sprog at studere) og portugisisk lyder som en ”cool” version af spansk. Osv. osv.

Men ville du fx kunne gennemskue forskellen på serbokroatisk og russisk? Eller vietnamesisk og thai? Tag det roligt… det kan jeg heller ikke.

Men heldigvis findes der en smart måde at gennemskue hvilket sprog man læser.

Her kommer opskriften:

-         Find en bog på et tilfældigt sprog. Riv 4-5 tilfældige sider ud og tæl hvor mange gange de forskellige bogstaver i alfabetet optræder.

Når du har gjort det får du et ”bogstavs-fordelings-fingeraftryk” (eller til snobberne, "Letter frequency")

Et bogstavs-fordelings-fingeraftryk?! Hvad er det?

Som udgangspunkt er det et hjemmelavet ord… men læs alligevel videre.

Et bogstavs-fordelings-fingeraftryk er den unikke fordeling (mængde) af bogstaver som et hvert sprog har. Det er sådan set ligegyldig om du har talt bogstaverne i en børnebog, eller i en højlitterær roman, så vil bogstaverne optræde ca. lige mange gange, så længe sproget er det samme. I en tilfældig dansk bog vil fx ”a” udgøre ca. 6,1 % af alle bogstaverne og ”e” ca. 16,1 % m.v.

Det smarte er at der findes facitlister på de her bogstavs-fordelings-fingeraftryk som du kan slå op i. En slags sproglig pendant til et forbryderalbum med kendte fingeraftryk.

Dvs. læs en tekst. Tæl bogstaverne. Og slå derefter op i en tabel og se hvilket bogstavs-fordelings-fingeraftryk som det ligner mest, og så har du (ca.) sproget det er skrevet på. Tankevækkende.

Herunder ser du et bogstavs-fordelings-fingeraftryk for henholdsvis engelsk og portugisisk (i %). Læg mærke til hvordan portugiserne er noget gladere for fx ”a”, ”q”, ”m” og ”o” end englænderne. Og hvordan englænderne bruger bogstaver som ”k”, ”t”, ”w” og ”y” mere end portugiserne.

Når ord ikke betyder det de betyder

Ord bruges ikke altid helt efter deres betydning – og det er ikke helt uden betydning. Men betydningen af ordene når disse ord synes at skulle betyde noget andet end deres oprindelige betydning, kan betyde noget meget pudsigt. Her er to sjove eksempler.

Farver og racisme

I USA har man en lang, og til tider noget blodig, historie bag ordene ”black and white” i samfundet. Sorte amerikanere (eller som Søren Espersen ville sige: ”Negerne”) kaldes ofte for ”the coloured” (med eller uden ’u’, afhængig af hvor britisk du føler dig) – de farvede. Mens de blege kaldes for ”the white”.

Men det er pudsigt at sort er associeret med farve (colour), da sort grundlæggende er fraværet af farve – og er så at sige ’ingen farve’. Hvid er derved tilstedeværelsen af alle farver. De fleste tror nok at tilstedeværelsen af alle farver ville være en eller anden afart af ækel brun. Det ville de fleste børn som har prøvet at male med vandfarver erfaret når deres ”vaske-pensel-glas” efter et stykke tid har fået denne mystiske, og af uransagelige årsager, næsten drikkeindbydende, farve. Men nej, det er hvid.

På mange fjernsyn kan du tage en lup og holde den op foran en hvid farve på skærmen. Så vil du erfare at den hvide farve slet ikke er hvid… den er rød, grøn og blå sat sammen. Disse 3 farver sat sammen, med lige stor intensitet, giver hvid. Lup-tricket på fjernsynet kunne man i hvert fald gøre før i tiden – ved ikke om man stadigvæk kan.

(… nu til et lille sidespring)
Det er også derfor at den digitale farvekode (html farvekoden) for hvid på en computer er ”FFFFFF” og sort er ”000000”. Hvorfor? Læs de 6 cifre i farvekoderne som 3 par, altså 00 og 00 og 00 (og FF, FF, FF). Hvert tal-par fortæller noget om hvor meget du har skruet op eller ned for henholdsvis rød, grøn eller blå.
Farvekoden for sort giver næsten sig selv. Alle tal er 00. Dvs. alle farver er skruet helt ned. Og når alt lys er slukket, bliver farven sort (fraværet af farve). Farvekoden for hvid er rene FF’er. FF skal du læse som et tal. Tallet 255, bare skrevet med hexadecimal (16-tals systemet, i stedet for vores alm. dødelige 10-talssystem) – og det er det største tal du kan skrive med 2 cifre i 16-talssystemet. Så altså 16-talssystemets svar på vores 99. Dvs. her er de 3 farver skruet op på max – ergo hvid (tilstedeværelsen af alle farver).

Det var lige et sidespring…

Måske skulle man i stedet kalde ”de hvide amerikanere” for ”the coloured”, og de sorte for… de solbrændte?! Bare et forslag. Men jeg tvivler dog stadig på at ovenstående tankespind vil løse vore dages racekonflikt i USA.

McDonald’s

Har du været på McDonald’s? Så vil du også vide at de kalder sig selv en familie-restaurant. Men jeg har altid lært at forskellen på et cafeteria og en restaurant var at på en restaurant blev maden bestilt og serveret af en tjener, mens maden på et cafeteria var noget man selv stod i kø for at hente og betale.

