Velkommen til de voksnes rækker (men var det dit eget valg?)

I denne tid sidder mange 7. klasser jævnligt til konfirmationsforberedelser hos den lokale præst.
Konfirmationen venter. Men har vi danskere (og i særdeleshed de unges forældre) tænkt over om konfirmationen er et reelt valg?

Hvis du fik valget: ”Du kan enten vælge at blive konfirmeret, og få en stor fest, en masse gaver, blå mandag, pænt tøj osv., eller du kan vælge ikke at blive konfirmeret og få ingenting”.

Hvad ville du så vælge? Og var du udsat for et reelt valg?

Tankeeksperiment

Min kæreste var fra barns ben ikke døbt, men lod sig døbe i forbindelse med konfirmationen. Mange mennesker tænkte: ”Fantastisk, du tog et valg om at tro på Jesus og den kristne gud, og lod dig døbe + konfirmere. Det havde mange unge nok ikke gjort”. Men når man får at vide, at hun var stillet overfor ovenstående valg ”konfirmation = gaver, ateisme = ingenting”, så må man sige at det piller noget af glansen af valget – for valgte hun Jesus for Jesu skyld, eller for gaverne?

Tag min kærestes bror. Han var heller ikke døbt, og blev som 13-årig stillet overfor samme valg. Han valgte ikke at blive døbt, og fik derfor ingen fest, ingen gaver, osv. Folk tænkte måske den gang ”Han tog det nemme valg. Han var ikke døbt, og fortsatte bare linjen”. Men det kræver ikke meget tankekraft for at regne ud at han jo nok tog det allersværeste valg.
Måske burde man vende det hele om. At træffe et valg om at tro på Jesus som sin personlige frelser, og at der findes en gud som beskrevet i Biblen, burde træffes ud fra ens personlige overbevisning og ikke om der er gaver og fest i medgift.

Forestil dig hvis man gav de unge det modsatte valg: ”Du kan vælge mellem at få en stor fest, gaver, blå mandag, pænt tøj – men så kræver det at du ikke bliver konfirmeret! Hvis du i stedet vælger at blive konfirmeret, så får du ingenting. Til gengæld har du bevist for omverden, at du tog dit ideologiske valg ud fra personlig overbevisning og ikke at du fik et læs fuld gaver og en fest.” Se så ville jeg virkelig tage hatten af for de unge som kunne modstå de "djævelske fristelser" fra gaverne, og i stedet tage det kristne valg – og når man tænker over det, ville den type valg stemme meget bedre overens med kristendommens ideologi.
Tænk bare på den bibelske myte om Jesus som bliver fristet af djævlen i ørkenen!

Konklusion
Måske kunne man også bare overveje kompromisset – mellemvejen. Nemlig at tilbyde den unge som ikke vælger den kristne vej, at blive nonfirmeret (med fest, gaver, blå mandag, pænt tøj osv.) og den unge som vælger den kristne vej at få den klassiske konfirmation med hvad sig hører.

Så var der tale om et reelt valg!

Spørgsmålet er grundlæggende: ”Hvilket valg er værd at fejre?”
Er det at vælge den ateistiske vej ikke ligeså godt som at vælge den kristne?

(Jeg var heldigvis selv i den lykkelige situation, at jeg havde nogle retfærdige og fornuftige forældre som mente at mit valg skulle være reelt – jeg fik muligheden for at blive nonfirmeret uden at gå glip af gaverne og festen. Her vælger jeg at tænke at mine forældre gjorde det fordi de mente, at det ateistiske valg var et ligeså stort valg at tage for en 14 årig knægt, som det kristne valg – tak far og mor!)