Tid, nisser og det engelske sprog (3 hurtige - #4)

Ikke nok timer i døgnet! (eller?)

Stres og jag, og ikke nok timer i døgnet.
De fleste kender til det.

Men faktisk kommer der hele tiden mere tid i døgnet, uden at du tænker over det.

Du har hørt om skudår hvor den kære februar får tilføjet en ekstra dag hvert 4. år (med nogle undtagelser).
Men har du også hørt om skudsekund? Det er ikke en joke. Der er faktisk noget som hedder skudsekund.

Rent faktisk har man igennem flere år tilføjet, med ca. 1-2 års mellemrum, et ekstra sekund på dagen. Det har man gjort for at få dagen til at passe med at jorden hele tiden bliver langsommere til at dreje rundt om sig selv. Det er helt naturligt at man, med alderen, bliver langsommere til at dreje rundt om sig selv – det sker også for jorden.

Ergo, døgnet bliver hele tiden længere – selvom du måske troede det modsatte.

Går vi ca. 400 mio. år tilbage til Devon-tiden (da farfar var dreng!) var døgnet på omkring 22 timer – men så vidt vi ved beklagede ”trilobitten” (se billedet til højre) sig ikke over at være stresset og at der var ”ALT FOR FÅ TIMER I DØGNET!” – og hvad kan vi lære af det? Trilobitten er med sine 250 mio. år på jorden en af de mest succesfulde livsskabninger (i modsætningen til mennesket som knapt har været her 2 mio. år). Ergo, succesfulde væsner bliver ikke stressede.

Nisser

… og når vi taler om tid. Nogen som virkelig har forstået at få ekstra tid, er nisser. Som jeg lige kan regne det ud, er der ca. en faktor-10 i forskel på nisseår og menneskeår. Altså en 30-årig mand svarer ca. til en 300-årig nisse. Så nisser er jo nærmest først i puberteten som 130-årig.

Men tænk hvor hårdt det må være at være nisseforældre. En babynisse i ble i 20-40 år, afhængig af ambitionsniveauet! Liberos vådeste drøm, og enhver forældres mareridt, og så lærer babynissen først at tale omkring de 20 år. Måske derfor at mange nisser er enebørn?

Nisser er på den måde stik modsat hunde. Hunde siges i folkemunde at ældes 7 år for hver gang en tobenet (menneske!) ældes 1 år. Men nisser ældes i runde tal ca. 1 år for hver gang et menneske ældes 10 år. Det er nok derfor nisser ikke har hunde. Tænk sig at fortælle lillenissen at dens nye hundehvalp er død inden lillenissen er ældet 1½ år. Desuden spiser hunde pynten på juletræet. Jeg taler af bitter erfaring.

English is my best!

Lad os springe til det sproglige hjørne.

Der er et engelsk ord som mange danskere konsekvent udtaler forkert, og jeg har ikke helt fundet ud af hvorfor.

Ordet ”steak” (en bøf) udtales af mange danskere som ”stiiik”. Men hvor den ”i”-lyd kommer fra er mig en gåde. På engelsk udtaler man ordet [stæjk] og på dansk har vi ingen tradition for at udtale ”ea” som ”i”. Så hvor kommer det fra?

Måske tror folk at vokallyden skal lyde som den i ordet ”team”. Men hvad så med ordet ”break”?

Men det engelske sprog er tankevækkende fyldt af potentielle sprogbøffer for os sagesløse danskere. Især hvis vi ikke lige får oversat alle ordene korrekt (og det hele bliver for ”The Julekalenderisk”).

Prøv fx de her.

Our restaurant has the best kok in town

She is very pudsig

The king lived on a slot (slut = skøge)

Eller en vanvittig kombination af dem alle.

The Kok from the slot was very pudsig

Eller hvis man vil oversætte flg. sætninger fra dansk til engelsk:

”skyd bolden herovre til en nikker” (læs: at nikke til bolden med hovedet )

”Hvor er Århus hovedbanegård?” (where is year house head lane farm?)

Jeg ser mange potentielle udenrigspolitiske faldgruber i det engelske sprog for den kære Villy Søvndal. Og jeg håber at jeg med dette indlæg har undgået en potentiel handelsboykot af Danmark fra engelsktalende lande.

Tankevækkende højder (Mentale pindemadder #6)

Noget de fleste sikkert ikke får søvnløse nætter over at tænke på, er ”hvilket bjerg er højest?” (men jeg gør, og det er ved at være sygeligt). Mount Everest med sine 8.848 meter får tit æren for at være det højeste bjerg på jorden, men det skyldes kun at man måler dets højde fra vandoverfladen af.

