"Mentale pindemadder” er en række små mundrette mentale hors d’oeuvres. Kort og hurtigt serveret inspirations-fastfood lige til at tage med på farten.
Ja, hvem er egentlig mest overlegen? Uden den helt store eftertanke ville de fleste nok sige ”udover at kravle i træer, rå muskelstyrke og gøre lusekæmning til et socialt fænomen, så er mennesket langt overlegent aber i alle henseender – og i særlig grad når det gælder mentale evner”.
(… og jeg ved godt at mennesket teknisk set er en abe selv, men lad os ikke gå ind i den diskussion)
Men måske er der endnu en ting vi kan føje til listen over ”laverestående primaters” forspring til Homo Sapiens.
Nedenstående 2-minutters video viser et klip fra et eksperiment som japanske forskere havde lavet med mennesker og chimpanser. Resultaterne var overraskende … og tankevækkende.
Ikke alene kan en chimpanse læres tallene fra 1-9.... men de kan også... ja, se mere i videoen.
(Husk at læse med på min blog d. 12/1 - hvor vi tager fat i et tankeeksperiment omkring Muhammed tegningerne)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar