En gåde: Hvad har Hollywood og det amerikanske militær til fælles?
Hmm?
Når du sidder og ser en Hollywood-storfilm som fx Transformers, Top Gun, Pearl Harbor e.l. Så er det muligvis ikke de store inspirerende tanker dit overhoved bliver fyldt med. Så hvorfor overhovedet inddrage Hollywood i en blog der handler om spændende tanker?
Ganske simpelt. Når du næste gang ser en stor (budget) Hollywood film, er der en ting du kan tænke over.
Hvad har Hollywood og det amerikanske militær til fælles? (ordet "militær" bliver her brugt om alle afdelinger af militæret, fx fodfolk, navy, marines, airforce osv.)
Faktisk en del. Forestil dig at du er instruktør eller producer på en stor Hollywood "tjubang" film, og du til en scene skal du bruge kampvogne, kampfly, soldater og masser af våben.
Hvor får du fat i dem?
Enkelt. Du ringer til det amerikanske militær. De har et helt særligt kontor som kun tager sig af samarbejdet med Hollywood. De hjælper Hollywood med at finde de kampfly, soldater, aircraft carriers, kampskibe osv. som de har brug for, til deres film.
Pointen
Men nu kommer pointen. Når militæret nu er så flink at hjælpe Hollywood med alle disse ting. Hvad får militæret så igen?
Svar: PR. They wanna look good, man!
Det flinke udlån af militærmateriel kommer med et "ønske om indflydelse". Indflydelse på filmen. Som alm. film-seer der ser film som Pearl Habor eller Transformers kan det være svært at gennemskue helt præcist hvad denne indflydelse så bestod af.
Den særlige militær-hollywood afdeling kigger nemlig manuskripterne igennem og fortæller instruktøren/produceren hvor de "ønsker ændringer". Det kunne være i scener hvor militæret eller luftvåbnet kom til at se for dumme/inkompetente/onde ud - lad os lige få ændret det.
Bl.a. har det amerikanske militær nægtet at medvirke i film som Platoon og Forrest Gump, fordi de ikke kunne påvirke filmene i den retning de ønskede. Platoon var eftersigende for voldelig, og Forrest Gump var for dum til at de gad at blive associeret ham.
På den anden side har film som Transformers, Jurassic Parc III og Armageddon (for at nævne nogle få) lavet ændringer i deres manuskripter efter militærets "ønsker". Who is you sugar daddy?
Det kan være en replik hist og her. Det kan være en person som lige er lidt for ond. Det kan være noget de mener er faktuelt forkert. Det kan være mange ting...
Som filmmager kan det være svært at sige nej til en masse (nogle gange gratis) hjælp fra militæret, hvis det eneste man skal gøre er at lave op på sit manuskript nogle bestemte steder.
Så næste gang du ser en amerikansk film hvor det amerikanske militær er med, så tænk over om militæret måske har påvirket manuskriptet en smule for, at få dem selv til at se bare "lidt bedre ud".
Denne film på ca. 37 min. giver et spændende indblik i det amerikanske militærs indflydelse på Hollywood.
Vi bringer nu andet afsnit i den stærkt sarkastiske følgeton ”Alting var meget bedre i gamle dage”.
(skal læses som en Danmarks Radio speaker fra 1930’erne)
I dette Afsnit vil vi tage Lytteren igennem det Nogen måske vil kalde et Rædselskabinet, men som vi kalder en idyllisk gennemgang af Danmarks omgang med Kriminelle, Banditter og andre Lovløse i de gode gamle Dage. Dengang der fandtes ordentlige Straffe.
De sgu ha’ nogle bank!
Danskheden ligger i de tørre Tæsk. Der er intet der siger ”jeg elsker dig” som nogle Slag med Pisken. I begyndelsen af 1700 skriver en Præst at han slår sine Børn hver Lørdag Formiddag. Ikke fordi de har gjort noget forkert, men fordi de muligvis vil komme til det. Forebyggelse ER bedre end Helbredelse!
Men det er ikke kun Præstebørn som trænger til forebyggende opdragelse. Også Fruentimmere kan udvise stor ulydighed, og skal derfor også tæskes jævnligt. Mandens guds givne Ret til at tæske sin Kone, blev dog sørgelig nok afskaffet i Danmark i 1921. Nu måtte han hverken tæske sin Kone eller sit Tyende længere.
Mere forfærdeligt blev det, da en Mesters ret til at tæske sine Svende, i 1937, også blev forbudt.
Heldigvis kunne Skolelærerne indgyde Respekt og Livssmerte hos uvorne Skoleelever frem til 1967, hvor det blev forbudt at slå Skolebørn. Heldigvis er der til dagsdato ikke nogen lov som siger, at man ikke må bede Sidekammeraten om at give en uartig dum Dreng en ordentlig én på Sinkadusen.
Den sidste Bastion af ”tæskgivenhed” blev desværre taget bort fra os i 1997 da Revselsesretten over ens eget Afkom blev afskaffet. Heldigvis har vi i Danmark hæderlige Politikere som Pia Kjærsgaard og Jacob Haugaard (sammen med bl.a. CD og de Konservative) som stemte imod denne forfærdelig indskrænkning af Forældres helt naturlige Ret. Som Pia Kjærsgaard så modigt og korrekt sagde efterfølgende: ”Dermed blev det slut med forældrenes ret til at bestemme over, og opdrage, sine egne børn”. Hørt hørt Pia!
De rigtig gode gamle gamle dage
Heldigvis blev der i de rigtig gamle Dage ikke udvist misforstået hensynsfuldhed overfor Børn og andre Slyngler.
Visse gange blev hensynsfuldhed dog udvist. Hvis en kvinde i middelalderen f.eks. havde gjort sig selv til Tyv, kunne man, af hensyn til Kvindens Ære, vælge ikke at hænge hende. I stedet blev hun begravet levende. Så kunne hun lære det. Men det var jo for Hendes eget bedste.
Heldigvis blev der ikke udvist hensynsfuldhed overfor Hekse. Brændt levende på Bålet. Sådan som det sig hør og bør. Og efter Reformationen kom der virkelig gang i Hekseafbrændingen. Det krævede jo åbenbart nogle gudsfrygtige Protestanter (og ikke nogle pivede Katolikker) for at få sat gang i Hekseafbrændingen. Den sidste afbrænding af en Heks, på Dansk Jord blev gjort i 1693 – i hvert fald officielt – en Skik vi som gode Protestanter virkelig bør genoptage. Hekseafbrænding, Datidens Svar på Fjernvarme!
Også andre gode Afstraffelsesformer så vi i de gode gamle Dage. Straffe som ”Kølhaling” (bundet på Hænder og Fødder og trukket under et Skib et par gange) blev flittigt brugt i 1700 tallet, særligt hvis en Matros faldt i søvn på sin Vagt. At kølhaling sagtens kunne medføre Druknedøden... tja, det er jo en mindre detalje.
”Kag’en”, var også populær. En Småkriminel blev bundet til en Pæl på et offentligt Sted i Byen og fik, bogstavelig talt, pisket Huden af sin nøgne Krop.
Hvem havde troet at en klassiker som Halshugning kunne gå af mode? Ikke mig. Men før 1866 kunne Halshugning bruges til kriminelle Handlinger som bigami, hor, røveri og falskmøntneri – for blot at nævne nogle få. Det kan lyde som en hård Straf, men til gengæld lærer man af sine fejlagtige Handlinger, og begår dem aldrig igen.
Før 1866 kendte man også til vigtigheden af Børneopdragelse. Så Børn blev ofte sendt hen til offentlige hængninger og henrettelser, for at blive afskrækket, og derved lære at holde sig væk fra ”Slemmelighed” og ”Forbudtsomheder”.
Der er intet mere Dansk end Dødsstraf. Desværre blev denne afskaffet i 1930 – dog heldigvis oplivet for en kort Stund efter 2. Verdenskrig så vi kunne henrette en masse Nazister. Det skal dog siges at det stolte Danske Militær altid har været særdeles god til at holde stolte Danske gode Traditioner i hævd. Det Danske Militær ophævede først den Militære Dødsstraf i 1978 (ved Militære Domstole).
Jeg kunne blive ved med at poetisere om de gode gamle Dages Afstraffelsesmetoder; Slaveri, den Spanske Kappe, Lemlæstelser, Tortur (afskaffet i 1837 i de Danske Fængsler) – en fantastisk idyllisk, men svunden, Tid.
Ja, alting var meget bedre i gamle Dage.
Så giv os da Danmark tilbage!
-----------------------------------
… følg med i næste spændende afsnit af den stærk sarkastiske følgeton ”Alting var meget bedre i gamle dage”.
Rumvæsner er landet på jorden, og de skal tale med bossen/chefen/direktøren for det hele, med den eller dem som bestemmer. Så hvem tager de fat i?
Var man amerikaner ville man måske pege dem i retning af det hvide hus. Kommer man fra andre lande, ville man nok sige ”Prøv FN’s hovedkontor”. Men hvem siger at det overhovedet er mennesker som styrer showet her på jorden?
Tankeeksperiment
Vi mennesker er meget hurtige til at tro, at vi er den altdominerende race på jorden. Vi er på toppen af fødekæden, og kigger vi os omkring kan vi ikke lige se nogen konkurrenter til posten som ”verdensherrer” – så det må da være os rumvæsnerne vil tale med.
Man kunne forestille sig at rumvæsnerne i bedste intergallaktisk x-factor stil ville vurdere de forskellige kandidater, for at se hvem der var mest oplagt til at få titlen ”verdensherrer over jorden”.
Lad os prøve en hurtig omgang "hvem er verdensherrer" X-factor.
Send første kandidat ind!
Hvad med mennesket?
Måske. Den mest komplicerede hjerne på jorden (indtil det modsatte er bevist), og så har vi jo en evne til at dominere mange af de naturlige ressourcer. Vi har tilpasset os omstændighederne mange steder på jorden, og vi er gode til at udvikle værktøjer/maskiner/våben/medicin og andre hjælpemidler til at holde os i live, hjælpe os i vores hverdag eller bare slet og ret slå andre livsformer ihjel. Kald det "den menneskelige humor".
På den anden side har vi stadig nogle problemer med at kontrollere en del naturkræfter, fx jordskælv, tsunamier, orkaner osv. Men også ting som meteornedslag og visse typer af sygdomme vil fx kunne ødelægge vores dag, for at sige det mildt. Sidstnævnte to ting kunne fx udrydde os totalt som art (hvis omstændighederne var helt rigtige).
Så, stadig ikke imponeret. Send næste kandidat ind!
Hvad med myrerne?
Hvad? Hvorfor dem?
Myrerne har udviklet et fantastisk samfundssystem, en evne til at samarbejde som én enhed. Visse arter er giftige for mennesker, og en enkelt art, Paraponera myren (den på billedet), har et så hårdt bid at de mennesker som er blevet bidt af en sådan fætter, vurderer det mere smertefuldt end at blive stukket af en bi.
Men myrer er jo så små… ja, men de er mange. Rigtig mange. Satte vi alle myrer i hele verden på en vægt, er det estimeret at de ville veje ca. 2 – 20 gange så meget som alle (ca. 7 mia.) mennesker i hele verden tilsammen. Så et lille hurtigt koordineret angreb fra alverdens myrer ville blive blodigt. Desuden har myrer et velfungerende kommunikationssystem.
Men problemet med myrerne er at de nok, trosalt, er for svage, set i forhold til menneskene. Der er for mange ting som vi kan slå dem ihjel med. Jeg har nemlig prøvet. Eddikesyre (dræber tilgengæld også græsplænen!), husholdningssprit, varm kaffe og en størrelse 44 i sko, for at nævne et nogle få eksempler.
Hvad med andre kandidater?
Fiskene? Træerne? Delfinerne? Rotter? Myg? Orme? Svampe?
Nej… jeg tror vi skal hive mikroskopet frem for at finde verdensherskerne.
Bakterier
Mener du virkelig det?
Ja. Bakterier har alt hvad man kunne forvente af nogen som var verdens herskere.
1. De findes overalt. Og jeg mener OVERALT. Du skal grave meget langt ind i jorden før du ikke finder bakterier. De findes på steder man ikke troede der kunne findes liv – i de mest svovlfyldte, ildelugtende huller og afkroge af jorden.
2. De er mange. Og ikke bare mange… de er overvældende mange. Nogle forskere mener, at hvis man regner totalvægten på alle jordens bakterier ud, vil de veje ligeså meget, eller mere end alle planter på hele jorden. Og mange mange flere gange end totalvægten af alle mennesker på jorden.
3. De kan kommunikere med hinanden. Bakterier taler både egne dialekter, og også en slags bakteriel ”esperanto” med alle andre typer af bakterier. Kunne du, som menneske, kommunikere med en person fra Kina som kun forstod kinesisk? Jeg kan anbefale nedenstående video (i bunden af indlægget). I løbet af 18 minutter bliver du inspireret, underholdt og forbløffet over bakteriers evne til at kommunikere med sine artsfæller… og til tider dominere dig (hun er meget spændende og sjov at høre på).
4. De er dræbende. De har bevist sig selv yderst dræbende. Mere dræbende end amerikanere, og langt mere skruppelløse end kinesere (der røg den eksport af dansk bacon).
5. De er i dig. Der bor massevis af bakterier i dig. Nogen er på din side, og hjælper dig – fx i dine tarme, og andre gør dig syge. Det estimeres (igen afhængig af hvordan man måler det) at alle bakterier i dig udgør ca. 1 kg af din egen kropsvægt (forskellige kilder oplyser dog lidt forskellige tal, men det er i den boldgade). Derudover kommer mitokondrierne (læs mit tidligere indlæg ”3 hurtige før weekenden”), som er en slags bakterielignende organisme der lever i dig, men ikke er dig. Synes du at alt det her er klamt? Så skulle du bare vide hvor mange orme der lever forskellige steder i din krop. Uhhm.
Eftertanke
Blågrønne alger er en form for bakterier som lever i havet. De er jorden lunger. De producerer langt det meste af den ilt som vi har her på jorden (nej, det er ikke regnskoven som er jordens lunger). Stoppede de deres arbejde var vi mennesker prisgivet.
Skulle der komme et meteornedslag af format som udryddede menneskeheden, ville du formentlig stadig ikke slippe af med bakterier.
På film har vi tit set hårde kampe/krige mellem ”jordlingere” og rumsvæsner. Men en begavet race af rumvæsner ville formentlig slet ikke spilde krudt på nedslidende krige med mennesker, hvis det var menneskenes udryddelse de var ude efter. Man kunne forestille sig at rumvæsnerne blot ville give en kendt bakterie en lille mutation i dets DNA som gjorde den i stand til at slå alle mennesker på jorden ihjel, no questions asked. Der kan I se... filmen "Independence day" (ID4) var helt unødvendig.
Jeg tror vi har en vinder af vores X-factor.
Hvad med vira (på jævnt dansk: ”virusser”)? Der er diskussion blandt eksperter om hvor vidt de overhovedet er en livsform. De er sådan set ”bare” et ufattelig lille stykke arvemateriale som kun kan noget, hvis det får lov til at komme ind i en anden celle. Fx dine og mine celler. Så kan det skabe kaos ved at lave om på vores celler. Heldigvis for os går vores krop ind for ”ufrivillig aktiv dødshjælp”, så når kroppens forsvar har spottet at en celle er blevet invaderet, så er der licens to kill. Men vira er helt sikkert også et godt bud på verdensherrer.
Konklusion
Mange mennesker tror at vi aldrig bliver besøgt at rumvæsner. Vi har jo ikke set dem endnu – hvor er de? Men skulle man lege djævlens advokat kunne man stille to grundlæggende spørgsmål: 1. Hvorfor skulle rumsvæsnerne være interesseret i mennesket? Hvis du kom til en fjern planet, ville du så være interesseret i et eller andet lille ubetydeligt billelignende væsen? og 2. Hvem har sagt at rumvæsnerne har en størrelse så du kan se dem? De kunne i princippet være lige så store som vores bakterier. Transporteret til jorden i små forseglede kapsler. Måske er de der her allerede? Måske besøgte de jorden for nogle mia. år siden, i form af bakterier fra en anden planet, bragt hertil af en meteor. - Bakterier som måske udviklede sig den frodige verden vi kender i dag.
Mange spændende tanker.
MEN… hvis vi er så ”heldige” at blive besøgt at gæster udefra, er det slet ikke sikkert at de vil komme og besøge os, eller være interesseret i os! (også selvom vi har varm Gevalia klar til dem)
… ja så kan der ske sjove ting og sager. Her er et par pudsige eksempler.
”Alt som kan opfindes, er opfundet” Er den tidligere direktør for det amerikanske patentkontor, ”Charles H. Duell”, blevet fejlciteret for at sige, i 1899. Havde han reelt sagt det, kunne man tænke om det skyldes at manden var blevet træt af at se patentansøgninger der lignede noget som allerede var opfundet, eller om han bare syntes at have set opfindelsesafgrunden i øjnene? Det skal jeg ikke kunne sige. Men citatet er sjovt, og vi kan sidde og grine lidt af det. For historien viser jo at der hele tiden kan opfindes nye ting. Hvorfor skulle dette så ikke også gælde i 1899?
Men inden vi griner os selv til døde over hans citat (som noget tyder på ikke er helt hvad han sagde), skal vi lige tænke over, at det faktisk også er os selv vi griner af. Hvad?
Jo, jeg har fx hørt mange virksomhedsledere sige sådan: ”Indenfor vores branche nytter det ikke at tænke nyt, for alle nye ting som kan opfindes til vores branche, er opfundet”. Eller ”Hvis der fandtes andre måder vi kunne sælge vores produkter på, så var der nok nogen som havde gjort det”.
Måske har man hørt sig selv sige: ”Jeg tror ikke jeg kan skrive min jobansøgning på en opfindsom måde som ikke er set før”, eller ”hvis det her kan gøres på en anden måde, var der nok nogen som gjorde det”.
En historie som økonomer, med stolthed, går meget op i at fortælle hinanden er historien om økonomiprofessoren og hans studerende som gik hen ad gangen på universitetet. Så siger den studerende: ”Professor, professor! Se der ligger en 1.000 kr. seddel derovre i hjørnet!”. Professoren svarer uden at kigge derhen: ”Nej, det gør der ikke, for hvis der gjorde, var der nogen som havde samlet den op”.
Sådan! Giv hellere op på forhånd. Alt som kan opfindes er nemlig opfundet.
Politikere
… og apropos tossede udtalelser. En gruppe mennesker, som notorisk har et ry for ikke altid at tænke sig om inden de taler, er politikere. Hvis man følger med i det temmelig interessante radioprogram (som snart bliver til TV-program på DR2), ”Detektor” på P1 (jeg kan højst anbefale programmet), så kunne man for ikke så mange dage siden høre Pia K. slå sin personlige integritet ihjel på landsdækkende radio. Jeg har klippet den del af udsendelsen ud som omhandlede Pia K.(nederst i indlægget)
For dem som ikke har ca. 6½ min. Til at høre klippet, kan jeg fortælle at Pia K. bliver konfronteret med en udtalelse hun var kommet med, som viste sig at være forkert.
Pia K. fortæller så (frit citeret) at det ikke er løgneren der er noget galt med. Derimod er det alle de mennesker som lytter til løgnen og ikke modsiger den der er noget galt med. Derudover skyder hun også skylden på medierne, som burde være bedre til at fange usande udtalelser, gjort af politikere (hvilket programmet jo også gjorde). Hun bliver også spurgt om hun i dag ville have sagt anderledes… det ville hun ikke. Til sidst bliver hun spurgt om hun på senere tidspunkter kunne finde på at komme med lignende usande udtalelser… det svarer hun ja til. Og i stedet for at indrømme sin fejl, finder hun andre som hun også ”tror” har udtalt sig usandt om samme sag. Vi kan vel alle se det fornuftige i at det er OK at lyve, hvis bare naboen også gør det, ikke?