Et bjerg som Mauna Kea, på Hawaii, er faktisk højere end Mount Everest (ca. 10.200 meter). Men da Mauna Kea står i "vand til navlen" (se billedet til venstre), er det kun de ca. 4.200 meter som reelt er over vand, som får lov til at tælle med. Spørg dig selv om du synes du kun er 30 cm høj hvis du gik ud i vand til halsen? I så fald ville en masse menneskers BMI stige kraftigt når de bevægede sig ud i vand til halsen.  Man kunne næsten sige at det at stå i vand til halsen var direkte livsfarligt.

 

OK, skal man så måle højden på et bjerg fra havoverfladen eller fra bunden af bjerget? Hmm? Lad os prøve at tænke den lidt anderledes. Hvad nu hvis bjergets højde var afstanden fra jordens centrum til bjergets top. Så er alle da tilfredse og glade, ikke?

Måske, men så er det rent faktisk et andet bjerg som løber med rekorden, nemlig Chimborazo i Ecuador. Med sine ca. 6.268 meter (over vandoverfladen) er dens top lige 2.168 meter længere fra jordens centrum end Mount Everest. Men det skyldes også at jorden hjælper til med at ”bule ud” omkring ækvator – kald det snyd, kald det kreativ bogføring, kald det kærlighed, kald det lige hvad du vil.

Forvirringen bliver også total når man tænker ind i ligningen at bjerge vokser. Mount Everest vokser fx ca. 0,5 cm om året. Dvs. den gang bjerget blev besteget første gang af "det hvide menneske" (tilbage i 1953), var bjerget ca. 30 cm laverede end det er i dag. Så man kunne måske godt argumentere for at det at bestige Mount Everest i dag er lige en anelse sværere end dengang.

Hvad får man når man krydser en kommunist med en kapitalist?

Hvis du tror, at det er tid til at hive de røde og blå faner frem, og kridte den ideologiske slagmark op, tager du fejl. I stedet for et politologisk blodbad, ender det hele med en ny farve til den ideologiske regnbue.

Du har sikkert tit hørt udtrykket ”lad os skære mellemledet væk, så bliver varen billigere”.

Hvad nu hvis vi i stedet for at skære mellemledet væk, skar ”topledet” væk? Lyder det som en slagters arbejde?

Ja, måske. Men faktisk kan vi klare slagterarbejdet med et lille hurtig ”gensplejse-tankeeksperiment”.

Tankeeksperiment

Vi vil alle gerne købe vores vare billigere, og igennem mange år har virksomheder eksperimenteret med at spare forskellige ting væk for at opnå de lavere priser. Men der er en ting de ikke har forsøgt at skære væk. Profitten!

Forestil dig en verden hvor vi blandede kapitalismen med kommunismen. Lad os kalde det ”kapunisme”. I et kapunistisk samfund går vi ind for fri konkurrence, men vi gør det sammen, og uden interessen i at skabe profit (kun en mindre investering tilbage i virksomheden).

Når en kapitalistisk virksomhed sælger en varer skal de udover at have dækket deres produktionsomkostninger, lønninger osv. også have lidt profit. Lidt smør til brødet så at sige.

En kapunistisk virksomhed er på den anden side ligeglad med profit. Den drives lidt ligesom en forening. En forening som kun lige skal have dækket omkostningerne til produktion og lønninger osv. Profitten er den ligeglad med. Medarbejderne får alligevel ikke glæde af profitten. De vil bare gerne beholde deres job.

Et eksempel. Vores kapitalistiske virksomhed laver en blyant som koster 8 kr. at producere og sælger den for 10 kr. De investerer 1 kr. tilbage i virksomheden, og tjener 1 kr. (8+1+1=10)
 

Den kapunistiske virksomhed er med på konkurrencen om at sælge ting billigere, og det gør de helt naturligt ved at lave en lignende blyant som også koster dem 8 kr. Men de sælger den til 9 kr. De behøver ikke den sidste krone i profit (kun den ene krone til at investere tilbage  i virksomheden).

Underligt? Tænker du måske. Sådan noget er vi da ikke vandt til.

I disse ”krisetider”, er jeg sikker på at der er mange, nu arbejdsløse, medarbejdere som har tænkt ”hvorfor var det lige mig som skulle skæres væk, når man i stedet kunne skære profitten væk? Var det ikke et unødvendigt fordyrende led? Eller er profitten vigtigere end mig?” – Ja, ville aktionærerne sige. Og helt forståeligt. Aktionærerne tjener jo kun deres egne interesser, ligesom medarbejderen kun tjener sine egne interesser når vedkommende spørger efter lønforhøjelse uden at tænke over om det potentielt kan gå ud over firmaets indtjening.

”Drenge! I er lige gode om det”.

Den, netop nu, fyrede medarbejder, kunne måske tænke i kapunistiske baner og starte en virksomhed op sammen med en gruppe mennesker, hvor grundprincippet var at skabe en virksomhed som ikke skabte profit. Denne virksomhed kunne formentlig sælge varer billigere end den virksomhed som medarbejderen lige var blevet fyret fra.

Snebolden ruller – flere og flere virksomheder ser sig nødsaget til at skære ”topledet” fra, og skabe kapunistiske virksomheder, for ellers kan de ikke konkurrere med de virksomheder som sparer de øverste ”fløde-procenter”.

Eftertanke

En spændende tanke. Forestil dig en verden hvor der ikke var virksomheder man kunne investere penge i. En verden hvor virksomheder kun tjener det de har brug for, og på den måde holder konkurrencen høj og priser lave. Det er da kapitalismens hoveddogme, ikke? Men også et princip som ville kvæle en essentiel del af kapitalismen.

Er det umuligt? Pas på med at sige at det ikke kan lade sig gøre. Det gode citat siger ”Den som påstår at noget ikke kan lade sig gøre, bliver typisk afbrudt af personen som gør det!” Man skal huske på at den kapunistiske virksomhed drives 100 % ligesom en ”almindelig” virksomhed. En chef der koster rundt med dig; medarbejdere der arbejder; kunder der køber osv. Bestyrelsen kunne bestå af en gruppe idealistiske kompetente erhvervsfolk – men ingen investorer! Det led har vi skåret ud.

Blot en tanke!

Konklusion

Uden du måske har tænkt over det, fungerer systemet faktisk i større eller mindre grad forskellige steder i dag. Andelstanken ligner lidt (men ikke helt), visse typer af gensidige forsikringsselskaber flirter med tanken, men særligt foreninger arbejder meget kapunistisk. Fx foreningsdrevede fitnesscentre, foreningsudlejningskoncepter osv. Jeg har fx været med at starte et foreningsbaseret fitnesscenter op, i byen hvor jeg bor, og i dag kan ingen privatejede fitnesscentre komme i nærheden af at konkurrere med prisen (kvaliteten er op til kunderne at vurdere) – foreningsbaserede fitnesscentre kunne i Danmark ruinere de store fitnesskæder, og man ser mange steder, at hvor der er et foreningsbaseret fitnesscenter, kommer der ikke et profitskabende fitnesscenter, for de kan slet ikke klare sig i konkurrencen. Og jeg vil påstå at man kunne starte et hav af andre typer af virksomheder op baseret på samme kapunistiske princip.

Tankevækkende at vide det som har bragt den kapitalistiske verden i knæ flere gange har været associeret med investeringer, fx Dot Com boblen for nogle år siden, og Wall Street cracket i 1929 (for at nævne nogle få). De fleste crack kommer ud af investeringer som løber løbsk. Forestil dig en verden hvor investeringer næsten var taget helt ud af ligningen?

Det er også tankevækkende at kapitalismen kan slås på sin egen banehalvdel, ved at gensplejse kapitalismen med dens ideologiske ærkefjende, kommunismen.

”First we cut out the middelman. Now let’s cut out the topman” – Stefan Kalmar

Byg dit eget menneske! (Mentale pindemadder #5)

Nu er den her! Det ultimative byggesæt. Er du også ”gør-det-selv” manden/kvinden, som helst vil bygge tingene selv? Så husk på, at du faktisk nemt kan købe råmaterialerne til et menneske selv.

Nedenstående er de faktiske råmaterialer som indgår i at lave 1 x menneske (ca. 75 kg)
- Ca. 18 kg Kulstof (omtrent 2 poser grillkul)
- En marmeladekrukke fuld af nitrogen
- Ca. 50 kg vand
- Fosfor nok til at lave 2.000 tændstikker
- Noget calcium
- En knivspids salt (ikke peber!)

- … og jern nok til at lave et søm
(plus ca. 20 andre stoffer – som kan købes i enhver Matas/byggemarked)  

Et hurtigt prisestimat for 1 stk. menneske, ville koste dig langt under hvad en brugt Toyota Hiace fra 1990 vil koste. (overvej dit ordbrug næste gang du siger: ”Jeg sætter stor pris på dig!”)

Din største udfordring bliver nok samlevejledningen. Den følger, af naturlige grunde, ikke med! Du kender situationen med et nyindkøbt Ikea-skab (indrømmet, dog i noget mindre størrelsesforhold) – en masse spånplader, skruer, plastikdimser og beslag. Men de samler ikke sig selv - og det er svært at kalde alle løsdelene et skab, før de er sat rigtig sammen. Forskellen på et menneske og et Ikea-skab er blot at hvis du har ekstra skruer tilovers ved Ikea-skabet, betyder det for det meste ikke så meget. Har du blot et enkelt molekyle tilovers når du laver dit menneske, kan det betyde forskellen mellem om din creation kan overleve eller ej - eller om det får en dødelig sygdom senere i livet.

