Hvad får man når man krydser en kommunist med en kapitalist?

Hvis du tror, at det er tid til at hive de røde og blå faner frem, og kridte den ideologiske slagmark op, tager du fejl. I stedet for et politologisk blodbad, ender det hele med en ny farve til den ideologiske regnbue.

Du har sikkert tit hørt udtrykket ”lad os skære mellemledet væk, så bliver varen billigere”.

Hvad nu hvis vi i stedet for at skære mellemledet væk, skar ”topledet” væk? Lyder det som en slagters arbejde?

Ja, måske. Men faktisk kan vi klare slagterarbejdet med et lille hurtig ”gensplejse-tankeeksperiment”.

Tankeeksperiment

Vi vil alle gerne købe vores vare billigere, og igennem mange år har virksomheder eksperimenteret med at spare forskellige ting væk for at opnå de lavere priser. Men der er en ting de ikke har forsøgt at skære væk. Profitten!

Forestil dig en verden hvor vi blandede kapitalismen med kommunismen. Lad os kalde det ”kapunisme”. I et kapunistisk samfund går vi ind for fri konkurrence, men vi gør det sammen, og uden interessen i at skabe profit (kun en mindre investering tilbage i virksomheden).

Når en kapitalistisk virksomhed sælger en varer skal de udover at have dækket deres produktionsomkostninger, lønninger osv. også have lidt profit. Lidt smør til brødet så at sige.

En kapunistisk virksomhed er på den anden side ligeglad med profit. Den drives lidt ligesom en forening. En forening som kun lige skal have dækket omkostningerne til produktion og lønninger osv. Profitten er den ligeglad med. Medarbejderne får alligevel ikke glæde af profitten. De vil bare gerne beholde deres job.

Et eksempel. Vores kapitalistiske virksomhed laver en blyant som koster 8 kr. at producere og sælger den for 10 kr. De investerer 1 kr. tilbage i virksomheden, og tjener 1 kr. (8+1+1=10)
 

Den kapunistiske virksomhed er med på konkurrencen om at sælge ting billigere, og det gør de helt naturligt ved at lave en lignende blyant som også koster dem 8 kr. Men de sælger den til 9 kr. De behøver ikke den sidste krone i profit (kun den ene krone til at investere tilbage  i virksomheden).

Underligt? Tænker du måske. Sådan noget er vi da ikke vandt til.

I disse ”krisetider”, er jeg sikker på at der er mange, nu arbejdsløse, medarbejdere som har tænkt ”hvorfor var det lige mig som skulle skæres væk, når man i stedet kunne skære profitten væk? Var det ikke et unødvendigt fordyrende led? Eller er profitten vigtigere end mig?” – Ja, ville aktionærerne sige. Og helt forståeligt. Aktionærerne tjener jo kun deres egne interesser, ligesom medarbejderen kun tjener sine egne interesser når vedkommende spørger efter lønforhøjelse uden at tænke over om det potentielt kan gå ud over firmaets indtjening.

”Drenge! I er lige gode om det”.

Den, netop nu, fyrede medarbejder, kunne måske tænke i kapunistiske baner og starte en virksomhed op sammen med en gruppe mennesker, hvor grundprincippet var at skabe en virksomhed som ikke skabte profit. Denne virksomhed kunne formentlig sælge varer billigere end den virksomhed som medarbejderen lige var blevet fyret fra.

Snebolden ruller – flere og flere virksomheder ser sig nødsaget til at skære ”topledet” fra, og skabe kapunistiske virksomheder, for ellers kan de ikke konkurrere med de virksomheder som sparer de øverste ”fløde-procenter”.

Eftertanke

En spændende tanke. Forestil dig en verden hvor der ikke var virksomheder man kunne investere penge i. En verden hvor virksomheder kun tjener det de har brug for, og på den måde holder konkurrencen høj og priser lave. Det er da kapitalismens hoveddogme, ikke? Men også et princip som ville kvæle en essentiel del af kapitalismen.

Er det umuligt? Pas på med at sige at det ikke kan lade sig gøre. Det gode citat siger ”Den som påstår at noget ikke kan lade sig gøre, bliver typisk afbrudt af personen som gør det!” Man skal huske på at den kapunistiske virksomhed drives 100 % ligesom en ”almindelig” virksomhed. En chef der koster rundt med dig; medarbejdere der arbejder; kunder der køber osv. Bestyrelsen kunne bestå af en gruppe idealistiske kompetente erhvervsfolk – men ingen investorer! Det led har vi skåret ud.

Blot en tanke!

Konklusion

Uden du måske har tænkt over det, fungerer systemet faktisk i større eller mindre grad forskellige steder i dag. Andelstanken ligner lidt (men ikke helt), visse typer af gensidige forsikringsselskaber flirter med tanken, men særligt foreninger arbejder meget kapunistisk. Fx foreningsdrevede fitnesscentre, foreningsudlejningskoncepter osv. Jeg har fx været med at starte et foreningsbaseret fitnesscenter op, i byen hvor jeg bor, og i dag kan ingen privatejede fitnesscentre komme i nærheden af at konkurrere med prisen (kvaliteten er op til kunderne at vurdere) – foreningsbaserede fitnesscentre kunne i Danmark ruinere de store fitnesskæder, og man ser mange steder, at hvor der er et foreningsbaseret fitnesscenter, kommer der ikke et profitskabende fitnesscenter, for de kan slet ikke klare sig i konkurrencen. Og jeg vil påstå at man kunne starte et hav af andre typer af virksomheder op baseret på samme kapunistiske princip.

Tankevækkende at vide det som har bragt den kapitalistiske verden i knæ flere gange har været associeret med investeringer, fx Dot Com boblen for nogle år siden, og Wall Street cracket i 1929 (for at nævne nogle få). De fleste crack kommer ud af investeringer som løber løbsk. Forestil dig en verden hvor investeringer næsten var taget helt ud af ligningen?

Det er også tankevækkende at kapitalismen kan slås på sin egen banehalvdel, ved at gensplejse kapitalismen med dens ideologiske ærkefjende, kommunismen.

”First we cut out the middelman. Now let’s cut out the topman” – Stefan Kalmar