I løbet af interviewet når hun at kritisere redaktionen på Detektor for ”ikke at være alt for kvikke”, og hun trumfer det hele med at spille ”konspirationskortet” og påstå at det er nogle politikere fra et konkurrerende parti som har tippet Detektor redaktionen omkring den usande kommentar. (selvom dette også er løgn)
Og alt dette på under 6½ min. Det er fantastisk. Det kræver sin politiker.
Her er der tale om en politiker som åbenbart sætter en dyd i at udtale om ting vedkommende ikke ved noget om (læs mere om det i mit indlæg ”Forkerte holdninger”)
Man må sige at mange politikere altid er gode for... ja, lad os bare kalde det en ”morsom bemærkning”. En blanding af politics og entertainment må næste blive ”politainment”.
Hvor meget af dig er egentlig dig?
Mindre end du tror.
Der er ikke mange der tænker over hvilken myriade af fremmede livsformer, som vi har på tålt ophold i vores krop. Massevis af fremmede bakterier florerer i vores tarme, hudorme i huden, for blot at nævne nogle få. Det bliver nok til et særskilt indlæg en dag. Men den mest bemærkelsesværdige ”fremmedarbejder” vi har i kroppen, er en fremmedarbejder som i ordets bogstaveligste forstand arbejder rigtig hårdt for os.
Det er ikke fordi jeg skal have dig til at overveje din holdning til slaveri, men langt det meste af den energi vores krop laver hver dag, laves af en masse slaver inde i vores krop. Slaver/fremmedarbejdere importeret udefra.
Vores mitokondrier er små celler som lever i vores celler. Men de deler ikke vores DNA. De har deres eget. De er en slags tæt familie på gule plader.
Og apropos familie, så skal du håbe på at din mor har nogle gode mitokondrier, for det er hendes, og kun hendes mitokondrier du arver.
Disse mitokondrier udgør en ikke uvæsentlig del af vores vægt. Så tænk over det næsten gang folk spørger ”hvad vejer du?”. Så kan du, med argumenterne godt på plads, trække en del procenter fra (mitokondriernes vægt + alle de andre fremmede organismer). Det vides ikke helt hvordan disse fremmede mitokondrier er kommet ind i andre levende celler. Det er formentlig sket for mange millioner år siden. Så tag det roligt. Det er ikke noget du har spist. Og vær egentlig ganske glad for dine mitokondrier – for havde du dem ikke i dine celler, var du død!
Global opvarmning…
… og apropos et emne som visse mennesker associerer med død. Når vi tænker over global opvarmning, og i særdeleshed, udledning af CO2, tænker vi typisk på biler, fabrikker og andet osende djævelskab.
Men der er ikke mange som tænker over, at vi mennesker jo faktisk udånder CO2. Vi menneskers almindelige udånding af CO2 er en ikke helt uvæsentlig CO2-udleder. Tilsammen udleder vi 7 mia. mennesker på jorden ca. 2,5 mia. tons CO2 om året! (kilde: http://cdiac.ornl.gov/pns/faq.html)
Danmark, som land (altså biler, fabrikker, maskiner osv. – IKKE mennesker) udleder pr år ca. 60 millioner tons CO2. Dvs. alle mennesker på hele jorden udleder ca. 42 gange så meget CO2 pr. år som hele Danmark gør. (kilde: http://www.klimadebat.dk/grafer_co2udledning.php)
OK. Lad os slå alle mennesker på jorden ihjel. Så kan vi eddermane få nedbragt CO2 udledningen. Tjaa, inden du får den idé, skal du jo vide, at som det er med det perfekte mord, skal du sikre dig at du kan få ligene skaffet af vejen. For hvis 7 mia. menneskelig ligger og rådner, vil de frigøre en masse kulstof (som derefter bliver samlet med ilt til CO2), og så frigiver du mere CO2 end du har slået ihjel for. Mord forbliver altså stadig en dårlig idé.
Det skal også siges at menneskers udånding af CO2 ikke er medregnet i de globale CO2 regnskab (for så havde det set ENDNU værre ud), og menneskers udånding af CO2 anses af de fleste som værende CO2 neutralt.
Men stadig en sjov tanke.
Hvad har Pinocchio med tidsrejse at gøre?
En anden sjov tanke er tidsrejse. Bliver det mon muligt en dag? Kan vi forvente at Djurs Sommerland, eller Slaraffenland åbner en ”tidspiraten” eller ”fremtidsvandrutsjebanen”?
Det er ikke helt utænkeligt. At rejse tilbage i tiden bliver nok svært, men det her med at rejse frem i tiden, er da en teoretisk mulighed.
Det er sådan at jo tættere på lysets hastighed du bevæger dig, jo langsommere går tiden (og jo langsommere ældes du). Det er nok derfor at fartbøller holder sig så godt (ahhh, næppe).
Man kunne derfor forestille sig en rumraket der bliver fyldt med mennesker, og sendt af sted med en vanvittig hurtig hastighed ude i rummet. Fx 90 % af lysets hastighed (det er ca. 972 mio. km/t).
Flyver vi så rundt med denne raket i ca. 100 år, kan vi vende tilbage til jorden, som var vi gået 100 år ind i fremtiden, men vi er kun ældet det som svarer til ca. 2 uger (I må ikke hænge mig op på det præcise tal, men det er ca. i den boldgade vi taler). Men har vi så siddet og ventet i 100 år i en raket? Det bliver både til et horribelt indtag af fly-mad på kant til det sundhedsfarlige, og stor fare for blodpropper i benene af at skulle sidde ned i så lang tid.
Det er nu Pinocchio kommer ind i billedet. For rejsen med raketten er ligesom at være i Slaraffenland. I Slaraffenland gik tiden hurtigt når man morede sig. Det samme sker når du flyver tæt på lysets hastighed. Dvs. de 100 år, ville kun føles som 2 uger. Altså, du går ind i raketten, og når du har sovet 14 gange, er der gået 100 år! Mærkelig tanke.
Til de mennesker som ønsker at kunne stille sig på på badevægten og se gode lave tal, er rejser ved nær lysets hastighed ikke noget jeg kan anbefale. Din vægt stiger nemlig markant når du nærmer dig lysets hastighed (men ikke din fylde, så du behøver ikke tage XXXXXXXXXXXXXL bukser med) . Men tag det roligt, så snart rejsen stopper er du tilbage ved ”normal” vægt igen (hvad den så end er).
Anabolske steroider? Jo, det er da dem som gør dig stærk, skrumper dine klunker, gør dig utilregnelig og er livsfarlige... Ikke? Eller hvad?
De fleste mennesker har en holdning til anabolske steroider. Og den er for det meste ikke god.
På debatscenen kan man sammenligne anabolske steroider med den dreng som altid får tæv i skolegården af alle de andre drenge. Om der er en god grund til tævene eller ej, skal jeg ikke kunne sige. Men sagen er klar. Ingen kan lide ham!
Jeg ser det er ikke som mit job at indprente holdninger i dit hoved. Men i tilfældet med anabolske steroider vil jeg godt tilbyde en lidt anden vinkel på sagen, end den du måske er blevet udsat for igennem tiderne. Kald det en slags ”hjælp til den mobbede dreng”.
Min personlige holdning er, at man ikke skal udtale sig om noget, man ikke ved noget om. Og jeg ved ikke nok om anabolske steroider.
Til den nysgerrige person, som godt kunne tænke sig at få et interessant og anderledes perspektiv på anabolske steroider, kan jeg anbefale nedenstående tankevækkende dokumentar – ”Bigger Stronger Faster”, med undertitlen ”The side effects of being American”. I dokumentaren får du også et indblik i amerikansk ”taber/vinder kultur” blandt meget andet.
Den består af flere dele og varer ca. 1 time, 46 min, i alt. Men det er tid brugt i godt selskab.
Prøv at taste løs på dit tastatur på en masse forskellige tilfældige taster!
Jeg fik dette resultat: kwoer åxndfifnwshf9n 8re g ærjrb odf særpgje edtgo jerun erifj s fh lgjdnghed r.
Yes, en masse volapyk. Men nogle ord ligner danske ord. Hvis jeg nu plukker lidt ud linjen, kan jeg da finde nogle ord på 3 bogstaver ”fif”, ”sær”, ”jer” og ”hed”. Men blev jeg ved med at skrive tilfældig volapyk ca. 10 linjer endnu, ville der nok begynde at dukke nogle 4 bogstavsord op. Og blev jeg ved et par dage endnu, ville længere ord dukke op, eller flere ord efter hinanden. Måske endda en hel sætning.
Tankeeksperiment
Man har længe tænkt hvad der ville ske hvis man satte en flok aber foran hver sin skrivemaskine og fik dem til at skrive løs. Rent hypotetisk skulle man, hvis aberne skrev tilfældige bogstaver længe nok, på et tidspunkt begynde at kunne hive meningsfulde sætninger ud, af deres afsindige mængder af volapyk – og rent hypotetisk burde man, på ekstrem lang sigt, hive hele kendte værker ud af deres volapyk. Fx nogle af Shakespeares værker. – Hypotesen hedder ”Infinite monkey theorem”. Uendelig mange aber i uendelig lang tid... hvad vil der ske?
”Gulliver’s far”, Jonathan Swift, præsenterede i 1700-tallet en idé om, at man kunne få nogle (menneske) studerende til at skrive en masse tilfældige bogstaver, og med tiden (og vi taler LANG tid) ville man kunne finde passager i dette hvor alt videnskabelig viden ville befinde sig.
Men tilbage til aberne. Man prøvede på tidspunkt at sætte et tastatur ind til nogle aber i et bur, og se om de begyndte at skrive på det. Det gjorde de. Det blev eftersigende til en masse sider med ”sssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssss”. Meget interessant. Nåh ja, og så blev der også udviklet andre anvendelsesmønstrer for et tastatur. Fx at bruge det som toilet, og slå store sten ned i det. Shakespeare blev det i hvert fald ikke til.
Men ok. Eksperimentet fik så senere en anden dimension. Hvis man nu fjernede aberne fra ligningen, og bare fik en computer til at generere nogle tilfældige bogstaver, tal, mellemrum, tegn osv. Og gøre det i et hurtigt tempo – for vi mennesker hader notorisk at vente. Hvad skete der så?
Der har i løbet af de sidste mange år været forskellige forskere (og andre IT-nørder) som har forsøgt at lave computerprogrammer som bare spyttede en masse tilfældige bogstaver ud, og sammenlignede disse med fx Shakespeares værker. Var der noget der lignede?
Et af de større eksperimenter af sin slags var ”The Monkey Shakespeare Simulator Project”. Det kørte i ca. 4 år. Men lad dig ikke snyde af den relative korte tid. For når vi har med computere at gøre, kan vi få skrivehastigheden op, og i stedet for én abe, kan vi simulere at vi har rigtig mange. Så det gjorde de (menneskene, altså). Efter de ca. 4 år, havde ”de fiktive aber” skrevet 100.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000 sider med volapyk (10 i 35. potens), ca. 2000 tegn på hver side. Fantastisk. Det svarer til mange tusind milliarder milliarder milliarder osv. år foran et tastatur. Usvigelig meget længere end de ca. 14 mia. år forskere mener at vores univers er gammelt.
Konklusion
Hvad kom der så ud af projektet? Mere urin på tastaturet?
Nej. ”De fiktive aber” fik et lidt bedre resultat end de rigtige aber. Men ikke meget. Flere mindre passager som kunne genkendes i nogle af Shakespeares værker blev skabt. Men efter 2 år, blev rekorden produceret. Og hold dig nu fast… 24 karakterer som kunne findes i et af Shakespeares værker (REKORD!).
Den skrev: […] RUMOUR. Open your ears; 9r"5j5&?OWTY Z0d... […]
Denne passage kan man finde i Shakespeare's "Henry IV Part 2". “RUMOUR. Open your ears; for which of you will stop
The vent of hearing when loud Rumour speaks?”
2 år for så lidt?
Infinite monkey theorem skal ikke ses som mere end et pudsigt tankeeksperiment om tilfældighed og uendelighed (og ikke så meget et abeforsøg). Begynder man at tænke det som en praktisk mulighed, tager man det sjove ud af idéen. Lidt ligesom at sige til et 3-årigt barn: ”Det var altså bare morfar, der var klædt ud som julemanden!”.
Stjerner og mennesker:
Stjerner er pudsige. Når de fødes kan man ud fra deres startvægt vide temmelig nøjagtigt hvor lang tid de kommer til at leve. Tommelfingerreglen siger: ”Små stjerner lever i mange år, store stjerner lever i få år”. Prøv at tænk hvis det samme var tilfældet for mennesker?!?!