Råmaterialerne til at bygge et menneske, er simple. Men det er den korrekte sammensætning der giver kompleksiteten. Fantastisk, at så simple råmaterialer, som udgør dig og mig, kan sættes sammen på en sådan måde at de bliver til et selvreparerende, selvopbyggende (selvcentreret?) menneske i kød og blod med alt hvad det indebærer.

Det har så også taget nogle milliarder år for naturen, at få styr på hvordan et menneske skal samles – men hvad der er allermest tankevækkende er at naturen kan bygge en lille maskine (en baby) som så igen kan bygge videre på sig selv i takt med at det lever, ånder, spiser og drikker. Sådan et Ikea-skab er trods alt ikke lavet endnu!

Tankevækkende!

(Opskriften på Coca-Cola var i mange år hemmelig. Ved OL i Atlanta i 1996 offentliggjorde "The Coca-Cola Company" dog ingredienserne. Det gjorde dog, hvad jeg ved af, intet menneske i stand til at kunne kopiere Coca-Cola. Det samme kommer nok til at ske, ud fra ingredienserne til mennesket) ;-)

Wal-mart, en butik for dig? (Mentale pindemadder #4)

Når du lige får en ledig stund og ikke ved hvad du skal bruge den til, kunne du jo fx se nedenstående tankevækkende dokumentar om den store amerikanske butikskæde Wal-mart.
En butikskæde der er en af verdens største virksomheder, og har en ejerkreds bag sig, som er blandt de rigeste i verden.
Men hvad bruges denne rigdom til?

Selvom enhver dokumentar selvfølgelig skal tages med et gran salt, er det stadig tankevækkende at se hvilken påvirkning en butikskæde som Wal-mart har på det amerikanske samfund.
Den er en fortælling om "capitalism gone bad", og hvordan skruppeløse ledere i Wal-mart på uetisk vis driver deres medarbejdere ud i uholdbare situationer.
Som alm. dødelig, kan det være svært at gennemskue hvor meget af dokumentaren der er fakta, hvor meget der fakta + glassur, og hvor meget der potentielt er fejlagtigt. Derudover skal man også være parat til en vis grad af amerikansk følelsesporno.

Jeg er sikker på at en begavet blog-læser som dig, kan abstrahere fra ovenstående.

Anyway, værs’go. Her er 1 stk tankevækkende (og kritisk) dokumentar om Wal-mart.

Velkommen til de voksnes rækker (men var det dit eget valg?)

I denne tid sidder mange 7. klasser jævnligt til konfirmationsforberedelser hos den lokale præst.
Konfirmationen venter. Men har vi danskere (og i særdeleshed de unges forældre) tænkt over om konfirmationen er et reelt valg?

Hvis du fik valget: ”Du kan enten vælge at blive konfirmeret, og få en stor fest, en masse gaver, blå mandag, pænt tøj osv., eller du kan vælge ikke at blive konfirmeret og få ingenting”.

Hvad ville du så vælge? Og var du udsat for et reelt valg?

Tankeeksperiment

Min kæreste var fra barns ben ikke døbt, men lod sig døbe i forbindelse med konfirmationen. Mange mennesker tænkte: ”Fantastisk, du tog et valg om at tro på Jesus og den kristne gud, og lod dig døbe + konfirmere. Det havde mange unge nok ikke gjort”. Men når man får at vide, at hun var stillet overfor ovenstående valg ”konfirmation = gaver, ateisme = ingenting”, så må man sige at det piller noget af glansen af valget – for valgte hun Jesus for Jesu skyld, eller for gaverne?

Tag min kærestes bror. Han var heller ikke døbt, og blev som 13-årig stillet overfor samme valg. Han valgte ikke at blive døbt, og fik derfor ingen fest, ingen gaver, osv. Folk tænkte måske den gang ”Han tog det nemme valg. Han var ikke døbt, og fortsatte bare linjen”. Men det kræver ikke meget tankekraft for at regne ud at han jo nok tog det allersværeste valg.
Måske burde man vende det hele om. At træffe et valg om at tro på Jesus som sin personlige frelser, og at der findes en gud som beskrevet i Biblen, burde træffes ud fra ens personlige overbevisning og ikke om der er gaver og fest i medgift.

Forestil dig hvis man gav de unge det modsatte valg: ”Du kan vælge mellem at få en stor fest, gaver, blå mandag, pænt tøj – men så kræver det at du ikke bliver konfirmeret! Hvis du i stedet vælger at blive konfirmeret, så får du ingenting. Til gengæld har du bevist for omverden, at du tog dit ideologiske valg ud fra personlig overbevisning og ikke at du fik et læs fuld gaver og en fest.” Se så ville jeg virkelig tage hatten af for de unge som kunne modstå de "djævelske fristelser" fra gaverne, og i stedet tage det kristne valg – og når man tænker over det, ville den type valg stemme meget bedre overens med kristendommens ideologi.
Tænk bare på den bibelske myte om Jesus som bliver fristet af djævlen i ørkenen!

Konklusion
Måske kunne man også bare overveje kompromisset – mellemvejen. Nemlig at tilbyde den unge som ikke vælger den kristne vej, at blive nonfirmeret (med fest, gaver, blå mandag, pænt tøj osv.) og den unge som vælger den kristne vej at få den klassiske konfirmation med hvad sig hører.

Så var der tale om et reelt valg!

Spørgsmålet er grundlæggende: ”Hvilket valg er værd at fejre?”
Er det at vælge den ateistiske vej ikke ligeså godt som at vælge den kristne?

(Jeg var heldigvis selv i den lykkelige situation, at jeg havde nogle retfærdige og fornuftige forældre som mente at mit valg skulle være reelt – jeg fik muligheden for at blive nonfirmeret uden at gå glip af gaverne og festen. Her vælger jeg at tænke at mine forældre gjorde det fordi de mente, at det ateistiske valg var et ligeså stort valg at tage for en 14 årig knægt, som det kristne valg – tak far og mor!)

3 sjove hurtige til at varme dig op (alkohol, tøj og julesange)

Efter en omgang (bogstavelig talt) HOVEDrengøring, støvede jeg nedenstående 3 pudsige tanker op fra den bagerste del af skallen. Her kommer en tankemæssig pendant til bagerens "studenterbrød"

Alkohol – hvor meget er der i?
Øl, vin, spiritus og det som lugter endnu værre… Det stordrikkende ”lebens menneske” ved selvfølgelig godt dette, men os andre alkoholjomfruer som aldrig har rørt alkohol før (????), tænker måske ikke over at alkoholindhold er tosidet. Som en god bilsælger er det med at sige, at bilen har flere hestekræfter end den har, og at flere kendte mennesker har siddet i den end hvad godt er.
Det er altid en god idé at pille lidt ved tallene, for at få dem til at se lidt bedre ud. Det samme er det med alkohol. Jo højere alkoholprocent jo bedre.
En typisk øl står fx til at have 4,6 % vol i sig. % vol? Ja. Det er målt pr ”volumen”. Dvs. alkohollen i øllen udgør 4,6 % af den samlede volumen. Men det er ølproducentens indre bilsælger som har sat den betegnelse på.

Og hvad så? Jo… alkohol vejer mindre end vand (ca. 79 % af vands vægt), og udover alkohollen i øllen, er det (ca.) kun vand med smag, som er tilbage. Men hvis du tog alt alkohollen i en 4,6 % øl og vejede den, ville du finde ud af at det kun vejede ca. 3,67 % af øllens vægt. Altså er der faktisk kun 3,67 % alkohol i en alm. øl. Hvis man altså vel at mærke regner det ud efter vægt.
Der findes altså grundlæggende to måder at måle mængden af alkohol i en øl på. Meeeeen, det ser jo ud af meget mere at skrive 4,6 %vol end 3,67 %masse.

Det samme gælder selvfølgelig for vin og spiritus. En 14 % rødvin har kun 11,2 % alkohol (målt i vægt), og en 40 % god Harald Jensen snaps – for lad os være ærlige, Harald Jensen snapsen er den bedste snaps der findes – har kun ca. 32,1 % alkohol (målt i vægt).
Husk at sige det næste gang du bliver stoppet af politiet i en brandert. ”Jamen betjent. Det var jo blot en mild rødvin med kun 11,2 % alkohol i” – ved dog ikke om det hjælper dig særlig meget.

På loftet sidder nissen
Ja gu’ gør han.  Men der er en ting omkring den julesang som du formentlig ikke har tænkt over. ”På loftet sidder nissen” er faktisk en af de få populære sange, og faktisk den eneste julesang (som jeg ved af) som skifter toneart midt inde i sangen.