Er McDonald’s så ikke et ”familie-cafeteria”? Ville det ikke også passe meget godt til den type ”mad” de serverer?

Indrømmet, det har ikke helt det samme swung over sig som ”familie-restaurant” har. Men på den anden side ville jeg også have svært ved at sluge konsekvenserne af den lemfældige omgang med ordene, nemlig man så kunne kalde det lokale motorvejscafeteria for en ”motorvejs-restaurant”.

Et stykke med ”mening”, tak

Hvis der er noget vi mennesker hungrer efter, er det ”mening”. 

Mening er et ufattelig indgroet koncept i vores hoveder. Prøv at tænk over det…
Jeg er sikker på, at hvis man spurgte folk hvad de 3 vigtigste spørgsmål her i livet var, ville spørgsmål som ”hvad er meningen med livet?” eller ”hvad er meningen med universet/det hele?” komme frem.

Hvis du hører om en mor og hendes 3-årige barn, som er blevet kørt ned af en spritbilist, vil du, som de fleste, sikkert sige ”det’ jo meningsløst”. Ser man et maleri eller en film man ikke bryder sig om, er det mange gange fordi man syntes ”det/den ikke gav mening”. Eller også har de fleste danskere hørt sig selv tænke ”jeg vil helst have et meningsfuldt job”.

Men det stopper ikke dér. Den måde vi opfatter verden har også et omdrejningspunkt omkring mening. Jeg kunne fx vælge at skrive: ”Horvadn kna dte vræe ta du kna lsæe dnnee hre stænnig?” Langt de fleste mener godt, at kunne læse noget ud af denne omgang volapyk. Men det er kun fordi folk grundlæggende tror, at der nok er en mening med sætningen, og derfor ser folk ikke så meget på de enkelte bogstaver, men kigger efter de mere meningsfyldte helheder, ordene. Der er kun ét rigtigt ord i sætningen, men vores hjerne er ligeglad. Den er konstant på jagt efter mening, og med lidt bogstavleg, kan vi få byttet rundt på bogstaverne så mening kommer frem.

Prøv fx at husk på flg. bogstavrække: ”A-B-C-T-D-C-D-S-B-I-B-M-W-O-W-I-S”. Det er svært at huske en sådan række af mange forvirrende små bogstaver. Men fik du serveret bogstavrækken lidt anderledes, dog stadig med de samme bogstaver, ville det være meget nemmere; se her: ”ABC-TDC-DSB-IBM-WOW-IS”. Samme bogstaver, men sat sammen i nogle kasser som giver mening, og så er det pludselig noget nemmere at huske.

Vores hjerne elsker at tænke i "kasser" (som ovenstående) og der er én ting som vores hjerne hele tiden er på jagt efter: ”mening”. Og vi spørger hele tiden os selv: ”Hvad giver mening?”. Giver det mening at arbejde 60 timer om ugen? Giver det mening at min ægtefælle døde? Giver det mening at købe nyt hus? Meningstænkning avler kassetænkning.

”Mening” hjælper os i mange henseender af livet, men det er også en antagelse der kan få os ud i uføre. For det her med at ting skal give mening, og at der er en mening med livet, er en idé vi mennesker har skabt i vores egne hoveder. Der er ingen der siger, at noget som helst i verden har mening. Men hvis vi pludselig ikke oplever mening, bliver vi forvirret, og i værste fald kan meningsløshed føre os ud i værre ting som depression, og manglende livslyst.

Nogle gange kan det være en god medicin til mange af ens problemer i livet, at stoppe op og tænke: ”Behøver det at give mening det jeg gør nu?” – Nogle gange skal man bare kaste sig ud i livets ”meningsløshed”.

The hunter has become the hunted?

Hvis man spørger en jæger hvad vedkommende elsker mest ved det at gå på jagt, er svaret typisk "naturoplevelsen". Denne naturoplevelse opleves så åbenbart bedst når man skyder noget.
 

Jeg kunne godt tænke mig en gang at møde op til en jagt.

Tankeeksperiment

Det er søndag. Jægerne står klar med deres våben og hunde, og alle er ivrige for at komme ud i skoven og dræbe noget. Jeg står også klar med mit gevær og autoriserede kamoflagetøj. Jægerne kigger underligt på mig, da de ikke har set mig før. For at bryde isen og skabe den første venskabelige kontakt til jægerne stiller jeg mig ud i midten af forsamlingen, og beder om ordet: ”Hej jeg hedder Stefan, jeg skal med på jagt i dag. Men jeg tænkte, at siden der er så mange på jægernes hold, så ville jeg udjævne den unfair konkurrence ved at være med på dyrenes hold. De er jo ikke så mange som jer, og de har ikke våben – så jeg tænkte at det ville gøre det til en lidt mere fair fight. Vi ses ude i skoven. Glæder mig til at skyde efter jer. Hej hej”.

Bare for at få deres reaktion.

Så ville det jo ligefrem være spændende at gå på jagt. Man kunne sige til konen, om morgen, inden man tog af sted: ”Jeg ved sgu ikke om jeg kommer hjem i dag, skat”. (jeg tænker: ”Jean-Claude van Damme i filmen Hard Target)

Jægere har mange interessante argumenter for at skyde vilde dyr. Et argument er: ”Det er jo i menneskets natur at jage”. Bestemt. Vi har jaget en masse ting igennem tiderne, og interessant nok er vores egne artsfæller nogle af de levende væsner vi har jagtet allermest. Derfor giver det, med jægernes eget argument, ekstra god mening at jage jægere.

Et andet af jægernes argumenter er: ”Det er jo vores job at holde dyrebestanden nede”. Og det er I også rigtig gode til. I får et stort 5-tal af mig. Nogen mennesker vil påstå, at dyrene selv har kunnet klare denne opgave igennem mange millioner af år før vi mennesker kom til. Men formentlig ikke så effektivt og krudtduftende som jægerne. Menneskebestanden er dog også en bestand som har eksploderet igennem de sidste 200 år. Ergo en bestand vi med fordel også kunne overveje at holde nede ved at jage jægere – i en fair fight.

Naturoplevelsen er det vigtigste ved jagten. I hvert fald hvis du spørger mange jægere.

Fantastisk. Jeg ved der findes flere jagtområder hvor riflens ammunition er skiftet ud med et kamerasigte. I stedet for at sende hagl eller kugler af sted når aftrækkeren trykkes, så tages der i stedet et billede af det du ellers ville have nedlagt. På den måde får du et billede af ”byttet” med hjem, du sparer ammunitionen, du har skånet et dyr i skoven, og du er samtidig ikke blevet snydt for naturoplevelsen. Men den jagtform får man ikke særlig mange jægere til at forfalde til.

Eftertanke:

Jagt har været en naturlig del af menneskets tilværelse igennem mange år. Men det har været jagt efter føde, eller jagt på vores egen artsfæller. En nutidig jæger jager ikke efter nogle af de to principper. De jager for sjov.

Tilbage til Jägermeisterforsamlingen. ”Du må da ikke skyde på os. Så kan vi jo dø!” – Helt rigtigt, men er det ikke en del af det at gå på jagt? Nogen skal jo dø.

”Jamen, vi er jo mennesker. Det er ulovligt at dræbe mennesker”. OK, jeg forstår hvad du mener. Jeg skyder din hund i stedet.

Et lille sidespring

Lad os lige tage et lille sidespring væk fra ”jægeriet”.

Det er tankevækkende at vi mennesker har en tendens til, at have lettere ved at opføre os uetisk, hvis vi føler os distanceret til det/den/dem vi er uetiske overfor.

Eksempel.

Det er meget nemt at sige nej tak til at give 100 kr. til Røde kors, men hvis den sultende pige, som i sidste ende ville have fået glæde af de 100 kr., stod foran os med hungerstruttende mave, ville de fleste ikke kunne sige nej.

Det var nemt nok for profithungrende børsspekulanter, før finanskrisen, at jonglere rundt med alm. menneskers privatøkonomi, så længe de var distanceret til den almindelige borger i form af tal, papir og ord som ”subprime lån” osv. Men havde de stået ansigt til ansigt med de mennesker vis skæbne var påvirket af deres handlinger – ja så havde vi ikke måske ikke gået igennem den finanskrise som vi gjorde (indrømmet, det er ren spekulation for min side)

Union Carbides ledelse og aktionærer har ligeledes også haft lettere ved at føle sig godt tilpas ved ikke at udbetale en passende erstatning til beboerne i Bhopal, fordi de ikke stod ansigt til ansigt med ofrene efter gasudslip katastrofen i 1984, men derimod var distanceret til dem via rapporter, tal, opgørelser og advokater.

 

Det var sværere at drille den ordblinde pige i skolen for hendes ordblindhed, hvis man selv var ordblind, eller havde et familiemedlem som var det.

Osv.

Ligeledes ser vi også at der i dansk lovgivning er forskel på hvilke dyr du slår ihjel. En myre kan du tvære ud uden de store juridiske slagsmål. Men myren er også meget distanceret til mennesket på mange områder. I størrelse, i sprog, i udformning osv. Går vi op til de større dyr begynder det at ændre sig. Måske kan du huske fra køretimerne, at der er forskel på at bremse op for en kat som går over vejen, eller en hund. Ren juridisk skal du forsøge at bremse for en hund, men ikke nødvendigvis en kat.

Finder vi dyr som aber gør vi distancen til mennesker endnu mindre. Særligt på det følelsesmæssige plan. Pludselig har vi at gøre med dyr som vi kan lære tegnsprog (Koko lærte det!), kommunikation via tavler med tegn, talrækken og som i udseende minder meget om os. Der er ligeledes en anden skærpet lovgivning bag brug af aber, hunde og katte som forsøgsdyr, i forhold til brugen af mus/rotter/kaniner som forsøgsdyr.

Tilbage til jagten.

Vi mennesker har derfor en helt naturlig følelse, qua vores pudsige indbyggede relative etik, til at synes at det er mere underligt at dræbe mennesker, frem for dyr – fordi vi føler os mindre distancerede til vores egen slags.

Konklusion:

Sidder man og tænker at jeg agiterer for at det er i orden at dræbe jægere eller deres hunde, tager man selvfølgelig fejl. It’s called humour… you should try it!

Men det er svært at retfærdiggøre jagt. Omvendt er det også svært at argumentere for at jagt burde forbydes. For hvad skulle argumentet fra en kødæder som mig være? At man ikke må slå dyr ihjel? Eller at man ikke må dræbe fritlevende dyr (hvad så med fiskeri?)?

Personligt tænker jeg at de to bedste argumenter mod jagt er:

1. I jagt er der en forhøjet risiko for, at give dyret en lidende og ukontrolleret død, da ikke alle jægere er lige heldige altid og skyder det dræbende skud i første huk.

2. Der er sådan set ikke nogen særlig gode argumenter for overhovedet at gå på jagt med det formål at dræbe dyr som man ikke har brug for at spise.

10 alternative råd til at stoppe/irritere tyven som du ikke får andre steder

Det garanterer jeg!

Sikringsbranchen i dagens Danmark er utrolig konservativ og uopfindsom. Derfor tænker jeg at jeg vil præsentere mine 10 alternative råd til at stoppe tyven, som du helt sikkert ikke får hos de store sikringsselskaber. Grunden til at de er så konservative, skal nok findes i at de er så pokkers lovlydige. Hele tyverisikringsområdet er omgærdet af så meget etikette og korrekt opførsel overfor kriminelle, at sådan noget som at skade tyven, i disse kredse, opfattes som direkte uhøfligt og ugæstfrit.

Der er mange spændende tanker man kan gøre sig omkring tyverisikring. Og der er mange interessante, og prisbillige, måder at stoppe/irritere tyven på, som du selv kan lave. Det skal dog siges at mange af nedenstående råd falder uden for vanlig etikette (og loven! Men det er en mindre detalje).

Mine grundtanker om tyverisikring går på 3 principper.
A. Stop tyven ved døren (altså sørg for at tossen ikke kan komme ind)

B. Gør det besværligt for tyven (hvis tyven så alligevel kommer ind, skal tyvegerningen gøres så tidskrævende og besværlig som mulig)

C. Minimér mængden af det tyven kan stjæle (sørg for at tyven kan få så få tyvekoster med sig som muligt)

Lad os skubbe etik og dansk lovgivning til side for en stund, og lege lidt ”røver og soldater”.
Lad nedtællingen starte.

#10: Lås de indre døre i huset. (B)

Du er væk fra huset i længere tid, fx pga. ferie. Hvis tyven har formået at komme ind, kan du ligeså godt gøre det ekstra tidskrævende for tyven at komme fra rum til rum. Inden du tog på ferie havde du låst alle de indre døre. Dvs. tyven skal bruge ekstra tid med kobenet til at brække dørene op. Men tag det roligt. Forsikringen betaler for de skader tyven laver inde i huset, og forsikringen kræver som regel at der er tegn på indbrud, for at den vil dække et indbrud. Disse ”indbrudstegn” vil du få i rigelige mængder, hvis du låser de indre døre i huset. Og det nedsætter tyvens tid i huset, og højner tyvens stressniveau.

#9: Gem de dyrebare ting på steder hvor tyven ikke vil overveje at kigge (C)

I undertøjsskabet? Nej. Det er et af de første steder tyven leder. Til gengæld vil de færreste tyve lede efter arvesmykkerne under vinterdækkene i skuret, eller i en tæt forseglet plasticpose i kompostbunken. En dyrebar ring i en af børnenes tøjbamser er heller ikke et oplagt sted for tyven at lede. Jeg vil væde med at tyven heller ikke ville brække postkassen op for at se om du havde gemt noget værdifuldt dér. (bortset fra nytår) Hvor tit har du så fået brudt din postkasse op af en tyv? Du kan også lave dine egne skjulesteder (hemmelige rum) i fx opvaskebørsten, i sofapuden, bag ovnen, eller i vasen med blomster som står på spisebordet. Steder som tyven ikke ville overveje at kigge.
Interessant tanke. Prøv at vend det hele på hovedet. I stedet for at tænke "gem mine værdifulde ting dér hvor tyven ikke KAN bryde ind" så tænk i stedet "gem mine ting der hvor tyven ikke BRYDER ind".

#8: Parker bilen op af døren (A, B)

Hvis du har en dør til et skur, eller en dør til bryggerset som er placeret på en sådan måde at du kan køre din bil helt hen til døren, så prøv det. Rådet er optimalt hvis du har to biler, og du har taget den ene af dem med dig på ferie eller lignende. Parkér så den anden bil helt op af døren til skuret, til bryggerset osv. Så skal tyven ikke alene bryde døren op, han skal også fjerne din bil for at kunne åbne døren.

#7: Obstruerende rod (B)

Der er intet ulovligt i at have rod i sit hjem eller i sin have. Den bedste slags rod er dog den som hæmmer tyven. Sørg fx for at de oplagte indgange for tyven er obstrueret med rod som tyven både bliver forhindret af, men også kommer til skade af (brug din fantasi til det sidste).

#6: Larm når tyven åbner døren (B)

I bedste ”Home alone” stil kan du placere noget bag den dør i dit hus du tror tyven vil benytte for, at komme ind. Noget som vil larme når det skubbes til af døren og falder til jorden. Fx en spand med søm, eller en nål på døren som støder ind i en ballon. Du kan også kombinere denne idé med en udløsermekanisme i dørhåndtaget (#3). Denne idé kan dog kun bruges til alle døre i huset på nær én. Nemlig den som du skal kunne komme ind af igen.

#5: Lås på bagsiden af havedøren (A, B)

En lås kan brydes op. Men en lås som man ikke kan komme til, kan ikke brydes op. Derfor, lås bagsiden af havedøren (hvis du har en sådan). Det vil tage tid fra tyven og stresse ham. Du kan selvfølgelig ikke gøre det ved alle dine havedøre (med mindre du har en fix måde at komme om i haven på, når alle havedøre er låst fra bagsiden af).