Mine to piger er født med en fødselsvægt på henholdsvis 1155 gram og 1325 gram. Hvor kunne det have været sjovt hvis jordemoderen, i bedste astronomiske stil, kunne have sagt: ”Sikke nogle små skravl, de kommer til at blive 214 år gamle” – sørgeligt nok ville min søn, som vejede ca. 4 kg, få meddelelsen ”En ordentlig krabat… men han bliver kun 56 år”.
Alder og æg:
… og taler vi om alder. Hvor gammel er du egentlig? Tænk over det. Din fødselsdato er jo et fint udgangspunkt, men ikke helt præcis. Din mor gik med dig i maven i ca. 40 uger (de kendte ”9 måneder”). Men gik hun 1 uge over tid, eller blev du født 5 uger for tidligt? Mine to piger er begge født d. 1. marts (ca. 8 uger for tidligt). Frederikke 1 minut før Nanna. Pigerne synes det er lidt sjovt at kalde Frederikke for storesøster, men rent faktisk kunne det godt være Nanna som var undfanget før Frederikke. Nu er de formentlig enæggede tvillinger, hvilket gør det helt omsonst at tale om aldersforskel, da de oprindeligt (hvis de er enæggede) har været ét æg/embryo, som blot har delt sig. Hvem der kom ud af min kones mave først, har sådan set ikke noget med deres interne aldersforskel at gøre, kun hvilket barn der lå nærmest kirurgens hånd.
Men hvad der er mest interessant… ja nu kommer det… det æg, fra din mors æggestok, som blev til dig, blev skabt dengang din mor lå inde i din mormors mave. Alle kvindens æg, findes i hendes æggestokke ved fødslen. Dvs. at kimen til ”dig”… den allerførste byggesten til ”dig”, blev lavet inde i din mormors mave. Lidt poetisk kunne man sige at du (eller i hvert fald, noget af dig) har ligget inde i din mormors mave. Hvor gammel synes du så egentlig du er? Tænk over det.
Vand og brandfare:
Vi kan godt blive enige om at vand kan slukke ild. Men underligt nok er vand lavet af både hydrogen og oxygen. Hydrogen er en meget brandfarlig gas. Tænk bare på Hindenburg luftskibet som d. 6. maj 1937 brød i brand, pga. sine store hydrogenkamre (og formentlig en gnist fra noget statisk elektricitet).
Oxygen (ilt) er brandnærende, og har du prøvet at blæse oxygen ind i ild, vil du se at ilden blusser op. Den skal bruge oxygen til at leve. Men sætter du hydrogen og oxygen sammen, får du ikke et SUPER brandfarligt kombinationsprodukt… næh, du får noget som slukker ild (vand). Hvad?
Tænk over det næste gang du hyrer BÅDE en klovn og stripper til din fest, i håb om at det er en fantastisk kombination til at få gang i festen.
Men faktisk er næsten alle kombinationer af atomer lige så ”ulogiske”. Tager du fx Natrium, som er et metal der brænder i vand? Yes, det brænder i vand. Og sætter det sammen med Klor, som er en dødsensfarlig gasart… så får du ikke et bedre ”atom-fabeldyr” som brænder i vand og udsender farlig giftgas. Næh, du får alm. køkkensalt!
De fleste danskere husker afslutningen på år 2005. Danmark blev, af mange muslimer, lagt for had, stemningen var hed – og på visse danske ambassader (i flere muslimske lande), sendte muslimske oprørere mange ”varme tanker” (læs: molotov cocktails) ind igennem vinduerne til de forskræmte ambassadeansatte.
Det er selvfølgelig ikke noget man skal spøge med. Men lad os prøve at give det lidt åbenhjertig tanke.
Tankeeksperiment
Det er pudsigt at en stor del af verdens muslimer netop i år 2005 farede i flint over at 12 tegnere, hyret af Jyllands Posten, havde tegnet hver deres tegning af Muhammed. For Muhammed er faktisk tegnet og visualiseret mange mange mange gange før.
Går vi helt tilbage til tidligere kristen litteratur og billedkunst finder vi flere afbildninger af Muhammed – og det er ikke alle billeder der er lige flatterende. Men nu var kristendommen og islam jo heller ikke ligefrem de bedste venner dengang – hvordan ville du fx tegne Anders Breivik?
Til venstre ses et billede af Muhammed (th) som gennemgår det kristne helvedes pinsler. Men de kristne har ikke kun holdt sig til billeder. Også knapt så flatterende statuer af Muhammed har været brugt. Til højre ses en statue fra ”vor frue kirke” i Dendermonde Belgien, hvor Muhammed bliver nedtrampet af engle. (så se jer dog for!)
Men det er ikke kun kristne kunstnere som har afbilledet Muhammed. Også fra arabisk og persisk kultur findes der flere afbildninger af Muhammed. Herunder ses et udvalgt billede, af Muhammeds fødsel. Er du i tvivl om hvor han er? Det er ham der er babyen (du kan finde mange flere billeder af Muhammed, fra arabiske og persiske kilder i de links jeg har indsat i bunden).
Man skulle næsten tro at der var en sammenhæng mellem afbildning af Muhammed i aviser, og muslimsk vrede, for i 1925 blev billedet til venstre bragt i den engelske avis ”The Star”. Muhammed ses ved siden af den høje cricket spiller Jack Hobbs (Muhammed er her stavet ”Mahomet”). Denne tegning af Muhammed udløste eftersigende også irritation blandt muslimer – men ingen afbrænding af ambassader eller boykot af mozzarellaost og andre mejeriprodukter. Derimod, hvis Muhammed bliver afbilledet på et cigaretkort i en pakke cigaretter, som denne til højre fra 1924 (Ogden’s Cigarettes) er der ”no problem”.
Eftertanke
Det er også tankevækkende at der, eftersigende, slet ikke findes en eneste passage i koranen som nævner at det er forkert/bandlyst at afbillede Muhammed.
Hvad jeg dog synes er det mest pudsige ved Muhammed krisen er at der ca. 4 år forinden, i juli 2001, blev vist et afsnit af kulttegnefilmserien South Park på TV hvor Muhammed var med – samt en masse andre religiøse karakterer. Dette afsnit udløste ingen trusler eller demonstrationer af nogen art – og dette selvom South Park bliver set af væsentlig flere mennesker end Jyllands Posten bliver læst af.
Her kan du se et lille klip fra en af scenerne hvor Muhammed var med. (Dette afsnit, afsnit 68 - ”Super best friends” er nu censureret fra producenternes side, og vises ikke mere)
Man kan også undre sig over hvorfor visse muslimer vælger at gå i flæsket på Danmark som land, når det er Jyllands Posten, og ikke Danmark, som har stået for at få de berømte 2005-Muhammed tegninger produceret. Det svarer vel lidt til at du kaster en sten ind ad vinduet til din nabo på højre side, efter at din nabo på venstre side har ødelagt din bil. Og man kan ligeledes undre sig over hvorfor der igennem historien er blevet produceret så mange tegninger/afbildninger af Muhammed som ikke har affødt så stor muslimsk vrede, som Jyllands Postens tegninger i 2005 gjorde.
På den anden side... Det her med at noget skal gøres på det helt rigtige tidspunkt før at der sker noget, har vi set før. Leonardo Da Vinci’s tegninger af en helikopter blev aldrig til en rigtig helikopter i datidens renæssance, og Apples produkt ”Newton”, blev heller ikke en succes da den kom ud. Men begge produkter er succeser i dag – helikopteren kender vi, og Apples ”Newton”, som jo sådan set "bare" har fået et par tweeks, er nu en variation af en iPhone/iTouch. Og disse to er også kæmpe succeser. Men nogle gange bliver ting først set, reageret på, eller succeser hvis de sker på præcist de rigtige tidspunkter.
Der er ingen tvivl om at selvom vi for det meste respekterer andre menneskers handlinger, eller andre landes love på forskellige områder, sker det nogle gange at et folk reagerer på noget som sker i et andet land, fx muslimers foragt for dansk ytringsfrihed, eller USA’s foragt for Cuba, som igennem mange år har medført handelsembargo, eller danskere der boykottede franske varer, og hældte fransk vin i kloakken i forbindelse med Frankrigs atomprøvesprængninger i midten af 90’erne. Osv. Jeg ville nok foretrække demokratiske reaktioner som boykot, handelsembargo, fredelige demonstrationer og debat hvis jeg en dag kom til at fornærme nogen – i hvert fald når man ser hvad alternativet til disse kan være.
Konklusion
Der er ingen tvivl om at Jyllands Posten’s Muhammed tegninger var med til at sætte gang i en proces som har sat nye standarder for hvad medier vil trykke af illustrationer som bare rimer på ”Muhammed”. Det er tydeligt.
Jeg vil nævne et pudsigt initiativ der kom som en (mod)reaktion på Muhammed krisen, nemlig ”Everybody draw Muhammed – day”. Alle skulle tegne Muhammed den dag – i ytringsfrihedens navn. Denne blev afholdt d. 20/5 – 2010. I konkurrencen om den bedste Muhammed tegning vandt tegningen til højre.
(læs mere på: http://en.wikipedia.org/wiki/Everybody_Draw_Mohammed_Day)
– og endnu mere sørgeligt bliver hele situationen også når det nutidige danske politi (efter 2009) har gjort det næsten umuligt at være ”perlevenner” med muslimer.
-------------------------------------------------------------------------------------------------
"Mentale pindemadder” er en række små mundrette mentale hors d’oeuvres. Kort og hurtigt serveret inspirations-fastfood lige til at tage med på farten.
Ja, hvem er egentlig mest overlegen? Uden den helt store eftertanke ville de fleste nok sige ”udover at kravle i træer, rå muskelstyrke og gøre lusekæmning til et socialt fænomen, så er mennesket langt overlegent aber i alle henseender – og i særlig grad når det gælder mentale evner”.
(… og jeg ved godt at mennesket teknisk set er en abe selv, men lad os ikke gå ind i den diskussion)
Men måske er der endnu en ting vi kan føje til listen over ”laverestående primaters” forspring til Homo Sapiens.
Nedenstående 2-minutters video viser et klip fra et eksperiment som japanske forskere havde lavet med mennesker og chimpanser. Resultaterne var overraskende … og tankevækkende.
Ikke alene kan en chimpanse læres tallene fra 1-9.... men de kan også... ja, se mere i videoen.
(Husk at læse med på min blog d. 12/1 - hvor vi tager fat i et tankeeksperiment omkring Muhammed tegningerne)
Vi bringer nu første afsnit i den stærkt sarkastiske følgeton ”Alting var meget bedre i gamle dage”.
(skal læses som en Danmarks Radio speaker fra 1930’erne) Det er almen viden for enhver Dansker at alting var meget bedre i gamle Dage. Julen var hvidere, den statsstøttede Pension var bedre, og Medmenneskeligheden blandt Danskere var langt større, end i dag.
Hvid Jul:
Det er en kendt Sag, at der i de gamle Dage var rigtig Sne, og Julen altid var hvid.
(gå 100 år tilbage i tiden fra i dag – og del disse 100 år over i to perioder)
DEN GAMLE HALVDEL: 1911 – 1961 (50 år) => 4 x hvid Jul (1915, 1923, 1938, 1956)
DE MODERNE HALVDEL: 1961 – 2011 (50 år) => 5 x hvid Jul (1969, 1981, 1995, 2009, 2010)
(kilde: DMI)
Pension:
De ældre og respekterede Medborgere i Samfundet fik også en langt større økonomisk Opbakning fra Staten, i de gode gamle Dage.
Her ses den ÅRLIGE statsstøttede Indkomst (”Aldersrente”) for Ældre over 65 år anno 1920, og i nederste Tabel er denne omregnet til Danske Kroner anno 2010. Det var først i 1956 at man opfandt det moderne ord ”Folkepension”. Før 1956 hed det ”Aldersrente”, og før det hed Aldersrente hed det Fattighjælp.
(værdier fra 1920 er omregnet til 2010 værdier vha. af et afrundet gennemsnit af de to resultater fra online inflationsberegnerne www.oldmoney.dk, og www.thuejk.dk/inflation.html)
Derudover ser vi også at Mand og Fruentimmer jo forståeligt nok ikke modtog samme mængde Penge. Fruentimmere har det jo med at ødsle Penge op på alskens Lystigheder. Længe leve ligestillingen.
Tvangssterilisation & "Det hvide snit":
I det Herrens år 1934 fik Danmark en Lov der gjorde det muligt for de Danske Myndigheder at forædle den Danske Race. Nu kunne Myndighederne tvangssterilisere Tosser og andre Åndssvage. Denne Lov, som gjaldt indtil 1967 var eftersigende inspireret af en Lov om samme, fra Det Tyske Rige fra i 1933. Denne Tyske Lov, var dog inspireret af en tidligere Dansk Sterilisationslov fra 1929. Hvor er det fantastisk at Menneskeheden kan inspirere hinanden på tværs af Landegrænser. Det vides ikke præcist hvor mange Tosser og Åndssvage som blev ”tvangsforædlet”, men undersøgelser nævner tal i Tusind-tals størrelsen.
(Kide: http://laeger.dk/lf/UFL/ufl99_00/1999_2000/ufl2043/l_s/34800.htm)
Også mange Psykiske Patienter kunne i de gode gamle Dages Danmark afhjælpes med den veludførte ”Hvide Snit” operation. Hvad blev der egentlig af denne udemærkede Operation?