Det ser man ikke særlig tit. Mest fordi et skift i toneart kan lyde meget underligt. Langt de fleste populærsange holder deres toneart hele vejen igennem; altså hvis du ikke regner Melodi Grandprix sange og lignende med, som konsekvent rykker melodien 2 halvtoner op sådan hen ad mod slutningen for dramatikkens skyld. Man behøver ikke at være musiker for at kunne høre disse ”løft” som fx Melodi Grandprix sange får hen ad mod slutningen. I ”Fly on the wings of love” får den løftet dér, hvor der har været en pause i omkvædet og hvor raketterne sprutter og konfettien springer ud. Dér rykkede melodien 2 halvtoner op.

Nåh, tilbage til ”på loftet sidder nissen”. Udover Melodi Grandprix sange, og en håndfuld Sting og Martin Brygmann sange + det løse. Så er ”På loftet sidder nissen” en af de få kendte populærsange som skifter tone art midt i sangen, og det er ikke bare et klassisk 2-halvtoners Melodi Grandprix toneart skift.
Den er muligvis den eneste børnesang og julesang (men jeg vil gerne høre hvis folk kender til andre børnesange eller julesange som skifter toneart) som gør dette.

Prøv at syng sangen. Når du når til ”men rotterne de hopper og de danser”. På ”men” skifter sangen toneart uden at de fleste lægger mærke til det. Du fornemmer nok mest skiftet i toneart når et vers er helt færdigt, for så tilføjer de fleste musikere to ”opadstigende” akkorder (bam bam) som får sangen tilbage i den første toneart. Prøv at syng: ”og de danser lystigt rundt i ring” BAM BAM. Og så er tonearten tilbage.



Fold en t-shirt
Du skal på ferie, og 39 t-shirts skal foldes. Det tager lang tid. Eller gør det?
Nogle gange bliver man taget med bukserne nede når det gælder om at tænke nyt. Man er vanemenneske, og kan ikke altid se de unikke måder at gøre ting på.
For omhyggelige mennesker som mig (yeah right), kan det tage noget tid at folde en t-shirt helt korrekt. Og jeg havde ikke overvejet, at der fandtes andre måder at gøre det hurtigere på end med mine super hænder.

Men jeg tog fejl.

Prøv at se nedenstående video som på kort tid viser hvordan du kan folde en t-shirt på under 2 sekunder.
(det ultimative væddemål på en bar - hold kæft du kan vinde mange penge på den måde!)

Atlas, Grønland og Indien, eller kan det betale sig at tage en taxa i Alaska? (Du bliver snydt #1)

Jeg har tænkt mig at lave en lille følgeton på min blog som hedder ”Du bliver snydt”.
For det her med at blive snydt er mere end blot at få at vide, at man ikke ser tyk ud i en størrelse 34 – for det gør du sandsynligvis. Stop nu med at gå med sådan noget tøj, du er jo ikke teenager mere!

Vi bliver snydt så mange steder: Medier, samtaler, naturen, vore medmennesker, os selv osv. Nogle gange ved vi godt vi bliver snydt, andre gange er vi slet ikke klar over det.

I det første afsnit af ”Du bliver snydt” vil jeg dykke ned i et af mine yndlingssnydeemner, nemlig ”et atlas”. Jeg har nemlig en personlig fetich for kort (geografiske kort, ikke spille-kort) – jeg elsker gamle historiske kort, og kan bruge lang tid på at kigge på kort over sære egne og steder.

Jorden er rund! Håber ikke det overrasker nogen. Og når en rund jord skal portrætteres på et fladt kort bliver der problemer – og for nogle mennesker er disse problemer måske kendte og trivielle, og for andre er de nye og værd at give lidt tanke.

Herunder har jeg uploadet nogle forskellige verdenskort. Som I kan se er de ikke helt ens. Der er nemlig forskellige snydemetoder til at få en fodboldrund jord, til at ligne et græsplænefladt kort – men dem vil jeg
ikke dykke ned i. (hvis du klikker på nedenstående kort, bliver de forstørret, så du bedre kan se dem)

Lad os komme i gang med nogle tankeeksperimenter.

Tankeeksperiment
Find Grønland. Grønland er sjovt nok altid et af de elementer der er portrætteret meget forskellige på verdensatlas. Nogle gange er Grønland ligeså stort som Sydamerika, og andre gange er Grønland på størrelse med Australien, og andre gange en helt anden størrelse.
En hurtig gættekonkurrence. Hvad er størst? Grønland, Australien eller Indien? Hvis man ikke kender svaret, men prøver at finde ud af det ved at kigge på et Atlas, ja så bliver man snydt. På de fleste kort ser Grønland størst ud, så Australien, og så Indien. Men i virkeligheden er Australien størst, så Indien og så Grønland. Det kan være svært at se på kortet at Australien er ca. 3,5 gange så stor som Grønland, og at der kunne ligge 2 x Grønland og 1 x Indien inde i Australien.
Det er heller ikke særlig sødt at kortmagerne at forklejne Sydamerika på den måde. Faktisk kan Sydamerika rumme både Australien, 3xGrønland og Indien inde i sin hule mave.
(i bunden af indlægget kan du se nogle billeder fra en globus som lidt mere nøjagtigt viser Grønlands størrelse)

