Solidaritet er et begreb som oftest kaster én ud i associationer til arbejderbevægelse, 1. maj og rød front. Men begrebet "solidaritet" kan selvfølgelig også bruges i andre sammenhænge.Helle Thorning gav, i sin nytårstale d. 1/1 - 2012, en varm og næsten blødende følelse af solidaritets vigtighed i samfundet. "Vi skal alle yde vores".
Tankeeksperiment:
OK. Prøv så 1. maj at gå ned på "Fælleden" og spørg en tilfældig person om vedkommende går ind for solidaritet. Du får formentlig et klingende "ja". Er du så heldig at vedkommende også er ryger - ja så kan jeg garantere for at den næste time i maj-solen bliver interessant, hvis du blot følger nedenstående tankeeksperiment.
Jeg har bemærket at når det gælder arbejdsmarkedet er det enormt vigtigt at vi alle er solidariske med hinanden. Men hvad så med rygning?Ja, hvad har rygning og solidaritet med hinanden at gøre?
Egentligt en del, når man tænker over det.
Vi har i Danmark et sundhedssystem finansieret af skattekroner. Et system der gør at vi alle kan få gratis behandling i sundhedssystemet - og nogle gange får man et stykke legetøj hvis man er heldig (og barn. ØV!)
Dette system trækker vi alle veksler på når vi bliver syge eller kommer til skade. Dvs. jo flere syge, jo flere penge af vores fælles skattekroner skal gå til behandling. Og jo flere rygere, jo flere syge(re) mennesker.
Så hvad ville der ske hvis vi påstod overfor vores rygende 1. maj-deltager at vedkommende IKKE var solidarisk med os andre pga. hans rygevaner? Ville han sluge cigaretten eller tabe håndbajeren af ren overraskelse, eller ville han slet og ret ikke forstå hvad vi talte om?
Det står lysende klart og fuldstændig hævet over enhver tvivl at rygning er noget af det mest skadelige du kan udsætte din krop for. Lige efter at "hoppe ud foran et tog - mens du ryger"! Dvs. for hver cigaret som vores 1. maj-deltager ryger, er der tilført en potentiel ekstraomkostning på skatteydernes regning. Omkostningen (og skaden) kommer måske ikke nu. Mange storrygere er så "heldige" at kunne udsætte deres rygerpådragede skader/sygdomme til de sidste 10-20 år inden de kradser af.
Men om de rygerpådragede påvirkninger kommer i dag, i morgen, om 10 år, eller lige inden de dør, så kommer de - og listen over potentielle skader som rygning pådrager er lang. (den vil jeg ikke kede jer med her).
... og det er os alle der skal betale for det. Lidt unødvendigt kunne man sige. Især når rygeren godt er klar over de skader der kan komme, og derfor kunne have undgået dem ved at stoppe med at ryge. Faktisk er en sygdom som lungekræft næsten udelukkende en sygdom som rammer rygere, eller folk som har levet tæt op af røg. En sygdom som altså næsten kunne udryddes hvis folk stoppede med at ryge.
Tilbage til vores 1. maj-deltager. Lad os antage at vedkommende ikke godtager argumentet om at vedkommende faktisk er usolidarisk når vedkommende ryger. Og hvis vedkommende ikke mener at det er noget du skal blande dig i, kan du jo sige til ham: "OK, næste gang der er fællesstrejke på mit arbejde, så møder jeg op og arbejder!".Det vil jeg kun anbefale dig at sige hvis du har en eller anden erfaring med selvforsvar, eller ved hvordan (næste i bedste Monty Python stil) man afværger en overfaldsmand med cigaret.