#4: Sømbræt-minefelt (A, B)

Intet siger ”jeg elsker dig” som et rustent søm lige op i foden. Spred denne alternative kærlig til tyven. Lav nogle sømbrædder, hvor du har sømmet (eller skruet) en masse lange søm (eller skruer) igennem. Placer dem med de lange søm (eller skruer) opad. De skal ligges strategisk i haven lige efter en havedør, eller andet sted hvor tyven vil gå, for at komme om bag i haven (mange tyve kommer ind i huset fra haven af, hvor tyven kan arbejde uforstyrret). Dæk dem til med visne blade, presenning, barkflis, småsten, alt afhængig af hvor de bliver placeret. En tyv som starter ud med at få sådan en kærlighedsfætter op i foden vil hurtigt overveje at tage hjem igen – og du vil bagefter meget tydeligt kunne se om tyven har trådt ind i dit sømbræt-milefelt, da sømbrættet har forskubbet sig. Sømbrættet skal selvfølgelig fjernes når du er hjemme, så ikke børnene går i det.
Hvis en tyv har trådt i din sømbræt-minefelt og gået (humpet?) igen, kunne du jo lige varsko de lokale praktiserende læger og fortælle at støder de på en patient som har fået et søm i foden, skal de nok ringe til politiet.

#3: Udløsermekanisme (B)

Du kan selv lave en forholdsvis simpel udløsermekanisme som kan bruges til at tænde for strøm, og derved også tænde for en masse sjove ting som kan skræmme tyven væk. Køb en simpel gennemgangsafbryder. (se billedet) Sæt den fast en sted (grå streger). Find et rør e.l. som kan bruges til at tænde for kontakten (blå streg). Bind røret fast i en udløser snor (tynd sort streg) som i den anden ende skal bindes fast til det som tænder for kontakten. Fx et dørhåndtag, en dørmåtte e.l. Sørg for at røret holdes fast over kontakten (røde streger). 

Nu har du en mekanisme som du kan sætte fast hvor du vil og tænde for alt muligt spændende. Fx lys, et horn, en alarm, radioen osv.

Men det kunne også være mere kreative ting som fx et stereoanlæg, hvor du har sat båndafspilleren (mange har da stadig båndafspiller på deres stereoanlæg, ikke?) på play, uden strøm. Det venter bare på at få strøm fra kontakten, så det kan spille det bånd du har indspillet hvor du råber ”STOP TYVEN! DER ER EN TYV I MIT HUS – POLITIET ER TILKALDT. Du kommer aldrig ud herfra”. Vel at mærke med anlægget skruet helt op på max volumen.

Det kan jeg garantere dig for at tyven ikke har oplevet før. Og så er han smuttet.

#2: Magnetlås i døren (A)

Det har jeg aldrig set før, så det er muligvis en helt ny idé. Indsæt et jernrør i din dør, som kan bevæge sig inde i døren (i et cylinderformet hul) og køres halvt ind i dørkarmen (se billederne). Dette jernrør kan kun ses når døren er åben, og du kigger ind på døren fra siden af.

Idéen er så, at du udover at kunne låse din dør på alm. vis nu også vil kunne låse den på skjult vis. Du skal blot bruge en stærk magnet, formentlig en elektromagnet. Den vil du fra ydersiden af døren kunne bruge til at trække i jernstangen som sidder inde i døren og derved trække jernstangen ind i låseposition, og også trække den ud igen til ulåst.

Smart… og tyven kan slet ikke forstå hvorfor døren ikke kan dirkes op. For nu er der en låsemekanisme som tyven ikke kan se.

#1: Stød (A, B, C)

Hvad byder man uventede gæster?
Klassikeren over dem alle. 230 volts ren kærlighed.

Det er faktisk nemmere at give tyven stød end du tror. Lad os sige du har en motorcykel/scooter/knallert/racercykel som skal beskyttes.

Tag en ledning, til lysnettet, og split den op. Så vil du se at der er to indre ledninger. For det meste en brun og en blå.

På billederne ses to eksempler. Billede A vil give et ”blidt og nænsomt” 230 volt stød på den ene hånd, og billede B giver et stød som vil forplante sig igennem tyvens brystkasse, og med stor risiko slå ham ihjel, da der vil løbe en stor strøm over hans hjerte – eller hvis han er heldig, blot uden på brystkassen. Hvem havde sagt at det at være tyv var uden risici?

A. Du monterer to stykker kobber på den ene side af styret. De to stykker skal ligge tæt op ad hinanden, men må IKKE røre ved hinanden. Sæt noget isolerende gummi imellem. Derudover må kobberstykkerne heller ikke røre styret direkte. Brug også gummi til at isolere ned til styret. Sæt så den blå ledning til det ene stykke kobber, og den brune ledning til den anden. Sæt ledningen i stikkontakten og tænd! Nu sker der intet, lige indtil en tyv kommer og tager fat i håndtaget og rører begge stykker kobber. SMÅKAGE!

B. Gør det samme som i A. Blot med den ændring af kobberstykkerne nu sidder på hver deres side af styret. Sæt ledningen i stikkontakten og tænd. Når tyven tager fat i begge håndtag… så slår det gnister. Og det er potentielt livsfarligt.

Idéen kan også bruges på forskellige dørhåndtag i huset, eller andre ting man vil have tyverisikret.

Men hvad med mig selv? Kan jeg ikke selv komme til skade?

Jo i princippet. Men det kan du også i din bil, uden at det har afholdt dig fra at køre i bil. Hvorfor? Fordi du tager dine forholdsregler og kører pænt. Kan vi overføre det til ovenstående tyverisikring? Næsten.

Du kan fx købe en el-timer, som stikket sidder i. Indstil el-timeren til kun at have ”juice” i sig om natten. Sæt evt. også nogle ”huske post-its” op på indersiden af din yderdør. ”Note to self – sluk strømmen til motorcykelstyret, eller jeg dør!” (her er forresten et link til en spændende idé om tyverisikring på en cykel, med stød)

Ovenstående idéer er bare til inspiration. Men mulighederne vækker nogle tanker.

(har du nogle gode alternative idéer til tyverisikring, så kom med dem. Jeg er nysgerrig på at høre dem)

Hvor godt kender du din mikrobølgeovn?

Nok ikke så godt som du tror.

Men først… et hurtigt, og potentielt ledende, spørgsmål.

Hvilken slags væske tror du karse gror dårligst i?

A. Alm. postevand fra vandhanen?
B. Danskvand?
C. Vand som er kogt på en elkedel (og bagefter er kølet ned til stuetemperatur)
D. Rødvin
E. Vand som er kogt i en mikrobølgeovn (og bagefter er kølet ned til stuetemperatur)

Inden du får svaret skal jeg lige gentage at dette indlæg handler om mikrobølgeovne.

Når vi bruger en mikrobølgeovn til at opvarme vores mad, ja så opvarmer vi maden på en lidt anden måde end når vi fx sætter maden i den alm. ovn. Men er der nogen forskel? En bagt kartoffel opvarmet i en ovn eller i mikrobølgeovn smager vel af den samme, og bliver varm begge steder, eller hvad?

Måske. Men der er faktisk forskel på at opvarme mad det ene og det andet sted.

Man har før prøvet at vande planter med vand som har været opvarmet (og derefter kølet) i mikrobølgeovn.

Det lyder da harmløst, ikke?

Problemet er bare at planterne hader vandet som er opvarmet i mikrobølgeovnen. Mange planter dør simpelthen.

OK… måske skyldes det at vandet har været opvarmet?

Nej. For i selv samme forsøg har man forsøgt at vande blomsterne med vand kogt op på en elkedel (og så kølet ned). Dette vand kan planter lide lige så godt som alm. vand fra hanen.

Eksperiment

OK. Det blev jeg nødt til at prøve selv. Seeing is believing. Så mine to piger, Nanna og Frederikke, og jeg besluttede os for at lave et eksperiment. Vi tog nogle karsefrø og plantede dem i 5 forskellige låg. Derefter vandede vi de forskellige karselåg med henholdsvis alm. postevand, danskvand, rødvin, kogt vand fra elkedel (som bagefter er nedkølet), og kogt vand fra mikrobølgeovnen (som også bagefter er nedkølet).

Her ser du resultatet. Rødvin var det mest karsedræbende. Her ville karsen slet ikke slå rødder (indrøm det – du regnede med at svaret var ”mikrobølgeovnsvand”, ikke? Snydt). Derefter kom vandet fra mikrobølgeovnen. Noget af karsen kunne godt slå rødder i dette vand, men ville karsen vokse i vandet…?

Nej. Ikke særlig godt i hvert fald.

Danskvand, el-kedelvand og alm. postevand var nogenlunde lige godt. Karse i danskvand, ser dog ud til at gro højere end de to andre. (CO2 i danskvand. Planter bruger CO2 til fotosyntese. Måske en årsag?)

Meget tankevækkende.

Man skal selvfølgelig passe på med at konkludere at mikrobølgekogt vand også er farligt for mennesker. For i princippet kunne det jo være, at mikrobølgeeffekten kun havde en skadelig virkning på vand når vandet skal bruges i fotosyntese (til planter). Men omvendt kan man heller ikke påstå at mikrobølgekogt vand er ufarligt for mennesker.

Hvis vi kunne udlede at det som er farligt for karse og planter også er ligeså farligt for mennesker, ja så var rødvin jo også langt mere farligt end mikrobølgekogt vand – og rødvin er vi mange der drikker i afpassede mængder uden at det direkte slår os ihjel (som med karsen). Danskvandet fik karsen til at gro højere. Det har heller ikke hjulpet min kæreste som har drukket danskvand i mange år, og er stadig ca. 155 cm høj.

Jeg synes det er meget tankevækkende at mikrobølgekogt vand har den effekt. For noget må mikrobølgeovnen jo gøre ved vandet som elkedelen ikke gør.

Men hvis mikrobølgeovnen har disse virkninger på vand (og indirekte på karse), så er det jo tankevækkende at tænke over hvor mange ting vi mennesker bruger mikrobølgeovnen til. Fx varmer mange forældre brystmælk/modermælkserstatning, til børn, op i mikrobølgeovn. Men også ældre svagelige mennesker som får leveret mad for 1 uge ad gangen er overladt til at opvarme den i mikrobølgeovnen.

Konklusion

Jeg vil/kan selvfølgelig ikke, ud fra vores karseforsøg, konkludere at mikrobølgekogt vand eller mikrobølgeovnsopvarmet mad er farligt for mennesker. For der kunne være andre grunde til at karsen ikke brød sig om vandet. Fx at mikrobølgevandet bliver ubrugeligt til fotosyntese (af årsager jeg ikke kan gennemskue) eller at bestemte mineraler i vandet muligvis ødelægges af mikrobølgerne, e.l.