Opskrifter:
2 x Grønland + 1 x Indien = ca. Australien
3,5 x Grønland = ca. Australien
1,5 x Grønland = ca. Indien
1 x Australien + 3 x Grønland + 1 x Indien = ca. Sydamerika

Men lad os ikke dvæle mere ved det.
OK, måske har du regnet den ud. Jo længere du kommer mod nord (eller syd) jo mere forskruet bliver kortet, fordi den berømte fodboldrunde jord nu er fladet ud, og det giver en kraftig facelift af de meget nordlige og sydlige egne – områderne bliver trukket ud.

Men hvor langt mod nord skal man så op før at det går galt?
Find Island og Svalbard på kortene (Svalbard er de øer som du finder lige nord for Norge) – begge to forholdsvis nordlige områder.
Her bliver du typisk også snydt. For hvilket område er størst, Island eller Svalbard? Kortet siger uden tvivl Svalbard. Men rent faktisk er Island næsten dobbelt så stor som Svalbard.

Men det er ikke bare arealerne der snyder på et atlas. Også afstandene. Find Grønland, og kig på dens nordlige top. På østsiden (til højre) af toppen er der ligesom en halvø. Det minder lidt om en knage man kan hænge sin pelsjakke på. Husk på denne knage. Find så Finland, og gå lidt øst på, ud i havet, hvor du finder en russisk ø der ligner en blanding mellem en boomerang og et ”C”. Prøv så at regn ud hvor langt der ca. er mellem pelsknagens yderste spids (på Grønland), til Boomerangøens (som faktisk hedder ”Novaya Zemlya”) nordligste spids? Hvor langt er der imellem de to punkter? (TÆNKE TÆNKE TÆNKE)
Der er ca. lige så langt som der er i fugleflugtslinje mellem København og Rom.
Hvilken afstand kunne du måle?
Du bliver snydt.

Lad os prøve en til.

Kig på det sidste atlas (af dem ovenover). Det er det eneste atlas som så at sige ”ser nogle områder flere gange”. Her er fx Alaska og det østlige Rusland med to gange i hver sin ende af kortet.
Det sjove er her, at hvis du måler en strækning i fx Alaska i den ene side af kortet, og måler præcis den samme strækning i den anden side, så er strækningen ikke lige stor. Alaska er altså større end Alaska?!?! Afhængig af om du måler den det ene sted eller det andet sted. Spøjst!

Den allerstørste ”snyd” er dog den måde atlaset er vendt på. Nord er konsekvent opad, og syd er konsekvent nedad. Det er historisk snyd og bedrag. Igennem tiderne har vi vænnet os til at nord er op og syd ned, men jorden er sådan set bare en fodbold der svæver rundt ude i verdensrummet – og derude er der intet ”op og ned”. Så Jorden set fra rummet, kunne lige så godt se sådan ud (nedenstående billede).

Konklusion:
OK, så jeg kan hverken bruge et atlas til at bestemme afstande, arealer, størrelsesforhold og ”op og ned”. Hva’ så?

Få dig en globus!

Kunne du finde på at downloade en bil?

Sådan kunne sloganet for en anti-piratgruppe lyde.
Downloade musik uden at betale for det, kopiere vennernes DVD’er, leje dine film ud, m.v.… det er alt sammen noget musik- og filmbranchen ikke vil have at du gør! For gør du det… er du en pirat.

Som barn elskede jeg at lege pirat. Lad os prøve et tankeeksperiment, hvor vi er de ”slemme” pirater.

Tankeeksperiment
OK. Så de fleste mennesker ved, at når man starter en DVD op, kommer der først en masse advarsler og trusler om at man ikke må kopiere den film man nu skal til at se.
Men en DVD (film) og en CD (musik) er nogle af de eneste produkter jeg kan komme i tanke om som man kan købe, uden stadig at eje helt. Hvordan kan det være?
Hvis jeg for eksempel køber hammer, så ejer jeg hammeren, uden at hammerfabrikanten prøver at bestemme over hvad jeg må eller ikke må bruge den til.

Hvis jeg for eksempel vil leje min indkøbte hammer ud til 10 kr. pr. dag, er jeg hjertens velkommen til at gøre det. Så længe jeg bare betaler skat af det (selvfølgelig). Men hvis jeg køber en film på DVD vil film producenten (eller filmdistributøren?) ikke have at jeg, ejeren af DVD’en, lejer min DVD film ud til fx 10 kr. pr. dag.
Den gik med hammeren, men ikke med DVD’en.

Hvis jeg i stedet for en hammer, havde købt en vase med en flot blomst i, kunne jeg vælge at stille den ned på det lokale plejehjem for et par dage, for at pryde dér. Men hvis jeg har købt en DVD film, som jeg ejer, mener filmproducenten, at jeg ikke må bestemme at filmen skal vises på storskærm nede på det lokale plejehjem (om det gratis eller ej). For så fremviser jeg filmen i det offentlige rum, og det må jeg ikke.

Derudover må jeg heller ikke kopiere min DVD film til andre, men blomsten må jeg gerne tage et frø fra og give til en ven, som frøet kan vokse til en flot blomst.
Så jeg har købt noget (DVD). Men jeg ejer det ikke helt. Det er et sjovt koncept.

For at forsvare de kære filmproducenter, kunne man sige. ”Hey! Du kan ikke sammenligne en hammer med en DVD – hammeren kan man ikke bare sådan lige kopiere. Det kan man derimod let med en DVD film. Derfor er hammeren naturligt kopisikret, og det er DVD’en ikke”. Korrekt. Det kan nok ikke betale sig at kopiere en hammer, imod at købe en ny.

Men på den anden side er der flere produkter som kan kopieres let, uden at producenten truer dig til ikke at gøre det.

Tag fx en revisor eller en advokat som giver dig et godt skatteråd. Dette dyrt købte råd er du jo velkommen til at sprede til andre uden at advokaten siger: ”Hey. Hvis du siger det til andre… så smadre jeg dig!”.
Det kunne også være en evne som fx at lave bolcher, efter at have deltaget på et købt og betalt bolchekursus. ”Hvis du fortæller andre hvordan man laver bolcher… så sagsøger vi dig!” Eller viden fra andre betalte kurser / uddannelser. Hvad med aktietips? Frøer fra orkidéer eller andre blomster/planter? Kom selv på flere eksempler!
 
Eftertanke:
Det er sjovt at tænke over at der findes produkter som man kan købe, uden at eje helt. Fotografer gør lidt det samme. Hvis du har købt nogle billeder af en fotograf, kan det meget muligt være at fotografen har forbeholdt sig retten til billederne, så du ikke må kopiere dem. I hvert fald ikke uden problemer.
Også bogforlag copyright beskytter deres bøger. Samme princip som DVD-filmene.

Lad os prøve et sidste tankeeksperiment. Kopiering af DVD’er musik, bøger osv. er lovligt hvis kopierne er til eget brug. Yes! Endelig noget der var lovligt. Så hvad nu hvis jeg etablerede en virksomhed, med 5,5 mio. danske anpartshavere. Alle har skudt 1 kr. i firmaet. Nu køber firmaet 1 stk. DVD film ind (eller en bog for den sags skyld) – og kopierer filmen (til eget brug!) i 5,499999 mio. kopier og fordeler ud blandt firmaets anpartshavere. Er filmen så ikke blot kopieret til eget brug blandt dem som har købt den?
Alternativt kunne jeg droppe at starte en virksomhed med 5,5 mio. anpartshavere, jeg kunne blot købe en film, tage en kopi til mig selv, derefter sælge filmen brugt til en ven (dette er heller ikke ulovligt) for 1 kr. Min ven kunne så tage en kopi, til sig selv (stadig lovligt), og sælge filmen videre til 1 kr. til en ny ven. Osv.

Konklusion:
Årsagen til film og musik producenternes kontrollerende forretningsmodel skyldes formentlig, at de hellere vil sælge DVD’er og CD’er billigt, mod at du så ikke kopierer dem eller fremviser dem andre steder. Hvis du skulle have den ret, ville de nok kræve en væsentlig højere pris for varen. Fx 2.500 kr. for en DVD, ”gør med den hvad du vil”.

Jeg vil ikke opmuntre til tyveri. På den anden side synes jeg der er noget underligt i at købe et produkt som ikke helt er ens ejendom.
Det er klart at der næppe ville være en filmindustri tilbage, hvis den kun havde én kunde, som købte og fordelte/kopierede ét produkt ud til alle mennesker (på den anden side – hvem ville savne dem?). :-)

Det er spørgsmålet hvem der egentlig er piraterne her. Er det dem som mener at de ejer det de har købt? Eller er det dem som prøver at reservere sig en evig ret over noget de har solgt til andre og fået penge for?

Måske skulle film/musik/bog industrien m.f. nytænke deres forretningsmodeller, så de er mere nutidig, og intuitiv korrekte. Jeg har en del forslag til jer, kære film/musik/bog industri, hvis I altså vil høre dem
.