(kilde: http://www.universitypress.dk/shop/det-hvide-snit-2847p.html & http://www.information.dk/248142)
Ja, alting var meget bedre i gamle Dage.
Så giv os da Danmark tilbage!
-----------------------------------
… følg med i næste spændende afsnit af den stærk sarkastiske følgeton ”Alting var meget bedre i gamle dage”.
(disclaimer:Til de mennesker som enten er allergisk overfor sarkasme, har et gen som gør at de ikke kan forstå sarkasme, eller på anden vis bare slet og ret ikke bryder sig om det… så skal jeg sige at ovenstående indlæg selvfølgelig ikke skal forstås bogstaveligt – og jeg er selvfølgelig ikke af den holdning at tvangssterilisation og det hvide snit er acceptable indgreb på andre mennesker)
Følg med i følgetonen ”Mentale pindemadder” der, som navnet selv lover, bliver en række små mundrette mentale hors d'oeuvres. Kort og hurtigt serveret inspirations-fastfood lige til at tage med på farten.
Usynlighed?
… et begreb man måske ikke tænker voldsomt meget over i det daglige. Så her er et nyt emne som det højst kan anbefales at dykke ned i.
Når man tænker over det, er mange af de mest vigtige og interessante ting her i verden faktisk usynlige. Nogle, blot usynlige for det menneskelige øje, og andre slet og ret NOT THERE MAN!
Kærlighed, den luft vi indånder, tyngdekraften, idéer, menneskerettigheder, hukommelse og endda det selv samme materiale som vi mennesker er lavet af (atomer) – for bare at nævne nogle ganske få.
Men fryd dig, for listen over ufattelig vigtige ting her i verden som er usynlige, er vanvittig lang.
En person som i humoristiske, tankevækkende og næsten poetiske vendinger har formået at sammenfatte de mest vigtige ting her i livet/verden som er usynlige, er John Lloyd (på ca. 10 min.).
Jeg synes alle bør tage sig 10 min. til at se denne inspirerende og tankevækkende video.
(man burde næsten overveje at gøre den til fast pensum for folkeskoleelever og straffefangere)
Når du tegner en forsikring er gambling nok det sidste du tænker på. Men i realiteten har forsikringer og væddemål en del med hinanden at gøre.
I slutningen af middelalderens England sad nervøse købmænd på pub’erne og frygtede de mange slemme ting som kunne hænde for deres propfyldte handelsskibe som de havde ude og sejle på de store farlige verdenshave. Kom de nu hjem med lasten fuld, eller sank de eller blev plyndret?
Et lille væddemål var derfor på sin plads, og heldigvis var der også forretningsmindede rigmænd på pub’erne til at indgå et sådan væddemål.
”Hvis mit skib ikke kommer hjem vinder jeg, og du skal betale mig skibets værdi, men hvis skibet kommer hjem vil jeg betale dig 20% af skibets værdi” – kunne et væddemål have lyt, og den første forsikringspolice var opfundet.
Tankeeksperiment:
Når du fx tegner en brandforsikring med dit forsikringsselskab indgår du sådanset et væddemål med forsikringsselskabet.
”Hvis mit hus bryder i brand skal I betale mig den værdi som huset er kommet til skade for, og hvis huset ikke brænder, vil jeg årligt betale jer 2.000 kr. (den årlige forsikringspræmie)”. Men væddemål er nok ikke det første du tænker på når du forsikrer dit hus, dine børn eller dit liv.
Især med livsforsikring virker tanken om et væddemål en anelse morbidt. ”Jeg vil vædde med at jeg dør inden jeg bliver 65 år.” Forsikringsselskabet tager det væddemål med den positive vinkel og siger: ”We’ll take that bet, vi tror du er overdrevet hypokonder, og vil gerne vædde med at du ikke dør inden du bliver 65”. Og her er det som at spille imod et kasino, for ”the house always wins” – heldigvis.
Eftertanke:
Men ligesom man kan tænke en forsikring som et væddemål kan man sådan set også tænke et væddemål som en forsikring. Jeg har flere gange sat penge på sportskampe hvor Danmark spillede med, og ”forsikret” mig mod at Danmark skulle tabe. Fx VM herrehåndboldkampen 2011, Frankrig-Danmark. Jeg placerede en forsikring på ca. 400 kr. på kampen. Hvis Danmark vandt, var det godt. Hvis Danmark tabte, udbetalte mit ”forsikringsselskab” (Læs: Danske Spil) mig ca. 200 kr. (+ indskuddet selvfølgelig). Historien viste at Danmark tabte, og jeg fik mit forsikringsselskab til at dække hele skaden (uden selvrisiko). Men sådan er der næppe mange der tænker om væddemål.
Og som en personlig note kan jeg tilføje at min kæreste blev fantastisk sur over denne "forsikring" som jeg havde tegnet. Var hun også blevet sur, hvis jeg havde tegnet et ulykkesforsikring på vores børn?
Konklusion:
Sjovt nok begynder væddemål på nogle områder at ligne forsikringer. Du kan ved mange bookmakers sætte forskellige typer af garderinger ind på dit væddemål, som moderere og sikre dit hovedvæddemål (lugter ligt af forsikring). Omvendt fungerer fx selvrisiko hos forsikringsselskaber nærmest som et ekstra væddemål du kan ligge oveni din forsikring. ”Hvis mit hus brænder ned, skal du betale mig et nyt hus. Men hvis det ikke brænder ned skal jeg betale dig 2.000 kr. pr år – Men vent… jeg vil godt gamble lidt. Hvis huset brænder ned, betaler jeg selv de første 100.000 kr. af et nyt hus, i mod at jeg kun skal betale 1.500 kr. pr år” (lugter lidt af gambling). Egentlig gambler du i dette tilfælde 100.000 kr. på at vinde 500 kr. hvert år – Men ordet ”selvrisiko” lyder bare meget bedre.
En gåde: Hvad har Hollywood og det amerikanske militær til fælles?
Ganske simpelt. Når du næste gang ser en stor (budget) Hollywood film, er der en ting du kan tænke over.
Den særlige militær-hollywood afdeling kigger nemlig manuskripterne igennem og fortæller instruktøren/produceren hvor de "ønsker ændringer". Det kunne være i scener hvor militæret eller luftvåbnet kom til at se for dumme/inkompetente/onde ud - lad os lige få ændret det.
På den anden side har film som Transformers, Jurassic Parc III og Armageddon (for at nævne nogle få) lavet ændringer i deres manuskripter efter militærets "ønsker". Who is you sugar daddy?