Men faktisk er det ikke helt ved siden af. Når man tænker over det, er det lidt pudsigt, at der er nogle mennesker som mener, at det er ok at ryge og pådrage det skatte finansierede sundhedsvæsen en masse unødvendige udgifter, når selvsamme personer ikke mener det er ok at varetage strejkeramt arbejde. Her kan man blive bange for at blive kaldt skruebrækker. Så hvis en usolidarisk arbejder er en skruebrækker, hvad skal vi så kalde en usolidarisk ryger? En "røgbrækker"? (wow, opfindsomt ord). Der er også danske folketingspolitikere som åbent har meldt ud at de er "røgbrækkere" - fx Bertel Haarder, og den hedengange (i folketingssammenhænge) Jesper Langballe.Eftertanke:
Alt den snak om solidaritet vækker en masse spændende tanker omkring vores sundhedsvæsen.De fleste behandlinger og services i vores sundhedssystem er gratis. Men ikke alle.
Fx kan du bevidst ryge et helt liv, og derved pådrage dig KOL, eller andre lungesygdomme + hjertesygdomme, osv. Og få betalt alle de sundhedsydelser og behandlinger du har brug for.
Tilgengæld kan en ikke-ryger få paradentose i tænderne, eller få skæve tænder, og søge at få dem udrettet med bøjle og i begge tilfælde betale hele gildet selv (i tilfældet med bøjle dog kun hvis du er over 25 år, så vidt jeg husker).
Men også med selvforskyldt overvægt, får du gratis hjælp.En svært overvægtig kan få en gastric bypass/banding operation på husets regning. Også hjælp til kunstig befrugtning gives gratis til svært overvægtige som har svært ved at få børn (hvilket for en stor dels vedkommende skyldes deres overvægt).
En pudsig tanke med afhængigheden af mad kontra afhængigheden af cigaretter er at man skal huske på at cigaretten i princippet er noget man kan droppe fra den ene dag til den anden, og aldrig se en cigaret igen. Hvad angår afhængigheden af mad kan man ikke bare stoppe med at spise, og aldrig se mad igen - sådan, kold tyrker! Vi har brug for at spise. Så "overspisere" har et endnu større problem end rygere med at komme af med lasten, da de jo SKAL spise mad indtil de dør. Bare i doserede mængder. Og det er en helt anden udfordring end blot at tage en kold tyrker.
Konklusion:
OK, Stefan. Så hvad er din holdning her? Skal rygere selv betale for alle deres sundhedsydelser fordi de ryger? Skal overvægtige selv betale for gastric bypass + kunstig befrugtning fordi de er overvægtige?
Godt spørgsmål.
Der er ingen tvivl om at det i disse krise/sparetider er sådan noget som politikere kunne studere nærmere.
Hvad er det egenlig vores penge bruges til?
Politikerne overvejer p.t. brugerbetaling på sundhedsydelser.
Spørgsmålet er om denne brugerbetaling skal ramme alle til at starte med, eller starte ud med kun at ramme de usolidariske (som udgangspunkt)?!?!
Er det i orden at de danske kræftlæger skal bruge deres tid på rygere som har fået (surprise surprise) lungekræft, når de i stedet kunne bruge deres tid på andre kræftformer som ikke er selvforskyldte?
Hvis jeg skal komme med en holdning, er den sådan her:
"Jeg mener alle danskere har en nærmest Kantiansk moralsk forpligtelse til at holde sig sunde. Det har vi ud fra det solidariske synspunkt at vi alle trækker veksler på samme fælles pengekasse. Veksler som i stort omfang kan begrænses hvis vi alle forsøgte at gøre vores til at holde os sunde. Havde sundhedsvæsenet været en privat sag kunne rygere ryge dem selv til døde, så længe de selv betalte deres behandling. Men sådan er det ikke. Deres rygerpådragede sygdomme betales at samme penge som skal behandle os alle. Det er svært at vurdere om rygere selv skal betale for deres sundhedsydelser, for som de kvikke nok ville påpege, hvad så med de mennesker som ikke træner deres ryg og får rygskader? Hvad med amatørsportsfolk som kommer til skade i kampens hede og skal have et nyt korsbånd eller river akilleshælen over? Osv.
I bund og grund mener jeg at det er moralsk problem, og ikke en økonomisk problem.
Jeg håber at danskere kan løfte sig over deres dagligdags smålaster og vaner, og se deres påvirkning på samfundet, på godt og ondt, ud fra et større moralsk og solidarisk perspektiv".
Ingen kommentarer:
Send en kommentar