

OK, skal man så måle højden på et bjerg fra havoverfladen eller fra bunden af bjerget? Hmm? Lad os prøve at tænke den lidt anderledes. Hvad nu hvis bjergets højde var afstanden fra jordens centrum til bjergets top. Så er alle da tilfredse og glade, ikke?
Måske, men så er det rent faktisk et andet bjerg som løber med rekorden, nemlig Chimborazo i Ecuador. Med sine ca. 6.268 meter (over vandoverfladen) er dens top lige 2.168 meter længere fra jordens centrum end Mount Everest. Men det skyldes også at jorden hjælper til med at ”bule ud” omkring ækvator – kald det snyd, kald det kreativ bogføring, kald det kærlighed, kald det lige hvad du vil.
Forvirringen bliver også total når man tænker ind i ligningen at bjerge vokser. Mount Everest vokser fx ca. 0,5 cm om året. Dvs. den gang bjerget blev besteget første gang af "det hvide menneske" (tilbage i 1953), var bjerget ca. 30 cm laverede end det er i dag. Så man kunne måske godt argumentere for at det at bestige Mount Everest i dag er lige en anelse sværere end dengang.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar