Kunne du finde på at downloade en bil?

Sådan kunne sloganet for en anti-piratgruppe lyde.
Downloade musik uden at betale for det, kopiere vennernes DVD’er, leje dine film ud, m.v.… det er alt sammen noget musik- og filmbranchen ikke vil have at du gør! For gør du det… er du en pirat.

Som barn elskede jeg at lege pirat. Lad os prøve et tankeeksperiment, hvor vi er de ”slemme” pirater.

Tankeeksperiment
OK. Så de fleste mennesker ved, at når man starter en DVD op, kommer der først en masse advarsler og trusler om at man ikke må kopiere den film man nu skal til at se.
Men en DVD (film) og en CD (musik) er nogle af de eneste produkter jeg kan komme i tanke om som man kan købe, uden stadig at eje helt. Hvordan kan det være?
Hvis jeg for eksempel køber hammer, så ejer jeg hammeren, uden at hammerfabrikanten prøver at bestemme over hvad jeg må eller ikke må bruge den til.

Hvis jeg for eksempel vil leje min indkøbte hammer ud til 10 kr. pr. dag, er jeg hjertens velkommen til at gøre det. Så længe jeg bare betaler skat af det (selvfølgelig). Men hvis jeg køber en film på DVD vil film producenten (eller filmdistributøren?) ikke have at jeg, ejeren af DVD’en, lejer min DVD film ud til fx 10 kr. pr. dag.
Den gik med hammeren, men ikke med DVD’en.

Hvis jeg i stedet for en hammer, havde købt en vase med en flot blomst i, kunne jeg vælge at stille den ned på det lokale plejehjem for et par dage, for at pryde dér. Men hvis jeg har købt en DVD film, som jeg ejer, mener filmproducenten, at jeg ikke må bestemme at filmen skal vises på storskærm nede på det lokale plejehjem (om det gratis eller ej). For så fremviser jeg filmen i det offentlige rum, og det må jeg ikke.

Derudover må jeg heller ikke kopiere min DVD film til andre, men blomsten må jeg gerne tage et frø fra og give til en ven, som frøet kan vokse til en flot blomst.
Så jeg har købt noget (DVD). Men jeg ejer det ikke helt. Det er et sjovt koncept.

For at forsvare de kære filmproducenter, kunne man sige. ”Hey! Du kan ikke sammenligne en hammer med en DVD – hammeren kan man ikke bare sådan lige kopiere. Det kan man derimod let med en DVD film. Derfor er hammeren naturligt kopisikret, og det er DVD’en ikke”. Korrekt. Det kan nok ikke betale sig at kopiere en hammer, imod at købe en ny.

Men på den anden side er der flere produkter som kan kopieres let, uden at producenten truer dig til ikke at gøre det.

Tag fx en revisor eller en advokat som giver dig et godt skatteråd. Dette dyrt købte råd er du jo velkommen til at sprede til andre uden at advokaten siger: ”Hey. Hvis du siger det til andre… så smadre jeg dig!”.
Det kunne også være en evne som fx at lave bolcher, efter at have deltaget på et købt og betalt bolchekursus. ”Hvis du fortæller andre hvordan man laver bolcher… så sagsøger vi dig!” Eller viden fra andre betalte kurser / uddannelser. Hvad med aktietips? Frøer fra orkidéer eller andre blomster/planter? Kom selv på flere eksempler!
 
Eftertanke:
Det er sjovt at tænke over at der findes produkter som man kan købe, uden at eje helt. Fotografer gør lidt det samme. Hvis du har købt nogle billeder af en fotograf, kan det meget muligt være at fotografen har forbeholdt sig retten til billederne, så du ikke må kopiere dem. I hvert fald ikke uden problemer.
Også bogforlag copyright beskytter deres bøger. Samme princip som DVD-filmene.

Lad os prøve et sidste tankeeksperiment. Kopiering af DVD’er musik, bøger osv. er lovligt hvis kopierne er til eget brug. Yes! Endelig noget der var lovligt. Så hvad nu hvis jeg etablerede en virksomhed, med 5,5 mio. danske anpartshavere. Alle har skudt 1 kr. i firmaet. Nu køber firmaet 1 stk. DVD film ind (eller en bog for den sags skyld) – og kopierer filmen (til eget brug!) i 5,499999 mio. kopier og fordeler ud blandt firmaets anpartshavere. Er filmen så ikke blot kopieret til eget brug blandt dem som har købt den?
Alternativt kunne jeg droppe at starte en virksomhed med 5,5 mio. anpartshavere, jeg kunne blot købe en film, tage en kopi til mig selv, derefter sælge filmen brugt til en ven (dette er heller ikke ulovligt) for 1 kr. Min ven kunne så tage en kopi, til sig selv (stadig lovligt), og sælge filmen videre til 1 kr. til en ny ven. Osv.

Konklusion:
Årsagen til film og musik producenternes kontrollerende forretningsmodel skyldes formentlig, at de hellere vil sælge DVD’er og CD’er billigt, mod at du så ikke kopierer dem eller fremviser dem andre steder. Hvis du skulle have den ret, ville de nok kræve en væsentlig højere pris for varen. Fx 2.500 kr. for en DVD, ”gør med den hvad du vil”.

Jeg vil ikke opmuntre til tyveri. På den anden side synes jeg der er noget underligt i at købe et produkt som ikke helt er ens ejendom.
Det er klart at der næppe ville være en filmindustri tilbage, hvis den kun havde én kunde, som købte og fordelte/kopierede ét produkt ud til alle mennesker (på den anden side – hvem ville savne dem?). :-)

Det er spørgsmålet hvem der egentlig er piraterne her. Er det dem som mener at de ejer det de har købt? Eller er det dem som prøver at reservere sig en evig ret over noget de har solgt til andre og fået penge for?

Måske skulle film/musik/bog industrien m.f. nytænke deres forretningsmodeller, så de er mere nutidig, og intuitiv korrekte. Jeg har en del forslag til jer, kære film/musik/bog industri, hvis I altså vil høre dem
.