Hvis nogen vil kopiere mit forsøg skal I være velkomne. Det er ret simpelt og giver resultater inden for 8 dage. Perfekt til fysik/kemi undervisningen.

Hvis jeg skulle gentage forsøget ville jeg også teste med demineraliseret vand (som er rent H2O), og sterilt saltvand (som min kæreste fx bruger til sine kontaktlinser). Skyldes karsemordet måske en ændring af mineralindholdet i vandet?

Derudover ville jeg også bruge mikrobølgekogt vand, som bagefter blev frosset til is, og derefter kogt på en elkedel. Indenfor visse alternative retninger tror man, at vand har en form for hukommelse, som bliver ødelagt af fx at nedfryse og genopkoge vand. Så kunne vi også få afprøvet denne pudsige påstand.

Men hvad med at teste det på dig selv? (eller er du bange Mulle? Du vil godt have din rokokopude, ikke?) Enkelte af de helt store videnskabsfolk testede ting af på sig selv. Wilhelm Røntgen (t.v.) testede de farlige røntgen stråler af på sin kone ("sin bedre halvdel"  - næsten sig selv) – han fik nobelprisen i 1901. Barry Marshal (ø.t.h) testede Helicobacter pylori bakterien ("mavesårsbakterien") af på sig selv – han fik nobelprisen i 2005, og Werner Forssmann (n.t.h.) testede sit nyopfundede hjertekateter af på sig selv – nobelpris i 1956.

Så er du nu en rigtig hardcore forsker, så prøver du at drikke mikrobølgekogt vand i ½ år, som eneste væske, og ellers gør alt hvad du normalt plejer at gøre. Så ser vi hvad der sker… Hvis du overlever vanker der uden tvivl en nobelpris (you have my word). Hvis du dør sender jeg en røget skinke til din enke – Der er ingen tvivl om, at resultatet på dette eksperiment vil være banebrydende og give en masse nyttig viden om mikrobølgeopvarmet vand – og måske også aflive/bekræfte en masse myter (påstår jeg)

Der er mange spændende eksperimenter at lave.

Men én ting er sikkert… Der er mange ting vi ikke ved om mikrobølgeovnens påvirkning på maden.

Og det er tankevækkende!

(hvis der er læsere som har andre eksempler på mad/væsker/andet som bliver ødelagt, eller bliver påvirket på underlig vis af at komme i mikrobølgeovn, så er jeg meget interesseret i at høre det)

(skulle der være læsere som har bud på hvorfor vandet bliver ”underligt” af at blive kogt i mikrobølgeovn, er jeg også meget interesseret i at høre det)

Når rød, ikke er rød – farver snyder!

Farver er ikke hvad de har været. Hvis de da nogensinde har været det. Lad mig prøve at kilde din forståelse for hvad farver er – og vise dig hvordan farver snyder.

Vi er nogen (deriblandt moi) som har det lidt svært med farver. De 2 billeder du kan se herunder er taget fra Ishiharas farveblindtest. Mange mennesker vil påstå at de kan se tal i hvert af de runde felter – jeg kan ikke. Jeg tror at folk som kan se tal, skulle overveje at få deres øjne tjekket. Der er åbenlyst noget helt galt med dem. ;-)

 

Men én ting er farveblindhed (i forskellige sværhedsgrader). Noget andet er at farver dybest set er noget mystisk noget. Selv for den ”ikke-farveblinde” person.

Sommerfugl

Der er flere forskellige sommerfugle med mange farvestrålende farver. Her ses sommerfuglen Morpho Rhetenor med sin fantastiske blå farve. Men faktisk er den ikke blå. Eller rettere. Den er blå og ikke blå på samme tid. Forvirret?

Den er blå ved, at du med dine øjne ser en blå farve. Men dens vinger indeholder ikke et gram af nogen form for blåt pigment. Det sjove er, at hvis du sætter en lille dråbe vand på dens vinger, får vingen en grå/grøn (synes jeg det ligner) farve.

Grunden til at sommerfuglen ser blå ud, er pga. et ocean af små lameller som sidder på en bestemt måde på den. Lamellerne er vanvittig små (nanostørrelse) og i sig selv noget nær farveløse, men de sidder med en afstand til hinanden som gør, at det lys som reflekteres fra sommerfuglen ser blåt ud. Hvis vi sætter en dråbe vand på dens vinge ændres afstanden mellem lamellerne og det lys som reflekteres bliver grønt. Havde lamellerne haft en helt tredje afstand til hinanden, havde sommerfuglen haft en helt tredje farve.

Det er tankevækkende at tænke sig, at hvis vi mennesker nu kunne kopiere sommerfuglens egenskab, så kunne vi lave farve, uden at bruge en eneste dråbe farvepigment. Nanoteknologi. Tænk over det Flügger!

Maling

Og når vi taler om Flügger. Hvis du køber en bøtte rød maling. Så vil du også forvente at en halv bøtte rød maling også ville være rød, og en kvart bøtte rød maling ligeså. Men det tankevækkende er, at hvis du begynder at gøre ting mindre og mindre, så ændrer de til sidst farve. Hvad?

Guld

Du hørte rigtigt. Tag noget guld for eksempel (sådan lige hvad du har i lommerne). Hvis du spørger mine børn er guld ”guldfarvet”. Men hvis du begynder at skære guldstykket over i mindre og mindre og mindre og mindre dele, så vil delene på et tidspunkt, når de når nanostørrelse, begynde at skifte farve. Guldet når på sin færd nedad i størrelse at få flere forskellige farver, bl.a. blåt og rødt, og til sidst gennemsigtigt (som glas). Men Stefan… er det ikke bare fordi guldet bliver så småt, at vi ikke kan se det? Nej. For tog vi en masse nanostørrelse guldstykker og satte dem sammen, så ville de ligne glas. Du kunne altså lave et vindue, som man kan kigge igennem, ud af guld! (i princippet)

Når en ting kommer ned på nanostørrelse (1 nanometer = tykkelsen på et hår skåret over i ca. 100.000 lige store dele) bliver det underligt. Dets egenskaber bliver underlige, og dets farve bliver også underlig/anderledes. Det er samme princip som med sommerfuglens lameller – når ting bliver virkelig små reflekteres lyset anderledes på dem. De ændrer altså farve.

Her er et par gode eksempler. Nedenstående glaskolber indeholder det samme stof. Men stoffet har forskellig størrelse i hver glaskolbe (dets molekyle/krystalstruktur). Det gør at det samme stof har forskellige farve.

Men farve er mere underligt end det.

”Den politiske lysskala”

Når vi ser, med vores kønne øjne, kan vi kun se det lys/farver som har en bølgelængde mellem ca. 390 nanometer (som er violet) til ca. 750 nanometer (som er rød). Ligesom med politik hvor kan man befinde sig langt til højre, langt til venstre, og alle mulige steder midt i mellem, gælder samme princip med lys. Vi kan tale om, at der findes en ”politisk lysskala”. Vi mennesker ligger lidt til højre for midten, hvad angår det vi kan se med vores øjne (se billedet – kig efter det meget lille område som hedder ”Visible”). Og når man ser det i forhold til de mange former for lys der findes, er vi, som du kan se, egentlig ret synsmæssigt handicappede. Jeg vil gå så langt som at sige at vi mennesker er 98-99,99% blinde – i bedste fald ”snæversynede”.

Tankeeksperiment

Men lad os lave et tankeeksperiment. Forestil dig en hvidmalet radiator som vi skruer helt op på fuld knald. Nu mødes vi med Superman, som sætter sit røntgen syn på. Superman er med sit røntgensyn tydelig meget mere højreorienteret, på den ”politiske lysskala”, end vi er. Udover Superman finder vi et væsen som ligger lidt til venstre for os på den ”politiske lysskala” (eller ”det elektromagnetiske spektrum” blandt venner), som kun ser infrarødt. Nu spørger vi de 2 testpersoner, og os selv, hvilken farve radiatoren har.

Vi påstår selvfølgelig hårnakket at radiatoren er hvid – for ellers har de satme snydt os nede hos Flügger.

Væsnet er helt uenig, for radiatoren er tydeligvis rød. Dette skyldes at når man kun kan se infrarødt, er det varmen, på det man kigger på, som afgør farven – en varm radiator er derfor meget rød, havde den været iskold, havde væsnet måske set en mere blålig farve – farven på radiatoren afgøres altså efter dens temperatur, ikke Flügger malingen. Det er jo tankevækkende i sig selv.

Og vores højreorienterede Superman ser ingenting.
Situationen med Superman er særligt tankevækkende. Man skal passe på med at ønske sig røntgensyn i en verden, hvor der ikke er særlig meget røntgenstråling (heldigvis, røntgenstråling er jo ikke ligefrem sundt for os). For uden røntgenstråling til at reflektere/gennemtrænge radiatoren, kan Superman ikke se den. Hov hov Stefan… Jeg har set på TV, at Superman, med røntgensyn kan se igennem bygninger og dametøj! Jeg er ked af at sige det. Men TV’et lyver.

Når du kommer på hospitalet og får taget et røntgenfoto skyder hospitalet også røntgenstråler på dig, og ser hvor mange af dem, som får lov til at komme ud på den anden side af dig. Ud fra det, kan de se hvordan du ser ud indvendig – i meget grove træk. Skulle Superman gøre brug af sit røntgensyn, behøvede han derfor have en klump ”et eller andet” som stod bag bygningen eller damen (med for meget tøj på), som udsendte røntgenstråler igennem bygningen/damen og til sidst nåede til hans øjne. Ellers virker hans røntgensyn ikke! Selvom du IKKE er blind, kan du jo heller ikke se noget, hvis det er nat og alt lyset er slukket, vel? (samme princip som med Superman)

Konklusion

Tilbage til radiatoren.
Om farven på radiatoren er det ene eller det andet afhænger af, hvad vi er udstyret med at se. Igen som med politik. Om man syntes topskattelettelser er en god eller en dårlig ting afhænger af hvor langt til højre/venstre man befinder sig. Hvordan man som væsen ser farver afhænger altså også af hvor på den politiske lysskala man befinder sig (det elektromagnetiske spektrum).

Det er interessant at tænke sig, at hvis vi mennesker, rent biologisk, var udstyret med et infrarødt syn som visse andre dyr også har, ville vi have haft et helt anderledes forhold til hudfarve. Racisme ville måske aldrig være blevet opfundet, da vores hudfarve ville være styret af den temperatur vores ansigt havde. Eller også ville en helt anden form for racisme bare været opstået – ”rødnæserne” (varme næser) mod ”blånæserne” (kolde næser).

Så tilbage til mit udgangspunkt med farveblindtesten – hvem føler sig farveblind nu?